Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3030763_0001.png
28. maj 2025
J.nr. 2025 - 3707
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 337 af 30. april 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Rasmus Stoklund
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 583 (2023-24)
3030763_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del
spørgsmål nr. 583 (2023-24)?
Svar
Nedenstående besvarelse er en opdatering af
svar på SAU alm. del
spm. 583 af 26. juni
2024.
Skatteministeriet opgør løbende virkningerne af en række hypotetiske personskatteæn-
dringer inkl. de i spørgsmålet efterspurgte skatteinstrumenter
de såkaldte personskatte-
stilleskruer
med en
umiddelbar provenuvirkning
på hhv. 1, 3 og 5 mia. kr. Sådanne bereg-
ninger har gennem en årrække været vist i Skatteministeriets publikation
Skatteøkonomisk
Redegørelse,
senest i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2025,
som blev offentliggjort 14. maj 2025.
I spørgsmålet efterspørges beregninger af skattenedsættelser, som fører til et mindrepro-
venu
på hhv. 1, 5 og 10 mia. kr.
opgjort efter tilbageløb og adfærd,
og som derfor ikke er di-
rekte sammenlignelige med de senest offentliggjorte beregninger.
Det bemærkes, at de skønnede virkninger er beregnet ud fra regnemetoder, som er udvik-
let til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale ændringer er der en vis usikker-
hed forbundet med resultaterne. De skønnede provenuvirkninger af skattenedsættelser
(særligt nedsættelser på 10 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd) vil derfor være forbundet
med stor usikkerhed. Provenuskønnene er desuden opgjort inklusive afledte virkninger af
hovedaktionærers indkomsttransformation. Beregningerne tager udgangspunkt i skatte-
reglerne fra 2030, hvor
Reform af Personskat
er fuldt implementeret.
I
tabel 1
er vist effekterne af at nedsætte indkomstskatten via de i spørgsmålet omtalte otte
skatteinstrumenter svarende til et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 1 mia.
kr. Det omfatter fx en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget med 0,1 pct.-point og en
forhøjelse af topskattegrænsen med godt 122.000 kr.
I
tabel 2
er tilsvarende vist effekterne af personskattenedsættelser med en provenuvirkning
efter tilbageløb og adfærd på op til 5 mia. kr. Det bemærkes imidlertid, at det for tre af de
i spørgsmålet omtalte otte skatteinstrumenter ikke kan foretages skattenedsættelser, der
fører til en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på 5 mia. kr. Fx kan den nye top-
skat afskaffes helt for et mindreprovenu på 4,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Derud-
over er det lagt til grund, at mellemskattegrænsen logisk set kun kan forhøjes op til top-
skattegrænsen, hvilket indebærer et mindreprovenu på 2,2 mia. kr. efter tilbageløb og ad-
færd. Principielt kunne mellemskattegrænsen forhøjes til et niveau over topskattegrænsen,
men marginalskatten på mellemskattetrinnet ville da være højere end på topskattetrinnet,
og det ville da være mere logisk at forhøje topskattegrænsen i stedet.
I
tabel 3
er vist effekterne af personskattenedsættelser med en provenuvirkning efter tilba-
geløb og adfærd på op til 10 mia. kr. Det er alene gennem en lavere sats for arbejdsmar-
kedsbidraget, lavere bundskattesats og højere sats for beskæftigelsesfradraget, at det er
muligt at nedsætte skatten i et omfang, der fører til en provenuvirkning efter tilbageløb og
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 583 (2023-24)
3030763_0003.png
adfærd på 10 mia. kr. Således kan maksimum for beskæftigelsesfradraget afskaffes helt for
8,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, mens mellemskatten kan afskaffes helt for 7,0 mia.
kr. efter tilbageløb og adfærd.
Side 3 af 3
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 583 (2023-24)
3030763_0004.png
Tabel 1. Skønnede økonomiske konsekvenser ved nedsættelser af personskatterne på ca. 1 mia. kr. i provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd, 2025-niveau
Provenu efter
tilbageløb
og adfærd
Ændring i
Gini-koeffici-
ent
Pct.-point
0,00
0,00
0,00
0,02
0,09
0,06
0,10
0,08
Velstand
(sam-
funds-
økono-
misk virk-
ning)
Mia. kr.
0,1
0,2
0,2
0,4
1,0
0,7
1,1
1,0
3,9
6,8
7,3
18,6
42,3
36,3
42,3
44,2
Selvfinansie-
ringsgrad
(ekskl. ind-
komsttrans-
formation)
Selvfinansie-
ringsgrad
(inkl. ind-
komsttrans-
formation)
2025-niveau, 2030-regler
Ændring
Umiddelbart
provenu
Arbejds-
udbud
Fuldtids-
personer
BNP
Gld. regler
Lavere AM-bidrag
Lavere bundskattesats
Højere sats (og maks.) for beskæftigelsesfradrag
Højere maksimum for beskæftigelsesfradrag
Lavere mellemskattesats
Højere mellemskattegrænse
Lavere topskattesats
Højere topskattegrænse
8 pct.
12,01 pct.
12,75 pct.
60.400 kr.
7,5 pct.
611.800 kr.
7,5 pct.
742.200 kr.
Pct.-point /
kr.
