Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3007847_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. april 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-04909
3699077
Besvarelse af spørgsmål nr. 962 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 962 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 962: Spm. om, hvorfor besvarelsen af REU alm. del – spørgsmål 312 ikke indeholdt de sidste linjer fra Østjyllands Politi, hvor man kan se, at beløb indgår som et parameter i henlæggelser eller påtaleopgivelser
Spørgsmål nr. 962 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor besvarelsen af REU alm.
del – spørgsmål 312 ikke indeholdt de sidste linjer fra
Østjyllands Politi, hvor man kan se, at beløb indgår som et
parameter i henlæggelser eller påtaleopgivelser, jf. at det jo er et
væsentligt spørgsmål, når der spørges til en økonomisk grænse,
og vil ministeren redegøre for, om det er i Justitsministeriet eller
i Rigspolitiet, at de sidste linjer forsvandt?”
Svar:
Der henvises til REU Alm. del – Bilag nr. 203 (folketingsåret 2024-25) om
Rigsadvokatens opfølgning på oplysninger afgivet til Folketinget om
anvendelse af beløbsgrænser i forbindelse med henlæggelse af sager om
økonomisk kriminalitet samt det medfølgende bilag, hvor
mailkorrespondancen mellem Rigsadvokaten og statsadvokaterne samt
statsadvokaterne og de tre politikredse fremgår.
Det fremgår bl.a. af s. 2, næstsidste og sidste afsnit af Rigsadvokatens
opfølgning på Justitsministeriets anmodning vedrørende bidrag til
besvarelse af spørgsmål nr. 312 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at
Statsadvokaten i Viborg den 4. april 2025 har oplyst, at Østjyllands Politi i
forlængelse af oplysningen om, at der ikke er en bestemt beløbsgrænse for
hvilke sager, der efterforskes, oplyste at sagerne, der bliver vurderet sluttet
på ressourcerne, vurderes ud fra flere parametre, hvoraf sagens
genstand/beløbets størrelse indgår som en af flere faktorer. Statsadvokaten
i Viborg har i den forbindelse oplyst, at sidstnævnte ikke blev vurderet som
relevant for besvarelsen, da spørgsmålet angik, om ”der eksisterer en grænse
på 500.000 kroner i værdi for at få en sag om økonomisk kriminalitet
behandlet”, hvilket efter statsadvokatens opfattelse ansås fyldestgørende
besvaret ved det fremsendte bidrag. Rigsadvokatens bidrag var en ordret
gengivelse af udtalelserne fra statsadvokaterne. Bidraget fremgår uændret
af Justitsministeriets besvarelse.
Side 2/2