Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3043890_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
19. juni 2025
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 379 (Alm. del) af 22. maj
2025 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udviklingen af det strukturelle skattetryk som følge af
gennemførte og aftalte ændringer under de forskellige regeringer fra 2001 og frem
til i dag?
Svar
Der findes ikke en officiel opgørelse af det strukturelle skattetryk. Finansministe-
riet opgør dog en beregning af skattetrykket (ekskl. beskatning af aktiviteterne i
Nordsøen mv.) korrigeret for den skønnede konjunkturpåvirkning og en række
andre midlertidige forhold, herunder blandt andet midlertidige udsving i indtæg-
terne fra pensionsafkastskat, selskabsskat og engangsskatteindtægter mv. Finans-
ministeriets beregning tager afsæt i de metoder, der bruges i beregningen af den
strukturelle saldo.
Ændringer i skattetrykket, korrigeret for konjunktur og andre midlertidige forhold,
afspejler ikke kun ændringer i skatteregler, men også underliggende bevægelser i
skattebaser i forhold til BNP, fx større pensionsudbetalinger i takt med modnin-
gen af pensionssystemet, ændrede forbrugsmønstre i forhold til afgiftsbelagte va-
rer mv.,
jf. også svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 677 (Alm. del) af 6. september 2024.
Finansministeriet har ikke opdelt opgørelsen af skattetrykket, korrigeret for kon-
junktur og andre midlertidige forhold, i virkningen af ændrede skatteregler og
virkningen af underliggende bevægelser.
Det bemærkes, at der i svaret på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 105 (Alm. del) af 21. de-
cember 2023
fremgår en oversigt over den varige virkning af skatteinitiativer i hver
folketingsperiode siden 2001. Den varige virkning svarer dog ikke nødvendigvis til
virkningen på det strukturelle skattetryk.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K