SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om at opgøre effekterne enkeltvis af følgende, afskaffelse af boligjobordning, afskaffelse af fradrag for fagforening og a-kasse, afskaffelse af fradrag for efterløn m.v.

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

27. juni 2025

J.nr. 2025-3913

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 330 af 30. april 2025 (alm. del).

Rasmus Stoklund

/ Mads Prisum

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om at opgøre effekterne enkeltvis af følgende, afskaffelse af boligjobordning, afskaffelse af fradrag for fagforening og a-kasse, afskaffelse af fradrag for efterløn m.v.

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre effekterne af hver af følgende enkeltvis:

1. Afskaffelse af boligjobordning

2. Afskaffelse af fradrag for fagforening og a-kasse

3. Afskaffelse af fradrag for efterløn

4. Afskaffelse af fradrag for etableringskonto og iværksætterkonto

5. Afskaffelse af investorfradrag

6. Afskaffelse af fradrag for gaver til almennyttige foreninger

7. Afskaffelse af havdagsfradrag for erhvervsfiskere

8. Afskaffelse af DIS-ordning

9. Afskaffelse af grøn check og supplerende grøn check

10. Afskaffelse af nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister

11. Afskaffelse af aktiesparekonto

Opgørelsen bedes indeholde effekt på provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini.

Svar

De enkelte elementer gennemgås nedenfor. Alle skøn, der fremgår af tabellerne, er i

2030-regler i 2025-niveau. Såfremt den varige virkning afviger fra virkningen i 2030, frem-

går dette af teksten.

Ad 1. Afskaffelse af BoligJobordningen

BoligJobordningen giver personer mulighed for at fradrage afholdte lønudgifter for ud-

valgte service- og håndværksydelser foretaget i hjemmet eller i fritidsboligen. Som led i Fi-

nansloven for 2025 blev håndværkerfradraget genindført i en revideret udgave med en år-

lig beløbsgrænse på 8.600 kr. (2025-niveau). Derudover blev beløbsgrænsen for service-

fradraget forhøjet fra 12.400 kr. til 17.500 kr., ligesom visse ydelser til servicefradraget

blev tilføjet, herunder rensning af tagrender mm.

En afskaffelse af BoligJobordningen skønnes med usikkerhed at medføre et varigt årligt

merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 700 mio. kr. (2025-niveau),

jf. tabel 1.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe BoligJobordningen

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mio. kr.

700

2025-

niveau

Forslag

Umiddel-

bar

virkning

Mio kr.

1.000

Virkning

efter

tilbageløb

Mio. kr.

800

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

-1.000

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

-0,01

Samfunds-

Virkning økonomisk

på BNP

virkning

Mio. kr.

-500

Mio. kr.

-200

Anm.: Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser. Virkningen på BNP afspejler den isolerede virkning på

BNP af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af ændringer i arbejdsudbuddet (ekskl. virkningen af auto-

matisk tilbageløb fra moms og afgifter).

Kilde: Skatteministeriets beregninger på Skatteforvaltningens data samt på lovmodellen på baggrund af en 33,3 pct. stik-

prøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2025-niveau og 2030-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse,

december 2024 og den mellemfristede fremskrivning fra 2030-planforløb

–

grundlag for udgiftslofter 2027 (august 2024).

Side 2 af 8

Ad 2. Afskaffelse af fradrag for fagforening og a-kasse

Virkningen af de to delelementer er beregnet hver for sig, benævnt hhv. 2a (afskaffelse af

fradrag for faglige kontingenter) og 2b (afskaffelse af fradrag for a-kassekontingent).

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til kontingenter

til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, og andre faglige sammenslutninger, der har som

hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den

skattepligtige hører. Fradragsretten for fagforeningskontingenter er for lønmodtagere be-

grænset til højst 7.000 kr. Loftet på 7.000 kr. reguleres ikke.

En afskaffelse af fradraget for faglige kontingenter skønnes at medføre et merprovenu ef-

ter tilbageløb og adfærd på ca. 1,6 mia. kr. (2030-regler i 2025-niveau),

jf. tabel 2.

