Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3018342_0001.png
Retsudvalget 2024-25
L 218 - Bilag 1
Offentligt
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. april 2025
Sikkerhedskontoret
Anders Svane Restorff
Caspersen
2024-04082
3620814
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om
Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af
Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data-
og analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.)
Indholdsfortegnelse
1.
1.1.
1.2.
2.
2.1.
Høringen
.......................................................................................3
Høringsperiode
..............................................................................3
Hørte myndigheder, organisationer mv.
.......................................3
Høringssvarene
............................................................................6
Generelle bemærkninger til lovforslaget
.......................................6
2.1.1. Betingelserne for PET’s tilvejebringelse og behandling af
oplysninger
...............................................................................................7
2.1.2.
2.2.
Tilsynet med Efterretningstjenesternes reaktionsmuligheder
....7
Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
.......................8
2.2.1. Den foreslåede ordning vedrørende større sammenhængende
datasæt
...................................................................................................8
2.2.1.1.
2.2.1.2.
Generelle bemærkninger til den foreslåede ordning
.............8
Omfattede typer af større sammenhængende datasæt
.........14
2.2.1.2.1.
Større sammenhængende datasæt bestående af oplysninger
fra offentligt tilgængelige kilder
............................................................14
2.2.1.2.2.
Større sammenhængende datasæt bestående af oplysninger
fra andre danske forvaltningsmyndigheder
...........................................15
Side 1/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
2.2.1.2.3.
Større sammenhængende datasæt, som langt overvejende
må antages at indeholde oplysninger om personer, der ikke er
hjemmehørende i Danmark
....................................................................19
2.2.1.2.4.
2.2.1.3.
miljø
Begrænsning af større sammenhængende datasæt
...........22
Behandling af større sammenhængende datasæt i det særskilte
..............................................................................................24
2.2.1.4. Behandling af oplysninger i større sammenhængende datasæt
rettet mod bestemte fysiske eller juridiske personer og behandling af
sådanne datasæt, der medfører, at der udfindes oplysninger om bestemte
fysiske eller juridiske personer
..............................................................27
2.2.1.5.
Fastsættelse af nærmere regler i interne retningslinjer
.......30
2.2.1.6. Videregivelse af oplysninger, der indgår i større
sammenhængende datasæt
.....................................................................31
2.2.1.7.
datasæt
Tilsyn med PET’s behandling af større sammenhængende
..............................................................................................31
2.2.2. Den foreslåede ordning vedrørende PET’s adgang til at
tilvejebringe og behandle oplysninger med henblik på udvikling og
vedligeholdelse af it-systemer
................................................................33
2.2.3. Den foreslåede ordning vedrørende etablering af direkte
elektroniske adgange til andre forvaltningsmyndigheders systemer
.....36
2.2.4.
Regler om behandlingssikkerhed
.............................................39
2.2.5. Den foreslåede ordning vedrørende krav om retskendelse for
PET’s anmodninger til FE om søgning i rådata
....................................40
2.2.6.
2.2.7.
2.2.8.
2.2.9.
Særligt beskyttede oplysninger
................................................42
Reglerne om sletning af oplysninger
.......................................53
Reglerne om indirekte indsigt
..................................................55
Oplysninger om lovlig politisk virksomhed
.............................57
2.2.10.
Den foreslåede ordning vedrørende PET’s anvendelse af
menneskelige kilder
................................................................................58
2.2.11.
Evaluering af lovgivningen
..................................................60
2.2.12.
Sammenhængen med forsvarsministerens lovforslag om
styrkelse af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste
....................61
2.2.13.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
........................62
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
.............................................63
Side 2/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
3018342_0003.png
1. Høringen
1.1.
Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste
(PET)
(Understøttelse
af
Politiets
Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret
efterretningsvirksomhed m.v.) har i perioden fra den 6. februar til den 6.
marts 2025 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder,
organisationer mv.
Udkastet til lovforslag har derudover i perioden fra den 12. marts til den 19.
marts 2025 (7 dage) været sendt i høring hos visse yderligere organisationer
mv.
Udkastet til lovforslag blev den 6. februar 2025 sendt til Folketingets
Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
6. februar 2025.
1.2.
Hørte myndigheder, organisationer mv.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder,
organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Høringspart
Hørings
svar
modtage
t
Bemærkni
nger
Ingen
bemærkni
nger
Ønsker
ikke at
afgive
høringss
var
Aalborg Universitet
(Juridisk Institut)
Aarhus
Universitet
(Juridisk Institut)
Advokatrådet
(Advokatsamfundet)
Side 3/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
3018342_0004.png
Akademikernes
Centralorganisation
Amnesty International
Copenhagen Business
School
(CBS)
(Juridisk Institut)
Cevea
CEPOS
Danmarks Jurist- og
Økonomforbund
(DJØF)
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk
Journalistforbund
Medier
Kommunikation
Danske Advokater
Danske Medier
Danske Regioner
Dataetisk Råd
Datatilsynet
Den
Danske
Dommerforening
Den
Uafhængige
Politiklagemyndighed
Det
Kriminalpræventive
Råd
Digitaliseringsstyrelse
n
Dommerfuldmægtigf
oreningen
X
X
X
X
X
X
X
–
&
X
X
X
X
Side 4/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
3018342_0005.png
Domstolsstyrelsen
DR
Erhvervsstyrelsens
Område for Bedre
Regulering
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Foreningen
af
Offentlige Anklagere
HK Danmark
HK
Politiet
og
Anklagemyndigheden
Institut
for
Menneskerettigheder
IT-Branchen
IT-Politisk Forening
Justitia
Kommunernes
Landsforening (KL)
Københavns
Universitet (Juridisk
Fakultet)
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Landsforeningen
KRIM
Løgmálaráðið
(Landsstyreområdet
for justitsanliggender)
Naalakkersuisut
Politiforbundet
Retspolitisk Forening
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 5/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
3018342_0006.png
Roskilde Universitet
Rådet for
Sikkerhed
Digital
X
X
Samtlige byretter
Syddansk Universitet
(Juridisk Institut)
Tilsynet
med
Efterretningstjenester
ne
TV2 Danmark
Vestre Landsret
Østre Landsret
X
X
X
X
X
X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 nedenfor er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget
i forhold til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring.
2.1.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at der med lovudkastet
foretages en række større ændringer af PET-loven, og der er flere dele af
lovudkastet, som instituttet finder positive. Det er positivt, at der med
lovudkastet lægges op til at regulere PET’s brug af menneskelige kilder og
at regulere PET’s indsamling af større, sammenhængende datasæt, herunder
fra offentligt tilgængelige kilder.
2.1.1.
Betingelserne for PET’s tilvejebringelse og behandling
af oplysninger
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet skærper
kravene til, hvornår PET må indsamle og indhente personoplysninger, og at
de nærmere kriterier for PET’s udøvelse af disse skønsmæssige beføjelser
fastsættes i loven.
Side 6/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af den nugældende bestemmelse
i PET-lovens § 3, at PET kan indsamle og indhente oplysninger, der kan
have betydning for tjenestens virksomhed. Af § 4 fremgår det, at andre
forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET skal videregive
oplysninger til tjenesten, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må
antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver
vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13.
Der lægges ikke med lovforslaget op til at ændre de omtalte eksisterende
regler i PET-loven om PET’s tilvejebringelse af oplysninger.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af Justitsministeriets
evaluering af PET-loven fra 2022, at det på baggrund af evalueringen er
Justitsministeriets vurdering, at den nuværende retlige ramme for PET’s
arbejde generelt er velfungerende og understøtter en effektiv
efterretningstjeneste og tilsynet hermed.
Der henvises til pkt. 2.2.1 nedenfor vedrørende den foreslåede ordning
vedrørende større sammenhængende datasæt.
2.1.2.
Tilsynet
med
reaktionsmuligheder
Efterretningstjenesternes
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet udvider
lovudkastet, så Tilsynet med Efterretningstjenesterne tillægges en generel
kompetence til at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til PET’s
adgang til og brug af oplysninger.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af PET-lovens § 19, stk. 1, at
Tilsynet med Efterretningstjenesterne som led i sin virksomhed kan afgive
udtalelse over for PET. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at hvis PET
undtagelsesvis beslutter ikke at følge en henstilling i en udtalelse fra tilsynet,
jf. stk. 1, skal tjenesten underrette tilsynet herom og uden unødigt ophold
forelægge sagen for justitsministeren til afgørelse. Regeringen underretter
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvis en henstilling fra
tilsynet ikke følges, jf. UET-lovens § 2 a, stk. 3.
Justitsministeriet
bemærker
derudover,
at
Tilsynet
med
Efterretningstjenesternes kompetencer og beføjelser senest er ændret ved
lov nr. 666 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov
om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester
og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med
Side 7/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
efterretningstjenesterne), der gennemførte regeringens (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) aftale af 28. februar 2024 med Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om
styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne.
Justitsministeriet har ikke fundet anledning til i forbindelse med dette
lovforslag at foreslå ændringer af den kontrol med PET, som partierne blev
enige om ved denne aftale.
2.2.
2.2.1.
2.2.1.1.
Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Den
foreslåede
ordning
sammenhængende datasæt
vedrørende
større
Generelle bemærkninger til den foreslåede ordning
IT-Politisk Forening
bemærker, at de efter foreningens opfattelse meget
brede beføjelser i lovforslaget til at indhente, indsamle, opbevare og
behandle større sammenhængende datasæt rejser alvorlig tvivl om, hvorvidt
beføjelserne kan siges at være i overensstemmelse med loven, som fortolket
i retspraksis fra EMD. Foreningen bemærker derudover, at når offentlige
diskussioner gøres til genstand for systematisk registrering og efterfølgende
analyse hos en efterretningstjeneste, kan mange personer være
tilbageholdende med at ytre sig offentligt, fordi de ikke vil registreres af
statsmagten og måske udsættes for en indgribende profilering og
katalogisering af deres politiske holdninger. Denne
»chilling-effekt«
for
ytringsfriheden bør efter foreningens opfattelse på ingen måder
undervurderes. Foreningen anfører videre, at konsekvenserne for borgernes
grundlæggende rettigheder og oplevelsen af at leve i et frit samfund, hvor
man kan ytre sig frit uden at blive registreret af statsmagten, kan være
betydelige. Lovforslaget forholder sig ifølge foreningen ikke til denne
problematik.
