REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 966: Spm. om, hvilke konkrete kriterier, der jf. NCIK’s prioriterings- og styringsmodel pr. 1. marts 2023, har været udslagsgivende, således at sager om økonomisk kriminalitet er blevet henlagt

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. juni 2025

Politikontoret

Ida Schiøler

2025-04914

3699093

Besvarelse af spørgsmål nr. 966 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 966 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles

fortroligt,

da bilaget indeholder oplysninger, hvis offentliggørelse vil

medføre en væsentlig risiko for skade af politiets efterforskning og

forfølgning af it-relateret økonomisk kriminalitet.

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 966: Spm. om, hvilke konkrete kriterier, der jf. NCIK’s prioriterings- og styringsmodel pr. 1. marts 2023, har været udslagsgivende, således at sager om økonomisk kriminalitet er blevet henlagt

Spørgsmål nr. 966 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete kriterier, der jf.

NCIK’s prioriterings- og styringsmodel pr. 1. marts 2023, har

været udslagsgivende, således at sager om økonomisk

kriminalitet er blevet henlagt, idet svaret bedes opgjort

skematisk med antal sager fra hver politikreds og for hele

perioden siden indførelsen af nævnte model, og svaret bedes

desuden indeholde en oversigt over samtlige vurderingskriterier

i nævnte model?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Rigsadvokaten har trukket data fra politiets

sagstyringssystem (POLSAS) over antallet af henlagte sager

efter retsplejelovens § 749, der er oprettet i Nationalt Center for

It-kriminalitet (NCIK) i National enhed for Særlig Kriminalitet

(NSK), og fordelt på politikredsen, der har henlagt sagen i

perioden fra den 1. marts 2023 til den 19. april 2025, jf. tabel 1

nedenfor.

Tabel 1: Antal henlæggelser oprettet i NCIK/LCIK, fordelt på henlæggende kreds, i perioden 1.

marts 2023 til 19. april 2025, opgjort som antal sager.

Sagstri

Kredsnavn

2023

2024

2025

Henlæggelser Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands

Politi

Fyns Politi

Sydsjælland og Lolland-Falsters

Politi

Midt- og Vestsjællands

Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

National enhed for Særlig

Kriminalitet

Total

571

2.412

662

922

880

1.597

393

340

669

913

2.409

28.056

39.840

744

4.013

946

547

779

1.526

863

276

771

691

1.837

26.253

39.272

343

1.028

274

519

151

143

177

195

247

602

8.349

12.108

Total

1.658

7.453

1.882

1.988

1.810

3.266

1.433

695

1.635

1.851

4.848

62.658

91.220

Bemærkninger

Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets

sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis

usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke

et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelserne er baseret på

dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelserne ikke er endelige. Således vil

Side 2/6

der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af

oplysningerne i opgørelserne, idet der f.eks. kan forekomme

efterregistreringer.

Data er opdateret den 19. april 2025.

Henlæggelser er opgjort efter antal sager. Det vil sige antallet af unikke

journalnumre, som angiver særskilte lovovertrædelser.

For henlæggelser er it-relateret økonomisk kriminalitet defineret som sager

vedrørende økonomisk kriminalitet oprettet i Landsdækkende Center for It-

relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK), nu Nationalt Center for It-

kriminalitet (NCIK).).

Rigsadvokaten kan derudover henvise til Justitsministeriets

besvarelse af 26. juni 2024 af spørgsmål nr. 1046 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg og den indhentede udtalelse fra

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK), der på baggrund

af en udtalelse fra NSK oplyste følgende:

”Økonomisk kriminalitet udgør en af de største

udfordringer for politiets og anklagemyndighedens

straffesagsbehandling.

Kriminalitetsområdet har udviklet sig meget i de senere år,

idet en stor del af den økonomiske kriminalitet som led i

den løbende digitalisering af samfundslivet nu foregår på

internettet, hvilket blandt andet har medført en betydelig

vækst i kriminaliteten. Den it-relaterede økonomiske

kriminalitet foregår både hurtigere, hyppigere og mere

grænseoverskridende end den fysiske økonomiske

kriminalitet, hvilket gennem de senere år har ført til en

betydelig sagsophobning i såvel Nationalt Center for IT-

Kriminalitet (NCIK) som i politikredsene og et fortsat

stigende antal anmeldelser.

