Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3047386_0001.png
27. juni 2025
J.nr. 2025 - 4357
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 418 af 11. juni 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Rasmus Stoklund
/ Didde Riggelsen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 418: MFU spm. om ministeren og/eller skattemyndighederne har kendskab til en fejl i skattesystemet, som gør, at der hos unge gymnasieelever, som får SU og er i arbejde, står, at de har modtaget sygedagpenge
3047386_0002.png
Spørgsmål
Har ministeren og/eller skattemyndighederne kendskab til en fejl i skattesystemet, som
gør, at der hos unge gymnasieelever, som får SU og er i arbejde, står, at de har modtaget
sygedagpenge? Hvis ja, har ministeren da igangsat initiativer for at løse problemet?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen
er bekendt med en problemstilling specifikt relateret til dannelsen af for-
skudsopgørelsen for 2025, hvor en række studerende, der får SU, ved en beklagelig ma-
nuel fejl har fået indsat et beløb i feltet vedr. sygedagpenge mv.
Forskudsopgørelsen er et budget over borgerens forventede indkomst og skattebetaling,
og på baggrund af forskudsopgørelsen dannes et skattekort, som anvendes af fx arbejds-
giver eller pensionsselskab. I den manuelle klargøringsproces for de årlige forskudsopgø-
relser indsætter Skattestyrelsen aktivt et beløb i feltet vedr. sygedagpenge mv. for at sikre,
at studerende, der ikke længere står til at modtage SU, får dannet et skattekort. Hvis bor-
geren ikke har et skattekort, er arbejdsgiver mv. forpligtet til at indeholde 55 pct. i A-skat.
I den manuelle klargøringsproces til forskudsopgørelsen for 2025, er der beklageligvis
sket en fejl i udsøgningen af de borgere, som Skattestyrelsen ville sikre dannelsen af et
skattekort for. Fejlen bevirkede, at der også blev indsat et beløb i feltet vedr. sygedag-
penge mv. for en række studerende, der fortsat ville modtage SU i 2025, selvom disse
borgere under alle omstændigheder ville få dannet et skattekort. Fejlen har ikke en skatte-
mæssig betydning for de berørte borgere, uagtet at den ordinære forskudsopgørelse har
været dannet med en indtægt i feltet vedr. sygedagpenge mv.
Skattestyrelsen har indført en ekstra kvalitetssikring af udsøgningen, som skal sikre, at fej-
len ikke opstår igen.”
Side 2 af 2