Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3055268_0001.png
13. august 2025
J.nr. 2025 - 4967
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 430 af 18. juni 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Rasmus Stoklund
/ Matilde Roi Fischer
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om, i hvilket omfang nogle af de lande som vi i Danmark typisk sammenligner os med, har konkrete planer om at hæve afgiften på cigaretter, andre former for tobaksprodukter og/eller nikotinprodukter inden for de kommende år
3055268_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang nogle af de lande som vi i Danmark typisk sam-
menligner os med, har konkrete planer om at hæve afgiften på cigaretter, andre former
for tobaksprodukter og/eller nikotinprodukter inden for de kommende år? Spørgsmålet
bedes besvaret for landene Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Nederlandene og Belgien.
Svar
Skatteministeriet har indhentet bidrag fra de nævnte lande og kan på den baggrund oplyse
følgende:
Regeringen i Finland har aktuelt et lovforslag i høring, der bl.a. indeholder forhøjelser af
afgiften på væsker til e-cigaretter og røgfrie nikotinprodukter med i gennemsnit 37 pct.
Lovforslaget er dog endnu ikke fremsat, hvorfor der kan ske ændringer. Lovændringerne
forventes at træde i kraft 1. januar 2026.
Tyskland har fastsat gradvise forhøjelser af tobaksafgifterne frem mod 2027. Der er ikke
afgift på nikotin i Tyskland og ingen aktuelle planer om yderligere afgiftsforhøjelser på to-
bak.
Sverige indekserer deres tobaks- og nikotinafgifter således, at afgifterne hvert år forhøjes
med udgangspunkt i forbrugerprisindekset i de foregående to år. Sverige har ingen aktu-
elle planer om yderligere afgiftsforhøjelser.
Norge reviderer typisk deres tobaks- og nikotinafgifter hvert år i forbindelse med de år-
lige budgetforhandlinger. Det har ført til årlige afgiftsforhøjelser de seneste år, men der er
aktuelt ikke planer for fremtidige afgiftsforhøjelser.
Nederlandene og Belgien har ingen aktuelle planer om forhøjelser af deres tobaks- og ni-
kotinafgifter.
Afgiften på cigaretter skal ifølge EU’s tobaksbeskatningsdirektiv bestå dels af en stykafgift
dels af en værdiafgift. Da værdiafgiften er fastsat som en procentdel af detailsalgsprisen,
vil denne del af afgiften automatisk stige, når priserne stiger. I Tyskland, Finland, Neder-
landene og Belgien udgør værdiafgiften på cigaretter ifølge
Taxes in Europe Database
hhv.
ca. 20 pct., 52 pct., 5 pct. og ca. 32 pct. af detailsagsprisen. I Danmark og Sverige udgør
værdiafgiften på cigaretter 1 pct. af detailsalgsprisen, mens Norge, der ikke er medlem af
EU, slet ikke anvender en værdiafgift på cigaretter.
Side 2 af 2