Da loftet

ikke reguleres, mens udgifterne til fagforeningskontingent forventes at stige løbende, vil

en stadig større del af udgifterne til fagforeningskontingentet være over loftet, hvilket

medfører et stadigt faldende merprovenu. Således vil der i tilfældet her være stor forskel

på virkningen i 2030 og den varige virkning, der skønnes til ca. 420 mio. kr. efter tilbage-

løb og adfærd.

Der er endvidere fradrag for kontingent til a-kasse. En afskaffelse skønnes at medføre et

varigt årligt merprovenu efter tilbageløb på ca. 3,0 mia. kr. (2025-niveau). En ændring af

rammevilkårene for forsikringssystemet kan principielt have stor betydning for arbejdsud-

buddet mv., som det ikke umiddelbart er muligt at skønne over.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe fradraget for faglige kontingenter og for medlem-

skab af en a-kasse

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mio. kr.

1.600

2025-

niveau

Forslag

Umiddel-

bar

virkning

Mio kr.

2.100

4.000

Virkning

efter

tilbageløb

Mio. kr.

1.600

3.000

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

-100

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

0,00

0,01

Samfunds-

Virkning økonomisk

på BNP

virkning

Mio. kr.

-20

Mio. kr.

-240

Anm.: Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser. Virkningen på BNP afspejler den isolerede virkning på

BNP af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af ændringer i arbejdsudbuddet (ekskl. virkningen af auto-

matisk tilbageløb fra moms og afgifter). Fsva. 2b er det ikke muligt at skønne over virkningerne på arbejdsudbud, BNP og

samfundsøkonomi.

Adfærdseffekten for 2a er beregnet som indkomsteffekt på den intensive margen samt både substitutionseffekt og ind-

komsteffekt på den ekstensive margen for en tilsvarende ændring i beskæftigelsesfradraget (parallel forhøjelse af sats og

maksimum).

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2020 fremskre-

vet til 2030 opgjort i 2024-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse

(december 2023) og

den mellemfristede

fremskrivning i 2030-planforløb - Grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2023).

Ad 3. Afskaffelse af fradrag for efterløn

En afskaffelse af fradrag for bidrag til efterløn skønnes at medføre et varigt årligt merpro-

venu efter tilbageløb på ca. 500 mio. kr. (2025-niveau),

jf. tabel 3.

En afskaffelse af fradra-

get kan principielt have stor betydning for tilbagetrækningen og dermed arbejdsudbuddet

mv., som det ikke umiddelbart er muligt at skønne over. Dermed er det ligeledes ikke mu-

ligt at skønne over BNP og samfundsøkonomi.

Side 3 af 8

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe fradraget for efterlønsbidrag

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mio. kr.

2025-

niveau

Forslag

Umiddel-

bar

virkning

Mio kr.

600

Virkning

efter

tilbageløb

Mio. kr.

500

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

0,00

Samfunds-

Virkning økonomisk

på BNP

virkning

Mio. kr.

Anm.: Det er ikke muligt at skønne over virkningerne på arbejdsudbud, BNP og samfundsøkonomi.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2020 fremskre-

vet til 2030 opgjort i 2024-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse

(december 2023) og

den mellemfristede

fremskrivning i 2030-planforløb - Grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2023).

Ad 4. Afskaffelse af fradrag for etableringskonto og iværksætterkonto

Med etablerings- og iværksætterkontoordningerne kan potentielle erhvervsdrivende få

fremrykket fradrag, som de ellers først ville have fået, når virksomheden blev oprettet, og

der blev købt afskrivningsberettigede aktiver mv. På ordningerne kan der indsættes midler

med fradrag, der senere kan anvendes til at finansiere etablering af en virksomhed. Be-

gunstigelsen består således overvejende af en likviditetsfordel for de potentielle erhvervs-

drivende.

En afskaffelse af fradrag for etableringskonto og iværksætterkonto skønnes at medføre et

varigt årligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 45 mio. kr. (2025-niveau),

jf. ta-

bel 4.

