Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3054972_0001.png
Skatteudvalget
Christiansborg
11. august 2025
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 420 (Alm. del) af 16. juni
2025
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken sammensat marginalskat, som forskellige familiety-
per (arbejder, funktionær, direktør m.v.) forventes at få, når de overgår til folke-
pension? Ministeren bedes desuden oplyse, hvad den sammensatte marginalskat
for personer, der i dag er lønmodtagere med maksimalt 10 år til pension, forven-
tes at blive, når de overgår til folkepension, fordelt på A-kasser.
Svar
Den sammensatte marginalprocent er et udtryk for, hvor stor en andel af yderli-
gere supplerende pensionsindkomst, der modregnes i offentlige overførsler og
indkomstbeskattes
–
og derved ikke afspejler sig i øget disponibel indkomst.
Det er lagt til grund, at der spørges til en opgørelse af den sammensatte marginal-
procent af en stigning i pensionsudbetalinger. Det bemærkes, at det vil afvige fra
den sammensatte marginalprocent af en stigning i supplerende indtægt fra arbejds-
indkomst
–
både som følge af, at der betales arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsind-
komst og som følge af, at arbejdsindkomst ikke længere indgår i grundlaget for
indtægtsmålretning af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.
De offentlige overførsler, som en folkepensionist kan modtage, afhænger af en
række individuelle forhold, herunder supplerende indkomster, formue, boligfor-
hold og samlivsstatus mv. For at opgøre marginalprocenterne er det derfor nød-
vendigt at lave en række beregningstekniske forudsætninger vedr. personens status
for disse forhold i pensionstilværelsen. I forhold til samlivsstatus og boligforhold
er den sammensatte marginalprocent nedenfor opgjort for såvel enlige som par og
for såvel ejere som lejere.
Det er lagt til grund, at personerne efter tilbagetrækning ikke har supplerende ind-
tægter i form af arbejdsindkomst. Personernes forventede pensionsudbetalinger i
pensionstilværelsen er skønnet på basis af de betragtede typers lønniveau før pen-
sionering og den gennemsnitlige pensionsformue for personer i samme alder og
med omtrent samme lønniveau.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om, hvilken sammensat marginalskat, som forskellige familietyper (arbejder, funktionær, direktør m.v.) forventes at få, når de overgår til folkepension, til finansministeren, kopi til skatteministeren
3054972_0002.png
Side 2 af 6
Konkret er der taget udgangspunkt i personer fra generation 1958
1
, som i 2024
arbejdede minimum 30 timer pr. uge, og som tjente tilnærmelsesvis det samme som
de tre familietyper. For disse personer er tilknyttet deres pensionsformue i slutnin-
gen af 2024, og på baggrund af denne, en forventet rente-, inflations- og vækstud-
vikling og en forventet udbetalingshorisont er den årlige pensionsudbetaling i pen-
sionsalderen opgjort.
På den baggrund skønnes den typiske arbejder med en årlig arbejdsindkomst på
436.000 kr. før pensionering at have en årlig udbetaling fra sin pensionsopsparing
på 102.000 kr. i pensionstilværelsen. Er arbejderen enlig i pensionstilværelsen
skønnes den sammensatte marginalprocent at udgøre 65 pct. for en øget pensi-
onsudbetaling, hvis personen bor i lejebolig, og 62 pct., hvis personen bor i ejer-
bolig,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Skønnet pensionsudbetaling og sammensat marginalprocent af ekstra pensionsudbetaling i
pensionsperioden for tre udvalgte typepersoner i beskæftigelse før pensionering, 2025-niveau
Enlig
Pensions-
udbetaling
1)
Kr. årligt
Arbejder: Personer med en lønindkomst
ml. 411.000-461.000
Funktionær: Personer med en lønind-
komst ml. 598.000-648.000 kr.
Direktør: Personer med en lønindkomst
ml. 1.222.000-1.272.000 kr.
102.000
160.000
301.000
65
73
73
62
62
57
Lejebolig
Ejerbolig
Par
Lejebolig
Ejerbolig
Pct.
73
58
45
58
58
45
1):
Pensionsudbetalingen er opgjort på baggrund af registerdata om beskæftigelse og pensionsformue for årgang
1958. Der er taget udgangspunkt i personer fra årgangen, som i gennemsnit arbejdede minimum 30 timer pr.
uge i 2024 (året før årgangen kan gå på folkepension). I Økonomiministeriets familietypemodel er det lagt til
grund, at lønnen for den typiske arbejder, funktionær og direktør udgør hhv. ca. 436.000 kr., ca. 623.000 kr.
og ca. 1.247.000 kr. i 2025-niveau. Beskæftigede født i 1958 med en lønindkomst, som ligger +/- 25.000 kr.
