REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 992: Spm. om, hvordan en efterforsker vurderer, om noget er hensigtsmæssig anvendelse af politiets ressourcer, og om der ligger noget på skrift som vejleder hertil

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. maj 2025

Politikontoret

Ida Schiøler

2025-05122

3703411

Besvarelse af spørgsmål nr. 992 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 992 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 992: Spm. om, hvordan en efterforsker vurderer, om noget er hensigtsmæssig anvendelse af politiets ressourcer, og om der ligger noget på skrift som vejleder hertil

Spørgsmål nr. 992 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren mere detaljeret redegøre for, hvordan en

efterforsker vurderer, om noget er hensigtsmæssig anvendelse

af politiets ressourcer, og om der ligger noget på skrift som

vejleder hertil? I bekræftende fald bedes dette oversendes til

Folketingets Retsudvalget. Ministeren bedes gøre det samme i

forhold til vurderingen af, om en efterforskning står i rimeligt

forhold til sagens betydning/straf.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at det følger af retsplejelovens

§ 742, stk. 2, at politiet iværksætter efterforskning efter

anmeldelse eller af egen drift, når der er en rimelig formodning

om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er

begået. Det følger endvidere af retsplejelovens § 749, stk. 1, at

politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes

grundlag for at indlede efterforskning. Efter retsplejelovens §

749, stk. 2, kan politiet træffe beslutning om at indstille en

efterforskning, såfremt der ikke er rejst sigtelse, og der ikke er

grundlag for at fortsætte den påbegyndte efterforskning.

Efterforskning indledes eller fortsættes, hvis der vurderes at

være et tilstrækkeligt grundlag herfor. Politiet vil derfor skulle

foretage en konkret vurdering, herunder af om det ud fra de

foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en

efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller

flere personer bliver sigtet. Der vil ved denne vurdering bl.a.

kunne lægges vægt på sagens karakter, grovhed og omfang.

Der vil i vurderingen også kunne lægges vægt på hensynet til

den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer, og

om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,

omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i et

rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald

kan forventes idømt.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at den overordnede

prioritering af straffesager fastlægges af politikredsenes øverste

ledelser i lyset af politikredsens samlede opgaveportefølje og

bl.a. tager afsæt i de givne rammer inden for lovgivningen og de

politisk fastlagte mål for straffesagsbehandlingen.

Side 2/4

Den daglige prioritering af sager drøftes løbende mellem

medarbejderne i politikredsene og deres nærmeste leder i

forbindelse med den konkrete sagsbehandling. Dette sker bl.a.

på tavlemøder eller driftsmøder i de enkelte politikredses

afdelinger. Det er ledelsens opgave at sikre, at der sker den rette

prioritering af politikredsenes ressourcer, hvilket bl.a. sker i

lyset af den samlede aktuelle opgavemængde i den enkelte

kreds.

For så vidt angår politiets vejledningsmateriale kan Rigspolitiet

henvise til den undersøgelse, som Rigsadvokaten har iværksat,

hvor alle politikredse og NSK er anmodet om at gennemgå alle

gældende retningslinjer, vejledninger, actioncards, instrukser

mv., der indeholder kriterier for slutning af sager, dvs.

henlæggelse og påtaleopgivelse af sager.”

Der henvises derudover til Justitsministeriets besvarelse af 24. april 2025

af spørgsmål nr. 998 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor det bl.a.

fremgår, at Rigsadvokaten er blevet bedt om, at der foretages en

gennemgang og et kvalitetstjek af alle actioncards mv. om henlæggelse af

sager. På den baggrund har Rigsadvokaten den 1. april 2025 bedt samtlige

politikredse om at fremfinde alle gældende retningslinjer, vejledninger,

actioncards, instrukser mv., der indeholder kriterier for slutning af sager,

dvs. henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, samt at gennemgå

bemyndigelser og evt. andet materiale, hvor der er sket delegering af

kompetence fra anklagemyndigheden til andre i politiet. Derudover har

Rigsrevisionen også bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at fremfinde

actioncards mv. til brug for Rigsrevisionens undersøgelse af politiets praksis

med henlæggelser.

Arbejdet med at fremfinde de efterspurgte actioncards mv. er en stor øvelse

for politikredsene. Når Rigsadvokaten har afsluttet undersøgelsen, vil

resultaterne blive delt med Folketinget. I den forbindelse vil jeg også gerne

se på, hvordan Folketingets Retsudvalg kan få adgang til at gennemgå de

efterspurgte actioncards mv. på en måde, hvor der samtidig tages højde for

de politioperative hensyn, der kan gøre sig gældende for de enkelte

actioncards mv.

Endvidere har jeg – som også drøftet med Folketingets partier på et møde

den 14. maj 2025 – igangsat en fast track-undersøgelse af det omtalte

actioncard ”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)” fra

Østjyllands Politi og et tidligere anvendt ringepapir fra Østjyllands Politi,

hvor dokumenterne vil blive kvalitets- og legalitetstjekket af statsadvokaten

Side 3/4

snarest muligt. Resultaterne af disse undersøgelser vil ligeledes blive delt

med Folketinget.

Side 4/4