SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at tilsende talepapir fra det lukkede samråd den 2/5-25 om sagerne vedrørende Panama Papers, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I (fortroligt), til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. april 2025

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Frederikke Lemche

2025-04227

3690156

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I

fra Folketingets Skatteudvalg

Samrådsspørgsmål I:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor National enhed for Særlig

Kriminalitet (NSK) ikke har rejst tiltale i nogen af de 57 sager om

Panama Papers, som Skattestyrelsen har sendt til NSK? I forlængelse

heraf

bedes

ministeren

redegøre

for,

manglende

tiltalerejsninger skyldes ressourcer, kompetencer eller lovgivningen.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Side 1/8

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at tilsende talepapir fra det lukkede samråd den 2/5-25 om sagerne vedrørende Panama Papers, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I (fortroligt), til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålet.

Dagens samråd handler om det retlige efterspil efter

Panama Papers. Det retlige efterspil falder i flere spor.

Jeg forstår, at spørgeren allerede har haft et samråd med

skatteministeren om det skatteretlige efterspil. I dag vil

jeg så komme nærmere ind på det strafferetlige efterspil.

Inden vi når til selve spørgsmålet, vil jeg gerne starte med

at slå fast, at jeg som justitsminister, socialdemokrat og

skattebetalende borger i Danmark finder det dybt

forkasteligt, at nogen bevidst forsøger at unddrage sig fra

at betale den skat, der er fundamental for vores fælles

samfund. Det undergraver hele den måde, vi har bygget

vores samfund op på, og det skader den grundlæggende

tillid til hinanden og til vores institutioner, som vores

samfund bygger på.

Jeg forstår til fulde den undren og interesse, som

spørgeren i dag og tidligere har givet udtryk for om,

hvorfor der ikke er faldet nogen straffedomme i

kølvandet på Panama Papers.

Og lad mig så vende mig mod selve samrådsspørgsmålet.

Side 2/8

Jeg vil begynde med at gennemgå forløbet omkring

straffesagerne. I den forbindelse vil jeg redegøre for,

hvorfor National Enhed for Særlig Kriminalitet – NSK –

ikke har rejst tiltale på baggrund af de anmeldelser, de

har modtaget fra Skattestyrelsen.

[De konkrete sager]

Skattestyrelsen har siden 2019 indgivet 57 anmeldelser

vedrørende fysiske personer i relation til Panama Papers.

Indgivelserne er givet til den daværende Statsadvokat for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK),

som senere er overdraget til NSK, der blev oprettet og

overtog opgaverne den 1. januar 2022.

Politiet har efter modtagelsen af politianmeldelserne

efterforsket sagerne én for én. På baggrund af

efterforskningerne er beviserne i alle sagerne blevet

vurderet individuelt og dermed sag for sag. På den

baggrund har politiet foretaget en vurdering af, om der

skulle rejses tiltale i den enkelte sag.

I alle de sager, der er afgjort indtil videre, har resultatet

været, at NSK har fundet, at der ikke har været

tilstrækkelige beviser til, at det ville kunne føre til en

domfældelse i en straffesag, og at der derfor ikke skulle

rejses tiltale.

Som beskrevet i Justitsministeriets bidrag til

skatteministerens svar på spørgsmål nr. 128 (Alm. del)

Side 3/8

fra Skatteudvalget, sendte NSK i maj 2023 såkaldte

agterskrivelser til Skattestyrelsen. De vedrørte 22

enkeltsager fra sagskomplekset. I agterskrivelserne

tilkendegav NSK, at anklagemyndigheden vurderede, at

der ikke var tilstrækkelige beviser til, at de sigtede i

sagerne kunne forventes dømt ved en domstol.

Efter Skattestyrelsens anmodning blev vurderingen fra

anklagemyndigheden i de 22 sager herefter sendt til

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet – SSK. Det skete

med henblik på at få efterprøvet NSK’s vurdering af

tiltalespørgsmålet.

Jeg forstår, at Skattestyrelsen efterfølgende på et møde

den 3. april 2024 med SSK havde lejlighed til at supplere

og uddybe sine synspunkter.

Efter mødet med Skattestyrelsen foretog SSK en fornyet

individuel gennemgang af beviserne i alle sagerne. SSK

har vurderet hver enkelt sag for sig og er nået frem til, at

der ikke var beviser nok til at føre sagerne frem til

domfældelse – og at yderligere efterforskning ikke

forventedes at ændre på det.

SSK vurderede altså, at der skulle ske påtaleopgivelse i

sagerne og var dermed enig i NSK’s vurdering.

Det vil sige, at der i de 22 sager er foretaget to

vurderinger af tiltalespørgsmålet i henholdsvis NSK og

SSK.

