SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at oversende en beregning af konsekvenserne ved en provenuneutral omlægning, hvor AM-bidraget afskaffes og bundskatten hæves tilsvarende

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

19. maj 2025

J.nr. 2025 - 3234

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 22. april 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).

Rasmus Stoklund

/ Peter Bach-Mortsensen

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at oversende en beregning af konsekvenserne ved en provenuneutral omlægning, hvor AM-bidraget afskaffes og bundskatten hæves tilsvarende

Spørgsmål

Vil ministeren oversende en beregning af konsekvenserne ved en provenuneutral omlæg-

ning, hvor AM-bidraget afskaffes og bundskatten hæves tilsvarende? Svaret bedes rede-

gøre for stigning i bundskattesatsen, virkning på BNP, samfundsøkonomi, strukturel be-

skæftigelse og rådighedsbeløb for familietyperne. Såfremt beregningen vurderes at kræve

supplerende antagelser, bedes der redegøres tydeligt for disse.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at effekterne er beregnet ud fra regnemetoder, som er ud-

viklet til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale ændringer er der en vis usik-

kerhed forbundet med resultaterne. De skønnede provenuvirkninger ved en afskaffelse af

arbejdsmarkedsbidraget og en ækvivalent forhøjelse af bundskatten vil derfor være for-

bundet med stor usikkerhed.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør ved gældende regler 8 pct., og der betales arbejdsmarkeds-

bidrag af al arbejdsindkomst herunder også af indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner.

I 2030 skønnes arbejdsmarkedsbidraget at tilvejebringe et provenu på knap 135 mia. kr.

(2025-niveau).

Der er fradragsret for arbejdsmarkedsbidraget i de øvrige indkomstskatter. Det betyder, at

et lavere arbejdsmarkedsbidrag øger indkomstgrundlaget for de øvrige indkomstskatter.

For at fastholde progressiviteten i skattesystemet bliver beløbsgrænserne i skattesystemet

automatisk justeret, hvis arbejdsmarkedsbidraget ændres.

Arbejdsmarkedsbidraget pålægges ikke overførselsindkomst (og kapitalindkomst). Der er

dog indirekte taget højde for arbejdsmarkedsbidraget i overførselsindkomsternes stør-

relse, idet satsreguleringen blev nedreguleret svarende til arbejdsmarkedsbidragets stør-

relse, da det blev indfaset i løbet af

1990’erne. Som følge af denne

automatiske regule-

ringsmekanisme vil de satsregulerede indkomstoverførsler blive opreguleret ved en af-

skaffelse af arbejdsmarkedsbidraget.

En afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget, hvor indkomstoverførsler og beløbsgrænserne i

skattesystemet opreguleres, skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på godt

116 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på godt 86 mia. kr.

En forhøjelse af bundskattesatsen med ca. 6,9 pct.-point til ca. 18,9 pct. skønnes at med-

føre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ligeledes 86 mia. kr. Det skønnes såle-

des, med forholdsvis stor usikkerhed, at en afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget og en

samtidig forhøjelse af bundskattesatsen med 6,9 pct.-point vil have en omtrent neutral

virkning på de offentlige finanser.

En sådan omlægning af skattesystemet skønnes at reducere arbejdsudbuddet

–

og dermed

den strukturelle beskæftigelse på sigt

–

svarende til ca. 6.900 fuldtidspersoner og reducere

indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,29 pct.-point. Den samlede

Side 2 af 4

velstand målt ved den samfundsøkonomiske virkning skønnes reduceret med ca. 5 mia.

kr., mens BNP skønnes at blive reduceret med 9,5 mia. kr.

Afskaffelsen af arbejdsmarkedsbidraget reducerer

isoleret

set marginalskatten med mini-

mum ca. 3,4 pct.-point (for toptopskatteydere) og maksimalt med ca. 5 pct.-point (bund-

skatteydere)

, hvilket øger incitamentet til at yde en ekstra indsats og dermed arbejdsud-

buddet. Forhøjelsen af bundskattesatsen øger imidlertid

isoleret

set marginalskatten med

ca. 6,9 pct.-point på tværs af hele indkomstfordelingen. Den samlede omlægning bidrager

således til at øge marginalskatten på tværs af hele indkomstfordelingen, dog mest for per-

soner med høj indkomst.

Med andre ord erstattes en mindre forvridende skat i form af arbejdsmarkedsbidraget af

en (lidt) mere forvridende skat i form af bundskatten, hvilket samlet set indebærer en re-

duktion af arbejdsudbuddet og den samlede velstand målt ved den samfundsøkonomiske

virkning.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved en afskaffelse af AM-bidraget og en provenuækvivalent for-

højelse af bundskatten i 2030

Æn-

dring

2025-niveau

Pct.-

point

Afskaffelse af AM-bidraget

Forhøjelse af bundskatten

I alt

-8,00

6,9

Umiddel-

bar

provenu-

virkning

Provenu

efter

tilbage-

løb og

adfærd

Arbejds-

udbud

Ændring

i Gini-

koeffici-

ent

Pct.-

point

-0,02

-0,27

-0,29

Sam-

funds-

øko-

nomi

BNP

Mia. kr.

-116,3

120,1

3,8

-86,4

86,4

0,0

Fuld-

tidsper-

soner

12.000

-18.900

-6.900

Mia. kr.

9,8

-14,6

-4,9

12,6

-22,2

-9,5

Anm.: Provenuer er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr., mens arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 100 fuldtids-

personer. På grund af afrundinger kan den samlede effekt afvige fra summen af de dekomponerede effekter.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i 2025-

niveau med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse

(august 2024) og

Opdateret mellemfrist forløb

(maj 2024).

Da den samlede omlægning indebærer en negativ dynamisk provenuvirkning som følge af

reduktionen af arbejdsudbuddet, skal bundskatten øges mere i umiddelbar provenuvirk-

ning end den isolerede umiddelbare provenuvirkning fra afskaffelsen af arbejdsmarkeds-

bidraget, hvilket svarer til en samlet reduktion i husholdningernes disponible indkomst på

i alt 3,8 mia. kr.,

jf. nederst i tabel 1.

For et begrænset antal personer (fx børn) med arbejdsindkomst under personfradraget udgør reduktion 8 pct.

Side 3 af 4

Konsekvenserne for den disponible indkomst ved omlægningen fremgår af

tabel 2.

For en

arbejderfamilie med to børn og egen ejerbolig skønnes den disponible indkomst fx at

blive reduceret med 11.300 kr. For en tilsvarende funktionærfamilie skønnes den dispo-

nible indkomst at blive reduceret med 17.400 kr.

Tabel 2. Konsekvenser for disponibel indkomst for en række familietyper af en afskaffelse af ar-

bejdsmarkedsbidraget finansieret med en forhøjelse af bundskatten

(2025-niveau)

Familietype

Arbejderfamilie med 2 børn

Funktionærfamilie med 2 børn

Direktørfamilie med 2 børn

Enlig arbejder uden børn

Enlig dagpengemodtager uden børn

Par på kontanthjælp med 2 børn

Enlig kontanthjælpsmodtager uden forsørgerpligt, over 30 år

Pensionistpar med en ATP, ejerbolig

Enlig pensionist med ATP, ejerbolig

Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr., og virkningen er opgjort pr. familie.

Kilde: Skatteministeriet på baggrund af Økonomiministeriets Familietypemodel pr. 10. januar 2025.

2030

Kr.

-11.300

-17.400

-1.700

-6.100

-14.400

-17.900

-7.500

-16.800

-12.400

Side 4 af 4