Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3028902_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-05119
3703386
Besvarelse af spørgsmål nr. 990 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 990 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 990: Spm. om, hvad der generelt skal til for at få sin sag om it-økonomisk kriminalitet efterforsket
Spørgsmål nr. 990 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren beskrive, hvad der generelt skal til for at få sin
sag om it-økonomisk kriminalitet efterforsket?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan henvise til Rigspolitiets samtidige bidrag til
besvarelse af spørgsmål nr. 992 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg, hvor det bl.a. fremgår, at efterforskning indledes
eller fortsættes, hvis der vurderes at være et tilstrækkeligt
grundlag herfor. Politiet vil derfor skulle foretage en konkret
vurdering, herunder af om det ud fra de foreliggende
efterforskningsmuligheder er realistisk, at en efterforskning vil
kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller flere personer
bliver sigtet. Der vil ved denne vurdering bl.a. kunne lægges
vægt på sagens karakter, grovhed og omfang.
Det fremgår videre af bidraget, at der i vurderingen også vil
kunne lægges vægt på hensynet til den mest hensigtsmæssige
anvendelse af politiets ressourcer, og om sagens gennemførelse
vil
medføre
vanskeligheder,
omkostninger
eller
sagsbehandlingstider, som ikke står i et rimeligt forhold til
sagens betydning og den straf, der i givet fald kan forventes
idømt.
Rigspolitiet kan endvidere henvise til Justitsministeriets
supplerende besvarelse af 26. juni 2024 af spørgsmål nr. 1046
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og det dertil vedlagte
fortrolige bilag, hvor det bl.a. fremgår, at National enhed for
Særlig Kriminalitet (NSK) den 1. marts 2023 indførte en ny
prioriterings- og styringsmodel i Nationalt Center for IT-
Kriminalitet (NCIK), der modtager alle anmeldelser om it-
relateret økonomisk kriminalitet. Modellen skal sikre skarpere
og hurtigere prioritering samt bedre styring af anmeldelser om
it-relateret økonomisk kriminalitet med henblik på at nedbringe
de nuværende sagsbeholdninger på området og sikre en stærkere
og mere målrettet kriminalitetsbekæmpelse. Modellen
indebærer bl.a., at den samlede vurdering af omstændighederne
i den enkelte sag med henblik på at beslutte, om der skal
indledes en efterforskning, tager afsæt i en række
standardiserede kriterier, der er udtryk for en vurdering af
karakteren og alvoren af de forskellige kategorier af strafbare
forhold, der anmeldes til NCIK. Det handler bl.a. om størrelsen
af det lidte tab, hvorvidt der umiddelbart er tale om en
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 990: Spm. om, hvad der generelt skal til for at få sin sag om it-økonomisk kriminalitet efterforsket
enkeltstående sag, og om der i øvrigt er forhold, som gør, at
sagen bør efterforskes yderligere.
Det fremgår videre af besvarelsen, at formålet med den nye
prioriterings- og styringsmodel er at sikre, at politiet prioriterer
de alvorligere forhold, herunder forhold med større tab eller
sager med gerningsmænd, der begår organiseret eller gentagen
kriminalitet, og at de anmeldelser, der ikke bør efterforskes, så
vidt muligt henlægges allerede i NCIK. Det skal medvirke til at
sikre, at der ikke sker sagsophobning på området, men at der i
stedet sker en hurtigere og mere ensartet retshåndhævelse i hele
landet.”
Side 3/3