SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om medtagelse af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst i skattegrundlaget for den nye top-topskat

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

2. juni 2025

J.nr. 2025 - 3734

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 356 af 6. maj 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Rasmus Stoklund

/ Mads Prisum

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om medtagelse af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst i skattegrundlaget for den nye top-topskat

Spørgsmål

For følgende forslag: Medtagelse af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst i skatte-

grundlaget for den nye top-topskat.

Ønskes der oplyst følgende effekter:

- Provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd, herunder i 2026, 2030 og den varige pro-

venuvirkning

- Effekten på arbejdsudbud

- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på ind-

komstdeciler.

- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på nettofor-

muedeciler.

- Den gennemsnitlige effekt på disponibel indkomst (i kroner og øre) fordelt på A-kasse-

medlemskab.

Svar

Fra og med 2026 beregnes en toptopskat som 5 pct. af den personlige indkomst, der

overstiger 2.473.700 kr. (2025-niveau).

Det skønnes, at hvis grundlaget for toptopskatten ændres til også at omfatte kapitalind-

komst og aktieindkomst, vil det medføre et merprovenu på ca. 2,7 mia. kr. i umiddelbar

virkning og ca. 1,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Det er forudsat, at for

gifte lægges kapitalindkomsten og aktieindkomsten til den ægtefælle med størst personlig

indkomst. Det svarer til den måde, hvorpå kapitalindkomst medregnes i grundlaget for

den nuværende topskat (og kommende mellemskat).

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser

Mia. kr. (2025-nivau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2026

2,7

2,1

1,6

2030

2,6

2,0

1,6

Varigt

2,6

2,0

1,6

Anm.: Det er forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for den marginale virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst

som arbejdsindkomst. Der er i beregningerne taget højde for indkomsttransformation.

Kilde: Skatteministeriets beregninger baseret på Skatteforvaltningens data samt lovmodelberegninger på baggrund af en

33,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2025-niveau og 2030-regler med forudsætningerne i Økonomisk

Redegørelse, december 2024 og den mellemfristede fremskrivning fra 2030-planforløb

–

grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2024).

For toptopskatteydere vil den højeste marginalskat for personlig indkomst være uændret,

svarende til ca. 60,5 pct.

, mens den højeste sammensatte marginalskat for hovedaktionæ-

For lønindkomst beregnes den højeste marginalskat som 8 pct. + (1-8 pct.) * (44,57 pct. + 7,5 pct. +5 pct.) =60,5 pct.,

hvor 8 pct. er AM-bidraget, 44,57 pct. er skatteloftet for personlig indkomst, 7,5 pct. er topskattesatsen og 5 pct. er top-

topskattesatsen.

Side 2 af 5

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om medtagelse af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst i skattegrundlaget for den nye top-topskat

rers aktieindkomst (selskabsskat samt aktieindkomstskat) forøges fra 54,8 pct.

til 58,7

pct.

For hovedaktionærer, der er toptopskatteydere, vil forskellen i de højeste marginal-

skatter på hhv. løn og aktieindkomst - og dermed incitamentet til indkomsttransformation

fra lønindkomst til aktieindkomst - blive reduceret, hvilket isoleret set bidrager positivt til

provenuvirkningen efter tilbageløb og adfærd.

For anden aktieindkomst end hovedaktionærers udbytteindkomst øges den højeste margi-

nalskat fra 42 pct. til 47 pct. Det samme gælder for toptopskatteyderes positive nettokapi-

talindkomst generelt.

Adfærden ved forslaget omfatter både arbejdsudbud, porteføljetilpasning og indkomst-

transformation. Da der er tale om et komplekst samspil, hvor der ændres i marginalskat-

ten for flere forskellige typer indkomst på én gang, er det ikke umiddelbart muligt med et

entydigt skøn over den samlede adfærdsvirkning, der fuldt ud tager højde for såkaldte

samspilseffekter. Der er beregningsteknisk forudsat en summarisk selvfinansieringsgrad

på 25 pct., hvoraf arbejdsudbuddet udgør 15 pct.-point, hvortil kommer en virkning på

adfærd og arbejdsudbud af indkomsttransformationen. På den baggrund skønnes arbejds-

udbuddet at blive reduceret svarende til ca. 700 fuldtidsbeskæftigede, og der skønnes et

samfundsøkonomisk tab på 400 mio. kr. fra den afledte adfærd.

