SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om at redegøre for mindreprovenuet henholdsvis før og efter tilbageløb ved, at der i tillæg til eksisterende indkomstskat indføres en skat på formuer over henholdsvis 1 mia. USD og 1 mia. DKK på 2 pct. årligt

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

26. juni 2025

J.nr. 2025 - 4351

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 413 af 6. juni 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Steffen Frølund (LA).

Rasmus Stoklund

/ Mads Prisum

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om at redegøre for mindreprovenuet henholdsvis før og efter tilbageløb ved, at der i tillæg til eksisterende indkomstskat indføres en skat på formuer over henholdsvis 1 mia. USD og 1 mia. DKK på 2 pct. årligt

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for mindreprovenuet henholdsvis før og efter tilbageløb ved, at

der i tillæg til eksisterende indkomstskat indføres en skat på formuer over henholdsvis 1

mia. USD og

1 mia. DKK på 2 pct. årligt? Der henvises til artiklen ”Pelle Dragsted vil af-

skaffe milliardærer i Danmark med et forslag, der kan få store konsekvenser” i Avisen

Danmark den 6. juni 2025.

Svar

Danmarks Statistiks formuestatistik omfatter reale nettoaktiver (herunder værdi af andels-

boliger og friværdi af egen bolig), finansielle aktiver inkl. værdien af unoterede aktier, pen-

sionsformue (hvoraf den ikkebeskattede del indgår med 60 pct.) samt indestående i virk-

somhedsordningen.

Opgørelser af formuen er dog behæftet med usikkerhed. Det hænger sammen med, at

formuestatistikken ikke er en komplet opgørelse af hele nettoformuen på individniveau,

og at flere af formueelementerne i formuestatistikken ikke kan opgøres direkte på bag-

grund af handelspriser, men er fastsat på baggrund af statistiske metoder. Det gælder fx

værdien af unoterede aktier

. Derudover er formueopgørelsen på personniveau censure-

ret, hvilket betyder, at formuer over en given grænse ikke indgår i sin fulde størrelse. Af

samme grunde kan formueopgørelsen ikke overføres en-til-en til et faktisk skattegrundlag

i beregningen.

En formueskat svarer til andre former for kapitalbeskatning. Kapitalbeskatning påvirker

risikotagning, opsparingsbeslutninger, kapitalmobilitet, arbejdsudbud mm. Formueskat-

tens konkrete påvirkning er dog svær at kvantificere, hvorfor beregningen ikke indeholder

skøn over adfærdsvirkningen af en formueskat, selvom der må forventes at være sådanne

adfærdsvirkninger. Under alle omstændigheder vil en formueskat skulle sammentænkes

med den eksisterende kapitalbeskatning af løbende afkast.

En formueskat på nettoformuer over 1 mia. kr. omfatter kun en lille gruppe personer,

hvorfor en stor del af formuerne som nævnt er censureret i de tilgængelige data fra Dan-

marks Statistik. Danmarks Statistik oplyser dog, hvad formuerne er reduceret med sfa.

censureringen, hvormed denne del kan inkluderes i beregningen.

På den baggrund skønnes med betydelig usikkerhed en formueskat på 2 pct. for nettofor-

muer over 1 mia. kr. at medføre et umiddelbart provenu i 2026 på ca. 5,9 mia. kr. (2025-

niveau) og ca. 4,5 mia. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1.

Opgørelsen af unoterede aktier er forbundet med usikkerhed, jf.

DST - unoterede aktier i formuestatistikken.

Konkret foregår beregningen i to trin: 1) En provenuberegning på baggrund af de censurerede data. 2) En opjustering af

provenuvirkningen fra trin 1, som korrigerer for, at formuerne, der indgår i trin 1, er censurerede (reducerede). Korrektio-

nen foretages ved at beregne en provenuvirkning på den reducerede formuesum, som tillægges det samlede provenuskøn

fra formueskatten. Danmarks Statistik oplyser, at de censurerede formuer er reduceret med ca. 210 mia. kr., jf.

Beskrivelse

af formueloftet i 2023.

Opregnet til 2025-niveau skønnes reduktionen at udgøre ca. 230 mia. kr.

Side 2 af 3

Der er ikke skønnet over den varige virkning, da det forudsætter antagelser om, hvordan

nettoformuen udvikler sig på lang sigt, herunder ved indførelsen af en formueskat. På nu-

værende tidspunkt har Skatteministeriet ikke en velegnet metode hertil.

Tabel 1. Provenuvirkning ved en formueskat på 2 pct. af nettoformuer over 1 mia. kr

Mia. kr. (2025-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

2026

5,9

4,5

2027

5,8

4,4

2028

5,6

4,3

2029

5,5

4,3

2030

5,4

4,2

Anm.: Der er ikke indregnet adfærdsvirkninger. Det er forudsat, at ægtefæller kan overføre et eventuelt uudnyttet bundfra-

drag mellem hinanden. Det lægges til grund, at nettoformuen i udgangspunktet følger udviklingen i BNP. Den faldende pro-

venuprofil fra 2026-2030 kan henføres til, at det er lagt til grund, at nettoformuen reduceres som følge af indførelsen af for-

mueskatten, hvilket reducerer beskatningsgrundlaget.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på data fra Danmarks Statistiks formuestatistik.

Det bemærkes, at provenuet fra de censurerede formuer bidrager med omtrent 80 pct. af

provenuvirkningen, og at det er første gang Skatteministeriet inkluderer de censurerede

formuer i beregningsgrundlaget. Det skyldes, at det er særligt relevant, når nettoformue-

grænsen er sat så højt.

Danmarks Statistik har nogle konkrete diskretionsanbefalinger vedr. formuestatistikken.

Anbefalingerne omhandler, hvor mange enkeltobservationer, der som minimum bør

indgå i opgørelser, fx af gennemsnitstal og summer, samt hvor meget enkeltobservationer

må fylde i en opgørelse. Af hensyn til disse anbefalinger er der ikke regnet på provenu-

virkningen af en formueskat på nettoformuer over 1 mia. dollars (USD) svarende til ca.

6,5 mia. kr.

Danmarks Statistik anbefaler, at man ikke opgør formuer baseret på oplysninger om under 50 personer, samt at der benyt-

tes et kriterie, som sikrer, at én enkelt person ikke bidrager med mere end 95 pct. af den samlede formue i den pågældende

opgørelse, jf.

Beskrivelse af formueloftet i 2023.

Side 3 af 3