Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3029111_0001.png
26. maj 2025
J.nr. 2025 - 3602
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 30. april 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Rasmus Stoklund
/ Lasse Bank
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 635 (2023-24)
3029111_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del
spørgsmål nr. 635 (2023-24)?
Svar
Til besvarelsen af spørgsmålet er anvendt Skatteministeriets nye selskabsskattemodel, der
bl.a. anvendes til at skønne over virkningerne på provenu, arbejdsudbud, samfundsøko-
nomi og indkomstfordeling ved ændringer i selskabsskattesatsen. Selskabsskattemodellen
er blevet opdateret som led i det løbende eftersyn af Skatteministeriets regnemetoder.
Desuden er den særlige selskabsskat for den finansielle sektor og OECD-aftalen om mini-
mumsbeskatning (søjle 2) indarbejdet i modellen.
I den nye selskabsskattemodel er størrelsen af selskabernes investeringer mere følsomme
overfor ændringer i selskabsskattesatsen. Det bevirker, at effekterne af en satsnedsættelse
på bl.a. BNP, arbejdsudbud og samfundsøkonomi er større end tidligere antaget. Desu-
den tages der i den nye selskabsskattemodel højde for, at en del af selskabernes overskud
har karakter af overnormal profit, hvilket indebærer, at en nedsættelse af selskabsskatten
nu antages at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, hvor der tidligere var
antaget en neutral virkning på Gini-koefficienten.
I bevarelsen indregnes desuden, som noget nyt, effekten af, at hovedaktionærer ved en
nedsættelse af selskabsskattesatsen, alt andet lige, får større tilskyndelse til at reducere de-
res skattebetaling ved at få udbetalt en større del af deres indkomst som udbytte frem for
som løn. Det trækker isoleret set i retning af, at mindreprovenuet ved en satsnedsættelse
bliver lidt større.
Endelig bemærkes, at de beregnede effekter i selskabsskattemodellen er forbundet med
usikkerhed, specielt ved store statsændringer.
Den nye selskabsskattemodel er nærmere beskrevet i kapitel 7 i
Skatteøkonomisk Redegørelse
2025,
mens den nye regnemetode vedr. hovedaktionærers indkomsttransformation er be-
skrevet i kapitel 4.
1
En nedsættelse af selskabsskatten vil øge incitamentet til at investere i private virksomhe-
der, hvilket vil trække i retning af et større kapitalapparat og dermed højere produktivitet.
En højere produktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger, hvilket har en afsmit-
tende virkning på lønningerne i den offentlige sektor samt på reguleringen af de satsregu-
lerede overførsler. Det skønnes eksempelvis med betydelig usikkerhed, at en nedsættelse
af selskabsskatten fra 22 pct. til 21 pct. vil øge timelønnen med ca. 0,4 pct. Efter gæl-
dende regler vil det medføre en tilsvarende opregulering af de satsregulerede overførsler i
form af fx folkepension og arbejdsløshedsdagpenge.
I
tabel 1
er vist de skønnede økonomiske effekter ved en nedsættelse af selskabsskatten,
når overførselsindkomsterne reguleres efter gældende regler.
1
Der henvises i øvrigt til dokumentationsnotater på Skatteministeriets metodehjemmeside.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 635 (2023-24)
3029111_0003.png
Hvis det alternativt lægges til grund, at de satsregulerede overførsler
ikke
reguleres med
den estimerede effekt på timelønnen, vil en nedsættelse af selskabsskatten alene have en
positiv effekt på lønningerne, men ikke på overførselsindkomsterne. Uden regulering af
overførselsindkomsterne vil der være en større virkning på arbejdsudbuddet som følge af
en betydelig deltagelseseffekt, idet den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse i
stedet for på overførselsindkomst øges. Samtidig vil det reducere mindreprovenuet ved at
nedsætte selskabsskatten. Det vil dog også øge indkomstforskellene målt ved Gini-koeffi-
cienten.
I
tabel 2
nedenfor er vist effekterne ved en nedsættelse af selskabsskatten, når det lægges
til grund, at den estimerede afsmittende effekt på overførselsindkomsterne neutraliseres.
