Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3025213_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. maj 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-04964
3700138
Besvarelse af spørgsmål nr. 976 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 976 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 976: Spm. om, hvordan introduceres ændringerne i kompetencekortet Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024-projekt) til medarbejderne i politikredsen
Spørgsmål nr. 976 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvordan introduceres ændringerne i kompetencekortet
”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024-projekt)” til
medarbejderne i politikredsen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen blev opmærksom
på, at en enkelt sætning i punkt 7 i det oprindelige actioncard
kunne give anledning til misforståelser, og at Østjyllands Politi
har tilpasset den enkelte sætning. Actioncardet er efterfølgende
blevet gjort elektronisk tilgængelig for politikredsens
medarbejdere i en tilpasset version, og tilpasningen er blevet
kommunikeret til relevante medarbejdere gennem ledelsen.
Østjyllands Politi bemærker for god orden skyld, at tilpasningen
ikke vedrører actioncardets pkt. 5, hvori beløbsangivelsen på
499.999 kr. er nævnt.
Rigspolitiet kan i øvrigt henvise til REU Alm. del – Bilag nr.
203 (folketingsåret 2024-25) om Rigsadvokatens opfølgning på
oplysninger afgivet til Folketinget om anvendelse af
beløbsgrænser i forbindelse med henlæggelse af sager om
økonomisk kriminalitet om actioncardets indhold og formål.”
Der henvises derudover til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 973
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor den oprindelige udgave og den
tilpassede udgave af actioncardet er vedlagt.
Side 2/2