REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 980: Spm. om, hvordan borgere uden forsvarsadvokater i Norge, Sverige, Finland og Tyskland modtager kopi af sagen, samt oplysninger om indkaldte vidner mv.

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. juni 2025

Strafferetskontoret

Clara Worsaae Møller

2025-05079

3702660

Besvarelse af spørgsmål nr. 980 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 980 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/8

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 980: Spm. om, hvordan borgere uden forsvarsadvokater i Norge, Sverige, Finland og Tyskland modtager kopi af sagen, samt oplysninger om indkaldte vidner mv.

Spørgsmål nr. 980 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvordan borgere uden forsvarsadvokater

i Norge, Sverige, Finland og Tyskland modtager kopi af sagen,

samt oplysninger om indkaldte vidner mv.?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet

bidrag fra Udenrigsministeriet via ambassaderne i Oslo, Stockholm,

Helsingfors og Berlin.

Om Norge er det oplyst, at hvis der rejses tiltale, er hovedreglen, at den

mistænkte efter begæring skal have indsigt i sagens dokumenter, jf.

straffeproceslovens § 242, 1. led, 1. pkt. Den mistænkte har også ret til at

gøre sig bekendt med dokumenter fra andre sager i det omfang, de har

betydning for afgørelsen af skyld- eller strafspørgsmålet i hans egen sag, jf.

straffeproceslovens § 242, 6. led.

Der gælder flere undtagelser fra hovedreglen om den mistænktes ret til

aktindsigt. Oplysninger om eller fra anvendelse af skjulte

tvangsforanstaltninger eller båndlægning efter politilovens § 17 h, 3. led,

kan undtages fra indsigt, hvis det kan skade efterforskningen af andre sager,

jf. straffeproceslovens § 242, 1. led, 2. pkt. Dokumenter, som bør holdes

hemmelige af hensyn til rigets sikkerhed eller forholdet til fremmede stater,

er også undtaget fra hovedreglen om indsigt, jf. § 242, 1. led, 4. pkt. Det

samme gælder oplysninger om anonyme vidner, som kan afsløre deres

identitet, jf. § 242, 3. led. Hvis der er flere mistænkte i samme sag, har den

mistænkte ikke ret til indsigt i dokumenter, som ”udelukkende vedrører

andre mistænktes forhold”, jf. § 242, 5. led.

Yderligere undtagelser fra hovedreglen om indsigt fremgår af

straffeproceslovens § 242 a. Bestemmelsens 1. led regulerer undtagelser fra

retten til indsigt i dokumenter, som anklagemyndigheden ikke vil påberåbe

sig som bevis i sagen. Sådanne dokumenter kan den mistænkte, efter

begæring fra statsadvokaten, nægtes indsigt i, hvis én af betingelserne i 1.

led, litra a-e, er opfyldt, og undtagelsen fra dokumentindsigt er ”strengt

nødvendig” og ikke medfører ”væsentlige betænkeligheder” for den

mistænktes forsvar. Betingelserne i 1. led, litra a-e, omfatter tilfælde, hvor

indsigt kan medføre fare for:

Side 2/8

(a) en alvorlig lovovertrædelse mod nogens liv, helbred eller

frihed,

(b) at en persons deltagelse i skjult efterforskning af andre sager

væsentligt vanskeliggøres,

forbrydelser væsentligt vanskeliggøres, fordi oplysninger om

andre sager eller politiets metodebrug bliver kendt,

(d) at politiets samarbejde med andre landes myndigheder

væsentligt vanskeliggøres og

(e) at identiteten på en person, der har givet oplysninger til

politiet, bliver afsløret.

Straffeproceslovens § 242 a, 2. led, fastsætter, at den mistænkte – på samme

vilkår som i 1. led – kan nægtes indsigt i oplysninger, der er forelagt retten

som grundlag for brug af skjulte tvangsforanstaltninger eller båndlægning

efter politilovens § 17 h. Sådanne dokumenter kan altså undtages fra indsigt,

selv om de har været forelagt retten, hvis betingelserne i 1. led er opfyldt.