(omregnet til 2025-niveau) fra disse lønniveauer, er i opgørelsen antaget at kunne repræsentere
arbejderen,
funktionæren
og
direktøren
med hensyn til skøn for pensionsformuen ved folkepensionsalderen. Det er lagt til
grund, at personerne trækker sig tilbage og påbegynder udbetalingen af deres pension ved folkepensionsalde-
ren, og at de har udbetalingshorisont på 21 år, svarende til den forventede restlevetid for generation 1958
ved folkepensionsalderen. Ved opgørelse af pensionsudbetalingen er der taget udgangspunkt i pensionsfor-
muen ultimo 2024, mens årgangen kan gå på folkepension i løbet af 2024. Der er forsimplende set bort fra
de eventuelle pensionsindbetalinger, som finder sted i løbet af 2024. Det er antaget, at pensionsdepotet for-
rentes med 4,5 pct. årligt i de 21 år, pensionen er under udbetaling, samt at der er en årlig vækst og inflation i
samfundet på hhv. 1,1 pct. pr. år og 1,8 pct., hvilket er i tråd med Finansministeriets sædvanlige forudsætnin-
ger. Der betales løbende PAL-skat af pensionsafkastet.
Anm.: De sammensatte marginalprocenter er opgjort med 2030-regler. For den enlige i lejebolig er det lagt til
grund, at boligen er 65 m
2
og huslejen udgør 62.049 kr. om året, mens parret i lejebolig antages at bo på 85
m
2
til en husleje på 81.141 kr. om året. For ejerne er det lagt til grund, at de bor i en ejendom med en ejen-
domsvurdering på mindst ca. 1.470.000 kr. Der er i opgørelsen af de sammensatte marginalprocenter set
bort fra den grønne check, supplerende grøn check, mediecheck samt evt. helbredstillæg. For parrene er det
lagt til grund, at de begge har den angivne pensionsudbetaling. Pensionsudbetalingen er opregnet til 2025-
niveau med den forudsatte udvikling i BNP.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik og Økonomiministeriets familietypemodel fra juni
2025.
1
Generation 1958 havde i 2024 ét år til folkepensionsalderen.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om, hvilken sammensat marginalskat, som forskellige familietyper (arbejder, funktionær, direktør m.v.) forventes at få, når de overgår til folkepension, til finansministeren, kopi til skatteministeren
3054972_0003.png
Side 3 af 6
Er arbejderen samlevende med en folkepensionist (med samme årlige pensionsud-
betaling) i pensionstilværelsen vurderes den sammensatte marginalprocent at være
noget højere (73 pct.) end for enlige, hvis parret bor i lejebolig, men noget lavere
(58 pct.) end for enlige, hvis parret bor i ejerbolig.
Det skal understreges, at de opgjorte årlige pensionsudbetalinger og de sammen-
satte marginalprocenter for de tre typeeksempler er baseret på en række bereg-
ningstekniske antagelser. Det skal endvidere bemærkes, at opgørelsen er baseret
på den gennemsnitlige pensionsformue for beskæftigede i årgang 1958 og dermed
ikke afspejler fuldt modnede arbejdsmarkedspensioner.
Alternativt til den opgjorte sammensatte marginalprocent baseret på konkret
skønnede pensionsudbetalinger, fremgår af bilag 1 en oversigt over sammensatte
marginalprocenter for folkepensionister ved forskellige supplerende indkomstni-
veauer.
Opgørelse af pensionsudbetalinger ved folkepensionsalderen for lønmodtagere i 2023
Alternativt til opgørelsen for de tre typepersoner ovenfor kan der opgøre en gen-
nemsnitlig sammensat marginalprocent for gruppen af lønmodtagere med op til ti
år til folkepensionsalderen. Da disse lønmodtagere har flere år tilbage på arbejds-
markedet udgør deres nuværende pensionsformue ikke et repræsentativt grundlag
for deres forventede pensionsudbetaling i folkepensionsalderen.
