Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3028897_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-05122
3703411
Besvarelse af spørgsmål nr. 992 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 992 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 992: Spm. om, hvordan en efterforsker vurderer, om noget er hensigtsmæssig anvendelse af politiets ressourcer, og om der ligger noget på skrift som vejleder hertil
Spørgsmål nr. 992 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren mere detaljeret redegøre for, hvordan en
efterforsker vurderer, om noget er hensigtsmæssig anvendelse
af politiets ressourcer, og om der ligger noget på skrift som
vejleder hertil? I bekræftende fald bedes dette oversendes til
Folketingets Retsudvalget. Ministeren bedes gøre det samme i
forhold til vurderingen af, om en efterforskning står i rimeligt
forhold til sagens betydning/straf.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at det følger af retsplejelovens
§ 742, stk. 2, at politiet iværksætter efterforskning efter
anmeldelse eller af egen drift, når der er en rimelig formodning
om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er
begået. Det følger endvidere af retsplejelovens § 749, stk. 1, at
politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes
grundlag for at indlede efterforskning. Efter retsplejelovens §
749, stk. 2, kan politiet træffe beslutning om at indstille en
efterforskning, såfremt der ikke er rejst sigtelse, og der ikke er
grundlag for at fortsætte den påbegyndte efterforskning.
Efterforskning indledes eller fortsættes, hvis der vurderes at
være et tilstrækkeligt grundlag herfor. Politiet vil derfor skulle
foretage en konkret vurdering, herunder af om det ud fra de
foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en
efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller
flere personer bliver sigtet. Der vil ved denne vurdering bl.a.
kunne lægges vægt på sagens karakter, grovhed og omfang.
Der vil i vurderingen også kunne lægges vægt på hensynet til
den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer, og
om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,
omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i et
rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald
kan forventes idømt.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at den overordnede
prioritering af straffesager fastlægges af politikredsenes øverste
ledelser i lyset af politikredsens samlede opgaveportefølje og
bl.a. tager afsæt i de givne rammer inden for lovgivningen og de
politisk fastlagte mål for straffesagsbehandlingen.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 992: Spm. om, hvordan en efterforsker vurderer, om noget er hensigtsmæssig anvendelse af politiets ressourcer, og om der ligger noget på skrift som vejleder hertil
Den daglige prioritering af sager drøftes løbende mellem
medarbejderne i politikredsene og deres nærmeste leder i
forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Dette sker bl.a.
på tavlemøder eller driftsmøder i de enkelte politikredses
afdelinger. Det er ledelsens opgave at sikre, at der sker den rette
prioritering af politikredsenes ressourcer, hvilket bl.a. sker i
lyset af den samlede aktuelle opgavemængde i den enkelte
kreds.
For så vidt angår politiets vejledningsmateriale kan Rigspolitiet
henvise til den undersøgelse, som Rigsadvokaten har iværksat,
hvor alle politikredse og NSK er anmodet om at gennemgå alle
gældende retningslinjer, vejledninger, actioncards, instrukser
mv., der indeholder kriterier for slutning af sager, dvs.
henlæggelse og påtaleopgivelse af sager.”
2.
Der henvises derudover til Justitsministeriets besvarelse af 24. april 2025
af spørgsmål nr. 998 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor det bl.a.
fremgår, at Rigsadvokaten er blevet bedt om, at der foretages en
gennemgang og et kvalitetstjek af alle actioncards mv. om henlæggelse af
sager. På den baggrund har Rigsadvokaten den 1. april 2025 bedt samtlige
politikredse om at fremfinde alle gældende retningslinjer, vejledninger,
actioncards, instrukser mv., der indeholder kriterier for slutning af sager,
dvs. henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, samt at gennemgå
bemyndigelser og evt. andet materiale, hvor der er sket delegering af
kompetence fra anklagemyndigheden til andre i politiet. Derudover har
Rigsrevisionen også bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at fremfinde
actioncards mv. til brug for Rigsrevisionens undersøgelse af politiets praksis
med henlæggelser.
Arbejdet med at fremfinde de efterspurgte actioncards mv. er en stor øvelse
for politikredsene. Når Rigsadvokaten har afsluttet undersøgelsen, vil
resultaterne blive delt med Folketinget. I den forbindelse vil jeg også gerne
se på, hvordan Folketingets Retsudvalg kan få adgang til at gennemgå de
efterspurgte actioncards mv. på en måde, hvor der samtidig tages højde for
de politioperative hensyn, der kan gøre sig gældende for de enkelte
actioncards mv.
Endvidere har jeg – som også drøftet med Folketingets partier på et møde
den 14. maj 2025 – igangsat en fast track-undersøgelse af det omtalte
actioncard ”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)” fra
Østjyllands Politi og et tidligere anvendt ringepapir fra Østjyllands Politi,
hvor dokumenterne vil blive kvalitets- og legalitetstjekket af statsadvokaten
Side 3/4
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 992: Spm. om, hvordan en efterforsker vurderer, om noget er hensigtsmæssig anvendelse af politiets ressourcer, og om der ligger noget på skrift som vejleder hertil
snarest muligt. Resultaterne af disse undersøgelser vil ligeledes blive delt
med Folketinget.
Side 4/4