Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3048628_0001.png
1. juli 2025
J.nr. 2025 - 3614
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 367 af 8. maj 2025 (alm. del).
Rasmus Stoklund
/ Mads Prisum
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvor mange sager, der er omfattet af eksempler som omtalt i SAU alm. del - bilag 218 om medarbejderaktier
3048628_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange sager, der er omfattet af eksempler som omtalt i SAU
alm. del - bilag 218, og vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at gennemføre det skitse-
rede løsningsforslag som omtalt i SAU alm. del - bilag 218?
Svar
Medarbejdere kan modtage medarbejderaktier efter tre forskellige ordninger:
1) Medarbejdere kan modtage medarbejderaktier, der ved modtagelsen beskattes
som lønindkomst.
2) Medarbejdere kan modtage købe- og tegningsretter til medarbejderaktier (optio-
ner og warrants), der beskattes som lønindkomst ved udnyttelsestidspunktet, dvs.
på tidspunktet hvor medarbejderen udnytter retten til at tegne eller købe aktien.
3) Medarbejdere kan i et vist omfang modtage medarbejderaktier, herunder også
optioner og warrants, hvor gevinsten beskattes som aktieindkomst og beskatnin-
gen først indtræder på salgstidspunktet.
Det forudsættes, at der spørges til, hvor mange personer, der ender med en restskat grun-
det tildelte, lønbeskattede købe- og tegningsretter til medarbejderaktier, jf. pkt. 2 ovenfor.
Det er ikke muligt at opgøre, hvorvidt personers restskat skyldes manglende skattebeta-
ling for medarbejderaktieoptioner. Det er dog muligt at få en indikation af omfanget ved
at opgøre, hvorvidt personer, der har modtaget medarbejderaktieoptioner af en vis stør-
relse, har opbygget restskat. Der er derfor i nedenstående opgørelse taget udgangspunkt i
personer, der i perioden 2020-2024 har udnyttet medarbejderaktieoptioner for mere end
200.000 kr., og hvor restskatten pr. 1. kvartal 2025 overstiger 100.000 kr.
På baggrund af denne afgrænsning skønnes det, at der er under 50 personer pr. 1. kvartal
2025, for hvem restskatten overstiger 100.000 kr. Personer, der tidligere havde en rest-
skat, men hvor denne er afviklet inden 1. kvartal af 2025, indgår ikke i opgørelsen. Det
skal bemærkes, at restskatten kan skyldes andre forhold end restskat opstået som følge af
ubetalt skat fra medarbejderaktier.
Provenuvirkninger af de skitserede forslag i bilag 218
I bilag 218 er der skitseret en række forslag, herunder en række initiativer, der skønnes at
have væsentlige provenumæssige konsekvenser,
jf. tabel 1.
Forslag 1 (svarende til nr. 1 i tabel 1 i bilag 218):
Det er foreslået at udskyde beskatningstids-
punktet for købe- og tegningsretter til medarbejderaktier fra udnyttelsestidspunktet til
salgstidspunktet (personer omfattet af pkt. 2 ovenfor). Dette forslag skønnes med usik-
kerhed at medføre et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 400 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Mindreprovenuet kan henføres til, at udskydelsen af skattebetalingen er forbundet med
en udgift for staten som følge af rentetab for personer, der i dag beskattes på udnyttelses-
tidspunktet. Hertil kommer, at det vil være fordelagtigt for alle, der modtager medarbej-
deraktier til beskatning på modtagelsestidspunktet (personer omfattet af pkt. 1 ovenfor) at
skifte til ordningen med udskudt beskatning, hvilket øger rentetabet.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvor mange sager, der er omfattet af eksempler som omtalt i SAU alm. del - bilag 218 om medarbejderaktier
3048628_0003.png
Forslag 2 (svarende til nr. 2 i tabel 1 i bilag 218):
Det er forslået, at personer skal kunne mod-
regne aktietab på børsnoterede aktier i lønindkomst frem for udelukkende i anden børs-
noteret aktieindkomst. Dette forslag skønnes med usikkerhed at medføre et årligt umid-
delbart mindreprovenu på ca. 40 mio. kr.