Opgørelsen tager udgangspunkt i de beskæftigede med op til ti år til folkepensi-
onsalderen i 2023 samt deres nuværende pensionsindbetalinger
2
og pensionsfor-
mue i 2023. Pensionsformuen antages at blive forrentet med 4,5 pct. årligt fra
2023 og frem, og deres pensionsindbetalinger i 2023 antages at kunne videreføres
frem mod folkepensionsalderen, dog skaleret svarende til udviklingen i beskæfti-
gelsesfrekvensen for årgangen frem mod folkepensionsalderen. Det antages, at
udbetalingen af den samlede pensionsformue påbegyndes ved folkepensionsalde-
ren og udbetales over 21 år, hvilket svarer til den gennemsnitlige forventede rest-
levetid ved folkepensionsalderen for dem, der har op til 10 år til folkepension i
2023.
Det skønnes, at den gennemsnitlige udbetaling for personer i børne- og ungdoms-
pædagogernes a-kasse (BUPL-A) vil være 133.000 kr. (2025-niveau) årligt, når de
når folkepensionsalderen,
jf. tabel 2.
Tages der udgangspunkt i, at vedkommende er
enlig og bor i lejebolig, vil en udbetaling på 133.000 kr. alt andet lige føre til en
sammensat marginalprocent på 73. Bor personen i stedet i ejerbolig er den sam-
mensatte marginalprocent 62.
Registerdata om pensionsindbetalinger findes til og med 2023, hvorfor opgørelsen tager udgangspunkt i
netop 2023.
2
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om, hvilken sammensat marginalskat, som forskellige familietyper (arbejder, funktionær, direktør m.v.) forventes at få, når de overgår til folkepension, til finansministeren, kopi til skatteministeren
3054972_0004.png
Side 4 af 6
Tabel 2
Gennemsnitlig pensionsudbetaling og sammensatte marginalprocenter opdelt på a-kasse for
lønmodtagere med op til ti år til folkepension i 2023, 2025-niveau
Sammensatte marginalprocenter
2
A-kasse
Pensions-
udbetaling
1
Kr. årligt
Akademikernes A-kasse
A-kassen ASE
A-kassen for Journalistik, Komm. og Sprog
A-kassen Frie
Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A)
CA A-kasse
Danske Sundhedsorganisationer (DSA)
Det Faglige Hus A-kasse
Din Faglige A-kasse
Din Faglige A-kasse
Faglig Fælles a-kasse (3F)
FOA’s A-kasse
FTF A-kasse
HK /Danmarks A-kasse
Kristelig A-kasse
Lederne A-kasse
Lærernes A-kasse
Magistrenes A-kasse
Metalarbejdere
Min A-kasse
Socialpædagogernes A-kasse
Teknikernes A-kasse
285.000
129.000
181.000
139.000
133.000
291.000
166.000
110.000
131.000
154.000
115.000
98.000
201.000
145.000
114.000
208.000
159.000
233.000
149.000
152.000
116.000
156.000
73
73
73
73
73
73
73
65
73
73
65
65
73
73
65
73
73
73
73
73
73
73
Enlig
Lejebolig
Ejerbolig
Pct.
57
62
57
62
62
57
62
62
62
62
62
62
57
62
62
57
62
57
62
62
62
62
45
58
58
58
58
45
58
73
58
58
73
73
58
58
73
58
58
58
58
58
58
58
45
58
58
58
58
45
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
58
Par
Lejebolig
Ejerbolig
Den gennemsnitlige pensionsudbetaling er opgjort med udgangspunkt i registerdata om
lønmodtagerbeskæftigelse, pensionsindbetalinger og pensionsformue i 2023 for årgange med op til ti år til
pension i 2023. Lønmodtagere er afgrænset ved alle i årgangene, der i gennemsnit arbejdede minimum 30
timer pr. uge i 2023. Pensionsformuen
–
ekskl. aldersopsparing og feriemidler i LD-fonde
–
i 2023 er
fremskrevet med et forventet årligt afkast på 4,5 pct. og tilbagediskonteret til 2023-niveau med en årlig vækst
og inflation på hhv. 1,1 og 1,8 pct. svarende til Finansministeriets sædvanlige forudsætninger. Den enkeltes
pensionsindbetalinger er fremskrevet efter samme metode. Det er endvidere lagt til grund, at lønmodtagerne
alle arbejder frem mod folkepensionsalderen, og deres beskæftigelse antages at falde over alder svarende til
faldet i den gennemsnitlige beskæftigeslsesfrekvens over alder beregnet som et tværsnit over alder i 2023.
