REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 978: Spm. om redegørelse for overensstemmelsen med menneskerettighedskonventionens art. 6 om retten til en retfærdig rettergang

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. maj 2025

Strafferetskontoret

Clara Worsaae Møller

2025-05076

3702636

Besvarelse af spørgsmål nr. 978 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 978 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 978: Spm. om redegørelse for overensstemmelsen med menneskerettighedskonventionens art. 6 om retten til en retfærdig rettergang

Spørgsmål nr. 978 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for overensstemmelsen med

menneskerettighedskonventionens art. 6 om retten til en

retfærdig rettergang, når en sigtet uden forsvarer af domstolene

og anklagemyndigheden nægtes indsigt i anklagemyndighedens

kommunikation med retten, hvilke vidner der er indkaldt, og

hvilke beviser anklagemyndigheden forventes at gøre gældende,

som forsvarsadvokater modtager iht. retsplejelovens § 838?”

Svar:

Det fremgår af retsplejelovens § 838, stk. 1, at anklagemyndigheden uden

ophold skal sende forsvareren en kopi af bevisfortegnelsen uden angivelse

af adresser og en udskrift af de undersøgelses- og bevishandlinger, der er

foretaget i sagen. Anklagemyndigheden skal i øvrigt så vidt muligt gøre

sagens dokumenter og andre synlige bevismidler tilgængelige på

hensigtsmæssig og betryggende måde og underrette forsvareren herom.

Efter retsplejelovens § 838, stk. 2, kan anklagemyndigheden give

forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes bopæl

eller navn, stilling og bopæl til tiltalte, hvis anklagemyndigheden agter at

anmode retten om at bestemme, at disse oplysninger ikke må meddeles

tiltalte, jf. § 856, stk. 2. Forsvareren kan indbringe pålægget for retten.

Ordlyden af retsplejeloven § 838, der bl.a. angår aktindsigt, når tiltale er

rejst, stemmer ikke på alle punkter overens med de øvrige aktindsigtsregler.

Uanset ordlyden af § 838 har forsvareren og tiltalte imidlertid altid mindst

adgang til aktindsigt i det omfang, retsplejelovens §§ 729 a-729 c

bestemmer, jf. Jens Møller m.fl., Kommenteret Retsplejelov Bruxelles I-

forordning, 11. udgave (2024), s. 78.

I sager, hvor sigtede har en forsvarer, har sigtede kun adgang til aktindsigt

gennem sin forsvarer på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende i

straffesager.

Hvis sigtede ikke har en forsvarer, følger retten til aktindsigt i sagens

materiale af retsplejelovens § 729 b, stk. 2. Ifølge § 729 b, stk. 2, 1. pkt.,

skal en sigtet uden forsvarer efter anmodning have adgang til at gøre sig

bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag,

som sigtelsen angår.

Side 2/5

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 978: Spm. om redegørelse for overensstemmelsen med menneskerettighedskonventionens art. 6 om retten til en retfærdig rettergang

Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang i relation til

aktindsigt at sidestille sigtede, der ikke har en forsvarer, med sigtede, der

har en forsvarer.

Bestemmelsen angår det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for

den sag, som sigtelsen angår. Materiale, som anklagemyndigheden vil

fremlægge under hovedforhandlingen, er altid omfattet af retten til indsigt.

Herudover er alle former for bevismateriale, der er tilvejebragt til brug for

den konkrete sag, som sigtelsen angår, omfattet af bestemmelsen, herunder

politirapporter, beslaglagte dokumenter og genstande samt tekniske

erklæringer mv. Politiets og anklagemyndighedens brevveksling mv. med

andre myndigheder er også omfattet af aktindsigten, jf. Jens Møller m.fl.,

Kommenteret Retsplejelov Bruxelles I-forordning, 11. udgave (2024), s. 82.

Retten til aktindsigt omfatter således også bevisfortegnelsen.

At sigtede skal have adgang til at gøre sig bekendt med materialet indebærer,

at sigtede skal have adgang til at gennemgå materialet hos politiet, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 655. Ifølge retsplejelovens § 729 b,

stk. 2, 4. pkt., skal politiet efter anmodning udlevere kopi af materialet til

sigtede, hvis det findes ubetænkeligt.

