Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3032334_0001.png
2. juni 2025
J.nr. 2025 - 3650
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 358 af 6. maj 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Rasmus Stoklund
/ Stine Roest Hansen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 358: MFU spm. om det er rimeligt, at almindelige lønmodtagere som dansk skattelovgivning er i dag tvinges til at bruge tusindvis af kroner til revisor for blot at kunne betale den korrekte skat
3032334_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er rimeligt, at almindelige lønmodtagere som dansk skattelovgiv-
ning er i dag tvinges til at bruge tusindvis af kroner til revisor for blot at kunne betale den
korrekte skat?
Svar
Skatteforvaltningen yder hver dag en stor indsats i forhold til at vejlede borgere og virk-
somheder. Indsatsen kommer særligt til udtryk i forbindelse med årsopgørelsen, hvor
Skattestyrelsen hvert år iværksætter en stor kommunikations- og vejledningsindsats både
på skat.dk og via én-til-én vejledning på telefon, mail og chat.
Skattelovgivningen er kompleks, hvilket bl.a. hænger sammen med og afspejler den sti-
gende kompleksitet i samfundet. Jeg er dog meget optaget af, at Skatteministeriet arbejder
struktureret og systematisk med forenkling af regler og administration på skatteområdet,
og at Skatteforvaltningen løbende og målrettet arbejder på at gøre det så let som muligt
for borgere og virksomheder at navigere i skattesystemet. Det er eksplicit afspejlet i mini-
steriets nye koncernstrategi, at det er en prioriteret opgave for hele Skatteministeriets
koncern at understøtte et simpelt og transparent skattesystem, så det ikke er unødigt
kompliceret for borgere og virksomheder at finde ud af, hvad de skal betale i skat.
Jeg er som minister i øvrigt altid åben over for at drøfte regler på skatteområdet, der ople-
ves som unødigt komplicerede og dermed medfører urimelige byrder for borgere og virk-
somheder.
Side 2 af 2