SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm., om provenuvirkningen af at indføre en skat på boliggevinster med inspiration i den model der eksisterer i Sverige vedr. beskatning af boliggevinster

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

7. maj 2025

J.nr. 2025 - 876

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 166 af 14. januar 2025 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Rasmus Stoklund

/ Mads Prisum

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm., om provenuvirkningen af at indføre en skat på boliggevinster med inspiration i den model der eksisterer i Sverige vedr. beskatning af boliggevinster

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen af at indføre en skat på boliggevinster

med inspiration i den model, der eksisterer i Sverige vedr. beskatning af boliggevinster?

Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes an-

vendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der vil blive berørt af

denne skat på boliggevinster årligt og over en længere periode samt redegøre for skattebe-

talingen blandt de berørte i kroner og ører fordelt på deciler.

Svar

Den svenske avancebeskatningsmodel indebærer, at hvis en ejendom sælges med gevinst,

beskattes gevinsten med 22 pct. Hvis ejendommen sælges med tab, får sælger et fradrag i

den øvrige skattebetaling. Hvis man inden for en kortere periode efter salget køber en ny

ejerbolig, kan ejendomsavancebeskatningen udskydes. I praksis kan det betyde, at skatten

først betales ved udtrædelse af ejerboligmarkedet. Med den svenske model kan udgifter til

forbedringer mv. fratrækkes grundlaget for ejendomsavancebeskatningen.

I besvarelsen er det lagt til grund, at der indføres en ejendomsavanceskat med en skatte-

sats på 22 pct., og at den nuværende ejendomsbeskatningsmodel, som har karakter af lø-

bende avancebeskatning, ændres. Således er det lagt til grund, at den nuværende ejen-

domsværdiskat afskaffes, mens grundskylden fortsat opkræves. Det er lagt til grund, at

beskatningen sker ved endelig udtrædelse af boligmarkedet, hvor der tages udgangspunkt

i en samlet ejerperiode på 45 år. Det svarer til, at personer indtræder på boligmarkedet i

midt 30’erne og træder ud igen, når de er omkring de 80 år.

Det er derved ejendomsavan-

cen akkumuleret i hele denne periode, der beskattes på udtrædelsestidspunktet.

Det skønnes, at en indførelse af ejendomsavanceskat på 22 pct. inkl. fradrag medfører et

merprovenu efter tilbageløb på ca. 0,4 mia.kr. i 2026. og ca. 5,8 mia. kr. varigt,

jf. tabel 1.

Til sammenligning skønnes en afskaffelse af ejendomsværdiskatten at medføre et mindre-

provenu på 10,8 mia. kr. i 2026 og ca. 13,1 mia. kr. varigt. En omlægning fra ejendoms-

værdiskat til ejendomsavanceskat skønnes på den baggrund af medføre et samlet mindre-

provenu efter tilbageløb på ca. 10,4 mia. kr. i 2026 og ca. 7,2 mia. kr. varigt.

Såfremt der ønskes en provenuneutral omlægning, hvor det varige umiddelbare provenu

fra ejendomsavanceskatten svarer til det varige umiddelbare provenu fra ejendomsværdis-

katten, skønnes det, at avancesatsen skal sættes til ca. 50 pct. Den forholdsvis høje sats

skal ses i sammenhæng med, at mindreprovenuet fra ejendomsværdiskatten i den første

årrække er større end merprovenuet forbundet med avancebeskatningen. På sigt medfø-

rer omlægningen dog et merprovenu.

Det bemærkes, at de skønnede provenuvirkninger for ejendomsavancebeskatning er base-

ret på en række beregningstekniske antagelser. Hertil kommer, at indførelsen af avancebe-

skatning skønnes at have betydelige adfærdsvirkninger med afledte konsekvenser for de

offentlige finanser. Dette gælder også for en afskaffelse af ejendomsværdiskat. Det er

imidlertid ikke muligt at kvantificere disse effekter, som der derfor ikke er taget højde for

i de opgjorte provenuvirkninger. Det omfatter bl.a. opsparings- og investeringsadfærd

Side 2 af 4

mv. Dermed er den endelige saldovirkning samlet set forbundet med væsentlig usikker-

hed.

Tabel 1. Provenuvirkninger ved indførelse af ejendomsavancebeskatning på 22 pct. inkl. fradrag for

forbedringer og afskaffelse af ejendomsværdiskat

Mia. kr. (2025-niveau)

Umiddelbar virkning

Avancesats på 22 pct.

