Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3046066_0001.png
25. juni 2025
J.nr. 2025 - 4306
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 412 af 6. juni 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Rasmus Stoklund
/ Kathrine Waage
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/4-25 fra Støtteforeningen Ane Maries Hus om elafgift og kulturelle huse
3046066_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen om elafgift og kulturelle huse af 22. april 2025
fra Støtteforeningen Ane Maries Hus, jf. SAU alm. del - bilag 244?
Svar
Elafgiften er omfattet af reglerne i energibeskatningsdirektivet, som opstiller rammerne for
medlemsstaternes beskatning af energiprodukter og elektricitet. Direktivet giver mulighed
for at anvende differentierede satser for erhverv og ikke-erhverv. Den danske sondring
mellem momsregistrerede og ikke-momsregistrerede erhverv bliver i relation til direktivet
betragtet som en sondring mellem erhverv og ikke-erhverv.
Efter gældende ret skal der betales almindelig elafgift af det årlige elforbrug op til 4.000
kWh i helårsboliger, ferielejligheder til eget brug og sommerhuse, som opvarmes med elek-
tricitet. For det forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt, betales den lave
elvarmesats, forudsat at elektriciteten leveres til et aftagenummer, der udelukkende vedrø-
rer den pågældende boligenhed. Den lave elvarmesats udgør 0,8 øre pr. kWh, hvilket svarer
til energibeskatningsdirektivets minimumsbeskatning for elektricitet til ikke-erhverv.
Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel få godtgjort afgift af elektricitet for-
brugt i virksomheden ned til 0,4 øre pr. kWh, hvilket svarer til energibeskatningsdirektivets
minimumsbeskatning for elektricitet til erhverv.
En forening, der ikke er momsregistreret, kan ikke få den samme godtgørelse for afgift af
elektricitet forbrugt i foreningen, som momsregistrerede virksomheder kan.
En målrettet udvidelse af nedsatte satser til virksomheder omfattet af momslovens § 13,
stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter), men ikke til øvrige dele af den ikke-momsregistrerede
sektor, fx den finansielle sektor, vil bryde med et grundlæggende princip bag den danske
tolkning af energibeskatningsdirektivet med hensyn til sondringen mellem erhverv og ikke-
erhverv.
Europa-Kommissionen har desuden i flere afgørelser bemærket, at anvendelsen af moms-
kriteriet er direkte affødt af grundprincippet i det danske elafgiftssystem. På den baggrund
anses anvendelsen af den lavere sats for momsregistrerede erhverv ikke for at udgøre stats-
støtte til fordel for de momsregistrerede erhverv. Hvis enkelte dele af den ikke-momsregi-
strerede sektor fremadrettet også omfattes af den lavere sats, vil dette bryde med denne
grundlæggende logik i det eksisterende system. I et sådant tilfælde vil det være nærliggende
at antage, at enhver differentiering på tværs af erhvervene herefter vil blive anset for udgøre
statsstøtte til fordel for de virksomheder, der betaler den lave sats.
Afslutningsvis bemærkes, at det er korrekt, at en forening, der ikke er momsregistreret,
ikke har fradrag for momsen på sine indkøb.
Side 2 af 2