Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt
3024157_0001.png
19. maj 2025
J.nr. 2025 - 3234
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 22. april 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Peter Bach-Mortsensen
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at oversende en beregning af konsekvenserne ved en provenuneutral omlægning, hvor AM-bidraget afskaffes og bundskatten hæves tilsvarende
3024157_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en beregning af konsekvenserne ved en provenuneutral omlæg-
ning, hvor AM-bidraget afskaffes og bundskatten hæves tilsvarende? Svaret bedes rede-
gøre for stigning i bundskattesatsen, virkning på BNP, samfundsøkonomi, strukturel be-
skæftigelse og rådighedsbeløb for familietyperne. Såfremt beregningen vurderes at kræve
supplerende antagelser, bedes der redegøres tydeligt for disse.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at effekterne er beregnet ud fra regnemetoder, som er ud-
viklet til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale ændringer er der en vis usik-
kerhed forbundet med resultaterne. De skønnede provenuvirkninger ved en afskaffelse af
arbejdsmarkedsbidraget og en ækvivalent forhøjelse af bundskatten vil derfor være for-
bundet med stor usikkerhed.
Arbejdsmarkedsbidraget udgør ved gældende regler 8 pct., og der betales arbejdsmarkeds-
bidrag af al arbejdsindkomst herunder også af indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner.
I 2030 skønnes arbejdsmarkedsbidraget at tilvejebringe et provenu på knap 135 mia. kr.
(2025-niveau).
Der er fradragsret for arbejdsmarkedsbidraget i de øvrige indkomstskatter. Det betyder, at
et lavere arbejdsmarkedsbidrag øger indkomstgrundlaget for de øvrige indkomstskatter.
For at fastholde progressiviteten i skattesystemet bliver beløbsgrænserne i skattesystemet
automatisk justeret, hvis arbejdsmarkedsbidraget ændres.
Arbejdsmarkedsbidraget pålægges ikke overførselsindkomst (og kapitalindkomst). Der er
dog indirekte taget højde for arbejdsmarkedsbidraget i overførselsindkomsternes stør-
relse, idet satsreguleringen blev nedreguleret svarende til arbejdsmarkedsbidragets stør-
relse, da det blev indfaset i løbet af
1990’erne. Som følge af denne
automatiske regule-
ringsmekanisme vil de satsregulerede indkomstoverførsler blive opreguleret ved en af-
skaffelse af arbejdsmarkedsbidraget.
En afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget, hvor indkomstoverførsler og beløbsgrænserne i
skattesystemet opreguleres, skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på godt
116 mia. kr. og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på godt 86 mia. kr.
En forhøjelse af bundskattesatsen med ca. 6,9 pct.-point til ca. 18,9 pct. skønnes at med-
føre et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ligeledes 86 mia. kr. Det skønnes såle-
des, med forholdsvis stor usikkerhed, at en afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget og en
samtidig forhøjelse af bundskattesatsen med 6,9 pct.-point vil have en omtrent neutral
virkning på de offentlige finanser.
En sådan omlægning af skattesystemet skønnes at reducere arbejdsudbuddet
og dermed
den strukturelle beskæftigelse på sigt
svarende til ca. 6.900 fuldtidspersoner og reducere
indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,29 pct.-point. Den samlede
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at oversende en beregning af konsekvenserne ved en provenuneutral omlægning, hvor AM-bidraget afskaffes og bundskatten hæves tilsvarende
3024157_0003.png
velstand målt ved den samfundsøkonomiske virkning skønnes reduceret med ca. 5 mia.
kr., mens BNP skønnes at blive reduceret med 9,5 mia. kr.
