Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3036047_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. juni 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-04920
3699099
Besvarelse af spørgsmål nr. 968 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 968 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 968: Spm. om eksempler på tidligere brug – og herunder betydning – af termen kompetencekort
Spørgsmål nr. 968 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for eksempler på tidligere brug – og
herunder betydning – af termen ”kompetencekort” indenfor
politi og anklagemyndighed, foruden dokumentet ”Slutning af
økonomiske sager på ressourcer (2024-projekt)” fra Østjyllands
politi?”
Svar:
1.
Folketingets Retsudvalg har over for Justitsministeriet præciseret, at
begrebet kompetencekort skal forstås som et dokument, hvoraf der fremgår
en fordeling af kompetencer (hvem kan gøre hvad).
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Rigsadvokaten kan oplyse, at det som udgangspunkt er det
juridiske personale i anklagemyndigheden, der har kompetence
til at træffe afgørelse efter retsplejelovens § 749, § 721 og § 722
samt bødeforelæg efter retsplejelovens § 832. Kompetence kan
dog under visse omstændigheder delegeres til politiuddannet
personale og administrativt personale. Politikredsen skal i givet
fald udarbejde nærmere lokale retningslinjer herfor.
2.
Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Kvalitet og legalitet i
straffesagsbehandlingen, punkt 3.2.3, har fastsat følgende
generelle retningslinjer om kompetencefordeling, herunder
afgørelseskompetence:
”a)
Sagsbehandlingsskridt/beslutninger
efterforskningen
under
Der skal fastsættes en klar fordeling af kompetencen til at
træffe afgørelser vedrørende sagens behandling, herunder
kompetencen til at iværksætte eller godkende
straffeprocessuelle
tvangsindgreb
og
særlige
efterforskningsskridt.
Der skal foretages en sådan registrering af sagen og
indgrebet, at der efterfølgende kan ske identifikation af
sager og indgreb til brug for kvalitets- og
legalitetssikringen.
Der
skal
bl.a.
fastsættes
retningslinjer
kompetencefordelingen på følgende områder:
om
Side 2/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 968: Spm. om eksempler på tidligere brug – og herunder betydning – af termen kompetencekort
•
•
•
•
•
•
anholdelse og udstrækning af frihedsberøvelse
øvrige tvangsindgreb
foretagelse af mere vidtgående eller omkostningstunge
efterforskningsskridt
orientering af sigtede om muligheden for
strafnedsættelse som følge af forklaringer om
medgerningsmænd
fremsættelse af retsanmodninger til udenlandske
myndigheder
særlige efterforskningsskridt, herunder brugen af
anonyme vidner, meddelere og agenter
Det skal fastlægges, hvorvidt anmodninger til retten om
iværksættelse eller godkendelse af tvangsindgreb helt
undtagelsesvis kan forelægges for retten af andre end
anklagemyndighedens juridiske personale. Dette bør kun
forekomme, hvor det måtte være praktisk udelukket at
overdrage sagen til eller forelægge sagen telefonisk for
anklagemyndighedens juridiske personale.
b) Afgørelser efter retsplejelovens § 749, § 721 og § 722
samt bødeforlæg efter § 832
1. Det juridiske personale
Det juridiske personale i anklagemyndigheden har
kompetencen til at træffe følgende afgørelser:
•
•
•
•
•
Afvisning af en anmeldelse efter retsplejelovens 749,
stk. 1
Standsning af efterforskningen efter retsplejelovens §
749, stk. 2
Opgivelse af sigtelsen efter retsplejelovens § 721
Meddelelse af tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722
og
Udstedelse af bødeforelæg efter retsplejelovens § 832
Det betyder, at disse afgørelser som udgangspunkt skal
træffes af det juridiske personale i anklagemyndigheden. I
nogle situationer kan politiuddannet personale eller
kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage
anmeldelser, dog afvise en anmeldelse eller – for så vidt
angår politiuddannet personale – opgive en sigtelse på
stedet. Det gælder anmeldelser mv., der er åbenbart
grundløse, se nærmere nedenfor under pkt. 2.
Herudover kan særligt bemyndigede medarbejdere med de
nødvendige
uddannelsesmæssige
og
personlige
forudsætninger bemyndiges til på visse konkrete
sagsområder at afgøre sager efter retsplejelovens § 749, §
Side 3/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 968: Spm. om eksempler på tidligere brug – og herunder betydning – af termen kompetencekort
721 eller § 722 samt udstede bødeforelæg efter
retsplejelovens § 832, se nærmere nedenfor under pkt. 3.