1
Mindreprovenuet kan henføres til, at der vil ske
en fremrykning af tabsudnyttelse for aktier, da det forventes, at personer hurtigere kan
udnytte fradrag i almindelig lønindkomst end i aktieindkomst.
Forslag 3 (svarende til forslag 2 i tabel 2 i bilag 218):
Det er foreslået, at bestyrelsesmedlemmer
skal kunne modtage medarbejderaktier efter reglerne om udskudt aktiebeskatning. Det
forventes at medføre et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. Mindrepro-
venuet kan henføres til, at flere bestyrelsesmedlemmer vil anvende ordningen og dermed
vil indkomsterne blive aktieindkomstbeskattet med udskudt beskatning frem for med ud-
skudt lønindkomstbeskatning, hvilket i gennemsnit medfører en lempeligere beskatning.
Tabel 1. Provenuvirkninger af de skitserede forslag
Mio. kr. (2025-niveau,
2026-regler)
Umiddelbar virkning
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
Forslag 1.
Udskudt beskatning til
salgstidspunktet
400
310
210
Forslag 2.
Fradrag af aktie-
tab i lønindkomst
40
30
20
Forslag 3.
Inklusion af
bestyrelsesmedlemmer
30
20
20
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Provenuskønnet efter adfærd er baseret på en beregningsteknisk antagelse
om, at adfærdsvirkningen af medarbejderaktieordningen svarer til en vægtet lempelse af bund-, mellem-, top-, og toptop-
skattesatsen, hvor der vægtes med indkomsterne for de skatteydere, som er på ordningen. Der er anvendt en tilbageløbs-
sats på 23 pct. Provenuvirkninger er opgjort isoleret, da der kan være samspilseffekter ved at indføre flere tiltag samtidigt.
Kilde: Skatteministeriet
Af bilag 218 fremgår ligeledes en række forslag, der vurderes at have begrænsede prove-
numæssige konsekvenser. Der er set bort fra forslag, der udelukkende er af administrativ
karakter.
1
Jf. SAU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 482 af 18. april 2024.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvor mange sager, der er omfattet af eksempler som omtalt i SAU alm. del - bilag 218 om medarbejderaktier
3048628_0004.png
Forslag 4 (svarende til forslag 3 i tabel 1 i bilag 218):
Det er foreslået at skattefritage arbejdsgi-
verbetalt rådgivning om aktieløn for lønmodtagere. Med forslaget bliver et skattepligtigt
personalegode skattefritaget, hvilket medfører et mindreprovenu, der ikke umiddelbart
kan kvantificeres.
Forslag 5 (svarende til forslag 3 i tabel 2 i bilag 218):
I dag er der en begrænsning på, hvor
længe virksomheder må have eksisteret for at kunne tildele op til 50 pct. af lønnen i med-
arbejderaktier med udskudt aktieindkomstbeskatning. Denne aldersgrænse er forhøjet fra
5 år til 10 år med Aftale om iværksætterpakken. Det er er foreslået helt at afskaffe alders-
begrænsningen, hvilket vil medføre et mindreprovenu, der ikke er kvantificeret
2
.
2
En afskaffelse af alderskravet er tidligere skønnet til at medføre et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og ad-
færd,
jf. Svar på SAU alm. del spørgsmål 488 af 29. juni 2020.
Med Aftale om iværksætterpakken er det bl.a. aftalt, at flere
SMV’er
skal kunne benytte ordningen. At større virksomheder vil kunne anvende ordningen, trækker i retning af en for-
øgelse af det skønnede mindreprovenu. I modsat retning trækker, at aldersgrænsen for virksomheden allerede er forhøjet
fra 5 til 10 år med Aftale om iværksætterpakken. Det skal hertil bemærkes, at den del af Aftale om iværksætterpakken, der
vedrører udvidelsen af medarbejderaktieordningen, først vil kunne implementeres, når den er godkendt af EU-kommissio-
nen i henhold til statsstøttereglerne. En ophævelse af alderskriteriet vil ligeledes skulle godkendes af EU-kommissionen.
Side 4 af 4