Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3052201_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. juli 2025
Politikontoret
Ida Schiøler
2025-04905
3699052
Besvarelse af spørgsmål nr. 960 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 960 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det ene vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger, hvis offentliggørelse vil
medføre en væsentlig risiko for skade af politiets efterforskning.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 960: Spm. om det katalog af begrundelser for at henlægge eller påtaleopgivelse sager, som betjente i Østjyllands Politi kan bruge/bruger
Spørgsmål nr. 960 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oversende det katalog af begrundelser for at
henlægge eller påtaleopgivelse sager, som betjente i Østjyllands
Politi kan bruge/bruger?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i Viborg, der har
indhentet en udtalelse fra Østjyllands Politi, som har oplyst
følgende:
”Østjyllands Politi bemærker indledningsvis, at det er
politikredsens forståelse, at spørgsmålet omhandler
politikredsens anvendelse af nationale og lokale koncepter
ved afgørelse om henlæggelse eller påtaleopgivelse i sager
om økonomisk kriminalitet.
Østjyllands Politi kan indledningsvis oplyse, at der er
udarbejdet generelle, nationale koncepter til brug for
anklagemyndighedens og politiets afgørelser om
henlæggelse, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter
retsplejelovens §§ 721-722 og § 749. Østjyllands Politi kan
endvidere oplyse, at der endvidere er udarbejdet nationale
koncepter til brug for afgørelser om slutning af sager om it-
relateret økonomisk kriminalitet (såkaldte NCIK-sager).
Østjyllands Politi kan i forlængelse heraf oplyse, at de
nationale koncepter anvendes af politikredsen. De
nationale koncepter er vedlagt som bilag.
Østjyllands Politi har endvidere udarbejdet lokale
koncepter, der kan anvendes af politiet bl.a. ved
henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet efter
retsplejelovens § 749. De lokale koncepter anvendes bl.a.
ved henlæggelse af sager om økonomisk kriminalitet på
baggrund af en vurdering af den mest hensigtsmæssige
anvendelse af politikredsens ressourcer. Koncepterne er
udarbejdet af politikredsens anklagemyndighed med
bistand fra politikredsens Afdeling for Økonomisk
Kriminalitet. Formålet med udarbejdelse af de lokale
koncepter er at sikre videst mulig ensartethed, kvalitet i
afgørelserne og forståelse hos modtagerne af de konkrete
afgørelser. De lokale koncepter er ligeledes vedlagt som
bilag.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 960: Spm. om det katalog af begrundelser for at henlægge eller påtaleopgivelse sager, som betjente i Østjyllands Politi kan bruge/bruger
De lokale koncepter har følgende titler:
• § 749 stk. 2. Afg. til mistænkte
• § 749 stk. 2. Afg. til klageberettiget enkeltperson
• § 749 stk. 2. Afg. til klageberettiget juridisk person
• § 749 stk. 1 Afg. til klageberettiget enkeltperson
• § 749 stk. 1. Afg. til klageberettiget juridisk person
Østjyllands Politi bemærker, at de lokale koncepter blev
tilpasset i 2023 på baggrund af bemærkninger fra
Statsadvokaten i Viborg. De tilpassede koncepter er
endvidere blevet tilsendt Statsadvokaten i Viborg i
forbindelse med et tilsynsbesøg i november 2023.
Med henblik på at støtte politiets sagsbehandling af sager
om økonomisk kriminalitet har politikredsen ultimo 2024
desuden udarbejdet forskellige tekstforslag, som kan
anvendes af de konkrete sagsbehandlere ved udarbejdelse
af afgørelser om henlæggelse af bestemte sagstyper af
økonomisk kriminalitet. Tekstforslagene er et supplement
til de lokale koncepter, og formålet med tekstforslagene er
at støtte sagsbehandleren ved udfyldelse af de lokale
koncepter med henblik på at sikre, at de konkrete afgørelser
er korrekte og forståelige for modtageren. Tekstforslagene
er vedlagt som fortroligt bilag.”
Statsadvokaten i Viborg har supplerende oplyst, at
bemærkningerne fra statsadvokaten, der ifølge Østjyllands
Politi senere blev anvendt til tilpasning af de lokale koncepter,
er fremsat på et møde den 14. september 2023.”
Side 3/3