Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3029125_0001.png
26. maj 2025
J.nr. 2025 - 3380
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 340 af 30. april 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 636 (2023-24)
3029125_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål nr. 636 (2023-24)?
Svar
Med gældende regler beskattes aktieindkomst med 27 pct. op til en progressionsgrænse på
67.500 kr. i 2025 (2025-niveau) stigende til 83.100 kr. i 2027 (2025-niveau), når forhøjel-
sen i medfør af
Aftale om Iværksætterpakken
(juni 2024) er fuldt indfaset. Aktieindkomst
over progressionsgrænsen beskattes med 42 pct. Progressionsgrænsen er det dobbelte for
sambeskattede personer under ét.
Det er i svaret forudsat, at den høje sats på 42 pct. nedsættes til 27 pct., hvorefter der fo-
retages en parallel nedsættelse af både den høje og den lave sats til 25 pct.
En nedsættelse af aktieindkomstskattesatserne til fx 40 pct. skønnes at medføre et min-
dreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,8 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Nedsættelsen vurderes
–
med betydelig usikkerhed
–
at øge arbejdsudbuddet svarende til omkring 300 fuldtids-
personer. De afledte ændringer i arbejdsudbuddet skønnes samlet set inkl. virkning af ho-
vedaktionærers indkomsttransformation
–
og ligeledes med betydelig usikkerhed
–
at in-
debære en forøgelse af BNP med ca. 0,5 mia. kr. og en forøgelse af den økonomiske vel-
stand med ca. 150 mio. kr. målt ved den samfundsøkonomiske virkning. Nedsættelsen
skønnes endvidere at indebære en forøgelse af indkomstforskellene med 0,05 pct.-point
målt ved Gini-koefficienten.
Det bemærkes, at en lempelse i beskatningen af aktieindkomst giver hovedaktionærer
større tilskyndelse til at reducere deres skattebetaling ved at få udbetalt en større del af de-
res indkomst som udbytte frem for som løn. Effekter af en sådan transformation af ind-
komst har ikke tidligere været indregnet i økonomiske konsekvensvurderinger af skatte-
ændringer. Skatteministeriet har imidlertid udviklet en ny regnemetode
1
, der giver mulig-
hed for at indregne virkningen fremadrettet, herunder også i
tabel 1
nedenfor. Metoden
for beregningerne i dette svar adskiller sig således fra svaret på
SAU alm. del
–
spørgsmål nr.
636 (2023-24),
hvorfor beregningerne ikke er fuldt ud sammenlignelige.
En reduktion af den høje sats for beskatning af aktieindkomst antages isoleret set at inde-
bærer en samfundsøkonomisk gevinst via den forudsatte afledte forøgelse af arbejdsud-
buddet. I modsat retning trækker imidlertid, at reduktioner i den høje sats for beskatning
af aktieindkomst øger forskellen mellem beskatning af lønindkomst og aktieindkomst og
dermed øger hovedaktionærers incitament til at transformere lønindkomst til aktieind-
komst, hvilket isoleret set medfører et samfundsøkonomisk tab. Den samlede samfunds-
økonomiske virkning vil således afhænge af størrelsesforholdet mellem disse to modsat-
rettede virkninger, og der er som følge heraf ikke tale om en lineær sammenhæng mellem
den samlede samfundsøkonomiske virkning og størrelsen af skattenedsættelsen,
jf. tabel 1.
1
Der kan findes en nærmere redegørelse for regnemetoden i dokumentationsnotatet
Hovedaktionærers indkomsttransformation,
som kan findes via følgende direkte link:
Hovedaktionærers indkomsttransformation.