Før der rejses tiltale, er hovedreglen, at forsvareren og bistandsadvokaten

får udleveret kopi af sagens dokumenter, mens den mistænkte normalt må

nøjes med gennemsyn hos politiet eller forsvareren, men den mistænkte kan

få udleveret kopi, når dette anses for ”ubetænkelig”, jf. påtaleinstruksens §§

16-2 og 16-3.

Efter at tiltale er rejst, reguleres retten til indsigt for en tiltalt uden forsvarer

af straffeproceslovens § 267. Bestemmelsens 1. led, 1. pkt., fastsætter, at

den tiltalte ved forkyndelsen af tiltalebeslutningen skal have en kopi af

anklagemyndighedens bevisfortegnelse og orienteres om sin ret til at gøre

sig bekendt med sagens dokumenter.

Der findes flere undtagelser fra den tiltaltes ret til at gøre sig bekendt med

sagens dokumenter. Den tiltalte har ikke krav på indsigt i dokumenter, som

udelukkende vedrører andre mistænktes forhold, jf. § 267, 1. led, 3. pkt., jf.

§ 242, 5. led. Hvis anklagemyndigheden har anmodet om anonym

vidneførsel, gælder begrænsningerne i § 264, 2. og 5. led, tilsvarende. Det

betyder, at den tiltalte ikke kan få indsigt i oplysninger, som kan afsløre

identiteten på anonyme vidner.

Derudover finder begrænsningerne i indsigt efter § 264, 6. led, jf. § 242 a,

tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at begrænsningerne i

straffeproceslovens § 242 a også gælder efter, at der er rejst tiltale. Der

henvises til redegørelsen for § 242 a ovenfor. Dokumenter, som bør holdes

Side 3/8

hemmelige af hensyn til rigets sikkerhed eller forholdet til fremmed stat, er

også undtaget fra indsigt, jf. påtaleinstruksens § 25-6, 3. pkt.

Efter at der er rejst tiltale, reguleres den tiltaltes adgang til at få udleveret

kopi af sagens dokumenter af straffeproceslovens § 267, jf.

påtaleinstruksens § 25-6. Ifølge straffeproceslovens § 267, 1. led, 1. pkt.,

skal den tiltalte have udleveret en kopi af anklagemyndighedens

bevisfortegnelse og derudover orienteres om sin ret til at gøre sig bekendt

med sagens dokumenter. Den tiltalte skal have kopi af sagens dokumenter,

medmindre ”særlige grunde” taler imod dette, jf. påtaleinstruksens § 25-6,

2. led, 1. pkt. Ved vurderingen af, om den tiltalte skal have udleveret kopi

af sagens dokumenter, skal der lægges særlig vægt på, at dokumenter med

oplysninger om personlige forhold ikke bliver spredt, og at dokumenterne i

øvrigt ikke anvendes på utilbørlig måde, jf. påtaleinstruksens § 25-6, 2. led,

2. pkt., jf. § 25-5, 3. led, 2. pkt. Endvidere må originaldokumenter aldrig

udleveres til den tiltalte, jf. påtaleinstruksens § 25-6, 2. led, 2. pkt., jf. §

25-5, 3. led, 3. pkt. Hvis den tiltalte ikke får kopi af dokumenterne,

indebærer det, at han må gøre sig bekendt med dem hos

anklagemyndigheden.