Politiet og anklagemyndigheden har i samme periode –

blandt andet som led i gennemførelsen af aftalen om

politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-23

(flerårsaftalen) og den digitale tryghedspakke (lanceret i

september 2022 af den daværende regering, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk

Folkeparti og Nye Borgerlige) – taget en række initiativer

for at styrke og stabilisere indsatsen mod it-relateret

økonomisk kriminalitet. Det drejer sig dels om initiativer

til forebyggelse, forstyrrelse (disruption) og efterforskning

af it-relateret økonomisk kriminalitet, dels om initiativer til

styrket prioritering på området.

For så vidt angår prioritering af anmeldelser om it-relateret

økonomisk kriminalitet fremgår det af flerårsaftalen, at der

er behov for nye værktøjer til at prioritere sager om

økonomisk

kriminalitet,

så

politiet

Side 3/6

anklagemyndigheden får mulighed for i øget omfang at

inddrage relevante hensyn ved beslutningen af, om en sag

efterforskes, herunder om anmelder har været udsat for tab,

og fastsætte retningslinjer for, hvilke typer af it-relateret

økonomisk

kriminalitet

der

prioriteres

efterforskningsmæssigt.

Som opfølgning på ovennævnte initiativ i flerårsaftalen har

Justitsministeriet i samarbejde med Rigsadvokaten og

Rigspolitiet vurderet de eksisterende muligheder for, at

politiet

anklagemyndigheden

kan

foretage

ressourcemæssige prioriteringer i forhold til efterforskning

af it-relateret økonomisk kriminalitet. Det blev i den

forbindelse konkluderet, at politiet inden for rammerne af

gældende ret allerede har ganske vide rammer for at

prioritere ressourcerne, og at vurderingen af, om der i en

konkret sag skal indledes efterforskning, kan ske på

baggrund af mere standardiserede kriterier, der omfatter

f.eks. sagstypen, størrelsen af det lidte tab, og om der

umiddelbart er tale om en enkeltstående sag.

NSK indførte på den baggrund den 1. marts 2023 en ny

prioriterings- og styringsmodel i NCIK, der modtager alle

anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet.

Modellen skal sikre skarpere og hurtigere prioritering samt

bedre styring af anmeldelser om it-relateret økonomisk

kriminalitet med henblik på at nedbringe de nuværende

sagsbeholdninger på området og sikre en stærkere og mere

målrettet kriminalitetsbekæmpelse. Modellen indebærer

bl.a., at den samlede vurdering af omstændighederne i den

enkelte sag med henblik på at beslutte, om der skal indledes

en efterforskning, tager afsæt i en række standardiserede

kriterier, der er udtryk for en vurdering af karakteren og

alvoren af de forskellige kategorier af strafbare forhold, der

anmeldes til NCIK. Det handler bl.a. om størrelsen af det

lidte tab, hvorvidt der umiddelbart er tale om en

enkeltstående sag, og om der i øvrigt er forhold, som gør,

at sagen bør efterforskes yderligere. Blandt disse

standardiserede kriterier indgår således et beløbskriterium,

der har betydning for, hvilke efterforskningsskridt der

iværksættes i den enkelte sag. Beløbskriteriet står dog som

anført ikke alene, da der i alle tilfælde foretages en samlet

vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Der er

altså ikke tale om en bagatelgrænse, hvorefter anmeldelser

under en vis beløbsgrænse ikke undergives sagsbehandling.

Den prioritering, som NSK har vurderet nødvendig for at

styrke kriminalitetsbekæmpelsen og undgå nye

sagsophobninger på området, indebærer, at NCIK navnlig

Side 4/6

har fokus på serieforhold og på alvorlige enkeltstående

forhold.

Den nye prioriterings- og styringsmodel kan i kort form

beskrives således, at alle enkeltstående anmeldelser, som

modtages i NCIK, vil som udgangspunkt blive visiteret og

beriget med oplysninger (herunder editionsoplysninger på

pengemodtager). Disse oplysninger indgår i en samlet

vurdering med den efterforskning, der vil være nødvendig

for at løfte sagen, om der er tale om forsøg eller fuldbyrdet

forbrydelse, og hvilken straf der kan forventes idømt. På

baggrund af vurderingen oversender NCIK anmeldelsen

eller sagspakken til efterforskning i en politikreds eller

henlægger sagen. Sager, der henlægges efter den

indledende berigelse af NCIK, kan genoptages, såfremt der

tilgår nye oplysninger, som tilsiger dette, eksempelvis fordi

sagen indgår i en sagspakke.