Således er det eksempelvis beregningsteknisk antaget, at en 63-årig lønmodtager i 2023 vil arbejde 8 pct.
færre timer som 64-årig i 2024, hvor de 8 pct. afspejler, at beskæftigelsesfrekvensen for 64-årige i 2023 er ca.
8 pct.-point lavere end beskæftigelsesfrekvensen for 63-årige i 2023. På den baggrund antages det, at den
enkeltes pensionsindbetalinger falder frem mod folkepensionsalderen i takt med faldet i antallet af
beskæftigede timer. Den samlede pensionsformue er opgjort ved folkepensionsalderen, hvor det antages, at
alle trækker sig. Pensionsformuen antages udbetalt over 21 år svarende til den gennemsnitlige forventede
restlevetid ved folkepensionsalderen for generationerne med op til ti år til pension i 2023. Pensionsudbetalin-
gen er slutteligt opregnet til 2025-niveau med BNP-væksten.
2):
For den enlige i lejebolig er det lagt til grund, at vedkommendes bolig er 65 m
2
og huslejen udgør 62.049 kr.
om året, mens parret i lejebolig antages at bo på 85 m
2
til en husleje på 81.141 kr. om året. For ejerne er det
lagt til grund, at de bor i en ejendom med en ejendomsvurdering på mindst ca. 1.470.000 kr. For boligydel-
sen er der ud over indkomst en række krav, som skal være opfyldt for at få adgang til ydelsen. Der er set bort
fra den grønne check, supplerende grøn check, mediecheck, samt evt. helbredstillæg. For parrene er det lagt
til grund, at de begge har den angivne pensionsudbetaling.
Anm.: A-kassemedlemskab er det senest registrerede medlemskab i 2023.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik og Økonomiministeriets Familietypemodel fra juni
2025.
1):
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om, hvilken sammensat marginalskat, som forskellige familietyper (arbejder, funktionær, direktør m.v.) forventes at få, når de overgår til folkepension, til finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 5 af 6
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om, hvilken sammensat marginalskat, som forskellige familietyper (arbejder, funktionær, direktør m.v.) forventes at få, når de overgår til folkepension, til finansministeren, kopi til skatteministeren
3054972_0006.png
Side 6 af 6
Bilag 1
–
Sammensatte marginalprocenter af pensionsudbetaling
ved forskellige niveauer af supplerende indkomst
Af tabellen nedenfor fremgår en oversigt over sammensatte marginalprocenter af
pensionsudbetalinger for enlige og par i hhv. leje- og ejerbolig ved forskellige ni-
veauer af supplerende indkomst.
Tabel 1
Sammensatte marginalprocenter ved forskellige niveauer for supplerende indkomst, 2030-regler i
2025-niveau
Supplerende indkomst
Enlig i lejebolig
Par i lejebolig
Enlig i ejerbolig
Par i ejerbolig
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
350.000
400.000
450.000
500.000
550.000
600.000
700.000
98,0
64,7
72,7
72,7
72,7
72,7
57,1
57,1
37,9
37,9
45,4
45,4
52,9
60,4
96,0
96,0
73,1
57,8
57,8
57,8
57,8
57,8
37,9
45,4
45,4
52,9
92,0
62,1
62,1
57,1
57,1
57,1
57,1
57,1
37,9
37,9
45,4
45,4
52,9
42,9
78,5
78,5
57,8
57,8
57,8
57,8
57,8
57,8
37,9
45,4
45,4
52,9
Anm.: De sammensatte marginalprocenter er opgjort med 2030-skatteregler. For den enlige i lejebolig er det lagt til
grund, at boligen er 65 m2 og huslejen udgør 62.049 kr. om året, mens parret i lejebolig antages at bo på 85
m2 til en husleje på 81.141 kr. om året. For ejerne er det lagt til grund, at de bor i en ejendom med en ejen-
domsvurdering på mindst ca. 1.470.000 kr. Der er i opgørelsen af de sammensatte marginalprocenter set
bort fra den grønne check, supplerende grøn check, mediecheck, samt evt. helbredstillæg. For parrene er det
den samlede supplerende indkomst, der fremgår. Dvs. en supplerende indkomst for parret på 400.000 kr. er
et udtryk for, at parret
tilsammen
har en supplerende indkomst på 400.000 kr.
Kilde: Egne beregninger på Økonomiministeriets familietypemodel fra juni 2025.