Tabel 4. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe fradrag for etableringskonto og iværksætterkonto

Virkning

efter

efter tilbageløb

tilbageløb og adfærd

Mio. kr.

2025-

niveau

Forslag

Umiddel-

bar

virkning

Mio. kr.

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

0,00

Virkning

på BNP

Mio. kr.

-70

Samfunds-

økonomisk

virkning

Mio. kr.

-25

Anm.: Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser. Det er med opgørelsen af effekter på økonomien lagt til

grund, at en afskaffelse af ordningen har samme effekt på investeringerne, arbejdsudbud mv. som en stigning i selskabs-

skatten. Til besvarelsen af spørgsmålet er anvendt Skatteministeriets nye selskabsskattemodel, der bl.a. anvendes til at

skønne over virkningerne på arbejdsudbud, Gini, BNP og samfundsøkonomi ved ændringer i selskabsskatten.

Kilde: Skatteministeriet.

Ad 5. Afskaffelse af investorfradrag

Personer, der investerer i visse små og mellemstore unoterede virksomheder, kan fra 2019

opnå et særligt investorfradrag, hvormed de opnår en lempeligere beskatning. Fradraget

udgør en skatteudgift, da kapitalindskud normalt ikke er fradragsberettigede. Formålet

med investorfradraget er at give små og mellemstore virksomheder, der er unoterede, og

som befinder sig i en opstarts- eller vækstfase, lettere adgang til risikovillig kapital.

En afskaffelse af investorfradraget skønnes at medføre et varigt årligt merprovenu efter

tilbageløb og adfærd på ca. 20 mio. kr. (2025-niveau),

jf. tabel 5.

Side 4 af 8

Tabel 5. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe investorfradraget

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mio. kr.

2025-

niveau

Forslag

Umiddel-

bar

virkning

Mio kr.

Virkning

efter

tilbageløb

Mio. kr.

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

-0,00

Samfunds-

Virkning økonomisk

på BNP

virkning

Mio. kr.

Anm.: Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser. Det er ikke muligt at skønne over BNP-virkningen, men

givet skatteudgiftens størrelse vurderes virkningen at være lille.

Kilde: Skatteministeriet.

Ad 6. Afskaffelse af fradrag for gaver til almennyttige foreninger

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan personer fradrage gaver og bidrag til

velgørende foreninger. Der kan højst fradrages 19.000 kr. (2025-niveau).

En afskaffelse af fradraget skønnes at medføre et varigt årligt merprovenu efter tilbageløb

og adfærd på ca. 390 mio. kr. (2025-niveau),

jf. tabel 6.

En afskaffelse af fradraget kan have

betydning for omfanget af gaver og bidrag til velgørende foreninger, og dermed for disses

foreningers arbejde. Det kan principielt have en afledt samfundsøkonomiske virkning,

som det ikke er muligt at skønne over.

Tabel 6. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe personers fradrag for gaver til almennyttige for-

eninger

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mio. kr.

390

2025-

niveau

Forslag

Umiddel-

bar

virkning

Mio kr.

510

Virkning

efter

tilbageløb

Mio. kr.

390

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

0,00

Samfunds-

Virkning økonomisk

på BNP

virkning

Mio. kr.

Anm.: Det er ikke muligt at skønne over virkningerne på samfundsøkonomi.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2020 fremskre-

vet til 2030 opgjort i 2024-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse

(december 2023) og

den mellemfristede

fremskrivning i 2030-planforløb - Grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2023).

Ad 7. Afskaffelse af havdagsfradrag for erhvervsfiskere

Ansatte eller selvstændige fiskere, der har været registreret som erhvervsfiskere i løbet af

indkomståret, kan få et fradrag på 190 kroner pr. påbegyndt havdag ved fangstture af

mindst 12 timers varighed. Fradraget kan dog maksimalt udgøre 41.800 kr. årligt. Beløbs-

grænserne på 190 kr. og 41.800 kr. reguleres ikke. Såfremt fradraget benyttes, frasiges ret-

ten til en række øvrige fradrag.

