Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3028928_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-05112
3703351
Besvarelse af spørgsmål nr. 986 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 986 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 986: Spm. om man tillægger tidligere erfaringer en værdi og ikke undersøger sagerne selvstændigt om det konkret forholder sig sådan for den vurderede, nye sag
Spørgsmål nr. 986 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del -
spørgsmål 806 redegøre for, om svaret betyder, at man tillægger
tidligere erfaringer en værdi og ikke undersøger sagerne
selvstændigt om det konkret forholder sig sådan for den
vurderede, nye sag? Og gælder det ikke altid, at gerningsmænd
i sager om økonomisk kriminalitet forsøger at sløre deres
identitet, så det er en præmis for efterforskningen i denne type
sager, at det er det, der skal efterforskes?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
ӯstjyllands Politi har indledningsvis oplyst, at det er
politikredsens erfaring i visse sagstyper inden for økonomisk
kriminalitet, at gerningspersonen oftest slører sin færden
gennem falske identiteter, telefonnumre, e-mailadresser og IP-
adresser mv, ligesom gerningspersonen ses at søge at skjule sin
identitet ved brug af f.eks. selskaber, stråmænd eller mulddyr.
Det er således politikredsens erfaring i disse typer af sager, at
oplysninger om kontohaver ofte ikke fører til identifikation af
den egentlige gerningsperson. Politikredsen bemærker, at disse
erfaringer ikke gør sig gældende i alle sagstyper inden for
økonomisk kriminalitet.
Østjyllands Politi har endvidere bemærket, at politikredsen i
forbindelse med vurderingen af grundlaget for at henlægge en
straffesag altid foretager en konkret vurdering af den konkrete
sag, herunder i forhold til, om det ud fra de foreliggende
efterforskningsmuligheder vurderes realistisk, at en
efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller
flere personer vil blive sigtet. Det vurderes tillige, om sagens
gennemførelse må antages at ville medføre vanskeligheder,
omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ikke står i et
rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der i givet fald
kan forventes idømt. I denne vurdering indgår tillige en
vurdering af den mest hensigtsmæssige anvendelse af politiets
ressourcer.
Afslutningsvis har Østjyllands Politi bemærket, at relevant
erfaring fra efterforskning af andre sager kan indgå i den
konkrete vurdering.”
Side 2/2