Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3016626_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. april 2025
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Frederikke Lemche
2025-04227
3690156
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I
fra Folketingets Skatteudvalg
Samrådsspørgsmål I:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor National enhed for Særlig
Kriminalitet (NSK) ikke har rejst tiltale i nogen af de 57 sager om
Panama Papers, som Skattestyrelsen har sendt til NSK? I forlængelse
heraf
bedes
ministeren
redegøre
for,
om
de
manglende
tiltalerejsninger skyldes ressourcer, kompetencer eller lovgivningen.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Side 1/8
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at tilsende talepapir fra det lukkede samråd den 2/5-25 om sagerne vedrørende Panama Papers, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I (fortroligt), til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålet.
Dagens samråd handler om det retlige efterspil efter
Panama Papers. Det retlige efterspil falder i flere spor.
Jeg forstår, at spørgeren allerede har haft et samråd med
skatteministeren om det skatteretlige efterspil. I dag vil
jeg så komme nærmere ind på det strafferetlige efterspil.
Inden vi når til selve spørgsmålet, vil jeg gerne starte med
at slå fast, at jeg som justitsminister, socialdemokrat og
skattebetalende borger i Danmark finder det dybt
forkasteligt, at nogen bevidst forsøger at unddrage sig fra
at betale den skat, der er fundamental for vores fælles
samfund. Det undergraver hele den måde, vi har bygget
vores samfund op på, og det skader den grundlæggende
tillid til hinanden og til vores institutioner, som vores
samfund bygger på.
Jeg forstår til fulde den undren og interesse, som
spørgeren i dag og tidligere har givet udtryk for om,
hvorfor der ikke er faldet nogen straffedomme i
kølvandet på Panama Papers.
Og lad mig så vende mig mod selve samrådsspørgsmålet.
Side 2/8
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at tilsende talepapir fra det lukkede samråd den 2/5-25 om sagerne vedrørende Panama Papers, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I (fortroligt), til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Jeg vil begynde med at gennemgå forløbet omkring
straffesagerne. I den forbindelse vil jeg redegøre for,
hvorfor National Enhed for Særlig Kriminalitet – NSK –
ikke har rejst tiltale på baggrund af de anmeldelser, de
har modtaget fra Skattestyrelsen.
[De konkrete sager]
Skattestyrelsen har siden 2019 indgivet 57 anmeldelser
vedrørende fysiske personer i relation til Panama Papers.
Indgivelserne er givet til den daværende Statsadvokat for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK),
som senere er overdraget til NSK, der blev oprettet og
overtog opgaverne den 1. januar 2022.
Politiet har efter modtagelsen af politianmeldelserne
efterforsket sagerne én for én. På baggrund af
efterforskningerne er beviserne i alle sagerne blevet
vurderet individuelt og dermed sag for sag. På den
baggrund har politiet foretaget en vurdering af, om der
skulle rejses tiltale i den enkelte sag.
I alle de sager, der er afgjort indtil videre, har resultatet
været, at NSK har fundet, at der ikke har været
tilstrækkelige beviser til, at det ville kunne føre til en
domfældelse i en straffesag, og at der derfor ikke skulle
rejses tiltale.
Som beskrevet i Justitsministeriets bidrag til
skatteministerens svar på spørgsmål nr. 128 (Alm. del)
Side 3/8
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at tilsende talepapir fra det lukkede samråd den 2/5-25 om sagerne vedrørende Panama Papers, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I (fortroligt), til justitsministeren, kopi til skatteministeren
fra Skatteudvalget, sendte NSK i maj 2023 såkaldte
agterskrivelser til Skattestyrelsen. De vedrørte 22
enkeltsager fra sagskomplekset. I agterskrivelserne
tilkendegav NSK, at anklagemyndigheden vurderede, at
der ikke var tilstrækkelige beviser til, at de sigtede i
sagerne kunne forventes dømt ved en domstol.
Efter Skattestyrelsens anmodning blev vurderingen fra
anklagemyndigheden i de 22 sager herefter sendt til
Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet – SSK. Det skete
med henblik på at få efterprøvet NSK’s vurdering af
tiltalespørgsmålet.
Jeg forstår, at Skattestyrelsen efterfølgende på et møde
den 3. april 2024 med SSK havde lejlighed til at supplere
og uddybe sine synspunkter.
Efter mødet med Skattestyrelsen foretog SSK en fornyet
individuel gennemgang af beviserne i alle sagerne. SSK
har vurderet hver enkelt sag for sig og er nået frem til, at
der ikke var beviser nok til at føre sagerne frem til
domfældelse – og at yderligere efterforskning ikke
forventedes at ændre på det.
SSK vurderede altså, at der skulle ske påtaleopgivelse i
sagerne og var dermed enig i NSK’s vurdering.
Det vil sige, at der i de 22 sager er foretaget to
vurderinger af tiltalespørgsmålet i henholdsvis NSK og
SSK.
Side 4/8
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at tilsende talepapir fra det lukkede samråd den 2/5-25 om sagerne vedrørende Panama Papers, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I (fortroligt), til justitsministeren, kopi til skatteministeren
NSK har fortsat ni enkeltsager til behandling, hvor der
endnu ikke er truffet afgørelse, ligesom anmeldelsen
modtaget fra Skattestyrelsen den 14. december 2021
vedrørende en juridisk person fortsat er verserende.