Justitia
anbefaler, at Justitsministeriet og Folketinget forholder sig til den
adfærdsændrende
»chilling-effekt«,
det kan have for landets borgere at vide,
at alt hvad de gør online, samt alle oplysninger, der registreres om dem ved
landets myndigheder, vil kunne blive indhentet og samkørt hos landets
efterretningstjenester, så disse kan identificere mønstre i data. Det fremgår
af Justitias høringssvar, at 17 % af danskerne i rapporten »Exploring Human
Rights Awareness, Attitudes And Perceptions In Scandinavia«, udgivet af
de svenske, norske og danske menneskerettighedsinstitutter i december
2024, svarer ja til, at de har afholdt sig fra at deltage i debatter på sociale
Side 8/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
medier, fordi de var bekymrede over, at enten politiet, hjemlige
efterretningstjenester eller andre offentlige aktører fik adgang til deres
information. Det foreliggende lovforslag øger ifølge Justitia markant PET’s
mulighed for netop at indsamle, opbevare og behandle sådanne
onlinedebatter, og det må derfor forventes at føre til øget selvcensur blandt
borgerne.
Justitia anbefaler derudover, at Justitsministeriet og Folketinget i lyset af det
foreliggende lovforslag forholder sig til anbefalingerne i Justitias rapport
»Øget overvågning udfordrer retsstaten«, der kommer med en række
anbefalinger til, hvordan det kan sikres, at overvågningen i Danmark er
proportionel med behovet.
Retspolitisk Forening
bemærker, at den foreslåede ordning efter
foreningens opfattelse indebærer en strukturel risiko for massiv udhuling af
proportionalitetsprincippet, idet den introducerer en mekanisme, hvor
generaliseret dataindsamling kan finde sted uden tilstrækkelige individuelle
garantier mod vilkårlige indgreb. Denne model synes efter foreningens
opfattelse vanskelig at forene med EMRK artikel 8 og 10 samt EU’s
databeskyttelsesregler, herunder databeskyttelsesforordningens artikel 5 og
23. Foreningen bemærker videre, at henset til det, som foreningen beskriver
som et fravær af præcise og forudsigelige regler samt effektive
forhåndskontrolmekanismer, er det foreningens klare vurdering, at
ordningen kan føre til en systematisk og uproportionel overvågning af
borgernes kommunikation, der i sin yderste konsekvens risikerer at
underminere borgernes tillid til retsstaten og dens institutioner.
Retspolitisk Forening bemærker derudover, at den foreslåede udvidelse af
PET’s adgang til dataindsamling uden et konkret relevanskrav rejser en
række
væsentlige
retssikkerhedsmæssige
og
menneskeretlige
betænkeligheder. Det centrale retsprincip, hvorefter offentlige
myndigheders indsamling og behandling af personoplysninger bør være
undergivet en proportionalitetsvurdering og krav om konkret relevans,
tilsidesættes i betydelig grad med den foreslåede ændring.
Justitsministeriet bemærker, at PET’s hovedopgave er at forebygge,
efterforske og modvirke handlinger og foretagender, der udgør eller vil
kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og
sikkert samfund, for rigets selvstændighed og sikkerhed samt for den lovlige
samfundsorden.
Side 9/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
PET’s væsentligste opgaver er i den forbindelse imødegåelsen af den
alvorlige terrortrussel mod Danmark, efterforskning af overtrædelser af
terrorlovgivningen og håndteringen af en stigende trussel fra spionage-,
sabotage og påvirkningsvirksomhed fra statslige aktører.
Justitsministeriet har i evalueringen af PET-loven fra juni 2022 noteret sig
de uafhængige efterretningseksperters bemærkning om, at behandlingen af
store datamængder er en generel tendens inden for bl.a.
efterretningsvirksomhed, og at eksperterne har anbefalet, at der hos PET
udvikles en egentlig kapacitet til at indsamle, analysere, opbevare og
anvende meget store datamængder, som indeholder personhenførbare
oplysninger, herunder datasæt. Justitsministeriet har ligeledes noteret sig
bemærkningerne fra PET om behovet for at ændre og præcisere visse dele
af PET-lovgivningen med henblik på at understøtte PET’s tilvejebringelse
og behandling af store datamængder.
Det fremgår derudover af evalueringen, at Justitsministeriet vil inddrage
bemærkningerne fra de uafhængige efterretningseksperter og PET i det
videre arbejde med en revision af PET-loven, og at ministeriet vil overveje
de retlige rammer for og konsekvenserne forbundet med oprettelsen af en
egentlig kapacitet til at indsamle, analysere, opbevare og anvende meget
store datamængder, som indeholder personhenførbare oplysninger,
herunder datasæt, og i givet fald, hvordan en sådan kapacitet vil kunne
indrettes mv., herunder for så vidt angår spørgsmålet om PET’s behandling
af ikke-erkendte data.
Justitsministeriet finder på den baggrund overordnet, at PET skal have
mulighed for at behandle og analysere større sammenhængende datasæt.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil dette understøtte
PET’s opgavevaretagelse på flere punkter og først og fremmest bidrage til
at styrke PET’s forudsætninger for at tilvejebringe et endnu mere
velunderbygget efterretningsgrundlag for varetagelsen af tjenestens
opgaver med bl.a. at bekæmpe den alvorlige terror- og spionagetrussel mod
Danmark. Den foreslåede ordning vil derudover medvirke til at sikre, at
PET til stadighed er i stand til så tidligt og effektivt som muligt at
identificere og håndtere de alvorlige og komplekse trusler, som tjenesten
har til opgave at forebygge, efterforske og modvirke. Hertil kommer, at
ordningen vil styrke PET’s mulighed for at give så retvisende beskrivelser
af det aktuelle trusselsbillede som muligt i forbindelse med analyser til brug
for f.eks. trusselsvurderinger. Dette vil bl.a. medvirke til, at de politiske
Side 10/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
beslutninger, der træffes på det sikkerhedspolitiske område, kan ske på et
så kvalificeret grundlag som muligt. PET vil således kunne udnytte bl.a. de
store mængder oplysninger, der i dag ligger tilgængelige for enhver, til at
beskytte Danmarks sikkerhed.
Formålet med lovforslaget er således at skabe klare rammer for PET’s
behandling af store mængder data og at styrke tjenestens mulighed for at
arbejde med større sammenhængende datasæt på en måde, der tilfører
tjenestens opgavevaretagelse værdi.
Justitsministeriet finder det dog afgørende, at dette sker på en måde, hvor
de nuværende regler i PET-loven ikke lempes i de tilfælde, hvor PET’s
behandling af oplysningerne i et datasæt får en mere målrettet karakter,
f.eks. ved at tjenesten som led i en undersøgelse eller efterforskning
foretager søgninger på bestemte fysiske eller juridiske personer i et
indsamlet datasæt.
Med lovforslaget lægges der op til, at der oprettes et særskilt »miljø« ved
siden af de almindelige regler i PET-loven, hvor det vil være muligt for PET
inden for nærmere bestemte rammer at opbevare og foretage bestemte ikke-
personrettede behandlinger af større sammenhængende datasæt.
Det bemærkes i den forbindelse, at når PET indsamler og indhenter større
sammenhængende datasæt, vil tjenesten ikke have en efterretningsmæssig
interesse i hver enkelt fysisk eller juridisk person eller have behov for at
identificere samtlige personer, der indgår oplysninger om. Analyse af
mønstre og afgivelser i normalbilledet kan imidlertid senere lede til
nærmere undersøgelse af enkeltdele af datagrundlaget og eventuel
udpegning af målpersoner.
Ved »større sammenhængende datasæt« vil skulle forstås samlinger af
oplysninger, hvor der ikke foretages en vurdering af hver enkelt oplysnings
betydning for varetagelsen af PET’s opgaver. Der vil være tale om store og
omfangsrige samlinger af oplysninger, hvor antallet af oplysninger i sig selv
vil medføre, at der i praksis ikke vil kunne foretages en manuel vurdering af
hver enkelt oplysnings betydning for varetagelsen af PET’s opgaver. Større
sammenhængende datasæt vil typisk være karakteriserede ved, at
oplysningerne som udgangspunkt ikke umiddelbart kan overskues og
håndteres ved almindelig manuel behandling, men at de kan gøres
anvendelige og værdifulde for PET’s arbejde gennem videre bearbejdning
med brug af it-systemer. Et større sammenhængende datasæt vil kunne være
Side 11/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
f.eks. indholdet af dele af et forum på internettet eller dele af en anden dansk
forvaltningsmyndigheds register. Derfor vil der i større sammenhængende
datasæt indgå et stort antal oplysninger om fysiske eller juridiske personer.
Datasættet vil således kunne indeholde oplysninger om personer, som der
ikke nødvendigvis selvstændigt efter de almindelige regler i PET-loven er
grundlag for at behandle oplysninger om, ligesom datasættet kan indeholde
oplysninger om personer, som er eller vil blive genstand for en undersøgelse
eller efterforskning.
I det særskilte miljø for opbevaring og bestemte andre former for
behandling af større sammenhængende datasæt, som den foreslåede
ordning har til hensigt at skabe, vil der være tale om besiddelse af
oplysninger om bl.a. fysiske og juridiske personer hjemmehørende i
Danmark i en højere grad, end efter de almindelige nugældende regler i
PET-loven om behandling af oplysninger. Dette modsvares af, at der vil
være skarpe grænser for, hvordan PET vil kunne behandle oplysningerne
inden for det særskilte miljø, herunder at en behandling inden for det
særskilte miljø ikke kan være målrettet bestemte fysiske eller juridiske
personer.
PET’s opbevaring af oplysninger om fysiske eller juridiske personer i form
af større sammenhængende datasæt vil således adskille sig væsentligt fra
PET’s indsamling og indhentning af oplysninger i forbindelse med
undersøgelser og efterforskning rettet mod bestemte fysiske og juridiske
personer. Der kan navnlig peges på, at størstedelen af de personer, hvis
oplysninger indgår i et større sammenhængende datasæt, sandsynligvis
hverken har eller vil få individuel efterretningsmæssig betydning for PET.