2. Politiuddannet personale og kontorpersonale, der er
beskæftiget med at modtage anmeldelser
Anmeldelser, der er åbenbart grundløse, eller hvor det
anmeldte åbenbart ikke er strafbart, kan dog afvises af
politiuddannet personale eller kontorpersonale, der er
beskæftiget med at modtage anmeldelser.
Herudover kan politiuddannet personale opgive sigtelser på
stedet, f.eks. i forbindelse med visitation for euforiserende
stoffer og våben, hvis disse viser sig at være åbenbart
grundløse.
3. Særligt bemyndigede medarbejdere
Endvidere kan særligt bemyndigede medarbejdere med de
nødvendige
uddannelsesmæssige
og
personlige
forudsætninger bemyndiges til på visse konkrete
sagsområder at afgøre sager efter retsplejelovens § 749, §
721 eller § 722 samt udstede bødeforelæg efter
retsplejelovens § 832.
En sådan bemyndigelse kan navnlig komme på tale i
følgende tilfælde:
•
Mindre alvorlige straffelovsovertrædelser, f.eks.
hærværk, brugstyveri, butikstyveri og andre mindre
berigelsesforbrydelser, jf. straffelovens § 287, og
hæleri, jf. straffelovens § 290, stk. 1 (bødeområdet)
Færdselslovsovertrædelser, herunder tilkendegivelser
efter færdselslovens § 119 a
Mindre alvorlige særlovssager i øvrigt, som f.eks.
overtrædelse
af
ordensbekendtgørelsen,
restaurationsloven og beredskabsloven
•
•
Der kan efter omstændighederne også på andre
sagsområder ske bemyndigelse med henblik på den bedst
mulige
ressource-
og
kompetenceanvendelse
i
politikredsen, og når det i øvrigt er ubetænkeligt at delegere
afgørelseskompetencen mv. Eksempelvis kan der ske
bemyndigelse i indbrudssager, forudsat at bemyndigelsen
kun omfatter sager, hvor der ikke er fundet brugbare spor
på gerningsstedet, eller hvor der ikke er mistanke til en
mulig gerningsmand. Der kan f.eks. også ske bemyndigelse
i sager om økonomisk kriminalitet, forudsat at
bemyndigelsen kun omfatter sager, hvor der ikke efter den
indledende efterforskning er fundet brugbare spor, og der
ikke er yderligere efterforskningsskridt, der med
Side 4/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 968: Spm. om eksempler på tidligere brug – og herunder betydning – af termen kompetencekort
rimelighed kan foretages, eller hvor der ikke er mistanke til
en mulig gerningsmand.
Bemyndigelse til at udstede bødeforelæg efter
retsplejelovens § 832 kan i øvrigt kun ske på mindre
alvorlige sagsområder,
•
•
•
hvor Rigsadvokaten har fastsat vejledende bødetakster,
hvor der i øvrigt er fastsat vejledende bødetakster, f.eks.
i forarbejder til lovgivningen, eller
hvor en særmyndighed efter fast praksis har fremsendt
begrundet forslag til en bødes størrelse eller har
fremsendt et ikke-vedtaget administrativt bødeforelæg.
Selvom en sag er omfattet af de sager, hvor der kan ske
bemyndigelse, jf. ovenfor, skal sagen altid afgøres af
anklagemyndighedens juridiske personale, hvis sagen er
kompliceret eller i øvrigt kan give anledning til tvivl.
En bemyndigelse til særligt bemyndigede medarbejdere
kan ikke omfatte nedenstående tilfælde, hvor afgørelsen
således altid skal træffes af anklagemyndighedens juridiske
personale (uanset om sagen er oprettet på et
undersøgelsesnummer eller på et ”skarpt” nummer):
•
Alvorligere overtrædelser af straffeloven, som f.eks.:
o
personfarlig
kriminalitet,
herunder
vold,
seksualforbrydelser og forbrydelser i øvrigt, som
indebærer vold eller trusler
Alvorligere,
herunder
omfattende
og
mere
komplicerede særlovssager og sager om økonomisk
kriminalitet
Sager, hvor handlingen kan have baggrund i andres
etniske oprindelse, tro, seksuelle eller politiske
orientering eller lignende
Sager, som er omfattet af særlige indsats- og
fokusområder
Sager, der er omfattet af særlige forelæggelses- og
indberetningsordninger, som f.eks.
o
sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b
og/eller lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af race mv.