Formålet med den nye prioriterings- og styringsmodel er at

sikre, at politiet prioriterer de alvorligere forhold, herunder

forhold med større tab eller sager med gerningsmænd, der

begår organiseret eller gentagen kriminalitet, og at de

anmeldelser, der ikke bør efterforskes, så vidt muligt

henlægges allerede i NCIK. Det skal medvirke til at sikre,

at der ikke sker sagsophobning på området, men at der i

stedet sker en hurtigere og mere ensartet retshåndhævelse i

hele landet. Det bemærkes i den forbindelse, at modellen

vil få betydning for, hvornår anmeldelser om it-relateret

økonomisk kriminalitet henlægges, da flere anmeldelser vil

blive henlagt allerede i NCIK, men NSK forventer ikke, at

modellen samlet set vil føre til, at flere anmeldelser

henlægges.

Politiets henlæggelse af en sag er ikke ensbetydende med,

at sagen ikke længere figurerer i politiets systemer. Når en

anmeldelse om it-relateret økonomisk kriminalitet kommer

ind i NCIK, sammenholdes den med tidligere anmeldelser

(både verserende og henlagte). Er der sammenfald, vil

sagerne kunne kobles sammen og blive efterforsket samlet,

således at det i stigende omfang bliver muligt at prioritere

til fordel for sager, der vedrører mere systematisk

kriminalitet.

Det bemærkes i øvrigt, at NCIK’s afgørelser om

henlæggelse af en anmeldelse vil kunne påklages til

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK) efter de

almindelige regler herom i retsplejelovens § 101, jf. § 749,

stk. 3.

Side 5/6

Det er NSK’s vurdering, at prioriterings- og

styringsmodellen overordnet har virket efter hensigten og

således medført en bedre styring af sager om it-relateret

økonomisk kriminalitet samt en hurtigere og mere ensartet

retshåndhævelse i hele landet, ligesom modellen har

betydet,

såvel

sagsbeholdningen

som

sagsbehandlingstiden i NCIK er væsentligt reduceret.

NSK vil løbende på baggrund af erfaringer fra politi og

anklagemyndighed overveje, om og hvordan modellen kan

forbedres. Det bemærkes videre, at indførelsen af den nye

prioriterings- og styringsmodel i NCIK skal ses i

sammenhæng med flere samtidige tiltag på området,

herunder navnlig NSK’s tilførsel af betydelige

personaleressourcer til NCIK.”

For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke konkrete kriterier der

efter NCIK’s prioriterings- og styringsmodel har været

udslagsgivende for henlæggelser, bemærker Rigsadvokaten, at

modellen bl.a. indebærer, at den samlede vurdering af

omstændighederne i den enkelte sag med henblik på at beslutte,

om der skal indledes en efterforskning, tager afsæt i en række

standardiserede kriterier, der er udtryk for en vurdering af

karakteren og alvoren af de forskellige kategorier af strafbare

forhold, der anmeldes til NCIK. Det handler bl.a. om størrelsen

af det lidte tab, hvorvidt der umiddelbart er tale om en

enkeltstående sag, og om der i øvrigt er forhold, som gør, at

sagen bør efterforskes yderligere. Blandt disse standardiserede

kriterier indgår således et beløbskriterium, der har betydning

for, hvilke efterforskningsskridt der iværksættes i den enkelte

sag. Beløbskriteriet står dog som anført ikke alene, da der i alle

tilfælde foretages en samlet vurdering af omstændighederne i

den enkelte sag. Der er altså ikke tale om en bagatelgrænse,

hvorefter anmeldelser under en vis beløbsgrænse ikke

undergives sagsbehandling.

Den prioritering, som NSK har vurderet nødvendig for at styrke

kriminalitetsbekæmpelsen og undgå nye sagsophobninger på

området, indebærer, at NCIK navnlig har fokus på serieforhold

og på alvorlige enkeltstående forhold.”

Der henvises herudover til vedlagte fortrolige bilag.

Side 6/6