SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om at vurdere, om der er teoretiske argumenter for, hvilket fortegn en adfærdseffekt vil have, jf. svar på SAU alm. del

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

28. maj 2025

J.nr. 2025 - 3432

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 328 af 30. april 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Samira Nawa (RV).

Rasmus Stoklund

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om at vurdere, om der er teoretiske argumenter for, hvilket fortegn en adfærdseffekt vil have, jf. svar på SAU alm. del - spørgsmål nr. 638 (2023-2024)

Spørgsmål

I svar på SAU alm. del - spørgsmål nr. 638 (2023-2024) er der ikke indregnet et skøn for

adfærdsvirkningen ved nedsættelse af skatten for negativ nettokapitalindkomst. Vil mini-

steren vurdere, om der er teoretiske argumenter for, hvilket fortegn en sådan adfærdsef-

fekt vil have?

Svar

Negativ nettokapitalindkomst udgør et fradrag i den skattepligtige indkomst

–

ofte omtalt

som rentefradraget

–

med en aktuel skatteværdi på godt 33 pct (opgjort ekskl. kirkeskat

og ved en gennemsnitlig kommuneskattesats) for den del af den negative nettokapitalind-

komst, der er (numerisk) under 50.000 kr. (det dobbelte for ægtepar), og på godt 25 pct.

for den resterende del.

Skattefradraget for negativ nettokapitalindkomst indebærer isoleret set et økonomisk inci-

tament til at optage gæld. Optagelse af gæld kan enten skyldes et ønske om at afholde et

større forbrug nu på bekostning af et lavere forbrug i fremtiden eller et ønske om at inve-

stere i aktiver, som har et forventet højere afkast end udgifterne ved gælden.

Størstedelen af husholdningernes renteudgifter er knyttet til boliggæld. Skattefradraget for

negativ nettokapitalindkomst kan således i stort omfang betragtes som et tilskud til er-

hvervelse af ejerbolig

–

og dermed også et tilskud til at have et større boligforbrug tidli-

gere i livet, end indkomst og formue ellers ville give mulighed for. Beskatningen af nega-

tiv nettokapitalindkomst bør derfor ses i sammenhæng med boligbeskatningen generelt,

herunder ejendomsværdiskatten.

En reduktion af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst kan have en række afledte

adfærdsvirkninger, herunder på arbejdsudbud, opsparing, porteføljesammensætning, hus-

priser mv. De økonomiske ministerier skønner aktuelt ikke over størrelsen af disse ad-

færdsvirkninger eller den samlede virkning heraf.

Skattefradraget for negativ nettokapitalindkomst øger alt andet lige gevinsten ved at ar-

bejde, når sigtet er at kunne have et større boligforbrug (eller at erhverve andre aktiver),

og påvirker derfor

arbejdsudbuddet

gennem dels en indkomsteffekt, dels en substitutionsef-

fekt, som er modsatrettede. En reduktion skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst

vil isoleret set øge arbejdsudbuddet via indkomsteffekten og isoleret set reducere arbejds-

udbuddet via substitutionseffekten. Den samlede effekt på arbejdsudbuddet er som ud-

gangspunkt ubestemt, og der skønnes som nævnt p.t. ikke over størrelsesordenen af

denne effekt.

En reduktion af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst vil som udgangspunkt in-

debære et incitament for husholdningerne til at reducere deres

bruttogæld

(idet omkostnin-

gen ved låntagning øges) og vil samtidig reducere husholdningernes investeringer i gælds-

finansierede

aktiver,

herunder især ejerboliger. Det vil alt andet lige indebære en reduktion

af ejendomspriserne

–

og dermed i husholdningernes boligformue

–

hvilket dog helt eller

delvist må forventes kompenseret gennem øget opsparing i andre aktiver.

Side 2 af 3

Virkningen på husholdningernes samlede

nettoopsparing

på længere sigt vil overordnet af-

spejle dels en indkomsteffekt, som ved en reduktion af skatteværdien af negativ nettoka-

pitalindkomst vil trække i retning af højere opsparing, og en modsatrettet substitutionsef-

fekt, som isoleret set vil trække i retning af mindre opsparing. Den samlede effekt på hus-

holdningernes nettoopsparing på længere sigt er som udgangspunkt ubestemt, og der

skønnes som nævnt p.t. ikke over størrelsen af denne effekt.

Side 3 af 3