o
sager mod advokater
o
sager mod sundhedspersonale
o
sager, hvor der kan opstå spørgsmål om
rettighedsfrakendelse eller foranstaltninger efter
straffelovens §§ 68-70
•
•
•
•
Side 5/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 968: Spm. om eksempler på tidligere brug – og herunder betydning – af termen kompetencekort
3036047_0006.png
•
•
•
•
•
o
sager, hvor der er uenighed mellem en
særmyndighed
og
politikredsen
om
tiltalespørgsmålet
Sager, der kan have særlig offentlig eller almen
interesse
Sager, hvor den sigtede har været/er varetægtsfængslet
Sager, hvor der har medvirket forsvarer under
efterforskningen (f.eks. i forbindelse med en
politiafhøring, videoafhøring eller fotokonfrontation)
Sager, hvor anmeldelsen er foretaget af en advokat på
vegne af en klient
Sager, hvor der er spørgsmål om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald efter retsplejelovens §§ 721-722 på grund
af forældelse eller af ressourcemæssige hensyn
4. Udarbejdelse af retningslinjer
Politikredsen skal udarbejde nærmere retningslinjer for, i
hvilket omfang der er sket bemyndigelse som anført
ovenfor. Det skal klart fremgå, hvem der er sket
bemyndigelse til, og hvad bemyndigelsen omfatter. Det
skal udtrykkeligt fremgå, at sager, der kan give anledning
til tvivl eller er komplicerede, altid skal afgøres af en jurist
i anklagemyndigheden. I retningslinjerne skal det
fremhæves, at det skal fremgå af sagen, hvem der har truffet
afgørelse.
Politikredsen skal løbende føre den nødvendige og
tilstrækkelige kvalitets- og legalitetskontrol med sager og
sagsområder, som er omfattet af en bemyndigelse som
anført ovenfor. Politikredsen skal udarbejde nærmere
retningslinjer for, hvem der har ansvaret for denne
kvalitets- og legalitetskontrol, og hvordan kontrollen skal
udføres. Klager over afgørelser efter retsplejelovens § 749,
§ 721 og § 722 skal altid behandles af
anklagemyndighedens juridiske personale.
c) Bødetilkendegivelser
For så vidt angår bødetilkendegivelser henvises der til
cirkulæreskrivelse af 16. december 1996 om
bødetilkendegivelser på stedet.”
3.
Rigsadvokaten bemærker, at der således er mulighed for at
delegere kompetence til at træffe afgørelse efter retsplejelovens
§ 749, § 721 og § 722 til udvalgte medarbejdere i sager om
økonomisk kriminalitet. Alvorligere, herunder omfattende og
mere komplicerede sager om økonomisk kriminalitet, skal
behandles af anklagemyndighedens juridiske personale.
4.
Rigsadvokaten skal endelig bemærke, at Rigsadvokaten har
anmodet politikredsene og statsadvokaterne om at gennemgå
Side 6/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 968: Spm. om eksempler på tidligere brug – og herunder betydning – af termen kompetencekort
alle gældende retningslinjer, vejledninger, actioncards,
instrukser mv., der indeholder kriterier for slutning af sager, dvs.
henlæggelse og påtaleopgivelse af sager, samt at gennemgå
bemyndigelser og evt. andet materiale, hvor der er sket
delegering af kompetence fra anklagemyndigheden til andre i
politiet.”
2.
Der henvises derudover til Justitsministeriets besvarelse af 24. april 2025
af spørgsmål nr. 998 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det bl.a.
fremgår, at når Rigsadvokaten har afsluttet gennemgangen og
kvalitetstjekket af alle actioncards mv. om henlæggelse af sager, vil
resultaterne blive delt med Folketinget. I den forbindelse vil jeg også gerne
se på, hvordan Folketingets Retsudvalg kan få adgang til at gennemgå de
efterspurgte actioncards mv. på en måde, hvor der samtidig tages højde for
de politioperative hensyn, der kan gøre sig gældende for de enkelte
actioncards mv.
Endvidere har jeg – som også drøftet med Folketingets partier på et møde
den 14. maj 2025 – igangsat en fast track-undersøgelse af det omtalte
actioncard ”Slutning af økonomiske sager på ressourcer (2024 projekt)” fra
Østjyllands Politi og et tidligere anvendt ringepapir fra Østjyllands Politi,
hvor dokumenterne vil blive kvalitets- og legalitetstjekket af statsadvokaten
snarest muligt. Resultaterne af disse undersøgelser vil ligeledes blive delt
med Folketinget.
Side 7/7