Afskaffelsen af arbejdsmarkedsbidraget reducerer
isoleret
set marginalskatten med mini-
mum ca. 3,4 pct.-point (for toptopskatteydere) og maksimalt med ca. 5 pct.-point (bund-
skatteydere)
1
, hvilket øger incitamentet til at yde en ekstra indsats og dermed arbejdsud-
buddet. Forhøjelsen af bundskattesatsen øger imidlertid
isoleret
set marginalskatten med
ca. 6,9 pct.-point på tværs af hele indkomstfordelingen. Den samlede omlægning bidrager
således til at øge marginalskatten på tværs af hele indkomstfordelingen, dog mest for per-
soner med høj indkomst.
Med andre ord erstattes en mindre forvridende skat i form af arbejdsmarkedsbidraget af
en (lidt) mere forvridende skat i form af bundskatten, hvilket samlet set indebærer en re-
duktion af arbejdsudbuddet og den samlede velstand målt ved den samfundsøkonomiske
virkning.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved en afskaffelse af AM-bidraget og en provenuækvivalent for-
højelse af bundskatten i 2030
Æn-
dring
2025-niveau
Pct.-
point
Afskaffelse af AM-bidraget
Forhøjelse af bundskatten
I alt
-8,00
6,9
Umiddel-
bar
provenu-
virkning
Provenu
efter
tilbage-
løb og
adfærd
Arbejds-
udbud
Ændring
i Gini-
koeffici-
ent
Pct.-
point
-0,02
-0,27
-0,29
Sam-
funds-
øko-
nomi
BNP
Mia. kr.
-116,3
120,1
3,8
-86,4
86,4
0,0
Fuld-
tidsper-
soner
12.000
-18.900
-6.900
Mia. kr.
9,8
-14,6
-4,9
12,6
-22,2
-9,5
Anm.: Provenuer er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr., mens arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 100 fuldtids-
personer. På grund af afrundinger kan den samlede effekt afvige fra summen af de dekomponerede effekter.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2030 opgjort i 2025-
niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse
(august 2024) og
Opdateret mellemfrist forløb
(maj 2024).
Da den samlede omlægning indebærer en negativ dynamisk provenuvirkning som følge af
reduktionen af arbejdsudbuddet, skal bundskatten øges mere i umiddelbar provenuvirk-
ning end den isolerede umiddelbare provenuvirkning fra afskaffelsen af arbejdsmarkeds-
bidraget, hvilket svarer til en samlet reduktion i husholdningernes disponible indkomst på
i alt 3,8 mia. kr.,
jf. nederst i tabel 1.
1
For et begrænset antal personer (fx børn) med arbejdsindkomst under personfradraget udgør reduktion 8 pct.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om at oversende en beregning af konsekvenserne ved en provenuneutral omlægning, hvor AM-bidraget afskaffes og bundskatten hæves tilsvarende
3024157_0004.png
Konsekvenserne for den disponible indkomst ved omlægningen fremgår af
tabel 2.
For en
arbejderfamilie med to børn og egen ejerbolig skønnes den disponible indkomst fx at
blive reduceret med 11.300 kr. For en tilsvarende funktionærfamilie skønnes den dispo-
nible indkomst at blive reduceret med 17.400 kr.
Tabel 2. Konsekvenser for disponibel indkomst for en række familietyper af en afskaffelse af ar-
bejdsmarkedsbidraget finansieret med en forhøjelse af bundskatten
(2025-niveau)
Familietype
Arbejderfamilie med 2 børn
Funktionærfamilie med 2 børn
Direktørfamilie med 2 børn
Enlig arbejder uden børn
Enlig dagpengemodtager uden børn
Par på kontanthjælp med 2 børn
Enlig kontanthjælpsmodtager uden forsørgerpligt, over 30 år
Pensionistpar med en ATP, ejerbolig
Enlig pensionist med ATP, ejerbolig
Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr., og virkningen er opgjort pr. familie.
Kilde: Skatteministeriet på baggrund af Økonomiministeriets Familietypemodel pr. 10. januar 2025.
2030
Kr.
-11.300
-17.400
-1.700
-6.100
-14.400
-17.900
-7.500
-16.800
-12.400
Side 4 af 4