Side 4/8

NSK har fortsat ni enkeltsager til behandling, hvor der

endnu ikke er truffet afgørelse, ligesom anmeldelsen

modtaget fra Skattestyrelsen den 14. december 2021

vedrørende en juridisk person fortsat er verserende.

[Skattestyrelsens opkrævninger]

Jeg forstår, at Skattestyrelsens arbejde med sagerne har

ført til, at der er sendt opkrævninger ud for cirka 430 mio.

kr. Jeg forstår også, at det er forventningen, at samtlige

udsendte opkrævninger vil blive betalt i takt med, at

skattesagerne bliver endeligt afgjort.

Det er selvfølgelig en sejr for alle skattebetalende

borgere i Danmark, at der med Skattestyrelsens

gennemgang af sagerne kommer flere penge i

statskassen.

Det sender også et signal om, at det ikke kan betale sig at

svindle og unddrage sig sit bidrag til fællesskabet.

[Forskellen på skattesager og straffesager]

Og så kan man jo spørge sig selv, hvordan det er lykkedes

skatteforvaltningen at løfte skattesagerne, mens politiet

og anklagemyndigheden ikke kan føre det nødvendige

bevis i straffesagerne.

Man må holde sig for øje, at der er forskel på bevisbyrden

i straffesager og skattesager.

Side 5/8

Groft sagt kan man sige, at skatteforvaltningen i en

skattesag om f.eks. et givent skattepligtigt beløb skal

kunne bevise, at skyldneren med overvejende

sandsynlighed er skattepligtig for det givne beløb, mens

anklagemyndigheden i en straffesag skal kunne bevise ud

over enhver rimelig tvivl, at den tiltalte er skyldig i f.eks.

grov skattesvig.

Bevisbyrden i straffesager er altså strengere end i civile

skattesager.

Jeg ved, at spørgeren vil være enig med mig i, at det er et

grundlæggende princip i vores retssystem, at tiltale kun

rejses, hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er

beviser nok til at få den pågældende dømt. Det er en

anklagerfaglig vurdering, som skal foretages uanset

sagens karakter eller den offentlige interesse.

Jeg forstår til fulde, at det kan virke krænkende og svært

forståeligt, når man f.eks. læser medieomtalen af Panama

Papers. Sådan har jeg det også selv. Men også i sager som

disse er man uskyldig, til det modsatte er bevist, og hvis

det fornødne bevis ikke er til stede, så må

anklagemyndigheden opgive sagen.

[Ressourcer og kompetencer]

Da den forrige regering oprettede NSK pr. 1. januar

2022, var det netop udtryk for en anerkendelse af, at

Side 6/8

kriminaliteten bliver mere global, digital og kompleks.

Det gælder navnlig alvorlig økonomisk og organiseret

kriminalitet.

Med oprettelsen af NSK sikrede vi, at specialisering og

kompetencer inden for bl.a. økonomisk kriminalitet blev

samlet ét sted for at kunne imødegå denne slags sager.

Og så er det vigtigt at huske på, at NSK også typisk

foretager efterforskninger om økonomisk kriminalitet i

samarbejde med andre myndigheder.

F.eks. oplyste NSK den 25. marts i år, at de efter tæt

samarbejde med Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen

havde anholdt en hovedmistænkt for medvirken til

omfattende skyldnersvig og skatteunddragelse.

Jeg har ikke nogen grund til at tro, at disse sager ikke

skulle være behandlet med den grundighed og saglighed,

som sagernes karakter påbyder. Vi har et dygtigt politi

og en dygtig anklagemyndighed i Danmark, og dem har

jeg generelt meget stor tillid til.

Når det er sagt, har jeg en løbende dialog med

myndighederne

om,

hvorvidt

politiet

anklagemyndigheden har de nødvendige rammer og

værktøjer til at udføre deres arbejde effektivt.

For det er helt afgørende for regeringen, at vi har et stærkt

og robust politi, der er klædt på til også de svære opgaver.

Side 7/8

Det gælder også, når det kommer til den alvorlige og

komplekse økonomiske kriminalitet.

Og generelt er jeg meget opmærksom på, at politiet er

presset af mange sager – og at der er de senere år er sket

en stor stigning i antallet af sager om økonomisk

kriminalitet.

Regeringen arbejder derfor også konstant på at styrke

indsatsen. Det handler bl.a. om at sikre, at vi har

tilstrækkeligt med hænder til de mange sager, der

rammer politiet. Og det handler også om, at vi har de

rigtige kompetencer i politiet til at imødegå et stadigt

mere komplekst kriminalitetsbillede.

Og det forventer jeg også vil blive et tema, når vi skal

forhandle en ny flerårsaftale senere i år.

Tak for ordet.

Side 8/8