Politiet bør på det tidspunkt, hvor sagen er klar til afgørelse ved

bødeforelæg, eller når der rejses tiltale, og det bliver klart, at der ikke vil

medvirke en forsvarer ved sagens behandling i retten – vejlede sigtede om

adgangen til aktindsigt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 655.

Sigtede skal have adgang til at gennemgå materialet i så god tid inden

hovedforhandlingen eller retsmødet med henblik på sagens behandling i

medfør af § 831 eller sagens afslutning ved tiltalefrafald, at sigtede har

mulighed for at varetage sine interesser under hovedforhandlingen eller

retsmødet, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 656.

Politiet kan dog afslå sigtedes anmodning om aktindsigt. Reglerne herom

følger af retsplejelovens § 729 a, stk. 4. En sigtet kan nægtes aktindsigt, hvis

det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til statens sikkerhed, til

sagens opklaring, til tredjemand, herunder til et vidnes sikkerhed, eller til

efterforskningen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som

efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en

forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. Dette svarer til

Side 3/5

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 978: Spm. om redegørelse for overensstemmelsen med menneskerettighedskonventionens art. 6 om retten til en retfærdig rettergang

betingelserne i § 729 a, stk. 4, for at give en forsvarer pålæg om ikke at

videregive oplysning modtaget fra politiet til sigtede.

En begrænsning i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden

hovedforhandlingen eller et retsmøde med henblik på sagens behandling i

medfør af § 831 eller sagens afslutning ved tiltalefrafald, jf. retsplejelovens

§ 729 b, stk. 2, 3. pkt. Hvis sagen afgøres indenretligt, vil sigtede således

altid have haft mulighed for at gøre sig bekendt med sagens samlede

materiale, inden afgørelsen træffes, medmindre retten har truffet afgørelse

efter § 729 c, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, s. 656.

Det fremgår af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter anmodning fra

politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til

aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn

til fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv

eller helbred, efterforskning af en anden verserende sag om en

lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller

derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel

12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets

efterforskningsmetoder. Afgørelse efter stk. 1 kan ikke træffes, hvis det

giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes

forsvar.

Det følger af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) om retten til retfærdig rettergang, at anklagemyndigheden skal

gøre forsvaret bekendt med alt relevant bevismateriale, som

anklagemyndigheden er i besiddelse af.

Forsvarets ret til at blive gjort bekendt med alt relevant bevismateriale er

imidlertid ikke absolut. Det følger af praksis fra Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol, at visse modstridende interesser, såsom hensynet til

statens sikkerhed, behovet for at beskytte vidner mod repressalier eller

nødvendigheden af at hemmeligholde politiets efterforskningsmetoder, kan

gøre det nødvendigt at tilbageholde visse beviser for forsvaret, jf. Jon Fridrik

Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 6.

udgave (2023), side 677. Retten til at blive gjort bekendt med alt relevant

bevismateriale kan således inden for rammerne af EMRK artikel 6

begrænses for at beskytte andre individers grundlæggende rettigheder eller

sikre vigtige offentlige interesser, jf. også Den Europæiske

Side 4/5

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 978: Spm. om redegørelse for overensstemmelsen med menneskerettighedskonventionens art. 6 om retten til en retfærdig rettergang

Menneskerettighedsdomstols dom af 16. februar 2000 i sagen Rowe og

Davis mod Storbritannien, præmis 61.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 1, har forsvareren og tiltalte uanset

ordlyden af retsplejelovens § 838 altid som minimum ret til aktindsigt i det

omfang, det følger af retsplejelovens §§ 729 a-729 c. Det gælder uanset, om

tiltalte er repræsenteret af en forsvarer eller ej.

Som det fremgår af bemærkningerne til retsplejelovens § 729 a, stk. 4, § 729

b, stk. 2, og § 729 c om begrænsning af sigtedes ret til aktindsigt, er reglerne

udformet i overensstemmelse med bl.a. EMRK artikel 6. Det samme gør sig

gældende i forhold til retsplejelovens § 856, stk. 2, om muligheden for at

tilbageholde oplysninger om vidners identitet for tiltalte.

Side 5/5