Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3035466_0001.png
4. juni 2025
J.nr. 2025 - 3678
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 374 af 9. maj 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Rasmus Stoklund
/ Kathrine Waage
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/5-25 fra Danmarks Frie AutoCampere, DFAC
3035466_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4. maj 2025 fra Danmarks Frie AutoCam-
pere, DFAC, vedrørende afgifter på tunge personbiler, herunder autocampere, jf. SAU
alm. del
bilag 209?
Svar
Henvendelsen fra Danmarks Frie Autocampere (DFAC) angår den såkaldte formelbereg-
ning i brændstofforbrugsafgiftsloven, der er en metode, der anvendes til at beregne
brændstofforbruget eller CO
2
-udledningen for benzin- eller dieseldrevne køretøjer med
en køreklar vægt på mindst 2.585 kg. Formelberegningen bliver anvendt i de tilfælde,
hvor der ikke foreligger oplysninger om CO
2
-udledningen fra f.eks. køretøjsfabrikanten.
Satserne i formelberegningen var indtil den 1. januar 2025 lempelige og gav i mange til-
fælde en lavere afgift, end hvis oplysninger om CO
2
-udledningen fra det konkrete køretøj
blev fremlagt. Derfor blev visse satser i formelberegningen med lov nr. 1793 af 28. de-
cember 2023 forhøjet for køretøjer, der indregistreres 1. gang den 1. januar 2025 eller se-
nere.
DFAC anfører i henvendelsen, at vejledningsmateriale herunder synsvejledningen, ikke
afspejler den nævnte præcisering af reglerne for anvendelsen af udledningsoplysninger.
DFAC mener, at udformningen af vejledningsmaterialet kan betyde, at ejerafgifterne for
autocampere unødvendigt er blevet betalt på baggrund af formelberegningen. DFAC ef-
terspørger, at vejledningsmaterialet tilrettes, og at ejere af autocampere, der som følge af
vejledningsmaterialet måtte have betalt en for høj ejerafgift, kan få tilbagebetalt afgift.
I henvendelsen anføres det også, at de grønne ejerafgifter bør beregnes efter det målte
udledningstal og kun undtagelsesvis efter et teknisk beregnet udledningstal. DFAC støtter
derfor ikke en regelændring, som kan tilskynde til anvendelse af en teknisk beregning.
Kommentar
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at vejledningsmateriale naturligvis bør være op-
dateret. Jeg er orienteret om, at en opdatering af vejledningsmaterialet for anvendelse af
formelberegningen er i gang, og jeg har i forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål
bedt mit embedsværk om at følge op med relevante myndigheder.
Det fremgår af Bilstatistik.dk, at antallet af solgte nye autocampere med en køreklar vægt
over 2.585 kg siden årsskiftet er gået frem. Det fremgår samtidig, at andelen af nyregistre-
rede autocampere, hvor den grønne ejerafgift er fastsat på baggrund af formelberegnin-
gen, er faldet betydeligt i samme periode.
Hvis man som borger eller virksomhed har betalt for meget i afgift på grund af et forkert
udledningstal, har man mulighed for at få sin afgiftssag genoptaget inden for en periode
på 3 år. Genoptagelse kan ske ved henvendelse til Motorstyrelsen.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 374: Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/5-25 fra Danmarks Frie AutoCampere, DFAC
3035466_0003.png
Det skal naturligvis ikke være mere fordelagtigt at anvende en skematisk regel som for-
melberegningen frem for den målte udledning. Når det er sagt, så har jeg noteret mig de
bekymringer dele af branchen har givet udtryk for, hvilket jeg vil have med i mine overve-
jelser om den fremtidige indretning af reglerne på området.
Side 3 af 3