Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3033572_0001.png
3. juni 2025
J.nr. 2025 - 3669
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 372 af 8. maj 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 372: Spm. om ministeren, set i lyset af de seneste sager om tilbagebetaling af for meget betalt boligskat, vil igangsætte en proaktiv undersøgelse og på baggrund heraf oversende en redegørelse til udvalget
3033572_0002.png
Spørgsmål
Allerede til samrådet om tilbagebetaling af for meget betalt boligskat afholdt den 14. ja-
nuar 2025 spurgte spørgeren, om ministeren ville igangsætte et aktivt arbejde for at op-
spore eventuelle hidtil ukendte fejl i boligskattesystemet. Siden samrådet er der løbende
dukket flere sager op, senest den omtalt i ”Skatterod: Betalte andres boligskat” udgivet på
TV2east.dk den 5. maj 2025. Vil ministeren nu, set i lyset af de seneste sager, igangsætte
en proaktiv undersøgelse og på baggrund heraf oversende en redegørelse til udvalget?
Svar
Uanset, hvordan Skatteforvaltningen bliver opmærksomme på fejl, så skal man gøre alt,
hvad man kan, for at løse fejl, når de bliver opdaget.
Vurderingsstyrelsen har udarbejdet en oversigt til Folketingets Ombudsmand over kendte
problemstillinger i forbindelse med overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem,
som kan få betydning for boligejerne. Jeg vedlægger oversigten til Folketingets oriente-
ring.
Jeg er blevet orienteret om, at Vurderingsstyrelsen enten har fundet en løsning eller arbej-
der på en løsning for de nævnte problemstillinger. Planlagte kommunikationsinitiativer
fremgår af oversigten. Derudover står Vurderingsstyrelsen klar til at vejlede de boligejere,
der måtte blive berørt.
Problemstillingerne i oversigten og andre problemstillinger drøftes løbende i forligskred-
sen på ejendomsområdet.
Side 2 af 2