Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3061301_0001.png
1. september 2025
J.nr. 2025 - 5254
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 447 af 21. juli 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Rasmus Stoklund
/ Didde Riggelsen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm., om kommentar til henvendelsen af 14/7-25 fra Tobias Knudsen, Synsbasen ApS om nemmere adgang til offentlige køretøjsdata til bl.a. Motorregisteret og Færdselsstyrelsen
3061301_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 14/7-25 fra Tobias Knudsen, Synsbasen
ApS om nemmere adgang til offentlige køretøjsdata til bl.a. Motorregisteret og Færdsels-
styrelsen, jf. SAU alm. del - bilag 296?
Svar
Henvendelsen fra Tobias Knudsen, Synsbasen ApS, angår adgang til oplysninger om ejer-
og brugerforhold fra Motorregistret.
It-virksomheden Synsbasen ApS har anmodet om adgang til de samme ejer- og brugerop-
lysninger i Motorregisteret, som en anden konkret it-virksomhed har. Synsbasen ApS vil
på samme måde som denne it-virksomhed anvende oplysningerne til at udarbejde bilstati-
stik til kommercielt brug. Motorstyrelsen har givet afslag under henvisning til Synsbasen
ApS’ virksomhedstype.
Synsbasen ApS finder dette konkurrenceforvridende, da den an-
den aktør ligeledes er en it-virksomhed.
Tobias Knudsen efterspørger, at oplysninger i Motorregistret om køretøjers ejer- og bru-
gerforhold enten offentliggøres, eller at ingen private aktører skal kunne få adgang til så-
danne oplysninger.
Kommentar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra Motorstyrel-
sen:
”Synsbasen
ApS har ansøgt Motorstyrelsen om adgang til ejer- og brugeroplysninger fra
Motorregistret. Synsbasen ApS har i forbindelse med sin ansøgning oplyst at være en it-
virksomhed, og at oplysningerne fra Motorregistret skal bruges til udarbejdelse af statisti-
ske ydelser. Motorstyrelsen har behandlet ansøgningen efter reglerne om terminaladgang.
Reglerne om terminaladgang til Motorregistret fremgår af køretøjsregistreringslovens §
17, stk. 2, og registreringsbekendtgørelsens § 102. I køretøjsregistreringslovens § 17, stk.
2, nr. 1-10, er nævnt en række virksomhedstyper mv., som skatteministeren kan fastsætte
regler om, kan opnå terminaladgang til oplysninger i Motorregisteret om identiteten af et
køretøjs ejer eller bruger.
Denne regel er udmøntet i registreringsbekendtgørelsens § 102, stk. 1, hvoraf det fremgår,
at terminaladgang til de i § 17, stk. 2, nr. 1-9, i lov om registrering af køretøjer nævnte
virksomhedstyper mv. gives til oplysninger om navn og adresse på den registrerede pri-
mære ejer og primære bruger af køretøjet.
Motorstyrelsen har i sin behandling af ansøgningen vurderet, at Synsbasen ApS ikke op-
fylder kriterierne for at være omfattet af de i § 17, stk. 2, nr. 1-9, nævnte virksomhedsty-
per mv. og har på den baggrund givet afslag.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm., om kommentar til henvendelsen af 14/7-25 fra Tobias Knudsen, Synsbasen ApS om nemmere adgang til offentlige køretøjsdata til bl.a. Motorregisteret og Færdselsstyrelsen
3061301_0003.png
Motorstyrelsen har dog ikke forholdt sig til, om der kan ske udlevering af oplysninger ef-
ter registreringsbekendtgørelsens § 100, stk. 2.
Efter denne bestemmelse kan der udleveres oplysninger om registrerede ejer eller brugers
navn og adresse, for så vidt denne har et cvr-nummer, til statistiske formål.
Motorstyrelsen vil derfor
tage initiativ til at genoptage behandlingen af sagen.”
Jeg kan henholde mig til Motorstyrelsens bidrag. Selvom Motorstyrelsen nu genoptager
behandlingen af Synsbasen ApS’ sag, har jeg bedt mit embedsværk gennemgå
reglerne om
adgang til ejer- og brugeroplysninger i Motorregistret med henblik på at vurdere, om der
er behov for ændringer.
Side 3 af 3