Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3029465_0001.png
26. maj 2025
J.nr. 2025 - 3666
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 343 af 2. maj 2025 (alm. del).
Rasmus Stoklund
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om at oplyse den gennemsnitlige skattelettelse for hver af de henholdsvis 100 og 1.000 personer med de højeste bruttoindkomster
3029465_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige skattelettelse for hver af de henholdsvis 100 og
1.000 personer med de højeste bruttoindkomster, hvis følgende skatteelementer gennem-
føres:
1. Afskaffelse af mellemskatten og toptopskatten
2. Forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget til 71.000 kr. om året
3. De første 5.000 kr., man tjener om måneden, er skattefri
4. En nedsættelse af aktie- og kapitalbeskatningen til 34 pct.?
Svar
Der er taget udgangspunkt i fuld indfasning af
Aftale om Reform af personskat
(december
2023), herunder forhøjelse af beskæftigelsesfradraget samt omlægningen af den nuvæ-
rende topskat til en ny mellemskat, en ny topskat og en ny toptopskat (2030-regler). Den
nye mellemskat har samme indkomstgrundlag og -grænse som den nuværende topskat.
Satserne for den nye mellemskat og den nye topskat udgør begge 7,5 pct., mens toptop-
skattesatsen udgør 5 pct.
Det ligger til grund for beregningen, at loftet over beskæftigelsesfradraget øges med
15.400 kr. (2025-niveau), hvilket med gældende 2025-regler vil medføre, at loftet over be-
skæftigelsesfradraget forhøjes til 71.000 kr. Som led i
Aftale om Reform af personskat
(decem-
ber 2023) forhøjes beskæftigelsesfradraget fra og med 2026 til 60.400 kr. (2025-niveau),
hvorved en forhøjelse af loftet med 15.400 kr. med 2030-regler vil medføre, at loftet over
beskæftigelsesfradraget forhøjes til 75.800 kr. (2025-niveau).
Som følge af en nyudviklet metode til at skønne over hovedaktionærers indkomsttrans-
formation,
jf. Skatteøkonomiske Redegørelse 2025, kapitel 4,
er provenuvirkningen ved at ind-
føre toptopskatten justeret. Det reducerer alt andet lige den umiddelbare provenuvirkning
af at afskaffe toptopskatten ift. tidligere skøn.
En hypotetisk nedsættelse af aktieindkomstskatten samt beskatning af kapitalindkomst til
34 pct. medfører en gennemsnitlig skattenedsættelse for de 100 rigeste på godt 7,4 mio.
kr. og en skattenedsættelse på knap 1,7 mio. kr. til de 1.000 rigeste. En forhøjelse af loftet
over beskæftigelsesfradraget til 75.800 kr. vil medføre skattelempelser på 2.700 kr. for de
100 rigeste og 3.000 kr. for de 1.000 rigeste,
jf. tabel 1.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om at oplyse den gennemsnitlige skattelettelse for hver af de henholdsvis 100 og 1.000 personer med de højeste bruttoindkomster
3029465_0003.png
Tabel 1. Gennemsnitlige skattenedsættelser af forskellige skatteelementer for de 100 hhv. 1.000
personer med de højeste bruttoindkomster
Top 100
1. Afskaffelse af mellemskatten og toptopskatten
2. Forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget med 15.400 kr.
3. De første 5.000 kr. arbejdsindkomst skattefrit om måneden
4. Nedsættelse af aktieindkomstskatten og beskatningen af kapital-
indkomst til 34 pct.
3,57 mio. kr.
2.700 kr.
4.300 kr.
7,41 mio. kr.
Top 1.000
1,25 mio. kr.
3.000 kr.
4.600 kr.
1,70 mio. kr.
Anm.: Bruttoindkomst er defineret som personlig indkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag samt positiv aktie- og kapitalind-
komst. I beregningerne er det lagt til grund, at den progressive aktieindkomstskat reduceres fra 42 pct. til 34 pct., mens be-
skatningen af positiv nettokapitalindkomst reduceres til 34 pct. ved at reducere omfanget, hvormed positiv nettokapitalind-
komst indgår i grundlaget for bundskat.
Kilde: Skatteministeriets beregninger baseret på lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolknin-
gen i 2021 fremskrevet til 2025-niveau og 2030-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december 2024
og den mellemfristede fremskrivning fra 2030-planforløb
–
grundlag for udgiftslofter 2027 (august 2024)
En hypotetisk forhøjelse af beskæftigelsesfradraget samt skattefritagelse for de første
5.000 kr. i arbejdsindkomst om måneden medfører en lavere gennemsnitlig skattenedsæt-
telse for de 100 personer med højest bruttoindkomst end for de 1.000 personer med hø-
jest bruttoindkomst. Det skyldes, at de 100 personer med højest bruttoindkomst ofte har
en meget høj aktie- og kapitalindkomst og en
–
relativt set
–
mindre arbejdsindkomst,
sammenlignet med de 1.000 personer med højest bruttoindkomst, og det er alene arbejds-
indkomsten, som indgår i grundlaget for de to nævnte tiltag.
Side 3 af 3