For størstedelen af oplysningerne vil der derfor ikke ske andet, end at
oplysningerne opbevares og – senere – slettes, uden at nogen ansatte i PET
på noget tidspunkt har anvendt eller gjort sig bekendt med oplysningerne.
Indsamlingen, indhentningen og opbevaringen af større sammenhængende
datasæt er således ikke rettet mod enkeltpersoner, og indsamlingen mv. vil
ikke indikere en opmærksomhed på de personer, der indgår oplysninger om,
fra tjenestens side. Disse behandlinger udgør således ikke et indgreb over
for enkeltpersoner, som adskiller sig fra det forhold, at PET efter
omstændighederne vil kunne – men ikke har – indsamlet eller indhentet de
pågældende oplysninger fra eksempelvis en offentligt tilgængelig kilde eller
en anden dansk forvaltningsmyndighed.
Der vil således efter Justitsministeriets opfattelse ikke med den foreslåede
ordning være tale om, at borgere i højere grad overvåges af PET, men der
Side 12/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
vil være tale om, at PET inden for det særskilte miljø vil kunne besidde og
foretage ikke-personrettet behandling af oplysninger i højere grad end efter
de øvrige regler i PET-loven om behandling af oplysninger om fysiske og
juridiske personer.
Justitsministeriet har i udformningen af ordningen lagt vægt på, at den
foreslåede ordning om større sammenhængende datasæt indeholder en
række væsentlige foranstaltninger, der har til formål at begrænse eventuelle
indgreb i enkeltpersoners privatliv mest muligt.
For det første vil PET’s behandling af større sammenhængende datasæt
være omfattet af størstedelen af de databeskyttelsesregler, der gælder for
PET’s behandling af oplysninger efter de nugældende regler, bl.a. at
behandlingen skal ske til saglige formål, og at behandlingen i det hele skal
ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik. For det andet vil
større sammenhængende datasæt som hovedregel skulle slettes, hvis de ikke
længere vurderes at kunne have betydning for PET’s varetagelse af sine
opgaver og som hovedregel senest 5 år efter indhentningen, indsamlingen
eller modtagelsen. Dette vil gælde uanset, om der er tale om oplysninger om
fysiske eller juridiske personer eller andre oplysninger. For det tredje vil
det med ordningen være sikret, at behandlingen af oplysninger, der fremgår
af et større sammenhængende datasæt, ikke kan være rettet mod bestemte
fysiske eller juridiske personer, medmindre PET følger PET-lovens
almindelige regler, hvilket bl.a. omfatter, at en fysisk eller juridisk person
kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge,
hvorvidt PET uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. For
det fjerde vil PET’s anvendelse af den foreslåede ordning være underlagt
tilsynets kompetence. Det vil medføre bl.a., at tilsynet kan efterprøve, om et
datasæt opfylder betingelserne for opbevaring, at behandlingen af
oplysninger i datasættet sker inden for lovens rammer, og at datasættet
slettes i overensstemmelse med de foreslåede regler. Tilsynet med PET’s
anvendelse af den foreslåede ordning vil i det hele følge bestemmelserne
fastsat i PET-lovens kapitel 9, der fastsætter tilsynets beføjelser, og hvor det
fremgår bl.a., at tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, samt
at PET skal underrette tilsynet og uden unødigt ophold forelægge sagen for
justitsministeren, hvis tjenesten undtagelsesvis beslutter ikke at følge en
henstilling i en udtalelse fra tilsynet. Tilsynet kan hos PET kræve enhver
oplysning og alt materiale, der kan have betydning for dets virksomhed.
Hvad angår den foreslåede ordnings forenelighed med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), er der i lovforslaget pkt. 4
Side 13/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
redegjort nærmere herfor, herunder i lyset af nyere praksis fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Som det fremgår heraf, er
det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning vedrørende
PET’s indsamling, indhentning, opbevaring og andre former for behandling
af større sammenhængende datasæt kan gennemføres inden for rammerne
af EMRK artikel 8.
2.2.1.2.
2.2.1.2.1.
Omfattede typer af større sammenhængende datasæt
Større sammenhængende datasæt bestående
oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder
af
IT-Politisk Forening
anbefaler, at PET’s adgang til at erhverve oplysninger
fra datamæglere begrænses, og at sådanne oplysninger ikke kan indgå i
større sammenhængende datasæt.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
bemærker, at der synes at være
anledning til at overveje, om det er hensigtsmæssigt, at oplysninger, der
sættes ulovligt til salg på »the dark web«, anses som offentligt tilgængelige
oplysninger på samme måde som for eksempel oplysninger, der lovligt er
gjort til gængelige gennem betaling af abonnement eller andre former for
betalingstjenester. Justitsministeriet kan som alternativ overveje at udforme
selvstændige regler for PET’s køb af datasæt og i sådanne regler adressere
de særlige udfordringer, som knytter sig til dette specielle område.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i
PET-lovens § 10 c, stk. 1, at PET kan indsamle, indhente og opbevare større
sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra offentligt
tilgængelige kilder, når datasættet som helhed kan have betydning for
varetagelsen af tjenestens opgaver.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a., at oplysninger og
kilder, der er tilgængelige på almindelige kommercielle vilkår, f.eks.
gennem betaling af abonnement eller andre former for betalingstjenester,
anses som offentligt tilgængelige. Det fremgår videre, at oplysninger anses
for at være offentligt tilgængelige, selv om de er offentliggjort på »the dark
web« og ikke er tilgængelige via almindelige søgemaskiner, medmindre der
er etableret særlige mekanismer til at beskytte indholdet. Krypterede
oplysninger kan være offentligt tilgængelige, hvis enhver kan downloade
dem, f.eks. hvis en bruger på et åbent forum uploader en krypteret fil, som
andre brugere frit kan downloade. Det gælder også f.eks. oplysninger, der
er lækket fra en udenlandsk myndighed eller hjemmeside.
Side 14/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
Justitsministeriet har ved udformningen af den foreslåede ordning lagt vægt
på, at PET’s indhentning fra offentlige tilgængelige kilder – benævnt »open
source intelligence« (OSINT) – er en essentiel del af tilvejebringelsen af det
efterretningsmæssige grundlag, og at indsamlingen af oplysninger fra
offentligt tilgængelige kilder principielt ikke adskiller sig fra den adgang,
enhver har til f.eks. at søge i og downloade indhold fra internettet.
Det er Justitsministeriets vurdering, at oplysninger, som er offentliggjort på
»the dark web« eller oplysninger, som er tilgængelige på almindelige
kommercielle vilkår, bør være omfattede af den foreslåede bestemmelse.
Betingelsen for, at PET kan indsamle, indhente og opbevare større
sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra offentligt
tilgængelige kilder, vil være, at datasættet som helhed kan have betydning
for varetagelsen af tjenestens opgaver. Dette svarer til, hvad der generelt i
PET-loven gælder for PET’s indsamling og indhentning af oplysninger, jf.
lovens § 3. Det bemærkes i den forbindelse, at der heller ikke i dag gælder
særskilte regler om indsamling af oplysninger fra »the dark web« eller som
er tilgængelige på almindelige kommercielle vilkår. Justitsministeriet har
ved udformningen af den foreslåede ordning ikke fundet det hensigtsmæssigt
at ændre på dette udgangspunkt vedrørende PET’s mulighed for at indsamle
oplysninger fra ”the dark web” eller oplysninger, som er tilgængelige på
almindelige kommercielle vilkår.
2.2.1.2.2.
Større sammenhængende
oplysninger
fra
forvaltningsmyndigheder
datasæt bestående af
andre
danske
IT-Politisk Forening
bemærker, at der ikke i lovforslagets bemærkninger
er gjort noget forsøg på at beskrive, under hvilke omstændigheder det
overhovedet kan være relevant for PET at behandle store mængder
følsomme sundhedsoplysninger eller oplysninger om udbetaling af
offentlige ydelser. Det er efter foreningens opfattelse problematisk og
potentielt i strid med EU-retten, at videregivelsen af personoplysninger
ifølge foreningen er generel og udifferentieret.
Foreningen opfordrer derudover Justitsministeriet til at præcisere, hvad der
menes med sætningen: »PET udgør organisatorisk en del af Rigspolitiet, og
den foreslåede ordning vil således ikke berøre overførsel af oplysninger
mellem tjenesten og det øvrige politi eller vedrøre tilgængeligheden af
politiets centrale registre og systemer mv.«
Side 15/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
Foreningen bemærker herudover, at det generelt efter foreningens opfattelse
er vanskeligt at se, hvilken efterforskning eller tilsvarende undersøgelse hos
PET, som vil blive forstyrret af en underretning af de registrerede om, at
deres personoplysninger er videregivet til større sammenhængende datasæt
hos PET.
Justitia
anbefaler, at det i lovbemærkningerne til § 10 c, stk. 2, anføres, at
offentlige registre, der overføres til PET, i videst muligt skal
pseudonymiseres af PET, så de enkelte analysemedarbejdere i PET ikke har
adgang til direkte at identificere personer. Ved pseudonymisering vil PET
stadig kunne gøre oplysningerne identificerbare igen, hvis der skulle være
behov for at identificere en konkret person. Justitia anbefaler derudover, at
lovforslaget sikrer åbenhed om, hvilke registre PET anvender i sit arbejde
med generelle analyser, i det omfang dette kan ske uden f.eks. fare for
statens sikkerhed eller for konkrete efterforskninger. Sådanne registre kunne
f.eks. oplistes på en offentlig hjemmeside, idet der ikke ses at være behov
for at give direkte meddelelse til alle personer i de enkelte registre.
Retspolitisk Forening
bemærker, at logning af søgeaktiviteter i registre
udgør en grundlæggende mekanisme til at sikre, at behandling af
personoplysninger sker i overensstemmelse med principperne om
nødvendighed, proportionalitet og formålsbestemthed. Manglende logning
fjerner efter foreningens opfattelse et essentielt kontrolspor, der ellers ville
muliggøre en effektiv efterfølgende kontrol af, om søgninger er foretaget i
overensstemmelse med lovgivningen. Foreningen finder, at den foreslåede
ordning fremstår som en uhjemlet og uproportionel indskrænkning af
borgernes ret til databeskyttelse og privatliv, idet den de facto fjerner enhver
mulighed for kontrol med PET’s behandling af indhentede
registeroplysninger.
