Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3028976_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-05115
3703375
Besvarelse af spørgsmål nr. 988 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 988 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 988: Spm. om, hvor gamle sager må være, før de ikke længere kan betale sig at efterforske
Spørgsmål nr. 988 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af REU alm. del - spørgsmål 809
ministeren oplyse, hvor gamle sager må være, før de ikke
længere kan betale sig at efterforske?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan generelt oplyse, at det følger af retsplejelovens
§ 742, stk. 2, at politiet iværksætter efterforskning efter
anmeldelse eller af egen drift, når der er en rimelig formodning
om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er
begået. Det følger endvidere af retsplejelovens § 749, stk. 1, at
politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes
grundlag for at indlede efterforskning. Efter retsplejelovens §
749, stk. 2, kan politiet træffe beslutning om at indstille en
efterforskning, såfremt der ikke er rejst sigtelse, og der ikke er
grundlag for at fortsætte den påbegyndte efterforskning.
Efterforskning indledes eller fortsættes, hvis der vurderes at
være et tilstrækkeligt grundlag herfor. Politiet vil derfor skulle
foretage en konkret vurdering, herunder af om det ud fra de
foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en
efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller
flere personer bliver sigtet. Der vil ved denne vurdering bl.a.
kunne lægges vægt på sagens karakter, grovhed og omfang,
samt den forløbne tid siden forholdet blev begået.
Der vil i vurderingen også kunne lægges vægt på hensynet til
den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets ressourcer, og
om sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder,
omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i et
rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald
kan forventes idømt.
Afslutningsvis skal Rigspolitiet bemærke, at en iværksat
efterforskning ikke kan føre til strafferetlig forfølgning af en
mulig gerningsperson, hvis det strafbare forhold er forældet,
inden gerningspersonen er identificeret og sigtet. ”
Side 2/2