Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3046060_0001.png
25. juni 2025
J.nr. 2025 - 4344
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 407 af 6. juni 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Rasmus Stoklund
/ Mads Prisum
OFFENTLIG
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om, hvor meget arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidrag) årligt siden 2020 har bidraget med til de offentlige finanser sammenholdt med de udgifter, der finansieres gennem AM-bidraget
3046060_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor meget arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidrag) årligt siden 2020
har bidraget med til de offentlige finanser sammenholdt med de udgifter, der finansieres
gennem AM-bidraget, herunder besvare følgende:
Dækker arbejdsmarkedsbidraget på 8 procent de udgifter, der skal dækkes af bidraget,
eller er der et overskud/underskud?
Vil det være muligt at gøre AM-bidragsprocenten flydende, så procentsatsen ændres i
takt med at udgifterne, der finansieres af AM-bidraget, går op og ned eksempelvis med
ledigheden?
Er personer på overførselsindkomster, der ikke betaler AM-bidrag, berettiget til ydel-
ser som finansieres af AM-bidraget?
Er personer, der fortsætter på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen og som be-
taler AM-bidrag af deres lønindkomst, berettiget til ydelser finansieret af AM-bidraget
i tilfælde af ufrivillig ledighed?
Svar
Satsen for arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct., og skattegrundlaget er al erhvervsind-
komst uden bundfradrag (dvs. al lønindkomst inkl. indbetalinger til arbejdsmarkedspen-
sion og den del af overskud af egen virksomhed, der ikke er kapitalindkomst).
I 2024 indbragte arbejdsmarkedsbidraget ca. 128,4 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Indtægter fra arbejdsmarkedsbidraget fra 2020-2024
Mia. kr. (årets niveau)
Arbejdsmarkedsbidrag
2020
102,6
2021
109,8
2022
117,2
2023
122,2
2024
128,4
Anm.: Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget er inkl. arbejdsmarkedsbidrag fra pensionsindbetalinger.
Kilde: Danmarks Statistik (SKAT).
Da arbejdsmarkedsbidraget blev indført med virkning fra 1994, blev det anset som et so-
cialt bidrag, og indtægterne var øremærkede tre arbejdsmarkedsfonde. Fra 1. januar 2008
blev bidraget en skat, der er omfattet af de almindelige skatteretlige regler. Fra 1. januar
2011 ophørte bidragets sammenhæng med reglerne om sociale sikring, jf. lov nr. 471 af
12. juni 2009. Arbejdsmarkedsbidraget er dermed en skat, og indtægterne kan ikke sær-
skilt kobles til finansieringen af specifikke udgifter.
Side 2 af 2
OFFENTLIG