[Skattestyrelsens opkrævninger]
Jeg forstår, at Skattestyrelsens arbejde med sagerne har
ført til, at der er sendt opkrævninger ud for cirka 430 mio.
kr. Jeg forstår også, at det er forventningen, at samtlige
udsendte opkrævninger vil blive betalt i takt med, at
skattesagerne bliver endeligt afgjort.
Det er selvfølgelig en sejr for alle skattebetalende
borgere i Danmark, at der med Skattestyrelsens
gennemgang af sagerne kommer flere penge i
statskassen.
Det sender også et signal om, at det ikke kan betale sig at
svindle og unddrage sig sit bidrag til fællesskabet.
[Forskellen på skattesager og straffesager]
Og så kan man jo spørge sig selv, hvordan det er lykkedes
skatteforvaltningen at løfte skattesagerne, mens politiet
og anklagemyndigheden ikke kan føre det nødvendige
bevis i straffesagerne.
Man må holde sig for øje, at der er forskel på bevisbyrden
i straffesager og skattesager.
Side 5/8
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at tilsende talepapir fra det lukkede samråd den 2/5-25 om sagerne vedrørende Panama Papers, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I (fortroligt), til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Groft sagt kan man sige, at skatteforvaltningen i en
skattesag om f.eks. et givent skattepligtigt beløb skal
kunne bevise, at skyldneren med overvejende
sandsynlighed er skattepligtig for det givne beløb, mens
anklagemyndigheden i en straffesag skal kunne bevise ud
over enhver rimelig tvivl, at den tiltalte er skyldig i f.eks.
grov skattesvig.
Bevisbyrden i straffesager er altså strengere end i civile
skattesager.
Jeg ved, at spørgeren vil være enig med mig i, at det er et
grundlæggende princip i vores retssystem, at tiltale kun
rejses, hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er
beviser nok til at få den pågældende dømt. Det er en
anklagerfaglig vurdering, som skal foretages uanset
sagens karakter eller den offentlige interesse.
Jeg forstår til fulde, at det kan virke krænkende og svært
forståeligt, når man f.eks. læser medieomtalen af Panama
Papers. Sådan har jeg det også selv. Men også i sager som
disse er man uskyldig, til det modsatte er bevist, og hvis
det fornødne bevis ikke er til stede, så må
anklagemyndigheden opgive sagen.
[Ressourcer og kompetencer]
Da den forrige regering oprettede NSK pr. 1. januar
2022, var det netop udtryk for en anerkendelse af, at
Side 6/8
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at tilsende talepapir fra det lukkede samråd den 2/5-25 om sagerne vedrørende Panama Papers, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I (fortroligt), til justitsministeren, kopi til skatteministeren
kriminaliteten bliver mere global, digital og kompleks.
Det gælder navnlig alvorlig økonomisk og organiseret
kriminalitet.
Med oprettelsen af NSK sikrede vi, at specialisering og
kompetencer inden for bl.a. økonomisk kriminalitet blev
samlet ét sted for at kunne imødegå denne slags sager.
Og så er det vigtigt at huske på, at NSK også typisk
foretager efterforskninger om økonomisk kriminalitet i
samarbejde med andre myndigheder.
F.eks. oplyste NSK den 25. marts i år, at de efter tæt
samarbejde med Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen
havde anholdt en hovedmistænkt for medvirken til
omfattende skyldnersvig og skatteunddragelse.
Jeg har ikke nogen grund til at tro, at disse sager ikke
skulle være behandlet med den grundighed og saglighed,
som sagernes karakter påbyder. Vi har et dygtigt politi
og en dygtig anklagemyndighed i Danmark, og dem har
jeg generelt meget stor tillid til.
Når det er sagt, har jeg en løbende dialog med
myndighederne
om,
hvorvidt
politiet
og
anklagemyndigheden har de nødvendige rammer og
værktøjer til at udføre deres arbejde effektivt.
For det er helt afgørende for regeringen, at vi har et stærkt
og robust politi, der er klædt på til også de svære opgaver.
Side 7/8
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at tilsende talepapir fra det lukkede samråd den 2/5-25 om sagerne vedrørende Panama Papers, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål I (fortroligt), til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Det gælder også, når det kommer til den alvorlige og
komplekse økonomiske kriminalitet.
Og generelt er jeg meget opmærksom på, at politiet er
presset af mange sager – og at der er de senere år er sket
en stor stigning i antallet af sager om økonomisk
kriminalitet.
Regeringen arbejder derfor også konstant på at styrke
indsatsen. Det handler bl.a. om at sikre, at vi har
tilstrækkeligt med hænder til de mange sager, der
rammer politiet. Og det handler også om, at vi har de
rigtige kompetencer i politiet til at imødegå et stadigt
mere komplekst kriminalitetsbillede.
Og det forventer jeg også vil blive et tema, når vi skal
forhandle en ny flerårsaftale senere i år.
Tak for ordet.
Side 8/8