Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3028900_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-05120
3703396
Besvarelse af spørgsmål nr. 991 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 991 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 991: Spm. om alle sager om it-økonomisk kriminalitet i den pågældende periode fra september til marts fik en individuel og konkret vurdering
Spørgsmål nr. 991 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren garantere, at alle sager om it-økonomisk
kriminalitet i den pågældende periode fra september til marts fik
en individuel og konkret vurdering? Der henvises til
redegørelsen om Rigsadvokatens opfølgning på oplysninger
afgivet til Folketinget om anvendelse af beløbsgrænser i
forbindelse med henlæggelse af sager om økonomisk
kriminalitet, jf. REU alm. del - bilag 203.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det er Rigspolitiets opfattelse, at spørgsmålet relaterer sig til
sager om it-økonomisk kriminalitet, der er blevet behandlet i
Østjyllands Politi i perioden fra september 2024 til marts 2025.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen i forbindelse med
henlæggelse af straffesager altid foretager en konkret vurdering,
herunder i forhold til, om det ud fra de foreliggende
efterforskningsmuligheder vurderes realistisk, at en
efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller
flere personer vil blive sigtet. Det vurderes tillige, om sagens
gennemførelse må antages at ville medføre vanskeligheder,
omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i et
rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald
kan forventes idømt. I denne vurdering indgår tillige en
vurdering af den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets
ressourcer.
Østjyllands Politi bemærker, at politikredsen årligt behandler et
meget stort antal straffesager, og at der i den forbindelse kan ske
enkeltstående fejl i sagsbehandlingen. Politikredsen bestræber
sig på at rette op og lære i tilfælde af konkrete fejl.”
Side 2/2