Tiltalte skal have udleveret en kopi af anklagemyndighedens

bevisfortegnelse, når tiltalebeslutningen forkyndes, jf. straffeproceslovens §

267, 1. led, 1. pkt. Bevisfortegnelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke

vidner der er indkaldt, og hvilke beviser anklagemyndigheden vil påberåbe

sig, jf. straffeproceslovens § 262, 1. led, jf. Prop. 146 L (2020–2021)

Ændringer i straffeprocesloven m.v. (aktiv sagsstyring m.v.), side 174. Der

gælder dog en undtagelse ved anonym vidneførsel. Tiltalte kan ikke få

udleveret oplysninger, som kan føre til, at vidnets identitet bliver kendt, og

sådanne oplysninger udelades derfor fra bevisfortegnelsen, jf.

straffeproceslovens § 267, 1. led, 3. pkt., jf. § 264, 2. led.

Om Sverige er det oplyst, at en mistænkt uden beskikket forsvarsadvokat

har samme ret til at få adgang til dokumenter i den igangværende

efterforskning som en mistænkt med forsvarsadvokat.

Den mistænktes ret til aktindsigt starter, når han eller hun bliver underrettet

om en begrundet mistanke om en lovovertrædelse. Forpligtelsen til at

underrette om mistanken opstår først, når den mistænkte afhøres. Der er

ingen forpligtelse til at foretage en afhøring, blot fordi der er opstået en

mistanke. Efter underretning om mistanken har den mistænkte ret til

Side 4/8

løbende, i det omfang det kan ske uden at bringe efterforskningen i fare, at

få del i, hvad der er kommet frem under efterforskningen, jf. retsplejelovens

kapitel 23, § 18.

Anklageren har pligt til løbende at vurdere, hvilket materiale den mistænkte

kan få adgang til, og bør nøje vurdere, hvilke oplysninger der kan

videregives i løbet af forundersøgelsen. Der er ingen formelle krav til,

hvordan materialet skal præsenteres for den mistænkte under

forundersøgelsen. Oplysninger kan gives mundtligt eller ved at lade den

mistænkte gennemlæse bestemt materiale.

Kun hvis anklageren kan begrunde, hvorfor udlevering af visse oplysninger

vil bringe efterforskningen i fare, kan anklageren vente med at udlevere

materiale. Der er ingen forpligtelse for anklageren til at begrunde dette

skriftligt. Efterforskningen kan blive bragt i fare af den sigtedes risiko for at

undertrykke beviser, hvilket gør efterforskningen vanskeligere, eller fordi

afgørende dokumentation endnu ikke er indsamlet, eller vigtige afhøringer

endnu ikke er foretaget. En anden risiko er, at den mistænkte, hvis han eller

hun nægter lovovertrædelsen, vil tilpasse sin historie til de beviser, han eller

hun har til rådighed.

Herudover kan aktindsigt nægtes, hvis det af hensyn til offentlige eller

private interesser er af særlig betydning, at fortrolige oplysninger i

materialet ikke videregives. I sådanne tilfælde skal anklagemyndigheden i

øvrigt gøre parten bekendt med indholdet af materialet i det omfang, det er

nødvendigt for, at parten kan varetage sin ret, og det kan ske uden væsentlig

skade for den interesse, som hemmeligholdelsen tilsigter at beskytte, jf.

offentligheds- og fortrolighedslovens kapitel 10, §§ 3-3 a.

Efter endelig underretning gælder begrænsningen efter offentligheds- og

fortrolighedslovens kapitel 10, § 3, kun, hvis oplysningerne er uden

betydning for afgørelsen i straffesagen, og det er åbenlyst, at hensynet til

den interesse, som hemmeligholdelsen skal varetage, går forud for den

sigtedes ret til aktindsigt i oplysningerne. Eksempler på sådanne data kan

være oplysninger om informanter og andre whistleblowere, den virkelige

identitet bag en kvalificeret beskyttelsesidentitet, forskellige

efterforskningsforanstaltninger og kontaktoplysninger på bevispersoner.

Når anklageren har afsluttet den efterforskning, som han eller hun finder

nødvendig, har den mistænkte ret til at gennemgå det materiale, der er blevet

Side 5/8

produceret under den indledende efterforskning, i det der kaldes en

afsluttende høring. Anklageren er forpligtet til at vente, indtil den tid, som

den mistænkte har fået til at gennemgå materialet, er udløbet, før der træffes

beslutning om retsforfølgelse i overensstemmelse med kapitel 23, § 18 a, i

retsplejeloven.