Det skønnes, at en afskaffelse af havdagsfradraget for erhvervsfiskere vil medføre et mer-

provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5 mio. kr. (2025-niveau),

jf. tabel 7.

Da fradraget

på 190 kr. pr. påbegyndt havdag ikke reguleres, vil værdien af fradraget over tid realt blive

udhulet, og merprovenuet vil derfor løbende falde tilsvarende.

Side 5 af 8

Tabel 7. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe havdagsfradrag for erhvervsfiskere

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mio. kr.

2025-

niveau

Forslag

Umiddel-

bar

virkning

Mio kr.

Virkning

efter

tilbageløb

Mio. kr.

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

0,00

Samfunds-

Virkning økonomisk

på BNP

virkning

Mio. kr.

Anm.: Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser.

Kilde: Skatteministeriet.

Ad 8. Afskaffelse af DIS-ordning

DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for rederierne. Statsstøtten gives igen-

nem en skattefri nettohyre til de søfolk, som omfattes af DIS-ordningen. Den sparede

skat tilfalder således rederierne i form af en lavere lønudgift.

En afskaffelse af DIS-ordningen skønnes at medføre et varigt årligt merprovenu efter til-

bageløb og adfærd på ca. 900 mio. kr. (2025-niveau),

jf. tabel 8.

Tabel 8. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe DIS-ordningen

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mio. kr.

900

2025-

niveau

Forslag

Umiddel-

bar

virkning

Mio kr.

1.000

Virkning

efter

tilbageløb

Mio. kr.

900

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

4.100

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

Samfunds-

Virkning økonomisk

på BNP

virkning

Mio. kr.

5.100

Mio. kr.

900

Anm.: Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser, svarende til ca. 1,1 mia.kr. opgjort i forbrugerpriser. Virk-

ningen på BNP afspejler den isolerede virkning på BNP af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af æn-

dringer i arbejdsudbuddet (ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb fra moms og afgifter).

1) Fordelingsvirkningerne opgøres almindeligvis pba. de umiddelbare provenuvirkninger. En afskaffelse af DIS-ordningen

skønnes umiddelbart at medføre en nedgang i den disponible indkomst for de fuldt skattepligtige sømænd, men da lønned-

gangen er så væsentlig, forudsættes de fuldt skattepligtige sømænd at finde alternativ beskæftigelse på land og opnå

samme disponible indkomst, som deres indkomst under DIS-ordningen. På den baggrund vurderes den umiddelbare prove-

nuvirkning ikke at være retvisende for fordelingsvirkningerne.

2) Under antagelse om, at 85 pct. af de fuldt skattepligtige søfolk finder beskæftigelse på land i Danmark og opretholder

samme nettoløn, da skønnes en afskaffelse af ordningen på lang sigt at øge beskæftigelsen, lønsummen og BNP.

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

Ad 9. Afskaffelse af grøn check og supplerende grøn check

Grøn check består af tre elementer:

•

Almindelig grøn check for pensionister på 875 kr., der aftrappes for indkomster over

475.300 kr.

•

Tillæg til grøn check for pensionister på 280 kr., der bortfalder ved indkomster over

277.800 kr.

•

Supplerende grøn check for både pensionister og ikkepensionister på 240 kr. pr. barn,

dog højst for to børn, der indkomstaftrappes for indkomster over 475.300 kr.

En afskaffelse af den grønne check (alle tre elementer) skønnes at medføre et merpro-

venu efter tilbageløb og adfærd på 1,1 mia. kr. (2030-regler i 2025-niveau),

jf. tabel 9.

Side 6 af 8

den grønne check ikke reguleres, men ligger nominelt fast, medfører en afskaffelse et sta-

digt faldende merprovenu. Således vil der i tilfældet her være stor forskel på virkningen i

2030 og den varige virkning, der skønnes til ca. 260 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Tabel 9. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe grøn check

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mio. kr.

1.100

2025-

niveau

Forslag

Umiddel-

bar

virkning

Mio kr.