Retspolitisk Forening bemærker derudover, at ordningen indebærer en
markant forskydning af magtbalancen mellem statsmagten og borgerne, idet
den efter foreningens opfattelse muliggør systematisk indsamling og
opbevaring af store mængder personoplysninger, uden at de nødvendige
retlige garantier mod vilkårlig eller uforholdsmæssig behandling til fulde er
opfyldte. Den foreslåede ordning synes således efter foreningens opfattelse
ikke at være forenelig med EMRK artikel 8, databeskyttelsesforordningens
artikel 5 og de grundlæggende principper for retsstatsbeskyttelse i et
demokratisk samfund. Ved at muliggøre en så omfattende registrering af
borgeroplysninger uden en forudgående relevansvurdering, risikerer
ordningen ifølge foreningen at kunne skabe en præcedens for
Side 16/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
masseovervågning, der i sin yderste konsekvens kan føre til en
normalisering af systematisk overvågning af befolkningen.
Efter den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 10 c, stk. 2, kan PET
indhente og opbevare større sammenhængende datasæt bestående af
oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, når datasættet som helhed
må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. PET
vil ikke efter denne bestemmelse kunne indhente eller opbevare større
sammenhængende datasæt fra FE.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil
betingelsen for, at PET vil kunne indhente og opbevare oplysninger fra
andre danske forvaltningsmyndigheder, herunder dele af andre
myndigheders registre, vil være, at det »må antages at have betydning for
varetagelsen af tjenestens opgaver«. Betingelsen vil være opfyldt, hvis der
er en mere konkret formodning for, at det datasæt, som PET ønsker at
indhente, vil have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Det vil
tale for, at betingelsen er opfyldt, at PET skal anvende oplysningerne som
led i udarbejdelsen af væsentlige analyser til brug for f.eks.
trusselsvurderinger eller terrorbekæmpelse, navnlig når oplysningerne ikke
kan indhentes på andre måder – eller analysen ikke kan laves ved brug af
andre oplysninger – og oplysningernes karakter og omfang står mål med
det, der opnås ved at indhente det pågældende datasæt. Det vil i den
forbindelse bl.a. skulle tillægges vægt, om der er tale om følsomme
oplysninger, eksempelvis helbredsoplysninger, idet der i sådanne tilfælde
vil skulle være tale om varetagelse af særligt vægtige hensyn til PET’s
opgavevaretagelse.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at det vil kunne indgå i vurderingen,
at PET ved at indhente dele af en anden myndigheds register vil kunne søge
i registeret, uden at den konkrete søgning kan afdækkes i en log i den
myndighed, der råder over registeret, hvorved som nævnt ovenfor følsomme
oplysninger kunne blive kompromitteret. Dette forhold vil dog alene kunne
anses at tale for, at datasættet må antages at have betydning for
varetagelsen af tjenestens opgaver, når det er afgørende, at de konkrete
søgninger ikke kan afdækkes. Muligheden for at foretage sensitive
søgninger i en anden myndigheds register (uden risiko for at søgningen kan
afdækkes i den pågældende myndigheds log) vil ikke i sig selv kunne være
tilstrækkeligt grundlag for, at betingelsen kan anses at være opfyldt.
Side 17/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
Den foreslåede adgang for PET til at indhente større sammenhængende
datasæt
bestående
af
oplysninger
fra
andre
danske
forvaltningsmyndigheder skal endvidere ses i sammenhæng med den
ordning, der lægges op til, hvorefter større sammenhængende datasæt vil
skulle opbevares adskilt fra de øvrige oplysninger, PET er i besiddelse af,
og hvor der er fastsat skarpe grænser for, hvordan oplysningerne kan
behandles inden for det særskilte miljø. Der henvises til pkt. 2.2.1.1 ovenfor.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det som udgangspunkt ikke vil være
hensigtsmæssigt, at PET forpligtes til at pseudonymisere oplysningerne i
større
sammenhængende
datasæt
fra
andre
danske
forvaltningsmyndigheder. Det bemærkes hertil, at PET vil skulle sikre, at
tjenesten træffer de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger
mod, at oplysninger om fysiske og juridiske personer bl.a. ikke kommer til
uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med
lov om politiets efterretningstjeneste. Der henvises til pkt. 2.2.4 nedenfor om
behandlingssikkerhed.
Hvad angår anbefalingen om, at de registre, PET anvender til brug for
generelle analyser, oplistes på en offentlig hjemmeside, bemærker
Justitsministeriet, at det er et vilkår for PET’s virksomhed, at tjenestens
arbejde som udgangspunkt er nødt til at foregå i fortrolighed, og at der kun
sjældent kan gives nærmere indblik i tjenesternes aktiviteter.
Justitsministeriet finder det således ikke hensigtsmæssigt, at der fastsættes
en pligt til at offentliggøre, hvilke oplysninger som indgår i PET’s generelle
analyser, eller at der sker underretning af de registrerede ved
videregivelsen af oplysninger fra en anden forvaltningsmyndighed til PET.
Det bemærkes i den forbindelse, at det således også er en følge af det nævnte
hensyn til fortrolighed, at det fremgår af de nugældende regler i PET-loven,
at en fysisk eller juridisk person ikke har ret til indsigt i oplysninger, som
PET behandler om vedkommende, eller ret til indsigt i, hvorvidt tjenesten
behandler oplysninger om vedkommende, jf. PET-lovens § 12, stk. 1. Det
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at baggrunden er, at der ikke
kan gives indsigt i PET’s behandling af personoplysninger og de
bagvedliggende undersøgelser, hvis PET skal kunne udføre sine
arbejdsopgaver på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde
Hvad angår det forhold, at det i bemærkningerne fremhæves, at PET
organisatorisk er en del af Rigspolitiet, kan oplyses, at der hermed sigtes til,
at politiet af den grund ikke vil være omfattet af begrebet »andre
Side 18/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
forvaltningsmyndigheder« i den foreslåede § 10 c, stk. 2. Den foreslåede
ordning vil således ikke berøre den eksisterende mulighed for overførsel af
oplysninger mellem tjenesten og det øvrige politi.
Hvad angår den foreslåede ordnings forenelighed med Danmarks
internationale forpligtelser henvises til pkt. 2.2.1.1 ovenfor.
2.2.1.2.3.
Større sammenhængende datasæt, som langt
overvejende må antages at indeholde oplysninger om
personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark
IT-Politisk Forening
bemærker, at bortset fra § 11 om lovlig politisk
virksomhed skelner bestemmelserne i PET-loven efter foreningens
opfattelse ikke mellem, om den fysiske eller juridiske person er i Danmark
hjemmehørende eller ej. På den baggrund forekommer det ifølge foreningen
besynderligt, at den foreslåede § 10 c, stk. 3, tillader en udvidet adgang til
indhentning af større sammenhængende datasæt for personer, der ikke er
hjemmehørende i Danmark. En sådan diskrimination på grundlag af
nationalitet er i modstrid med de overvejelser, der ligger bag vedtagelsen af
PET-loven i 2013.
Justitia
anbefaler, at det specificeres i § 10 c, stk. 3, at oplysninger om
personer, der er hjemmehørende i Danmark, skal slettes fra de omfattede
datasæt. Alternativt bør der i lovbemærkningerne fastsættes klarere rammer
for, hvad det betyder, at et datasæt »langt overvejende må antages at
indeholder oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i
Danmark«, herunder hvor stor en andel af datasættet, der kan udgøre
danskere, samt hvor stor en andel af den danske befolkning, der kan være
en del af et sådant datasæt. Ligeledes bør det beskrives, at formålet med at
foretage analyser i disse datasæt ikke må være at identificere danskere.
Det foreslås i PET-lovens § 10 c, stk. 3, at PET skal kunne indsamle,
indhente og opbevare større sammenhængende datasæt, som langt
overvejende må antages at indeholde oplysninger om personer, der ikke er
hjemmehørende i Danmark, når datasættet som helhed kan have betydning
for varetagelsen af tjenestens opgaver, og at PET ikke efter denne
bestemmelse skal kunne indhente eller opbevare større sammenhængende
datasæt bestående af rådata.
Sådanne datasæt kan ifølge bemærkningerne bestå af forskellige typer af
oplysninger. Der kan være tale om eksempelvis en udenlandsk myndigheds
register, som efter omstændighederne kan have væsentlig betydning for
Side 19/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
PET’s undersøgelser og efterforskninger i sager om spionage eller
terrorisme.
Det afgørende for, om datasæt er omfattet af bestemmelsen, vil være, at
oplysningerne i datasættet langt overvejende angår personer, der ikke er
hjemmehørende i Danmark. Ved »hjemmehørende i Danmark« forstås for
så vidt angår fysiske personer 1) danske statsborgere, 2) nordiske
statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold i Danmark, hvis
vedkommende er tilmeldt folkeregisteret, og 3) asylansøgere med (kendt)
ophold i Danmark i mere end seks måneder, jf. også den tilsvarende
afgrænsning i PET-lovens § 11, stk. 1.
Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med det forhold, at PET
henset til bl.a. terrortruslens internationale og grænseoverskridende
karakter samarbejder med FE, udenlandske efterretnings-, sikkerheds- og
polititjenester samt andre relevante udenlandske myndigheder.
Samarbejdet omfatter bl.a. fælles operationer og informationsudveksling
vedrørende personer og grupper, der konkret vurderes at udgøre eller ville
kunne udgøre en trussel mod Danmark eller danske interesser i udlandet,
mod udenlandske interesser her i landet eller mod samarbejdspartnere.
Desuden udveksles oplysninger af mere generel og strategisk karakter om
problemstillinger knyttet til efterretningstjenestens ansvarsområder,
ligesom der udveksles oplysninger vedrørende nye efterretningsmetoder,
fokusområder, teknik, uddannelse, operationel kapacitet mv. Det kan også
forekomme, at PET tilbydes oplysninger af private.
Justitsministeriet finder, at PET også bør kunne indhente større
sammenhængende datasæt fra udenlandske efterretningstjenester og FE.
