SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

26. maj 2025

J.nr. 2025 - 3602

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 30. april 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Rasmus Stoklund

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 635 (2023-24)

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål nr. 635 (2023-24)?

Svar

Til besvarelsen af spørgsmålet er anvendt Skatteministeriets nye selskabsskattemodel, der

bl.a. anvendes til at skønne over virkningerne på provenu, arbejdsudbud, samfundsøko-

nomi og indkomstfordeling ved ændringer i selskabsskattesatsen. Selskabsskattemodellen

er blevet opdateret som led i det løbende eftersyn af Skatteministeriets regnemetoder.

Desuden er den særlige selskabsskat for den finansielle sektor og OECD-aftalen om mini-

mumsbeskatning (søjle 2) indarbejdet i modellen.

I den nye selskabsskattemodel er størrelsen af selskabernes investeringer mere følsomme

overfor ændringer i selskabsskattesatsen. Det bevirker, at effekterne af en satsnedsættelse

på bl.a. BNP, arbejdsudbud og samfundsøkonomi er større end tidligere antaget. Desu-

den tages der i den nye selskabsskattemodel højde for, at en del af selskabernes overskud

har karakter af overnormal profit, hvilket indebærer, at en nedsættelse af selskabsskatten

nu antages at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, hvor der tidligere var

antaget en neutral virkning på Gini-koefficienten.

I bevarelsen indregnes desuden, som noget nyt, effekten af, at hovedaktionærer ved en

nedsættelse af selskabsskattesatsen, alt andet lige, får større tilskyndelse til at reducere de-

res skattebetaling ved at få udbetalt en større del af deres indkomst som udbytte frem for

som løn. Det trækker isoleret set i retning af, at mindreprovenuet ved en satsnedsættelse

bliver lidt større.

Endelig bemærkes, at de beregnede effekter i selskabsskattemodellen er forbundet med

usikkerhed, specielt ved store statsændringer.

Den nye selskabsskattemodel er nærmere beskrevet i kapitel 7 i

Skatteøkonomisk Redegørelse

2025,

mens den nye regnemetode vedr. hovedaktionærers indkomsttransformation er be-

skrevet i kapitel 4.

En nedsættelse af selskabsskatten vil øge incitamentet til at investere i private virksomhe-

der, hvilket vil trække i retning af et større kapitalapparat og dermed højere produktivitet.

En højere produktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger, hvilket har en afsmit-

tende virkning på lønningerne i den offentlige sektor samt på reguleringen af de satsregu-

lerede overførsler. Det skønnes eksempelvis med betydelig usikkerhed, at en nedsættelse

af selskabsskatten fra 22 pct. til 21 pct. vil øge timelønnen med ca. 0,4 pct. Efter gæl-

dende regler vil det medføre en tilsvarende opregulering af de satsregulerede overførsler i

form af fx folkepension og arbejdsløshedsdagpenge.

tabel 1

er vist de skønnede økonomiske effekter ved en nedsættelse af selskabsskatten,

når overførselsindkomsterne reguleres efter gældende regler.

Der henvises i øvrigt til dokumentationsnotater på Skatteministeriets metodehjemmeside.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 635 (2023-24)

Hvis det alternativt lægges til grund, at de satsregulerede overførsler

ikke

reguleres med

den estimerede effekt på timelønnen, vil en nedsættelse af selskabsskatten alene have en

positiv effekt på lønningerne, men ikke på overførselsindkomsterne. Uden regulering af

overførselsindkomsterne vil der være en større virkning på arbejdsudbuddet som følge af

en betydelig deltagelseseffekt, idet den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse i

stedet for på overførselsindkomst øges. Samtidig vil det reducere mindreprovenuet ved at

nedsætte selskabsskatten. Det vil dog også øge indkomstforskellene målt ved Gini-koeffi-

cienten.

tabel 2

nedenfor er vist effekterne ved en nedsættelse af selskabsskatten, når det lægges

til grund, at den estimerede afsmittende effekt på overførselsindkomsterne neutraliseres.

