SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om at redegøre for påvirkningen af en formueskat på 0,5 pct. på den del af danskernes nettoformue, der overstiger 5 mio. kr. af folkepensionisters, boligejeres og lønmodtageres disponible indkomst, virkning på deres formue og virkningen på deres pensionsopsparinger

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

9. maj 2025

J.nr. 2025 - 3172

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 301 af 4. april 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Hans Andersen (V).

Rasmus Stoklund

/ Mads Prisum

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om at redegøre for påvirkningen af en formueskat på 0,5 pct. på den del af danskernes nettoformue, der overstiger 5 mio. kr. af folkepensionisters, boligejeres og lønmodtageres disponible indkomst, virkning på deres formue og virkningen på deres pensionsopsparinger

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for påvirkningen af en formueskat på 0,5 pct. på den del af dan-

skernes nettoformue, der overstiger 5 mio. kr. af folkepensionisters, boligejeres og løn-

modtageres disponible indkomst, virkning på deres formue og virkningen på deres pensi-

onsopsparinger? Skattegrundlaget for formueskatten opgøres så bredt som muligt, dvs.

inklusive evt. friværdi fra ejerboliger, pensionsformue, frie midler (aktier, obligationer og

indestående i bank) fratrukket alle lån (dvs. også banklån, SU-lån m.v.). Værdien af unote-

rede aktier og værdien af andelsboliger medregnes også i grundlaget. Pensionsformuen

korrigeres for udskudte skatter.

Svar

Danmarks Statistiks formuestatistik omfatter reale nettoaktiver (herunder værdi af andels-

boliger og friværdi af egen bolig), finansielle aktiver inkl. værdien af unoterede aktier, pen-

sionsformue (hvoraf den ikkebeskattede del indgår med 60 pct.), samt indestående i virk-

somhedsordningen.

Opgørelser af formuen er dog behæftet med usikkerhed. Det hænger sammen med, at

formuestatistikken ikke er en komplet opgørelse af hele nettoformuen på individniveau,

og at flere af formueelementerne i formuestatistikken ikke kan opgøres direkte på bag-

grund af handelspriser, men er fastsat på baggrund af statistiske metoder. Det gælder fx

værdien af unoterede aktier

. Derudover er formueopgørelsen på personniveau censure-

ret, hvilket betyder, at formuer over en given grænse ikke indgår i sin fulde størrelse. Af

samme grunde kan formueopgørelsen ikke overføres en-til-en til et faktisk skattegrundlag

i praksis. En formueskat i Danmark vil desuden skulle sammentænkes med den eksiste-

rende kapitalbeskatning af løbende afkast.

En formueskat svarer til andre former for kapitalbeskatning. Kapitalbeskatning påvirker

risikotagning, opsparingsbeslutninger, kapitalmobilitet, arbejdsudbud mm. Formueskat-

tens konkrete påvirkning er dog svær at kvantificere, hvorfor beregningen ikke indeholder

skøn over adfærdsvirkningen af en formueskat, selvom der må forventes at være sådanne

adfærdsvirkninger.

Hvis man med forbehold for ovenstående usikkerheder lægger Danmarks Statistiks for-

muestatistik til grund, skønnes en formueskat på 0,5 pct. for nettoformuer over 5 mio. kr.

at medføre, at gruppen af folkepensionister i gennemsnit skal betale en formueskat på ca.

3.000 kr. i 2026,

jf. tabel 1.

Af tabellen fremgår ligeledes den gennemsnitlige formueskat

for gruppen af lønmodtagere og boligejere. Det bemærkes, at de gennemsnitlige skattebe-

talinger dækker over, at hovedparten af personerne i de pågældende grupper ikke berøres

af formueskatten. Således skønnes det, at ca. 10 pct. af folkepensionisterne berøres af

skatten, og ca. 6 pct. og ca. 13 pct. i gruppen af henholdsvis lønmodtagere og boligejere

berøres.

Opgørelsen af unoterede aktier er forbundet med usikkerhed, jf.

DST - unoterede aktier i formuestatistikken

Side 2 af 3

Opgøres skatteændringen i procent af de disponible indkomster, skønnes en formueskat

på 0,5 pct. for nettoformuer over 5 mio. kr. i gennemsnit at udgøre ca. 1 pct. for hhv. fol-

kepensionister og lønmodtagere og ca. 2 pct. for boligejere.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at formue ikke indgår i opgørelsen af den disponible

indkomst, mens formueindkomsterne indgår, fx i form af renteindtægter og aktieindkom-

ster. Dermed må indførslen af en formueskat forventes at reducere formueindkomsterne,

idet omfang formuen reduceres som følge af skatten og derved have betydning for de di-

sponible indkomster.

Tabel 1. Virkning på gruppen af en formueskat på 0,5 pct. for nettoformuer over 5 mio. kr. i 2026,

(2025-niveau)

Berørte af skatten Virkning af skatten

Andel (pct.)

Folkepensionister

Lønmodtagere

Boligejere

Gennemsnit (kr.)

3.000

3.900

7.200

Formueskat som

andel af disponible indkomster

Gennemsnit (pct.)

-1

-2

Anm: Beløbene er afrundet til nærmeste 100 kr. eller hele pct. Det er forudsat, at gifte kan overføre et eventuelt uudnyttet

bundfradrag mellem ægtefællerne. Beregningerne af gennemsnitsskatten og formueskat som andel af disponible indkom-

ster er foretaget for alle individer i gruppen, dvs. inklusiv ikke berørte personer.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag. Formuedata fra 2023 fremskrevet til 2025 med udvik-

lingen i BNP.

Afslutningsvis bemærkes det, at en formueskat kan reducere forbruget, formuen generelt,

enkelte delelementer af formuen (fx pensionsopsparingerne) eller en kombination heraf.

Der er ikke grundlag for at vurdere, i hvilket omfang disse effekter slår igennem, men

hvis fx formuerne reduceres som følge af formueskatten, vil virkningen af formueskatten

falde over tid, dvs. den gennemsnitlige formueskat, og andelen af berørte reduceres i for-

hold til tallene vist i

tabel 1.

Side 3 af 3