Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3028822_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-05128
3703558
Besvarelse af spørgsmål nr. 996 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 996 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 996: Spm. om hvorfor anden fase undersøgelse kun omhandler grov økonomisk kriminalitet og ikke økonomisk kriminalitet totalt
Spørgsmål nr. 996 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor anden fase undersøgelse
kun omhandler grov økonomisk kriminalitet og ikke økonomisk
kriminalitet totalt, da spørger har en stærk formodning om, at
vask forekommer oftere i mere simple sager, hvor også grov
kriminalitet kan være ”skrevet ned til” og derefter henlagt?”
Svar:
Som jeg flere gange har tilkendegivet, tager jeg den kritik, der har været
rejst af politiets henlæggelsespraksis meget alvorligt. Jeg har derfor – bl.a.
efter dialog med spørgeren – iværksat en række undersøgelsesspor i
anledning af kritikken. Ét af undersøgelsessporene er Rigsadvokatens
tilsynsundersøgelse.
Det fremgår i den forbindelse af REU Alm. del – Bilag nr. 156
(folketingsåret 2024-25) om Rigsadvokatens notat om tilrettelæggelse af
tilsynsundersøgelse af politiets og anklagemyndighedens praksis i forhold
til at henlægge sager som oversendt til Folketingets Retsudvalg den 3. marts
2025, at anden fase af undersøgelsen vil omfatte sager om grov økonomisk
kriminalitet og menneskehandel og vil kunne iværksættes efter
sommerferien. Det fremgår også, at de nærmere rammer for den anden fase
vil blive fastlagt, når undersøgelsens første fase er afsluttet.
Som også drøftet med Folketingets partier på et møde den 14. maj 2025 har
jeg igangsat en fast track-undersøgelse af det omtalte actioncard ”Slutning
af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)” fra Østjyllands Politi og
et tidligere anvendt ringepapir fra Østjyllands Politi, hvor dokumenterne vil
blive kvalitets- og legalitetstjekket af statsadvokaten snarest muligt. På
mødet med Folketingets partier har jeg også tilkendegivet, at jeg vil
iværksætte en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne i den
pågældende afdeling i Østjyllands Politi. Resultaterne af disse
undersøgelser vil blive delt med Folketinget.
I forlængelse heraf er jeg også åben for at tilrettelægge anden fase af
tilsynsundersøgelsen således, at den generelt omhandler økonomisk
kriminalitet i 2024. Det bemærkes, at en sådan undersøgelse må forventes
at være mere omfattende end første fase, der omhandler personfarlig
kriminalitet. I forbindelse med, at Folketingets partier på et nyt møde skal
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 996: Spm. om hvorfor anden fase undersøgelse kun omhandler grov økonomisk kriminalitet og ikke økonomisk kriminalitet totalt
drøfte opfølgningen på mødet den 14. maj 2025, vil der også være mulighed
for partierne at komme med deres perspektiver på anden fase af
tilsynsundersøgelsen.
Side 3/3