Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3018537_0001.png
12. maj 2025
J.nr. 2025 - 3195
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 324 af 22. april 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om, i forlængelse af svar på FIU alm. del – spørgsmål 124 (2024-25), at redegøre for det maksimale provenu, der kan opnås ved en samtidig stigning i mellem- og topskatten
3018537_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del
spørgsmål 124 (2024-25) redegøre
for det maksimale provenu, der kan opnås ved en samtidig stigning i mellem- og topskat-
ten?
Svar
I svar på
FIU alm. del
spørgsmål 124
forudsættes den nuværende progression i skattesyste-
met bevaret. Det betyder, at topskatteydere (og toptopskatteydere) fortsat vil have en hø-
jere marginalskat end personer, der kun betaler mellemskat.
En hypotetisk forhøjelse af mellemskattesatsen til 32 pct.
som vist i svaret på FIU 124
medfører en marginalskat på lige godt 70 pct. for mellemskatteydere. For topskatteydere
forhøjes marginalskatten ligeledes, eftersom topskatteyderne også betaler den forhøjede
mellemskat. Med en forhøjelse af mellemskatten til 32 pct. øges marginalskatten for top-
skatteydere (som ikke betaler toptopskat) således til ca. 78 pct.
Ved en
samtidig
forhøjelse af mellem- og topskattesatsen vil progressiviteten i skattesyste-
met blive øget, da topskatteydere således får forhøjet marginalskatten på to måder, både
som følge af forhøjelsen af mellemskattesatsen og som følge af forhøjelsen af topskatte-
satsen (for den del af indkomsten, som er omfattet af topskatten).
Med gældende regler
efter omlægningen af topskatten i 2026 som følge af
Aftale om Re-
form af personskat,
december 2023
udgør mellemskattesatsen og topskattesatsen begge 7,5
pct. Ved en hypotetisk samtidig forhøjelse af både mellemskattesatsen og topskattesatsen
med samme størrelse satsændring
vil provenuet maksimeres ved en mellemskattesats
og en topskattesats, som begge udgør ca. 20 pct. Marginalskatten for mellemskatteydere
(som ikke betaler topskat) vil dermed udgøre ca. 67 pct., mens marginalskatten for top-
skatteydere (som ikke betaler toptopskat) vil udgøre godt 85 pct.
Provenuet skønnes beregningsteknisk i det hypotetiske tilfælde at kunne øges med ca. 9,1
mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Arbejdsudbuddet skønnes reduceret svarende til ca.
26.000 fuldtidspersoner.
Der er i beregningen ikke taget højde for de afledte virkninger af hovedaktionærers ind-
komsttransformation.
Side 2 af 2