Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3028520_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. maj 2025
Strafferetskontoret
Clara Worsaae Møller
2025-05078
3702653
Besvarelse af spørgsmål nr. 979 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 979 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 979: Spm. om, hvordan det stemmer overens med ministerens “retsfølelse, at kun borgere med økonomi til en privatantaget advokat har mulighed for at få indblik i og undersøge politiets sagsbehandling forud en retssag
Spørgsmål nr. 979 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren forklare, hvordan det stemmer overens med
ministerens “retsfølelse”, at kun borgere med økonomi til en
privatantaget advokat har mulighed for at få indblik i og
undersøge politiets sagsbehandling forud en retssag?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at den, der sigtes for en forbrydelse, er
berettiget til at vælge en forsvarer til at bistå sig, jf. retsplejelovens § 730,
stk. 1.
Derudover har en sigtet i en række tilfælde krav på, at der bliver beskikket
en offentlig forsvarer, såfremt den sigtede ikke selv har valgt en forsvarer,
jf. retsplejelovens § 731. Der bliver bl.a. beskikket en offentlig forsvarer,
når der er rejst tiltale i sager, der skal behandles under medvirken af
domsmænd. Sigtede kan herudover anmode om at få beskikket en offentlig
forsvarer, når der i sagen er spørgsmål om højere straf end bøde.
I bødesager beskikkes der som udgangspunkt ikke en offentlig forsvarer for
en sigtet person. Dog kan der, såvel før som efter, at tiltale er rejst, beskikkes
sigtede en offentlig forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes
person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede
ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer, jf. retsplejelovens § 732,
stk. 1.
Retten til aktindsigt er reguleret i retsplejelovens §§ 729 a-729 c. I sager,
hvor sigtede har en forsvarer, har sigtede kun adgang til aktindsigt gennem
sin forsvarer på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende i
straffesager.
En forsvarer har efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, som udgangspunkt
adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt
til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren må ikke uden politiets
samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre.
Bestemmelsen i § 729 a, stk. 3, finder anvendelse for både valgte og
beskikkede forsvarere.
Hvis sigtede ikke har en forsvarer, følger retten til aktindsigt i sagens
materiale af retsplejelovens § 729 b, stk. 2. Ifølge § 729 b, stk. 2, 1. pkt.,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 979: Spm. om, hvordan det stemmer overens med ministerens “retsfølelse, at kun borgere med økonomi til en privatantaget advokat har mulighed for at få indblik i og undersøge politiets sagsbehandling forud en retssag
skal en sigtet uden forsvarer efter anmodning have adgang til at gøre sig
bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag,
som sigtelsen angår. Politiet kan dog afslå anmodningen i en række nærmere
opregnede tilfælde.
Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang i relation til
aktindsigt at sidestille sigtede, der ikke har en forsvarer, med sigtede, der
har en forsvarer.
Sigtede skal have adgang til at gennemgå materialet i så god tid inden
hovedforhandlingen eller retsmødet med henblik på sagens behandling i
medfør af § 831 eller sagens afslutning ved tiltalefrafald, at sigtede har
mulighed for at varetage sine interesser under hovedforhandlingen eller
retsmødet, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 656.
Som det fremgår af ovenstående, har sigtede uden forsvarer som
udgangspunkt adgang til at få indsigt i sagens akter inden retsmødet.
Side 3/3