Det kan eksempelvis dreje sig om en udenlandsk myndigheds register, som
efter omstændighederne kan have væsentlig betydning for PET’s
undersøgelser og efterforskninger i sager om spionage eller terrorisme.
Justitsministeriet finder imidlertid, at adgangen hertil bør begrænses til at
vedrøre større sammenhængende datasæt, som langt overvejende må
antages at indeholde oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende
i Danmark, og der ikke kan være tale om datasæt bestående af rådata.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således en væsentlig begrænsning i
forhold til PET’s adgang til at indhente større sammenhængende datasæt
fra udenlandske efterretningstjenester og FE.
Side 20/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
En lignende afgrænsning af anvendelsesområdet for reguleringen findes
som nævnt i den eksisterende bestemmelse i PET-lovens § 11 om lovlig
politisk virksomhed.
Som det fremgår af bemærkningerne, vil det i praksis være sandsynligt, at
datasættet i et begrænset omfang også indeholder oplysninger om fysiske
eller juridiske personer, der er hjemmehørende i Danmark. Det kan bl.a.
være tilfældet, hvis personer med dansk statsborgerskab fremgår af en
udenlandsk myndigheds register, f.eks. fordi vedkommende har dobbelt
statsborgerskab eller har anmodet om en offentlig ydelse i et andet land.
Det forhold, at et større sammenhængende datasæt bestående af
oplysninger om udlændinge i begrænset omfang indeholder oplysninger om
i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer, vil ikke være til
hinder for, at datasættet kan indsamles, indhentes og opbevares efter den
foreslåede bestemmelse.
Ved »langt overvejende« vil efter bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse skulle forstås, at oplysninger om i Danmark hjemmehørende
fysiske og juridiske personer alene må udgøre en lille andel af de
oplysninger, der indgår i det større sammenhængende datasæt. Antallet af
oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer vil således skulle
bedømmes i forhold til det samlede antal oplysninger i datasættet. PET vil
forud for indsamlingen eller indhentningen skulle vurdere, om datasættet
indeholder for mange oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske
eller juridiske personer, f.eks. ved inden indhentningen fra en udenlandsk
efterretningstjeneste at forhøre sig om datasættets indhold. Modtager PET
et datasæt, hvor det ikke på forhånd ud fra de konkrete omstændigheder er
muligt for tjenesten at vurdere, i hvilket omfang datasættet indeholder
oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, forudsættes det, at
tjenesten i en kort periode kan foretage en helt overordnet undersøgelse af
datasættets indhold med henblik på at kunne vurdere, om datasættet kan
opbevares efter den foreslåede bestemmelse. Viser undersøgelsen, at
datasættet ikke kan opbevares efter den foreslåede ordning, vil det straks
skulle slettes, medmindre oplysningerne kan opbevares efter PET-lovens
almindelige regler om behandling af oplysninger.
Det anførte vil ikke kunne føre til, at der efter den omhandlede bestemmelse
vil kunne behandles større sammenhængende datasæt bestående af
oplysninger om f.eks. alle danske statsborgere, selvom disse oplysninger
måtte indgå i et langt større datasæt.
Side 21/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
Det vil efter Justitsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt, at PET
generelt pålægges i de omhandlede datasæt at slette oplysninger om
personer, der er hjemmehørende i Danmark. I forhold til større
sammenhængende datasæt vil det i langt de fleste tilfælde først være ved den
eventuelle fremsøgning af en bestemt persons oplysninger, at oplysningerne
vil komme til PET’s kendskab. En generel sletteregel ville således, hvis den
skulle finde anvendelse, medføre, at oplysninger om i Danmark
hjemmehørende personer vil skulle fremsøges og derved komme til
medarbejdere i PET’s kendskab alene som følge af forpligtelsen til at slette
oplysningen. Derudover ville en sådan sletteforpligtelse efter ministeriets
opfattelse lægge beslag på en væsentlig mængde ressourcer i PET, som ikke
ville stå mål med de hensyn, som reglen skulle varetage.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at PET’s opbevaring af
oplysninger om fysiske eller juridiske personer i form af større
sammenhængende datasæt vil adskille sig væsentligt fra PET’s indsamling
og indhentning af oplysninger i forbindelse med undersøgelser og
efterforskning rettet mod bestemte fysiske og juridiske personer. Der kan
navnlig peges på, at størstedelen af de personer, hvis oplysninger indgår i
et større sammenhængende datasæt, sandsynligvis hverken har eller vil få
individuel efterretningsmæssig betydning for PET. For størstedelen af
oplysningerne vil der derfor ikke ske andet, end at oplysningerne opbevares
og – senere – slettes, uden at nogen ansatte i PET på noget tidspunkt har
anvendt eller gjort sig bekendt med oplysningerne. Der henvises for
nærmere herom til pkt. 2.2.1.1 ovenfor.
2.2.1.2.4.
Begrænsning af større sammenhængende datasæt
Justitia
anbefaler, at PET forpligtes til at begrænse datasættene mest muligt,
når dette kan ske uden at forringe den efterretningsmæssige værdi eller
medføre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, for alle slags datasæt
indhentet efter de nye regler om større sammenhængende datasæt.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til den
foreslåede ordning bl.a. at det vil være naturligt, at PET i forbindelse med
indsamlingen eller indhentningen af et datasæt overvejer, om datasættets
omfang kan begrænses, f.eks. ved at udelade bestemte oplysningstyper, uden
at forringe den efterretningsmæssige værdi eller medføre et
uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Er der tale om et datasæt, der naturligt
er inddelt i mindre datasæt, vil PET også skulle overveje, om det uden
væsentlig ulempe er muligt at slette eller undlade at indsamle eller indhente
de dele af datasættet, som ikke har betydning for tjenestens virksomhed.
Side 22/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
For så vidt angår den foreslåede ordning vedrørende større
sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra andre danske
forvaltningsmyndigheder fremgår det af bemærkningerne, at den foreslåede
bestemmelse ikke er til hinder for, at PET kan indhente et større
sammenhængende datasæt bestående af hele en anden myndigheds register,
men at det forudsættes, at det kun undtagelsesvis vil forekomme, at
betingelserne for at indhente et helt register er opfyldt.
Udgangspunktet vil således være, at PET alene indhenter dele af en anden
myndigheds register under hensyn til, at betingelsen »må antages at have
betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver« skal være opfyldt.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til den
foreslåede ordning, at vurderingen af, om betingelserne for at indsamle
eller indhente et større sammenhængende datasæt er opfyldt, vil skulle
foretages i forhold til datasættet i sin helhed og ikke i forhold til den enkelte
oplysning, der indgår i datasættet. En generel forpligtelse for PET til at
begrænse datasæt mest muligt vil således efter Justitsministeriets opfattelse
ikke ligge inden for hensigten med ordningen.
Justitsministeriet bemærker derudover, at PET’s opbevaring af oplysninger
om fysiske eller juridiske personer i form af større sammenhængende
datasæt vil adskille sig væsentligt fra PET’s indsamling og indhentning af
oplysninger i forbindelse med undersøgelser og efterforskning rettet mod
bestemte fysiske og juridiske personer. Der kan navnlig peges på, at
størstedelen af de personer, hvis oplysninger indgår i et større
sammenhængende datasæt, sandsynligvis hverken har eller vil få individuel
efterretningsmæssig betydning for PET. For størstedelen af oplysningerne
vil der derfor ikke ske andet, end at oplysningerne opbevares og – senere –
slettes, uden at nogen ansatte i PET på noget tidspunkt har anvendt eller
gjort sig bekendt med oplysningerne. Indsamlingen, indhentningen og
opbevaringen af større sammenhængende datasæt er således – i det omfang,
der er tale om behandling inden for det særskilte miljø – ikke rettet mod
enkeltpersoner.
PET’s opbevaring af oplysninger om fysiske eller juridiske personer i form
af større sammenhængende datasæt er derfor betydeligt mindre
indgribende, end hvis oplysningerne behandles som led i undersøgelser
eller efterforskninger rettet mod de pågældende og journaliseret på sager
om de pågældende efter de almindelige regler i PET-loven. Der henvises til
pkt. 2.2.1.1 ovenfor.
Side 23/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
2.2.1.3.
Behandling af større sammenhængende datasæt i det
særskilte miljø
IT-Politisk Forening
bemærker, at beskrivelsen af det særskilte miljø efter
foreningens opfattelse er misvisende. Det er efter foreningens opfattelse
vanskeligt at se, at det særskilte miljø med nogen rimelighed kan siges at
modsvare de kraftigt udvidede beføjelser til at indhente, indsamle og
opbevare oplysninger. Foreningen bemærker derudover, at undtagelsen fra
§ 6, stk. 3, i sig selv er yderst problematisk, fordi en ophævelse af kravet om
dataminimering efter foreningens opfattelse skaber en overhængende risiko
for, at større sammenhængende datasæt fører til »dataophobning by design«.
IT-Politisk Forening bemærker derudover, at oplysninger fra større
sammenhængende datasæt først er omfattet af den indirekte indsigtsordning
i PET-lovens § 13, når der sker en behandling efter PET-lovens almindelige
regler, eller når der udfindes oplysninger om bestemte personer i analyser
efter den foreslåede § 10 d, og dette fører til udarbejdelse af efterretnings-
eller analyserapporter mv. Foreningen bemærker videre, at der ikke i
lovforslaget er nogen overvejelser om, hvordan denne fuldstændige
afskæring af adgangen til effektive retsmidler kan være foreneligt med
kravene i EMRK artikel 13.
Justitia
anbefaler, at der indføres en særlig regel i den foreslåede § 10 c, der
overfører kravene i § 6 a, stk. 3, til området for større sammenhængende
datasæt (således at der også på dette område gælder krav om relevans,
tilstrækkelighed og proportionalitet), men tilretter disse i lyset af, at PET
skal have mulighed for at behandle sådanne datasæt, der naturligt indeholder
mere information end ved PET’s øvrige sagsbehandling. Behandlingen bør
dog stadig foregå indenfor forvaltningsretlige grundsætninger. Justitia
anbefaler, at Justitsministeriet alternativt forklarer i lovbemærkningerne, i
hvilket omfang andre forvaltningsmyndigheder, der arbejder med større
sammenhængende datasæt, ligeledes har fundet det nødvendigt at fravige
forvaltningsretlige grundsætninger, således som Justitsministeriet foreslår at
gøre for PET. Hvis dette ikke er tilfældet, bør det forklares, hvorfor PET’s
behandling af større sammenhængende datasæt adskiller sig fra andre
myndigheders på en sådan måde, at der er behov for at fravige
grundsætningerne.