Så snart der er truffet afgørelse om tiltale, har den mistænkte ret til efter

anmodning at modtage en papirkopi af referatet eller notaterne fra

forundersøgelsen (det pågældende materiale er dog normalt allerede

udleveret i forbindelse med den afsluttende høring). Den mistænkte har også

ret til efter anmodning at modtage et resumé og en kopi af dokumenter, der

indeholder materiale fra forundersøgelsen, som ikke er medtaget i referatet

eller notaterne. Denne ret kan dog nægtes, hvis der er risiko for uautoriseret

videregivelse af fortrolige oplysninger, eller hvis der er en hindring på grund

af materialets omfang eller karakter, i overensstemmelse med kapitel 23, §

21 a, i retsplejeloven.

Efterforskningsmateriale, der er beskyttet af tavshedspligt, kan udleveres til

den mistænkte med forbehold, der begrænser hans eller hendes adgang til

materialet. Eksempler på sådanne forbehold kan f.eks. være et forbud mod,

at forsvareren lader sin klient selv råde over en kopi af materialet, et krav

om, at materialet skal tilbageleveres til den myndighed, der har udleveret

det, når en afgørelse er blevet endelig, eller et forbud mod, at materialet

reproduceres, kopieres eller udleveres til andre. Disse forbehold er reguleret

i offentligheds- og fortrolighedslovens kapitel 10, § 4.

Hvis sagen rejses, skal stævningen indeholde en detaljeret redegørelse for

de faktiske omstændigheder, der påberåbes til støtte for kravet, og en

angivelse af de beviser, der påberåbes. Anklageren skal også angive, hvad

der skal bevises med hvert enkelt bevis, der påberåbes. Dette gælder for alle

mundtlige og dokumentariske beviser, der påberåbes. Når anklageren har

rejst tiltale, sendes indkaldelsen til den sigtede. De skriftlige beviser, der

fremlægges, skal fremgå af forundersøgelsesrapporten eller andre

dokumenter, som den sigtede har fået indsigt i forud for den afsluttende

høring, men skal senest fremsendes i forbindelse med stævningen, jf.

retsplejelovens kapitel 42, § 2.

Om Finland er det oplyst, at en part – i overensstemmelse med kapitel 4,

15,

stk.

den

finske

efterforskningslov

(esitutkintalaki/förundersökningslagen) – når en efterforskning er iværksat,

Side 6/8

har ret til oplysninger om omstændigheder, der har ledt til efterforskningen

eller er blevet overvejet i forbindelse dermed. Der opnås samtidig ret til

indsigt i dokumentation fra efterforskningen, der kan have indflydelse på

partens situation og stilling i efterforskningen. Denne bestemmelse dækker

efterforskningsfasen, og bestemmelsen skelner ikke mellem, hvorvidt

parten har en advokat eller ej.

Lov om offentlighed i retssager dækker retssagsfasen og skelner ikke

mellem, om den tiltalte har forsvarer eller ej. Udgangspunktet er, jf. § 12,

stk. 1, at en part, ud over offentligt tilgængelige dokumenter, har ret til at

modtage oplysninger om indholdet i retssagsdokumenter. I praksis vil nyt

materiale blive videreformidlet til tiltalte, når det modtages af retten.

Tiltalte har ret til at modtage anmodningen om fremstilling i retten. Efter

kapitel 5, § 3, i lov om rettergang i straffesager skal en anmodning om

fremstilling i retten bl.a. angive det bevismateriale, som anklageren ønsker

at fremlægge, og hvad anklageren har i sinde at bevise med materialet.

Der er et antal begrundelser, som kan anvendes som grundlag for at afvise

aktindsigt. Den hyppigst anvendte er efterforskningslovens kapitel 4, § 15,

stk. 2, der fastslår, at en ”part ikke har den ret til aktindsigt, der følger af stk.

