REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 971: Spm. om strafrabat på grund af tilståelse fortsat skal eksistere i sager, hvor der absolut intet er at være i tvivl om ift. skyldsspørgsmålet

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. maj 2025

Strafferetskontoret

Jakob Laudrup

2025-04952

3699851

Besvarelse af spørgsmål nr. 971 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 971 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).

Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles

fortroligt,

da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private

forhold.

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 971: Spm. om strafrabat på grund af tilståelse fortsat skal eksistere i sager, hvor der absolut intet er at være i tvivl om ift. skyldsspørgsmålet

Spørgsmål nr. 971 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er det ministerens holdning, at strafrabat på grund af tilståelse

fortsat skal eksistere i sager, hvor der absolut intet er at være i

tvivl om ift. skyldsspørgsmålet og dermed at det udelukkende er

den anklagede, der drager fordel af det, jf. artiklen ”35-årig tog

lattergas, da han trafikdræbte tre: Idømt seks og et halvt års

fængsel”, dr.dk, den 8. april 2025?”

Svar:

Det fremgår af straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, at det ved straffens

fastsættelse i almindelighed skal indgå som formildende omstændighed, at

gerningsmanden har aflagt tilståelse.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, hvis formål var

at gennemføre de initiativer fra aftalen af 22. november 2023 om

domstolenes økonomi 2024-2027 mellem regeringen og Socialistisk

Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet

og Nye Borgerlige, som krævede lovændringer.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-

24, tillæg A, L 115 som fremsat, side 107-108, at hvis gerningsmanden ikke

har angivet sig selv, vil der i højere grad være grund til, at en tilståelse

medfører en lavere straf, når tilståelsen afgives tidligt under sagen, sådan at

politiet spares for en længere efterforskning, og sådan at sagen kan nå at

blive fremmet som en tilståelsessag. I dette tilfælde kan tilståelsen efter

omstændighederne tillægges betydelig vægt ved strafudmålingen.

Det fremgår desuden af de omtalte bemærkninger, at der vil være mindre

grund til, at en tilståelse medfører en lavere straf, når tilståelsen først afgives

under hovedforhandlingen i en domsmandssag eller nævningesag. Hvis

tiltalte forud for hovedforhandlingen gennem forsvareren tilkendegiver at

ville tilstå flere væsentlige forhold i sagen med den virkning, at

bevisførelsen under hovedforhandlingen og dermed antallet af retsdage kan

begrænses i væsentlig grad, kan en sådan tilståelse dog også medføre en

lavere straf, selv om der også er forhold, som ikke tilstås.

Side 2/3

Den omtalte lov har bl.a. baggrund i rapporten fra udvalget for forberedelse

af ny flerårsaftale for domstolene (Rørdam-udvalget), der afgav sin endelige

rapport den 26. juni 2023. Af rapporten fremgår bl.a. følgende (side 51 f.):

”1. Udvalget har overvejet et forslag om at lovfæste, at det ved

strafudmålingen i almindelighed skal indgå som en formildende

omstændighed, at tiltalte har aflagt tilståelse, selv om tiltalte

ikke har angivet sig selv, og selv om tilståelsen ikke er

fuldstændig.

Udvalget bemærker, at det allerede i dag jævnligt forekommer i

praksis, at retten ved strafudmålingen i formildende retning

lægger vægt på, at tiltalte har tilstået. Dette gælder navnlig, når

tiltalte har tilstået på et tidligt tidspunkt i sagen og ikke først, når

politiet efter en længere efterforskning har tilvejebragt beviser

for tiltalte skyld.

Efter udvalgets opfattelse vil der ikke være betænkeligheder ved

at lovfæste, at det ved strafudmålingen i almindelighed skal

indgå som en formildende omstændighed, at tiltalte har aflagt

tilståelse, selv om tiltalte ikke har angivet sig selv, og selv om

tilståelsen ikke er fuldstændig. En sådan lovregel vil være i tråd

med den praksis for strafudmåling, som allerede forekommer.”

Det kan supplerende oplyses, at Højesteret ved vedlagte dom af 15. maj

2025 i sag 99/2024 har taget stilling til, hvilken betydning en tilståelse skal

have for straffens fastsættelse. I dommen opstilles der på baggrund af

forarbejderne til straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9, seks kategorier, som angiver

rammerne for straffastsættelsen.

Dommen indeholder desuden en række generelle bemærkninger om

strafudmålingen ved tilståelse. Det fremgår bl.a., at der vil være sager,

herunder drab, voldtægt, vold og andre grove integritetskrænkelser, hvor

retshåndhævelseshensyn vil tale imod, at der gives tilståelsesrabat alene ud

fra procesøkonomiske hensyn.

For så vidt angår den konkrete sag, der omtales i spørgsmålet, kan jeg

henvise til det vedlagte fortrolige bilag.

Side 3/3