Det bemærkes, at en sådan hypotetisk neutralisering i praksis ville skulle implementeres
som en diskretionær mindreregulering af indkomstoverførslerne, fx i form af et årligt fra-
drag i satsreguleringsprocenten, som svarer til den isolerede stigning i timelønnen, som
skønnes at kunne henføres til nedsættelsen af selskabsskatten. Det skal understreges, at
det ikke hermed kan garanteres, at overførselsmodtagerne vil være stillet uændret
set i
forhold til en situation uden nedsættelse af selskabsskatten og en diskretionær mindrere-
gulering af overførslerne. Det skyldes, at der i praksis vil være betydelig usikkerhed, dels
om størrelsen af den isolerede, afledte effekt på timelønningerne
og dermed om den af-
ledte effekt på reguleringen af indkomstoverførslerne
dels om hvornår den forventede
effekt på timelønnen vil opstå.
Afslutningsvis bemærkes, at det ikke på tilsvarende vis vil være muligt at neutralisere den
skønnede effekt af selskabsskattenedsættelsen på de offentlige lønninger, da disse er afta-
lebestemt af arbejdsmarkedets parter og ikke via lovgivning.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 635 (2023-24)
3029111_0004.png
Tabel 1. Estimerede effekter ved nedsættelse af selskabsskattesats med implicit regulering af over-
førselsindkomster (2025-niveau)
Virk-
ning
time-
løn
Pct.
0,4
0,8
1,1
1,5
1,8
2,1
2,4
2,7
2,9
3,2
Sats
Pct.
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
Umiddel-
bar pro-
venuvirk-
ning
Mia. kr.
-4,4
-8,7
-13,0
-17,2
-21,3
-25,3
-29,0
-32,5
-35,8
-38,9
Provenu
efter til-
bageløb
Mia. kr.
-4,6
-9,2
-13,5
-17,7
-21,7
-25,5
-29,0
-32,2
-35,2
-38,1
Provenu
efter tilba-
geløb og
adfærd
-2,4
-4,8
-7,4
-10,1
-12,8
-15,5
-18,2
-20,7
-23,3
-25,8
Arbejds-
udbud
600
1.100
1.600
2.100
2.600
3.100
3.600
4.000
4.400
4.800
BNP
13,2
26,2
39,1
51,8
64,0
75,9
87,3
98,0
108,1
117,9
Sam-
funds-
økonomi
Mia. kr.
2,3
4,4
6,3
8,0
9,4
10,7
11,8
12,6
13,3
13,9
Virkning
på Gini
Pct.-point
0,01
0,02
0,02
0,03
0,04
0,05
0,05
0,06
0,06
0,07
Mia. kr. Fuldtidspers. Mia. kr.
Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse december 2024.
Kilde: Skatteministeriet.
Tabel 2. Estimerede effekter ved nedsættelse af selskabsskattesats uden regulering af overførsels-
indkomster (2025-niveau)
Virk-
ning
time-
løn
Pct.
0,4
0,8
1,1
1,5
1,8
2,1
2,4
2,7
2,9
3,2
Sats
Pct.
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
Umiddel-
bar pro-
venuvirk-
ning
Mia. kr.
-3,6
-7,2
-10,7
-14,2
-17,6
-20,9
-24,1
-27,0
-29,8
-32,5
Provenu
efter til-
bageløb
Mia. kr.
-4,0
-8,0
-11,8
-15,4
-18,9
-22,2
-25,2
-28,0
-30,6
-33,1
Provenu
efter tilba-
geløb og
adfærd
Arbejds-
udbud
BNP
Sam-
funds-
økonomi
Mia. kr.
2,5
4,7
6,8
8,6
10,2
11,6
12,8
13,8
14,6
15,3
Virkning
på Gini
Pct.-point
0,04
0,07
0,11
0,14
0,17
0,20
0,23
0,26
0,28
0,30
Mia. kr. Fuldtidspers. Mia. kr.
-1,6
1.100
13,7
-3,3
2.200
27,2
-5,1
3.300
40,5
-7,0
4.300
53,6
-9,0
5.300
66,3
-11,1
6.200
78,6
-13,2
7.100
90,3
-15,2
8.000
101,3
-17,2
8.700
111,7
-19,2
9.500
121,8
Anm.: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i Økonomisk Redegørelse december 2024.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 4 af 4