SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om, hvor mange hhv. nuværende folkepensionister, nuværende boligejere og nuværende lønmodtagere, der vil skulle betale formueskat, hvis man indfører en formueskat på 0,5 pct. på den del af danskernes nettoformue, der overstiger hhv. 1, 2, 5, og 7 mio. kr.

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

7. maj 2025

J.nr. 2025 - 3172

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 300 af 4. april 2025 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Hans Andersen (V).

Rasmus Stoklund

/ Mads Prisum

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om, hvor mange hhv. nuværende folkepensionister, nuværende boligejere og nuværende lønmodtagere, der vil skulle betale formueskat, hvis man indfører en formueskat på 0,5 pct. på den del af danskernes nettoformue, der overstiger hhv. 1, 2, 5, og 7 mio. kr.

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor mange hhv. nuværende folkepensionister, nuværende

boligejere og nuværende lønmodtagere, der vil skulle betale formueskat, hvis man indfø-

rer en formueskat på 0,5 pct. på den del af danskernes nettoformue, der overstiger hhv. 1,

2, 5, og 7 mio. kr.? Skattegrundlaget for formueskatten opgøres så bredt som muligt, dvs.

inklusive evt. friværdi fra ejerboliger, pensionsformue, frie midler (aktier, obligationer og

indestående i bank) fratrukket alle lån (dvs. også banklån, SU-lån m.v.)? Værdien af uno-

terede aktier og værdien af andelsboliger medregnes også i grundlaget. Pensionsformuen

korrigeres for udskudte skatter.

Svar

Danmarks Statistiks formuestatistik omfatter reale nettoaktiver (herunder værdi af andels-

boliger og friværdi af egen bolig), finansielle aktiver inkl. værdien af unoterede aktier, pen-

sionsformue (hvoraf den ikkebeskattede del indgår med 60 pct.), samt indestående i virk-

somhedsordningen.

Opgørelser af formuen er dog behæftet med usikkerhed. Det hænger sammen med, at

formuestatistikken ikke er en komplet opgørelse af hele nettoformuen på individniveau,

og at flere af formueelementerne i formuestatistikken ikke kan opgøres direkte på bag-

grund af handelspriser, men er fastsat på baggrund af statistiske metoder. Det gælder fx

værdien af unoterede aktier

. Derudover er formueopgørelsen på personniveau censure-

ret, hvilket betyder, at formuer over en given grænse ikke indgår i sin fulde størrelse. Af

samme grunde kan formueopgørelsen ikke overføres en-til-en til et faktisk skattegrundlag

i praksis. En formueskat i Danmark vil desuden skulle sammentænkes med den eksiste-

rende kapitalbeskatning af løbende afkast.

En formueskat svarer til andre former for kapitalbeskatning. Kapitalbeskatning påvirker

risikotagning, opsparingsbeslutninger, kapitalmobilitet, arbejdsudbud mm. Formueskat-

tens konkrete påvirkning er dog svær at kvantificere, hvorfor beregningen ikke indeholder

skøn over adfærdsvirkningen af en formueskat, selvom der må forventes at være sådanne

adfærdsvirkninger.

Hvis man med forbehold for ovenstående usikkerheder, lægger Danmarks Statistiks for-

muestatistik til grund, kan der beregnes en formueskat på 0,5 pct. med diverse bundgræn-

ser, og man kan opgøre hvor mange folkepensionister, lønmodtagere og boligejere, der

skal betale en sådanne skat.

Det fremgår af

tabel 1,

at ca. 590.000 folkepensionister, 1.210.000 lønmodtagere og

1.633.000 boligejere skønnes at skulle betale en formueskat med en bundgrænse på 1 mio.

kr. af nettoformuen. Antallet falder til ca. 49.000 folkepensionister, 86.000 lønmodtagere

og 158.000 boligejere, hvis bundgrænsen i stedet er 7 mio. kr. Flere personer vil optræde

både som folkepensionister og boligejere eller som lønmodtager og boligejer i opgørelsen.

Opgørelsen af unoterede aktier er forbundet med usikkerhed, jf.

DST - unoterede aktier i formuestatistikken

Side 2 af 3

Tabel 1. Antal berørte i 2026 af en potentiel formueskat på 0,5 pct. med forskellige bundgrænser

Bundgrænse (mio. kr.)

Folkepensionister

Lønmodtagere

Boligejere

590.000

1.210.000

1.633.000

375.000

681.000

1.050.000

100.000

164.000

296.000

49.000

86.000

158.000

Anm.: Det er forudsat, at gifte kan overføre et eventuelt uudnyttet bundfradrag mellem ægtefællerne, hvilket reducerer antal berørte.

Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag. Formuedata fra 2023 fremskrevet til 2025 med forventet udviklingen i BNP.

Socioøkonomiske klassifikation er ligeledes baseret på lovmodellens datagrundlag og dannes som hovedregel ud fra væsentligste indkomst-

kilde eller beskæftigelse i 2023. Boligejere er defineret som personer, der betaler ejendomsværdiskat i 2023.

En formueskat kan fx reducere forbruget, formuen generelt, enkelte delelementer af for-

muen (fx pensionsopsparingerne) eller en kombination heraf. Der er ikke grundlag for at

vurdere, i hvilket omfang disse effekter slår igennem, men hvis fx formuerne reduceres

som følge af formueskatten, vil virkningen af formueskatten falde over tid, dvs. antal be-

rørte vil reduceres i forhold til tallene vist i

tabel 1.

Side 3 af 3