Forslaget skønnes at reducere den disponible indkomst med ca. 480 kr. pr. person. Næ-

sten hele ændringen berører personer i 10. indkomstdecil, hvor den disponible indkomst

reduceres med knap 4.600 kr.,

jf. tabel 2.

Opgjort på formuedecil er den største virkning i

10. formuedecil, hvor den disponible indkomst tilsvarende reduceres med ca. 4.600 kr.

Med gældende regler beregnes den højeste sammensatte marginalskat for selskabsoverskud og aktieindkomst som 22 pct.

+ (1- 22 pct.) * 42 pct. = 54,8 pct., hvor 22 pct. er selskabsskattesatsen og 42 pct. er den høje sats for aktieindkomst.

Hvis aktieindkomst indregnes i toptopskatten, beregnes den højeste sammensatte marginalskat for selskabsoverskud og

aktieindkomst som 54,8 pct. + (1- 22 pct.) * 5 pct., hvor 54,8 pct. er den gældende højeste marginalskat, 22 pct er sel-

skabsskattesatsen og 5 pct. er toptopskattesatsen.

Side 3 af 5

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om medtagelse af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst i skattegrundlaget for den nye top-topskat

Tabel 2. Gns. virkning på disponibel indkomst fordelt på indkomst- og formuedeciler

Indkomstdecil

Decil

Alle

kr.

-10

-4.590

-480

Decil

Alle

Formuedecil

kr.

-30

-10

-90

-60

-140

-4.630

-480

Anm.: Opgjort for voksne ekskl. hjemmeboende

”børn” under 25 år.

Opdelingen på indkomstdeciler er sket ud på baggrund

af den familieækvivalerede disponible indkomst. Opdelingen på formuedeciler sker ud fra nettoformuen på individniveau ud

fra Danmarks Statistiks 2020-nettoformuedefinition på baggrund af formuedata fra 2021.

Kilde: Se tabel 1.

Virkningen fordelt på A-kassemedlemsskab fremgår af

tabel 3.

Side 4 af 5

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om medtagelse af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst i skattegrundlaget for den nye top-topskat

Tabel 3. Gns. virkning på disponibel indkomst fordelt på A-kassemedlemskab

A-kasse

Akademikernes A-kasse (AKA)

3F’s A-kasse

(3FA)

Det Faglige Hus - A-kasse

HK A-kasse

FTFa

Kristelig A-kasse (Krifa)

ASE A-kasse

FOAs A-kasse

Lederne A-kasse

Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA)

Min A-kasse

Magistrenes A-kasse (MA)

Lærernes A-kasse (LAKA)

Metal A-kasse

CA A-kasse

Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse (BUPL-A)

A-kassen Frie

Socialpædagogernes A-kasse (SL-A)

Din Faglige A-kasse (FAK)

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)

Teknikernes A-kasse

Fødevareforbundets A-kasse (NNF)

Antal

290.200

214.400

186.800

179.300

152.000

149.900

136.800

130.900

124.200

95.200

85.000

83.200

70.200

65.700

66.700

58.300

38.500

34.900

34.500

24.300

21.400

15.600

Kr.

-510

-10

-20

-40

-120

-50

-280

-20

-480

-70

-110

-320

-20

-10

-420

-170

-10

-60

-110

Anm.: Opgjort for voksne ekskl.

hjemmeboende ”børn” under 25 år.

A-kasserne er sorteret efter medlemstallet ved udgan-

gen af 2021. Der kan være variation i sorteringen og antal medlemmer i andre besvarelser, alt efter hvilket år, der ligger til

grund.

Fødevareforbundets NNF’s A-kasse

er 1. januar 2025 fusioneret med Din Faglige A-kasse.

Kilde: Se tabel 1.

Side 5 af 5