1, før afslutningen af en efterforskning, hvis videreformidling af

oplysningerne kan forstyrre opklaringen af sagen”. Dette indebærer, at

oplysninger i sagen kan tilbageholdes under efterforskningsfasen for at

beskytte formålet med efterforskningen. Bestemmelsen inkluderer andre

afvisningsgrunde, såsom sikring af ”meget vigtige offentlige eller private

interesser” og hemmeligholdelse af mørklagte tvangsforanstaltninger

(eksempelvis telefonaflytning) – typisk i en begrænset periode.

Under retssagen er afvisningsgrundene langt mere begrænsede. Adgang til

kontaktoplysninger på f.eks. ofre, vidner eller lignende kan imidlertid

afvises. Andre afvisningsgrunde kan handle om mørklagte

efterforskningsmetoder som nævnt ovenfor samt oplysninger om afvikling

af retssagen, det vil sige afvisning af aktindsigt i dokumenter, der skabes af

retten, samt dokumenter, der angår rettens vurdering af sagen, jf. § 12 i lov

om offentlighed i retssager.

En sigtet eller tiltalt kan få sagens dokumenter udleveret, men den kopi af

sagens dokumenter, der er udarbejdet under efterforskningen

(”sagsmappen”), sendes kun automatisk til forsvarsadvokater. Dette

Side 7/8

indebærer, at en sigtet/tiltalt uden forsvarer skal anmode om kopi af

dokumentationen. Kopi af dokumenterne kan ofte sendes elektronisk.

Om Tyskland er det oplyst, at i henhold til § 147, stk. 4, 1. pkt., i

strafferetsplejeloven har en sigtet, der ikke har en forsvarer, ret til at få

adgang til sagens akter og til at se bevismateriale, der opbevares under

tilsyn, hvis dette ikke kan bringe efterforskningen i fare – heller ikke i en

anden straffesag – og hvis der ikke er væsentlige beskyttelsesværdige

interesser for tredjemand, der tilsiger andet. Såfremt sagsakterne ikke er

elektroniske, kan den tiltalte få udleveret kopier af sagsakterne (§ 147, stk.

4, 2. pkt., i strafferetsplejeloven). Der er kun ret til at få udfærdiget kopier i

undtagelsestilfælde, f.eks. ved omfattende bevismateriale med karakter af

originaldokumenter.

Ved elektronisk journalføring gives der adgang til aktindsigt i henhold til §

32 f, stk. 1, i strafferetsplejeloven ved at gøre aktindholdet tilgængeligt. Til

dette formål er der oprettet en elektronisk portal for aktindsigt. Alternativt

kan akterne også fremsendes på en sikker elektronisk måde. En udskrift af

den elektroniske akt er i henhold til § 32 f, stk. 2, 2. pkt., i

strafferetsplejeloven kun mulig i undtagelsestilfælde.

Hvis anklagemyndigheden endnu ikke har registreret efterforskningens

afslutning i akterne, kan der afslås adgang til aktindsigt eller til enkelte dele

af akterne samt besigtigelse af officielt opbevarede bevismidler (under

tilsyn), i det omfang dette kan bringe efterforskningen i fare (§ 147, stk. 4,

1. pkt., sammenholdt med § 147, stk. 2, 1. pkt., i strafferetsplejeloven).

Derudover skal den sigtede modtage tiltalen efter strafferetsplejelovens §

201, stk. 1. Det fremgår af strafferetsplejelovens § 200, stk. 1, 2. pkt., at de

beviser, som tiltalen er baseret på, skal angives i selve tiltalen. Derudover

skal den tiltalte i indkaldelsen til hovedforhandlingen underrettes om de

indkaldte vidner og sagkyndige i henhold til § 222, stk. 1, 1. pkt., i

strafferetsplejeloven.

Side 8/8