Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3046954_0001.png
26. juni 2025
J.nr. 2025 - 4416
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 415 af 10. juni 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Rasmus Stoklund
/ Jacob Vastrup
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvad det vil koste i 2026-niveau at hæve reparationsgrænsen for biler drevet af fossiler og for elbiler til henholdsvis 80 pct., 85 pct., 90 pct. og 95 pct.
3046954_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste i 2026-niveau at hæve reparationsgrænsen
for biler drevet af fossiler og for elbiler til henholdsvis 80 pct., 85 pct., 90 pct. og 95 pct.,
samt hvad det vil koste helt at afskaffe reparationsgrænsen? Der bedes tillige gives et esti-
mat på, hvordan tallene forventes at se ud de kommende fem år på baggrund af den for-
ventede udvikling i antallet af fossile biler og elbiler.
Svar
Reparationsgrænsen betegner den del af en trafikskadet bils værdi, der kan repareres uden
fornyet betaling af registreringsafgift. For almindelige personbiler er reparationsgrænsen
75 pct. Det indebærer, at der skal betales fornyet registreringsafgift af en bil, hvis denne
har været udsat for en færdselsskade mv., der er så omfattende, at omkostningerne ved
genopbygning overstiger 75 pct. af bilens handelsværdi før uheldet. Handelsværdien er
anskaffelsesprisen inkl. registreringsafgift for en tilsvarende bil umiddelbart før uheldet.
Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten (december 2020)
indgået mellem den daværende rege-
ring, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indebærer bl.a. lavere regi-
streringsafgift for elbiler i forhold til konventionelle biler, da de gradvis indfases i de al-
mindelige regler for registreringsafgiften. Hertil blev elbilers særlige bundfradrag med
FFL24 forhøjet til 165.500 kr. i 2024 og 2025, hvorefter elbilers lempelser i registrerings-
afgiften nedtrappes fra 2026.
Den gældende reparationsgrænse skelner ikke mellem konventionelle biler og elbiler. En
forhøjelse af reparationsgrænsen til hhv. 80, 85, 90, 95 og 100 pct. for konventionelle bi-
ler (inkl. plug-in hybridbiler) skønnes med stor usikkerhed at indebære et årligt mindre-
provenu på op til ca. 130 mio. kr. (2026-niveau) frem mod 2030 og 80 mio. kr. frem mod
2035,
jf. tabel 1.
En forhøjelse af reparationsgrænsen til hhv. 80, 85, 90, 95 og 100 pct. for
elbiler skønnes med stor usikkerhed at indebære et årligt mindreprovenu på op til ca. 40
mio. kr. (2026-niveau) frem mod 2030 og 50 mio. kr. frem mod 2035,
jf. tabel 2.
Det bemærkes, at ved en lempelse af reparationsgrænsen skønnes de provenumæssige
konsekvenser for konventionelle biler at være aftagende i takt med, at disse udgør en fal-
dende andel af den samlede bilbestand. Omvendt skønnes de provenumæssige konse-
kvenser for elbiler at være stigende, da elbilernes andel af bilbestanden er voksende samti-
digt med, at lempelserne i elbilers registreringsafgift gradvist udfases.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvad det vil koste i 2026-niveau at hæve reparationsgrænsen for biler drevet af fossiler og for elbiler til henholdsvis 80 pct., 85 pct., 90 pct. og 95 pct.
3046954_0003.png
Tabel 1. Mindreprovenu ved en forhøjelse af reparationsgrænsen for elbiler
Mio. kr. (2026-niveau)
Forhøjelse til 80
Forhøjelse til 85
Forhøjelse til 90
Forhøjelse til 95
Forhøjelse til 100
2026
0
0
5
5
5
2028
5
10
15
15
20
2030
10
20
25
35
40
2035
10
25
35
40
50
Anm.: Provenu er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Der er taget udgangspunkt i de forventede priser og registreringsafgifter
for nyregistrerede elbiler og konventionelle biler i de enkelte år på baggrund af en fremskrivning af bilsalget i 2024 og Kli-
mastatus og -fremskrivning 2025. Herudover er der anvendt oplysninger om trafikskadede biler i 2021 fra Forsikring og
Pension.
Kilde: Skatteministeriet.
Tabel 2. Mindreprovenu ved en forhøjelse af reparationsgrænsen for konventionelle biler
1)
Mio. kr. (2026-niveau)
Forhøjelse til 80
Forhøjelse til 85
Forhøjelse til 90
Forhøjelse til 95
Forhøjelse til 100
2026
35
70
100
125
150
2028
30
65
90
115
140
2030
30
60
85
110
130
2035
20
40
55
70
80
Anm.: Provenu er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Der er taget udgangspunkt i de forventede priser og registreringsafgifter
for nyregistrerede elbiler og konventionelle biler i de enkelte år på baggrund af en fremskrivning af bilsalget i 2024 og Kli-
mastatus og -fremskrivning 2025. Herudover er der anvendt oplysninger om trafikskadede biler i 2021 fra Forsikring og
Pension. 1) Heri plug-in hybridbiler.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 3 af 3