Det bemærkes, at en sådan hypotetisk neutralisering i praksis ville skulle implementeres

som en diskretionær mindreregulering af indkomstoverførslerne, fx i form af et årligt fra-

drag i satsreguleringsprocenten, som svarer til den isolerede stigning i timelønnen, som

skønnes at kunne henføres til nedsættelsen af selskabsskatten. Det skal understreges, at

det ikke hermed kan garanteres, at overførselsmodtagerne vil være stillet uændret

–

set i

forhold til en situation uden nedsættelse af selskabsskatten og en diskretionær mindrere-

gulering af overførslerne. Det skyldes, at der i praksis vil være betydelig usikkerhed, dels

om størrelsen af den isolerede, afledte effekt på timelønningerne

–

og dermed om den af-

ledte effekt på reguleringen af indkomstoverførslerne

–

dels om hvornår den forventede

effekt på timelønnen vil opstå.

Afslutningsvis bemærkes, at det ikke på tilsvarende vis vil være muligt at neutralisere den

skønnede effekt af selskabsskattenedsættelsen på de offentlige lønninger, da disse er afta-

lebestemt af arbejdsmarkedets parter og ikke via lovgivning.

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 635 (2023-24)

Tabel 1. Estimerede effekter ved nedsættelse af selskabsskattesats med implicit regulering af over-

førselsindkomster (2025-niveau)

Virk-

ning

på

time-

løn

Pct.

0,4

0,8

1,1

1,5

1,8

2,1

2,4

2,7

2,9

3,2

Sats

Pct.

Umiddel-

bar pro-

venuvirk-

ning

Mia. kr.

-4,4

-8,7

-13,0

-17,2

-21,3

-25,3

-29,0

-32,5

-35,8

-38,9

Provenu

efter til-

bageløb

Mia. kr.

-4,6

-9,2

-13,5

-17,7

-21,7

-25,5

-29,0

-32,2

-35,2

-38,1

Provenu

efter tilba-

geløb og

adfærd

-2,4

-4,8

-7,4

-10,1

-12,8

-15,5

-18,2

-20,7

-23,3

-25,8

Arbejds-

udbud

600

1.100

1.600

2.100

2.600

3.100

3.600

4.000

4.400

4.800

BNP

13,2

26,2

39,1

51,8

64,0

75,9

87,3

98,0

108,1

117,9

Sam-

funds-

økonomi

Mia. kr.

2,3

4,4

6,3

8,0

9,4

10,7

11,8

12,6

13,3

13,9

Virkning

på Gini

Pct.-point

0,01

0,02

0,03

0,04

0,05

0,06

0,07

Mia. kr. Fuldtidspers. Mia. kr.

Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse december 2024.

Kilde: Skatteministeriet.

Tabel 2. Estimerede effekter ved nedsættelse af selskabsskattesats uden regulering af overførsels-

indkomster (2025-niveau)

Virk-

ning

på

time-

løn

Pct.

0,4

0,8

1,1

1,5

1,8

2,1

2,4

2,7

2,9

3,2

Sats

Pct.

Umiddel-

bar pro-

venuvirk-

ning

Mia. kr.

-3,6

-7,2

-10,7

-14,2

-17,6

-20,9

-24,1

-27,0

-29,8

-32,5

Provenu

efter til-

bageløb

Mia. kr.

-4,0

-8,0

-11,8

-15,4

-18,9

-22,2

-25,2

-28,0

-30,6

-33,1

Provenu

efter tilba-

geløb og

adfærd

Arbejds-

udbud

BNP

Sam-

funds-

økonomi

Mia. kr.

2,5

4,7

6,8

8,6

10,2

11,6

12,8

13,8

14,6

15,3

Virkning

på Gini

Pct.-point

0,04

0,07

0,11

0,14

0,17

0,20

0,23

0,26

0,28

0,30

Mia. kr. Fuldtidspers. Mia. kr.

-1,6

1.100

13,7

-3,3

2.200

27,2

-5,1

3.300

40,5

-7,0

4.300

53,6

-9,0

5.300

66,3

-11,1

6.200

78,6

-13,2

7.100

90,3

-15,2

8.000

101,3

-17,2

8.700

111,7

-19,2

9.500

121,8

Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse december 2024.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 4 af 4