-0,1
-0,1
+0,5
(+2200)
+3.900
-1,3
50.000
-2,0
122.000
-1,4
-1,4
-1,4
-1,6
-2,2
-1,9
-2,3
-2,2
Mia. kr.
-1,0
-1,0
-1,0
-1,0
-1,0
-1,0
-1,0
-1,0
Mia. kr.
0,2
0,3
0,2
0,8
2,5
2,0
2,5
2,6
Pct.
4,1
7,1
7,3
18,6
43,2
35,9
42,6
44,3
100
200
300
900
1.400
1.600
1.200
1.700
Anm.: Ændringen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten er opgjort uden adfærdsvirkninger, dvs. ekskl. de ændringer i arbejdsudbuddet, som de hypotetiske skattenedsættelser giver anledning til.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i 2025-niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2024 og
Opdateret mellemfristet
forløb,
maj 2024.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 583 (2023-24)
3030763_0005.png
Tabel 2. Skønnede økonomiske konsekvenser ved nedsættelser af personskatterne på ca. 5 mia. kr. i provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd, 2025-niveau
Provenu efter
tilbageløb
og adfærd
Ændring i
Gini-koeffici-
ent
Pct.-point
0,00
0,01
0,00
0,15
0,43
0,12
0,40
Velstand
(sam-
funds-
økono-
misk virk-
ning)
Mia. kr.
0,7
1,0
1,0
2,4
3,9
1,5
3,7
3,8
6,8
7,2
23,3
38,2
36,3
37,9
Selvfinansie-
ringsgrad
(ekskl. ind-
komsttrans-
formation)
Selvfinansie-
ringsgrad
(inkl. ind-
komsttrans-
formation)
2024-niveau, 2030-regler
Ændring
Umiddelbart
provenu
Arbejds-
udbud
Fuldtids-
personer
BNP
Gld. regler
Lavere AM-bidrag
Lavere bundskattesats
Højere sats (og maks.) for beskæftigelsesfradrag
Højere maksimum for beskæftigelsesfradrag
Lavere mellemskattesats
Mellemskattegrænse forhøjet til topskattegrænse
Lavere topskattesats/Højere topskattegrænse
8 pct.
12,01 pct.
12,75 pct.
60.400 kr.
7,5 pct.
611.800 kr.
7,5 pct/.
742.200 kr.
Pct.-point /
kr.
-0,5
-0,4
+2,3
(+10.800)
+29.900
-5,7
+130.400
Afskaffelse
af topskat
-6,8
-7,0
-7,0
-8,5
-9,6
-4,0
-8,9
Mia. kr.
-5,0
-5,0
-5,0
-5,0
-5,0
-2,2
-4,8
Mia. kr.
0,7
1,3
0,9
5,9
10,4
4,5
9,6
Pct.
4,0
7,0
7,2
23,3
32,2
28,3
29,8
700
1.100
1.500
5.900
5.800
3.300
4.500
Anm.: Ændringen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten er opgjort uden adfærdsvirkninger, dvs. ekskl. de ændringer i arbejdsudbuddet, som de hypotetiske skattenedsættelser giver anledning til.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i 2025-niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2024 og
Opdateret mellemfristet
forløb,
maj 2024.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om at opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 583 (2023-24)
3030763_0006.png
Tabel 3. Skønnede økonomiske konsekvenser ved nedsættelser af personskatterne på ca. 10 mia. kr. i provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd, 2025-niveau
Provenu ef-
ter tilbageløb
og adfærd
Ændring i
Gini-koeffici-
ent
Pct.-point
0,00
0,03
0,01
0,43
0,51
Velstand
(sam-
funds-
økono-
misk
virkning)
Mia. kr.
1,4
2,0
2,1
5,6
5,0
3,8
6,7
7,0
30,7
37,0
Selvfinansie-
ringsgrad
(ekskl. ind-
komsttrans-
formation)
Selvfinansie-
ringsgrad
(inkl. ind-
komsttrans-
formation)
2024-niveau, 2030-regler
Ændring
Umiddelbart
provenu
Arbejds-
udbud
Fuldtids-
personer
BNP
Gld. regler
Lavere AM-bidrag
Lavere bundskattesats
Højere sats (og maks.) for beskæftigelsesfradrag
Højere maksimum for beskæftigelsesfradrag
Lavere mellemskattesats
8 pct.
12,01 pct.
12,75 pct.
60.400 kr.
7,5 pct.
Pct.-point /
kr.
-0,9
-0,9
+4,6
(+21.600)
Afskaffelse
af maksimum
Afskaffelse
af mellemskat
-13,5
-13,9
-14,0
-15,9
-12,6
Mia. kr.
-10,0
-10,0
-10,0
-8,5
-7,0
Mia. kr.
1,5
2,6
1,7
13,7
13,7
Pct.
3,9
6,9
7,0
30,7
28,6
1.400
2.200
3.000
10.400
7.600
Anm.: Ændringen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten er opgjort uden adfærdsvirkninger, dvs. ekskl. de ændringer i arbejdsudbuddet, som de hypotetiske skattenedsættelser giver anledning til.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i 2025-niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2024 og
Opdateret mellemfristet
forløb,
maj 2024.