SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om at opgøre effekterne af at reducere den lave sats i aktieindkomstskatten med 5 pct.-point. samt fordoble progressionsgrænsen for aktieindkomst, både enkeltvis og samlet

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

26. maj 2025

J.nr. 2025 - 3525

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 334 af 30. april 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).

Rasmus Stoklund

/ Lasse Bank

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om at opgøre effekterne af at reducere den lave sats i aktieindkomstskatten med 5 pct.-point. samt fordoble progressionsgrænsen for aktieindkomst, både enkeltvis og samlet

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekterne af at reducere den lave sats i aktieindkomstskatten med

5 pct.-point samt fordoble progressionsgrænsen for aktieindkomst, både enkeltvis og

samlet? Opgørelsen bedes indeholde effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini samt

selvfinansieringsgrad og samfundsøkonomisk virkning.

Svar

Aktieindkomst beskattes med 27 pct. af indkomsten under progressionsgrænsen, som ud-

gør 67.500 kr. (2025-niveau) i 2025, 75.800 kr. (2025-niveau) i 2026 og 83.100 kr. (2025-

niveau) fra og med 2027, når forhøjelsen i medfør af

Aftale om Iværksætterpakken

(juni

2024) er fuldt indfaset. Aktieindkomst over progressionsgrænsen beskattes med 42 pct.

Ægtefæller sambeskattes af aktieindkomst. Det vil sige, at ægtefællers aktieindkomst læg-

ges sammen, og at progressionsgrænsen udgør det dobbelte.

En reduktion i den lave sats på aktieindkomst med 5 procentpoint til 22 pct. og en for-

dobling af progressionsgrænsen til 166.200 kr. (2025-niveau) skønnes samlet set at med-

føre et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2,3 mia. kr. (2025-niveau),

jf. tabel

Tabel 1.Økonomiske konsekvenser ved at sænke den lave sats på aktieindkomst og hæve progres-

sionsgrænsen

Umiddelbar

provenuvirk-

ning

Provenu ef-

ter tilbage-

løb

Provenu efter til-

bageløb og ad-

færd

BNP

virk-

ning

Velstand (sam-

fundsøko-

nomi)

Ændring i

Gini-koeffici-

ent

Pct.-point

Arbejdsud-

budsvirk-

ning

Fuldtidsper-

soner

Mio. kr. (2025-niveau)

Lav sats 22 pct.

-1.250

-950

-900

200

150

0,03

200

Progressionsgrænse 166.200

-1.000

-800

-750

600

250

0,04

300

Lav sats 22 pct. og dobbelt progressionsgrænse

-2.600

-2.000

-2.250

1.250

400

0,08

700

Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 7 pct. ved ændringer i den lave sats for aktieindkomstskatten (som vedrø-

rer arbejdsudbuddet) og 25 pct. ved ændringer af progressionsgrænsen (hvoraf de 15 pct.-point vedrører arbejdsudbuddet) før indregning af

hovedaktionærers indkomsttransformation. Det bemærkes, at satsnedsættelsen og forhøjelsen af progressionsgrænsen er gensidigt afhængige,

hvorfor provenuvirkningen af den samlede ændring ikke svarer til summen af de to ændringer hver for sig. I beregningen er det lagt til grund, at

satsen nedsættes før progressionsgrænsen. Provenu og BNP er afrundet til nærmeste 100 mio. kr., samfundsøkonomi er afrundet til nærmeste

50 mio. kr., og virkning på arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner.

1) Skøn for provenu efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk virkning og BNP er beregnet inkl. virkning af hovedaktionærers indkomst-

transformation, hvorfor provenuvirkningerne i dette svar kan afvige fra tidligere svar.

2) De opgjorte virkninger på BNP, samfundsøkonomi og arbejdsudbud afspejler de skønnede ændringer i arbejdsudbuddet og indkomsttransfor-

mation.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i 2025-niveau med forud-

sætningerne i Økonomisk Redegørelse (august 2024) og den mellemfristede fremskrivning i 2030-planforløb

–

grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2023).

Det bemærkes, at satsnedsættelsen og forhøjelsen af progressionsgrænsen er gensidigt af-

hængige, hvorfor provenuvirkningen af initiativerne enkeltvis ikke summer til provenu-

virkningen af at gennemføre begge initiativer samtidig. Det skyldes, at man ved en lav sats

på 22 pct., fremfor 27 pct., vil få et større mindreprovenu ved at hæve progressionsgræn-

sen.

Side 2 af 3

Det bemærkes derudover, at en forøgelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst giver

hovedaktionærer større mulighed for at reducere deres skattebetaling ved at få udbetalt en

større del af deres indkomst som udbytte frem for som løn. Effekter af en sådan transfor-

mation af indkomst har ikke tidligere været indregnet i økonomiske konsekvensvurderin-

ger af skatteændringer. Skatteministeriet har imidlertid udviklet en ny regnemetode

, der

giver mulighed for at indregne virkningen fremadrettet, herunder også i tabel 1. Metoden

for beregningerne i dette svar adskiller sig således fra tidligere svar, hvorfor beregningerne

ikke er fuldt ud sammenlignelige. Beregningerne er generelt omfattet af betydelig usikker-

hed

–

herunder også de skønnede umiddelbare provenuvirkninger, da udviklingen i aktie-

indkomst over tid varierer mere end fx udviklingen i lønninger.

Der kan findes en nærmere redegørelse for regnemetoden i dokumentationsnotatet

Hovedaktionærers indkomsttransformation,

som kan findes via følgende direkte link:

Hovedaktionærers indkomsttransformation.

Der henvises desuden til

Skatteøko-

nomisk Redegørelse 2025

(kapitel 4), for mere overordnet introduktion til ændringen i regnemetode.

Side 3 af 3