1.400

Virkning

efter

tilbageløb

Mio. kr.

1.100

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

200

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

0,05

Samfunds-

Virkning økonomisk

på BNP

virkning

Mio. kr.

200

Mio. kr.

Anm.: Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser. Virkningen på BNP afspejler den isolerede virkning på

BNP af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af ændringer i arbejdsudbuddet (ekskl. virkningen af auto-

matisk tilbageløb fra moms og afgifter).

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2020 fremskre-

vet til 2030 opgjort i 2024-niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse

(december 2023) og

den mellemfristede

fremskrivning i 2030-planforløb - Grundlag for udgiftslofter 2027

(august 2023).

10. Afskaffelse af nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister

Personer, der har nået folkepensionsalderen eller har en samlevende ægtefælle, der har

nået folkepensionsalderen, kan modtage et årligt nedslag i deres ejendomsværdiskat. Ned-

slaget udgør 6.000 kr. for helårsboliger og 2.000 kr. for fritidsboliger. Nedslaget aftrappes

med 5 pct. af den indtægt, der ligger over den samlede indkomstgrænse på 351.900 kr. for

ægtefæller (2025-niveau). For en enlig person, der har nået folkepensionsalderen, aftrap-

pes pensionistnedslaget, når indkomsten overstiger 228.800 kr. årligt.

En afskaffelse af nedslaget for folkepensionister skønnes efter tilbageløb at medføre et

varigt årligt merprovenu efter tilbageløb på ca. 400 mio. kr. (2025-niveau),

jf. tabel 10.

Tabel 10. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe nedslaget i ejendomsværdiskatten for folkepen-

sionister

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mio. kr.

2025-

niveau

Forslag

Umiddel-

bar

virkning

Mio kr.

500

Virkning

efter

Tilbageløb

Mio. kr.

400

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

0,02

Samfunds-

Virkning økonomisk

på BNP

virkning

Mio. kr.

Anm.: Der er ikke indregnet adfærdsvirkninger eller kapitaliseringsvirkninger eller over arbejdsudbudsvirkningerne, da Skat-

teministeriet for nuværende ikke har en velegnet metode hertil. Det er ikke muligt at skønne over virkningerne på arbejds-

udbud, BNP og samfundsøkonomi.

Kilde: Skatteministeriets beregninger.

11. Afskaffelse af aktiesparekonto

På en aktiesparekonto kan personer i dag indskyde op til 166.200 kr. (2025-niveau) i et

pengeinstitut. Midlerne på en aktiesparekonto kan anvendes til køb af noterede aktier og

aktiebaserede investeringsbeviser. På en aktiesparekonto beskattes afkast efter lagerbe-

skatningsprincippet med en sats på 17 pct. Det indebærer, at årets samlede afkast kom-

mer til beskatning ved årets udløb, uanset om afkastet er realiseret eller ej.

Side 7 af 8

En afskaffelse af aktiesparekontoen skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et va-

rigt årligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,2 mia. kr. om året,

jf. tabel 11.

Tabel 11. Økonomiske konsekvenser af at afskaffe aktiesparekonto

Virkning

efter

tilbageløb

og adfærd

Mio. kr.

200

2025-

niveau

Forslag

Umiddel-

bar

virkning

Mio kr.

300

Virkning

efter

tilbageløb

Mio. kr.

200

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

-50

Ændring i

Gini-

koefficient

Pct.-point

-0,00

Samfunds-

Virkning økonomisk

på BNP

virkning

Mio. kr.

-50

Mio. kr.

-40

Anm.: Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser. Virkningen på BNP afspejler den isolerede virkning

på BNP af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af ændringer i arbejdsudbuddet (ekskl. virkningen

af automatisk tilbageløb fra moms og afgifter). Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 7 pct. for

ændringer i aktiesparekontoen.

Provenuvurderingen er baseret på svaret på SAU 256 af 27. januar 2021, hvortil der er korrigeret for. at værdigrænsen

for indskud på aktiesparekontoen er forhøjet til 166.200 kr. i 2025.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 8 af 8