Der henvises desuden til
Skatteøko-
nomisk Redegørelse 2025
(kapitel 4), for mere overordnet introduktion til ændringen i regnemetode.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 636 (2023-24)
3029125_0003.png
Beregningerne er generelt omfattet af betydelig usikkerhed
–
herunder også de skønnede
umiddelbare provenuvirkninger. Usikkerheden gælder generelt, da udviklingen i aktieind-
komst over tid varierer mere end fx udviklingen i lønninger, og forstærkes ved særligt
store satsændringer.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved at nedsætte skattesatserne for aktieindkomst i 2025 (2030-
planforløb)
Høj
sats/lav
sats
Pct.
41/27
40/27
39/27
38/27
37/27
36/27
35/27
34/27
33/27
32/27
31/27
30/27
29/27
28/27
27/27
26/26
25/25
-600
-1.200
-1.800
-2.400
-3.000
-3.600
-4.200
-4.700
-5.300
-5.900
-6.500
-7.100
-7.700
-8.300
-8.900
-9.700
-10.600
Umiddel-
bar
provenu-
virkning
Provenu
efter til-
bageløb
Provenu efter
tilbageløb og
adfærd
1
BNP
virk-
ning
2
Velstand Ændring i
(samfunds- Gini-koef-
økonomi)
2
ficient
Pct.-point
200
500
800
1.100
1.400
1.700
2.100
2.500
2.900
3.300
3.700
4.200
4.600
5.100
5.600
6.100
6.500
50
150
200
200
250
250
250
250
200
200
150
100
0
-50
-150
50
3
250
3
0,03
0,05
0,08
0,11
0,14
0,16
0,19
0,22
0,25
0,27
0,30
0,33
0,35
0,38
0,41
0,44
0,47
Mio. kr. (2025-niveau)
-500
-900
-1.400
-1.800
-2.300
-2.700
-3.200
-3.700
-4.100
-4.600
-5.000
-5.500
-5.900
-6.400
-6.800
-7.500
-8.100
-400
-800
-1.300
-1.700
-2.200
-2.800
-3.300
-3.900
-4.600
-5.200
-5.900
-6.600
-7.300
-8.100
-8.900
-9.600
-10.400
Arbejdsud-
budsvirkning
2
Fuldtidsper-
soner
200
300
500
700
800
1.000
1.200
1.400
1.600
1.800
2.000
2.300
2.500
2.700
3.000
3.200
3.400
Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 7 pct. for ændringer i den lave sats for aktieindkomstskatten (som vedrører
arbejdsudbuddet) og 25 pct. for ændringer i den høje sats (hvor 15 pct.-point vedrører arbejdsudbuddet) før indregning af hovedaktionærers
indkomsttransformation. Provenu- og BNP-virkninger er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., samfundsøkonomisk virkning er afrundet til nærme-
ste 50 mio. kr. og virkning på arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner.
1) Skøn for provenu efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk virkning og BNP er beregnet inkl. virkning af hovedaktionærers indkomst-
transformation, hvorfor provenuvirkningerne i dette svar kan afvige fra tidligere svar.
2) De opgjorte virkninger på BNP, samfundsøkonomi og arbejdsudbud afspejler de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet og indkomsttransfor-
mation.
3) Ved reduktioner i den høje sats for aktieindkomst på 15 pct.-point
–
svarende til en afskaffelse af det progressive element i aktieindkomstbe-
skatningen
–
er det beregningsteknisk forudsat, at hovedaktionærer har transformeret hele den lønindkomst, der forudsættes at kunne ind-
komsttransformeres, til aktieindkomst. Yderligere reduktioner i aktieindkomstbeskatningen antages derfor ikke at føre til yderligere indkomst-
transformation, og det isolerede bidrag til den samfundsøkonomiske virkning af en yderligere nedsættelse af aktieindkomstskatten til hhv. 26 og
25 pct. afspejler derfor alene den afledte virkning af den forudsatte yderligere forøgelse af arbejdsudbuddet.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i 2025-niveau med forud-
sætningerne i Økonomisk Redegørelse (august 2024) og Opdateret mellemfristet forløb (maj 2024).
Side 3 af 3