Justitsministeriet bemærker, at de foreslåede regler overordnet vil medføre,
at der oprettes et særskilt »miljø« ved siden af de almindelige regler i PET-
loven, hvor det vil være muligt for PET inden for nærmere bestemte rammer
at opbevare og foretage bestemte ikke-personrettede behandlinger af større
Side 24/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
sammenhængende datasæt. I det særskilte miljø vil PET f.eks. kunne
oversætte oplysninger og foretage generelle analyser til brug for
trusselsvurderinger som led i tjenestens arbejde med at tilvejebringe det
efterretningsmæssige grundlag for dansk sikkerhedspolitik. Ønsker PET at
foretage en behandling af oplysningerne, som er rettet mod bestemte
personer, f.eks. ved at søge i et større sammenhængende datasæt på et
bestemt navn som led i en efterforskning, vil det ikke kunne ske inden for det
særskilte miljø men vil skulle ske i henhold til de almindelige regler i PET-
loven for behandling af oplysninger.
For at sikre og understrege adskillelsen mellem det særskilte miljø for
behandling af større sammenhængende datasæt og de almindelige regler
om behandling af oplysninger vil større sammenhængende datasæt skulle
opbevares adskilt fra de øvrige oplysninger, PET er i besiddelse af.
Adskillelsen vil sikre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse
med en kontrol skal kunne fastslå, om oplysningerne skal opbevares og i
øvrigt behandles efter de foreslåede regler vedrørende større
sammenhængende datasæt, eller om oplysningerne er omfattet af PET-
lovens almindelige regler om behandling af oplysninger.
For bedst at understøtte PET’s arbejde med større sammenhængende
datasæt inden for det særskilte miljø, foreslås det, at den ikke-personrettede
behandling, PET måtte foretage, undtages fra visse regler i PET-loven,
herunder navnlig lovens § 6 a, stk. 3, og § 13.
PET-lovens § 6 a, stk. 3, bestemmer, at oplysninger, som behandles, skal
være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves
til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles. I den udstrækning, princippet i
PET-lovens § 6 a, stk. 3, er udtryk for almindelige uskrevne
forvaltningsretlige grundsætninger, lægges der med den foreslåede ordning
op til i fornødent omfang også at fravige disse grundsætninger.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede undtagelse fra denne
bestemmelse – og de forvaltningsretlige grundsætninger, som bestemmelsen
måtte være udtryk for – skal ses i sammenhæng med, at det er et væsentligt
element i den foreslåede ordning, at vurderingen af, om betingelserne for at
indsamle eller indhente et større sammenhængende datasæt er opfyldt, vil
skulle foretages i forhold til datasættet i sin helhed og ikke i forhold til den
enkelte oplysning, der indgår i datasættet. Den foreslåede undtagelse vil
derudover skulle ses i sammenhæng med det forhold, at der i det særskilte
Side 25/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
miljø for opbevaring og bestemte andre former for behandling af større
sammenhængende datasæt, som den foreslåede ordning har til hensigt at
skabe, vil være tale om besiddelse af oplysninger om bl.a. fysiske og
juridiske personer hjemmehørende i Danmark i en højere grad, end efter de
almindelige nugældende regler i PET-loven om behandling af oplysninger.
Det er således Justitsministeriets vurdering, at reglen i PET-lovens § 6 a,
stk. 3, ikke på en meningsfuld måde ville kunne finde anvendelse for PET’s
behandling af større sammenhængende datasæt. Justitsministeriet har i
stedet lagt op til i bemærkningerne at indlægge nogle forudsætninger om
bl.a. begrænsning af større sammenhængende datasæt. Der henvises for
nærmere herom til pkt. 2.2.1.2.4 ovenfor. Dette afspejler efter ministeriets
opfattelse bedst den ordning, der lægges op til.
Justitsministeriet har ikke fundet anledning til i forbindelse med
udarbejdelsen af høringsoversigten at undersøge, i hvilket omfang andre
forvaltningsmyndigheder, der måtte arbejde med større sammenhængende
datasæt, er undtaget fra forvaltningsretlige grundsætninger.
Det bemærkes, at der ikke vil ske undtagelse fra de øvrige
behandlingsprincipper i PET-lovens § 6 a, det vil sige bestemmelsens stk. 1,
2, 4 og 5. PET vil således med den foreslåede ordning fortsat skulle iagttage
bl.a. krav om behandling i overensstemmelse med god databehandlingsskik,
og at behandlingen af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og
saglige formål.
Det indgår som nævnt også i den foreslåede ordning, at større
sammenhængende datasæt, der behandles inden for det særskilte miljø,
undtages fra den indirekte indsigtsordning efter PET-lovens § 13.
Bestemmelsen giver mulighed for, at en fysisk eller juridisk person kan
anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, hvorvidt
PET uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. I forhold til
større sammenhængende datasæt vil det i langt de fleste tilfælde først være
ved den eventuelle fremsøgning af en bestemt persons oplysninger, at
oplysningerne vil komme til PET’s kendskab. PET-lovens § 13 ville således,
hvis den skulle finde anvendelse, medføre, at oplysninger om de personer,
som søger om indirekte indsigt, vil komme til medarbejdere i PET’s
kendskab alene som følge af anmodningen om indirekte indsigt. Det er på
den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at PET-lovens § 13 i praksis
ikke vil kunne fungere efter hensigten, hvis den skal finde anvendelse for
Side 26/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
større sammenhængende datasæt, der alene opbevares eller på anden måde
behandles inden for det særskilte miljø.
Hvad angår den foreslåede ordnings forenelighed med EMRK, er der i
lovforslaget pkt. 4 redegjort nærmere herfor, herunder i lyset af nyere
praksis fra EMD. Som det fremgår heraf, er det Justitsministeriets
vurdering, at den foreslåede ordning vedrørende PET’s indsamling,
indhentning, opbevaring og andre former for behandling af større
sammenhængende datasæt kan gennemføres inden for rammerne af EMRK
artikel 8.
2.2.1.4.
Behandling af oplysninger i større sammenhængende
datasæt rettet mod bestemte fysiske eller juridiske
personer og behandling af sådanne datasæt, der
medfører, at der udfindes oplysninger om bestemte
fysiske eller juridiske personer
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet
tydeliggør i lovudkastet, at PET vil kunne bruge oplysningerne i de større
sammenhængende datasæt til at foretage personrettet efterforskning.
IT-Politisk Forening
anbefaler, at PET ikke får mulighed for at lave
analyser af større sammenhængende datasæt med henblik på at udfinde
målpersoner, som opfylder bestemte søgekriterier.
IT-Politisk Forening bemærker derudover, at alle personer, som optræder i
større sammenhængende datasæt, efter foreningens opfattelse risikerer at
blive offer for PET’s anvendelse af fejlbehæftede, diskriminerende eller
direkte racistiske algoritmer, hvor de efter at blive »udfundet« af
algoritmens vilkårlige databehandling kan blive udtaget til indgribende
undersøgelser eller efterforskning.
Justitia
anbefaler, at muligheden for at lave personrettede søgninger i de
indhentede større sammenhængende datasæt fjernes fra lovforslaget.
Dermed vil lovforslaget oprette et reelt særskilt miljø, hvor der kan foretages
behandlinger efter lovens nye § 10 d, men hvor der ikke kan foretages
personrettede søgninger. Dermed vil det fortsat kun være muligt at foretage
personrettede søgninger i datasæt, der kan indhentes efter lovens § 4, stk. 1
(de hidtidige regler om indsamling af data, der gælder for personrettet
dataindsamling), og kan opbevares efter reglerne i §§ 9 og 9 a, med
indsigtsret efter § 13. Hvis Justitsministeriet ikke følger ovennævnte
anbefaling, anbefaler Justitia, at PET’s mulighed for at søge personrettet i
Side 27/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
større sammenhængende datasæt samt rammerne for dette indskrives som et
selvstændigt formål i lovforslaget, herunder som et selvstændigt kapitel. I
dette kapitel bør der efter Justitias opfattelse klart tages stilling til de
udfordringer, der kan opstå omkring, at datasættene er indsamlet og
opbevaret efter de nye lempeligere regler for større sammenhængende
datasæt, mens søgningerne skal foretages efter de gamle regler for
personrettet behandling, der hænger sammen med andre indsamlings-,
opbevarings- og sletteregler, samt med borgernes muligheder for indsigt
gennem tilsynsmyndigheden. Justita anbefaler, at hvis Justitsministeriet
fastholder muligheden for, at der kan laves personrettede søgninger i større
sammenhængende datasæt, bør det forklares i lovbemærkningerne, hvorvidt
§ 6 a, stk. 3, vil gælde i de situationer.
Justitia anbefaler derudover, at alle søgninger/analyser, der må forventes at
føre frem til konkrete personer, herunder identifikation af målpersoner, skal
ske indenfor rammerne af behandlingsreglerne for personrettede søgninger,
jf. lovens §§ 7 og 8, i datasæt, som der er indsigtsret i efter lovens § 13.
Justitsministeriet bemærker, at for at der kan ske behandling af
oplysningerne i et større sammenhængende datasæt inden for det særskilte
miljø, vil behandlingen skulle opfylde betingelsen om, at behandlingen »kan
have betydning« for varetagelsen af PET’s opgaver. Betingelsen vil skulle
være opfyldt for den enkelte behandling, f.eks. at hele datasættet oversættes
eller gøres søgbart. Det er for det andet en betingelse, at behandlingen ikke
er rettet mod bestemte fysiske eller juridiske personer. PET vil således
eksempelvis ikke inden for det særskilte miljø kunne foretage en søgning på
en bestemt person, som tjenesten er i gang med at undersøge. Det fremgår
udtrykkeligt af den foreslåede § 10 d.