Afskaffelse af

ejendomsværdiskat

Provenuvirkning i alt

Efter tilbageløb

Avancesats på 22 pct.

Afskaffelse af

ejendomsværdiskat

Provenuvirkning i alt

0,4

-10,8

-10,4

0,8

-11,2

-10,4

1,2

-11,1

-10,0

1,6

-11,4

-9,8

1,9

-11,2

-9,3

5,8

-13,1

-7,2

2026

2027

2028

2029

2030

Varigt

0,5

-14,1

-13,5

1,0

-14,6

-13,5

1,5

-14,5

-12,9

2,0

-14,8

-12,8

2,5

-14,6

-12,1

7,6

-17,0

-9,4

Anm.: Der er anvendt et automatisk tilbageløb med en sats på 23 pct. Det er ikke muligt at opgøre adfærdsvirkninger, så-

som kapitaliseringsvirkninger og porteføljeomlægningsvirkninger. Der er heller ikke taget højde for eventuelle arbejdsud-

budsvirkninger. For at kunne beregne antallet af årlige salg, hvor boligejer udtræder af boligmarkedet er der forudsat en

gennemsnitlig ejerperiode på 45 år, svarende til at den gennemsnitlige boligejer indtræder på boligmarkedet som 35-åig og

udtræder som 80-årig. Ejerperioden er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af gennemsnitsalderen for førstegangs-

købere, samt egne beregninger baseret på middellevetid og antal år mellem dødstidspunkt og udtrædelse af ejerboligmar-

kedet. Det estimeres på den baggrund, at der hvert år er godt 37.000 udtrædelsessalg fordelt på enfamiliehuse, ejerlejlig-

heder og fritidshuse. Det er lagt til grund, at fradrag for forbedringer udgør 0,3 pct.-point af de årlige prisstigninger. Det er

lagt til grund i beregningerne, at det kun er fremadrettede avancer, der beskattes.

Kilde: Skatteministeriets egne beregninger baseret på data fra Danmark Statistik.

Det er ikke muligt at opgøre virkningen af indførelse af avancebeskatning fordelt på ind-

komstdeciler, da provenuberegningen er foretaget som aggregeret beregning, hvor virk-

ningerne ikke er fordelt på individniveau. Det er således heller ikke muligt at opgøre en

nettovirkning fordelt på indkomstdeciler af en indførelse af ejendomsavanceskat og en af-

skaffelse af ejendomsværdiskat.

Det er i beregningerne lagt til grund, at der hvert år er ca. 37.000 ejendomssalg, hvor sæl-

ger træder ud af ejerboligmarkedet. Umiddelbart vil avancebeskatningen berøre disse bo-

ligejere, men alle nuværende boligejere vil opleve et kapitaltab, da skatten reducerer den

forventede fremtidige salgspris for alle boligejere. I forlængelse heraf bemærkes det, at

personer, der ejer ejerboliger, typisk er placeret fra midten og op i indkomstfordelingen.

Det bemærkes, at den forslåede model forventes at medføre betydelige administrative

byrder, da boligejere skal føre bilag med deres forbedringer, samt at Skatteforvaltningen

skal godkende bilag fra ejendomsforbedringer og nyopførelser.

Det nuværende ejendomsbeskatningssystem indebærer, at boligejere hvert år betaler

grundskyld og ejendomsværdisskat. Dermed beskattes gevinster på ejerboliger løbende,

samtidig kapitaliseres skatterne i de fremtidige salgspriser. Dermed medfører løbende

ejendomsskatter en indirekte skat på de fremtidige gevinster ved et salg.

Side 3 af 4

Med det nuværende system indebærer indefrysningsordningen, at stigninger i boligskatten

for eksisterende ejere først skal betales i forbindelse med et salg, og at stigningerne derfor

ikke belaster likviditeten i ejerperioden. Dermed er der med det nuværende ejendomsskat-

tesystem en vis grad af sammenfald mellem skattepligt og skattebetalingsevne.

Afslutningsvist bør det bemærkes, at boligskatterne under det eksisterende ejendomsskat-

tesystem løbende udvikler sig i takt med ejendomspriserne, hvilket bidrager til at dæmpe

prisudsving. I perioder med stigende ejendomspriser øges de fremtidige boligskatter for

nye købere, hvilket isoleret set bidrager til at reducere salgspriserne. Dermed bidrager lø-

bende ejendomsskatter til at mindske risikoen for boligbobler med negative afledte kon-

sekvenser på realøkonomien.

Side 4 af 4