En behandling inden for det særskilte miljø vil efter den foreslåede § 10 d
kunne være, at PET oversætter, strukturerer, foretager generelle analyser
og analyser som led i målopdagelse.
Det fremgår af den foreslåede § 10 f, stk. 2, at for andre behandlinger af
oplysninger i større sammenhængende datasæt end de i §§ 10 c og 10 d
nævnte, herunder behandling rettet mod bestemte fysiske eller juridiske
personer, finder lovens almindelige regler om behandling af
personoplysninger anvendelse.
Det fremgår af den foreslåede § 10 f, stk. 3, at hvis en behandling, som
foretages inden for det særskilte miljø medfører, at der udfindes oplysninger
Side 28/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
om bestemte fysiske eller juridiske personer, eller der i øvrigt i medfør af
behandlingen udarbejdes efterretnings- eller analyserapporter eller andet
materiale, finder lovens almindelige regler om behandling af oplysninger
anvendelse for den videre behandling af de udfundne oplysninger eller
udarbejdede rapporter mv.
Det er endvidere fremhævet i pkt. 3.1.3.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, at PET med den foreslåede § 10 f, stk. 2, vil kunne anvende
oplysninger i opbevarede datasæt som led i en undersøgelse eller
efterforskning, men at en sådan behandling vil skulle have hjemmel i PET-
lovens almindelige behandlingsregler og i øvrigt være omfattet af disse.
Det fremgår tillige af bemærkningerne til den foreslåede § 10 f, stk. 3, at
hvis PET f.eks. analyserer et datasæt med henblik på at fremfinde eventuelle
målpersoner for nærmere undersøgelse eller efterforskninger, vil den videre
undersøgelse eller efterforskningen af personer, som eventuelt måtte blive
fremfundet, skulle følge de almindelige regler i PET-loven. Det betyder
bl.a., at analysen, der udpeger en bestemt person, vil skulle opbevares på
vedkommendes sag, hvor vedkommende bl.a. vil have ret til indirekte indsigt
efter § 13, og hvor oplysningerne skal opbevares og slettes efter reglerne i
§§ 9, 9 a og PET-bekendtgørelsen, samt at PET-lovens almindelige regler i
øvrigt vil finde anvendelse for den videre indsamling og indhentning af
oplysninger, der indgår i sagen.
I forhold til særligt det af IT-Politisk Forening anførte om, at it-systemer
ikke er ufejlbarlige, kan fremhæves, at det endvidere fremgår af
bemærkningerne til den foreslåede § 10 f, stk. 3, at analyser og
sammenstillinger af oplysninger, der er foretaget af it-systemer, kan
indeholde fejl, være diskriminerende eller på anden måde vise sig uegnede
som grundlag for at indlede en undersøgelse eller efterforskning mod en
person. Det forudsættes derfor, at PET – som tjenesten gør i dag – vurderer
oplysninger, analyser og resultater kritisk, og alene indleder undersøgelser
mod fysiske eller juridiske personer, når der er grundlag herfor, jf. PET-
lovens § 5.
Det er således Justitsministeriet vurdering, at lovforslaget klart angiver, at
PET vil kunne foretage analyser som led i målopdagelse, og at den videre
undersøgelse eller efterforskning af personer, som eventuelt måtte blive
fremfundet, vil skulle følge de almindelige regler i PET-loven. Det er
derudover i bemærkningerne adresseret, at en behandling foretaget ved
Side 29/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
brug af et it-system kan vise sig uegnet som grundlag for at indlede en
undersøgelse eller efterforskning.
Muligheden for at PET efter de foreslåede regler kan foretage analyser som
led i målopdagelse er efter Justitsministeriets opfattelse en vigtig del af den
foreslåede ordning. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at nogle
af de oplysninger, som PET vil kunne opbevare efter de foreslåede regler,
kan være afgørende for at opdage potentielle terror-, sabotage- eller
spionagetrusler i tide.
2.2.1.5.
Fastsættelse af
retningslinjer
nærmere
regler
i
interne
Advokatrådet
så gerne, at de interne retningslinjer for behandlingen af
større sammenhængende datasæt blev forelagt Tilsynet med
Efterretningstjenesterne forinden disse fastsættes, da dette efter rådets
opfattelse vil styrke opmærksomheden på mulige retssikkerhedsmæssige
spørgsmål i den sammenhæng.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at PET’s indsamling, indhentning, opbevaring og andre
former for behandling af de omfattede datasæt skal være omfattet af Tilsynet
med Efterretningstjenesternes kompetence. Tilsynet vil derved kunne
kontrollere, at PET’s indsamling, indhentning og andre former for
behandling af større sammenhængende datasæt opfylder de foreslåede
betingelser og overholder de andre regler, herunder PET’s interne
retningslinjer, der gælder for PET’s behandling af oplysninger.
Justitsministeriet bemærker derudover, at det fremgår af PET-lovens § 18,
stk. 1, 1. pkt., som ændret ved lov nr. 666 af 11. juni 2024 om ændring af lov
om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om
forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af
whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), at
Tilsynet med Efterretningstjenesterne efter klage eller af egen drift påser, at
PET overholder reglerne i §§ 3, 4 og 6 a-11, samt at tjenesten varetager
sine operative opgaver i overensstemmelse med gældende regler og
retningslinjer.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at Tilsynet med
Efterretningstjenesternes opgave er at udøve legalitetskontrol. For så vidt
angår kontrollen med PET’s operative opgaver fremgår det derudover, at
legalitetskontrollen er bagudrettet. Dette indebærer efter bemærkningerne,
Side 30/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
at der som udgangspunkt ikke vil skulle iværksættes kontroller af verserende
sagsforløb og aktiviteter, ligesom PET ikke vil skulle forelægge spørgsmål
eller på anden måde inddrage tilsynet, inden konkrete dispositioner
iværksættes.
Det forhold, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke godkender PET’s
dispositioner, har bl.a. til formål at sikre, at tilsynet ikke fører kontrol med
dispositioner, som tilsynet selv på et tidligere tidspunkt har godkendt. Af
samme grund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt, at PET’s
interne retningslinjer for behandlingen af større sammenhængende datasæt
skal forelægges Tilsynet med Efterretningstjenesterne forinden disse
fastsættes, som det er foreslået af Advokatsamfundet.
Det bemærkes, at det fremgår af PET-bekendtgørelsens § 17, at PET
orienterer Tilsynet med Efterretningstjenesterne om nye administrative
retningslinjer af betydning for tilsynets kontrol, og at PET orienterer om
andre retningslinjer, hvis tilsynet anmoder herom. Det bemærkes
derudover, at regeringen forud for udstedelsen af retningslinjer for
efterretningstjenesternes virksomhed underretter Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne om indholdet af disse, jf. UET-lovens § 2, stk. 5.
2.2.1.6.
Videregivelse af oplysninger, der indgår i større
sammenhængende datasæt
Justitia
anbefaler, at det som udgangspunkt ikke skal være muligt for PET
at videregive oplysninger fra det særskilte miljø for større
sammenhængende datasæt til andre, eventuelt med undtagelse af FE.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i
§ 10 g, at PET kan videregive oplysninger, der indgår i større
sammenhængende datasæt, efter de gældende regler i § 10.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at større
sammenhængende datasæt således ikke vil kunne videregives til andre efter
de foreslåede regler. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke i
den foreslåede ordning vedrørende større sammenhængende datasæt vil
være selvstændig hjemmel til at videregive de omfattede datasæt.
Videregivelse vil alene kunne ske i det omfang, de almindelige betingelser i
PET-lovens § 10 er opfyldt for de enkelte oplysninger. Justitsministeriet
finder, at den foreslåede bestemmelse herved indeholder tilstrækkelige
betingelser for videregivelse af oplysninger i større sammenhængende
datasæt.
Side 31/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
2.2.1.7.
Tilsyn
med
PET’s
behandling
sammenhængende datasæt
af
større
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministerier i
lovudkastet indfører et krav om forudgående tilladelse til, at PET kan søge
på specifikke fysiske og juridiske personer i større sammenhængende
datasæt.
IT-Politisk Forening
bemærker, at PET efter foreningens opfattelse er både
efterretningstjeneste og politimyndighed, og at oplysninger indhentet til
større sammenhængende datasæt efterfølgende kan anvendes til
personundersøgelser efter PET-lovens § 5 og strafferetlig efterforskning
efter § 6. Dette forhold omkring PET’s dobbelte rolle øger efter IT-Politisk
Forenings opfattelse kravene til forudgående uafhængig kontrol med både
indhentning og analyse af større sammenhængende datasæt.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning vedrørende større
sammenhængende datasæt vil være omfattet af Tilsynet med
Efterretningstjenesternes kontrol. Tilsynet vil kunne kontrollere, at PET’s
indsamling, indhentning og andre former for behandling af større
sammenhængende datasæt opfylder de foreslåede betingelser og overholder
de andre regler, der gælder for PET’s behandling af oplysninger, herunder
PET’s interne retningslinjer.
Analyser og tilsvarende behandling af større sammenhængende datasæt vil
derfor skulle udføres på en sådan måde, at tilsynet har mulighed for at
undersøge, hvordan PET har foretaget den enkelte behandling, hvilke
oplysninger der indgår, og hvordan de it-programmer, der anvendes,
fungerer.
Tilsynet med PET på dette område vil i det hele følge bestemmelserne fastsat
i PET-lovens kapitel 9. Det bemærkes, at der ved lov nr. 666 af 11. juni 2024
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om
etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og
lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne) er foretaget en række ændringer i disse
bestemmelser. Der er bl.a. sket en udvidelse af tilsynets kompetence til at
omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, jf.
PET-lovens § 18, stk. 1, og foretaget en udvidelse af tilsynets adgang til
oplysninger og materiale hos PET, jf. lovens § 20. Tilsynet med PET’s
anvendelse af større sammenhængende datasæt vil være omfattet af dette
styrkede tilsyn. Ved den nævnte lov er der ligeledes sket en styrkelse af
Side 32/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, der er nedsat i henhold til §
1 i lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets
efterretningstjenester (UET-loven). Der er med ændringsloven bl.a. indført
mulighed for, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i
ekstraordinære situationer kan beslutte at anmode Tilsynet med
Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb,
problemstillinger mv., jf. UET-lovens § 2 a, stk. 5.
Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol med PET er både før og efter
de nævnte ændringer, som blev vedtaget i 2024, baseret på at være et
bagudrettet legalitetstilsyn. Der henvises også til det ovenfor under pkt.
2.2.1.5 anførte.
Der lægges ikke med den foreslåede ordning op til som noget nyt at indføre
krav om forudgående tilladelse til PET’s indsamling eller indhentning af
oplysninger, herunder af større sammenhængende datasæt. Det er i den
forbindelse Justitsministeriets vurdering, at der med den ovenfor omtalte
styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne føres effektiv og
tidssvarende kontrol med PET.
Af de samme grunde er der ikke med den foreslåede ordning lagt op til at
indføre krav om forudgående tilladelse til, at PET kan søge på bestemte
personer i større sammenhængende datasæt. Justitsministeriet bemærker i
den forbindelse, at der heller ikke i dag gælder krav om forudgående
tilladelse, før PET f.eks. søger efter en bestemt person på internettet eller
anmoder en anden myndighed om oplysninger om vedkommende.
2.2.2.
Den foreslåede ordning vedrørende PET’s adgang til at
tilvejebringe og behandle oplysninger med henblik på
udvikling og vedligeholdelse af it-systemer
Justitia
anbefaler, at hvis der allerede er – løse eller konkrete – overvejelser
om at træne maskinlæringsmodeller eller andre IT-systemer på borgernes
personlige data, bør illustrative eksempler på dette beskrives i
lovbemærkningerne. Det samme bør ifølge Justitia være tilfældet, hvis
hensigten er at udvikle systemer, der kan identificere konkrete personer. Det
bør i ligeledes efter Justitias opfattelse indskrives klart i
lovbemærkningerne, hvis hensigten er at udvikle profileringsværktøjer. I
den sammenhæng bør det ifølge Justitia også beskrives, hvorledes PET skal
arbejde med udviklingen af sådanne modeller for f.eks. at undgå bias.
Side 33/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
Justitia anbefaler derudover, at der fastsættes klare grænser for, hvilke typer
af data, PET vil kunne bruge til at træne IT-systemer, eller at der alternativt
indføres en proportionalitetsvurdering i den foreslåede bestemmelse § 10 h,
hvilket bl.a. vil medføre, at PET i forhold til mere følsomme persondata vil
skulle vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at indsamle og behandle netop
disse data til brug for træning af IT-modeller, eller om samme formål kan
opnås ved brug af mindre følsomme data.
Justitia anbefaler også, at PET’s adgang til at indsamle oplysninger til brug
for udvikling af IT-systemer begrænses til at skulle være fra de samme
kilder, som nævnes i § 10 c. Hermed sikres det efter Justitias opfattelse, at
PET ikke med lovforslaget får mulighed for at træne IT-systemer på f.eks.
borgernes private kommunikation. Justitia bemærker, at skattekontrollovens
§ 67 a, som er inspirationen for den foreslåede § 10 h, indeholder en sådan
begrænsning til udelukkende at gælde data »fra andre offentlige
myndigheder og offentligt tilgængelige kilder«.
Derudover anbefaler Justitia, at der i lovforslaget stilles krav om at sikre, at
træningsdata har god kvalitet (er rigtige) og er repræsentative for formålet,
samt at der stilles krav om, at de udviklede løsninger faktisk skal være
effektive, dvs. være i stand til at finde de (korrekte) ønskede mønstre mv.
Derfor skal der ifølge Justitia være krav om test og genoptræning/tilpasning,
hvis maskinlæringsmodellen viser sig ikke at være »god nok« til at realisere
formålet. Dårligt udviklede løsninger vil efter Justitias opfattelse kunne føre
til nye skandalesager, hvilket bl.a. kan skade Danmarks sikkerhed (og
renommé). Ligeledes vil en evt. bias i de udviklede løsninger ifølge Justitia
kunne skade konkrete borgeres retssikkerhed. I den forbindelse anbefaler
Justitia konkret, at PET gennem lovforslaget forpligtes til at følge de
læresætninger om udvikling og ibrugtagning af it-løsninger, der er udviklet
i ombudsmandspraksis.
Det foreslås i en ny bestemmelse i PET-lovens § 10 h, at PET fremover skal
kunne indsamle, indhente, opbevare og på andre måder behandle
oplysninger med henblik på udvikling eller vedligeholdelse af it-systemer,
der er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver. Det foreslås, at
disse oplysninger holdes adskilt fra de øvrige oplysninger, PET er i
besiddelse af, og at oplysningerne ikke må anvendes til andre formål end til
udvikling og vedligeholdelse af it-systemer, der er nødvendige for
varetagelsen af tjenestens opgaver. Det foreslås, at PET skal slette
oplysninger, der opbevares efter den foreslåede bestemmelse, når
Side 34/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
oplysningerne ikke længere indgår i udvikling eller vedligeholdelse af it-
systemer, der er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at PET’s transformation mod at blive en mere data- og
analysedrevet efterretningsvirksomhed bl.a. indebærer en effektivisering af
manuelle processer og en kvalificering af PET’s muligheder for at omsætte
data til efterretninger og efterretningsanalyseprodukter. PET vil derudover
have behov for udvikling og test af forskellige typer af informationssystemer
og analysemodeller. Det omfatter f.eks. metoder til datastyring i forbindelse
med indhentning af data samt udvikling af nye avancerede analytiske
modeller til bl.a. måludpegning og mønsteranalyser. Det vil endvidere
omfatte it-værktøjer til gennemgang af digitalt materiale, der er indhentet i
efterretningsoperationer samt ved straffeprocessuelle tvangsindgreb i
PET’s
efterforskninger.
Disse
it-værktøjer
sætter
bl.a.
efterretningsanalytikere og efterforskere i stand til hurtigere og mere
effektivt at identificere objekter eller sammenhænge af efterretningsmæssig
interesse, end det ville være muligt manuelt.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at det er tilstrækkelig klart
beskrevet i bemærkningerne, hvad der er hensigten med den foreslåede
ordning.
Hvad angår proportionaliteten i følsomheden af de oplysninger, som PET
vil anvende til at udvikle it-systemer, bemærker Justitsministeriet, at der
med den foreslåede ordning ikke vil ske undtagelse fra
databeskyttelsesreglerne i PET-lovens § 6 a. Det vil bl.a. medføre, at
oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke
omfatte mere, end hvad der kræves for til opfyldelse af de formål, hvortil
oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere
behandles. Oplysningerne vil derudover skulle behandles i
overensstemmelse med god databehandlingsskik.
Det fremgår af bemærkningerne, at behandlingen vil skulle ske bl.a. i
overensstemmelse med dataminimeringsprincippet, der følger af PET-
lovens § 6 a, stk. 3, hvorefter oplysninger, som behandles, skal være
relevante og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de
formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil
oplysningerne senere behandles. Det vil indebære, at selv hvor det er
velbegrundet og nødvendigt at bruge personoplysninger i forbindelse med
test af it-systemer, kan der ikke anvendes flere oplysninger om fysiske og
Side 35/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
juridiske personer i testøjemed, end hvad der er nødvendigt for at opnå
testformålet. Det vil også medføre, at der ikke kan anvendes oplysninger om
fysiske og juridiske personer til at udføre tests, hvis samme tests kunne
udføres uden brug af (rigtige) oplysninger om fysiske og juridiske personer.
Det betyder, at PET løbende vil skulle overveje, om det er muligt f.eks. at
anonymisere de behandlede oplysninger eller på anden måde mindske
mængden af behandlede oplysninger om fysiske eller juridiske personer.
Reglerne
i
PET-lovens
§
6
a
sammenholdt
med
de
behandlingssikkerhedsregler der vil blive fastsat, jf. afsnit 2.2.4, medfører i
forhold til den foreslåede ordning desuden efter Justitsministeriets
opfattelse, at træningsdata skal have en tilstrækkelig kvalitet, og at de
udviklede løsninger som udgangspunkt skal testes. Justitsministeriet har på
baggrund af Justitias anbefalinger tydeliggjort dette i bemærkningerne til
lovforslaget.
Hvad angår de typer af oplysninger, som vil kunne anvendes til it-udvikling,
bemærker Justitsministeriet, at den foreslåede ordning skal ses i
sammenhæng med, at det fremgår af evalueringen af PET-loven, at tjenesten
har behov for at udnytte mulighederne i den teknologiske udvikling,
herunder omfavne ny teknologi, der modsvarer et foranderligt og komplekst
trusselsbillede. Det omfatter efter PET’s vurdering bl.a. anskaffelse,
udvikling og vedligeholdelse af de it-redskaber, der er nødvendige for at
understøtte tilvejebringelse, bearbejdning, analyse og håndtering i øvrigt af
større datamængder. PET vurderer i evalueringen, at der i nogle tilfælde er
behov for at anvende oplysninger, herunder produktionsdata, der
indeholder personoplysninger ved såvel test som udvikling.
Henset til, at formålet med ordningen er at understøtte PET i
transformationen mod at blive en mere data- og analysedrevet
efterretningsvirksomhed, finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt
på forhånd at afskære bestemte typer af oplysninger, idet en sådan
begrænsning vil kunne udgøre en væsentlig hindring i PET’s mulighed for
at udvikle de it-systemer, der er nødvendige for varetagelsen af tjenestens
opgaver.
Det bemærkes i den forbindelse, at oplysninger, som anvendes ved udvikling
og vedligeholdelse af it-systemer, som nævnt vil skulle holdes adskilt fra de
øvrige oplysninger, PET er i besiddelse af, og at oplysningerne som klart
udgangspunkt ikke må anvendes til andre formål end til udvikling og
vedligeholdelse af it-systemer, der er nødvendige for varetagelsen af
Side 36/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
tjenestens opgaver. Det foreslås også, at PET skal slette oplysningerne, når
oplysningerne ikke længere indgår i udvikling eller vedligeholdelse af it-
systemer, der er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver.
2.2.3.
Den foreslåede ordning vedrørende etablering af
direkte
elektroniske
adgange
til
andre
forvaltningsmyndigheders systemer
Advokatrådet
har noteret sig, at det flere steder i lovforslaget er beskrevet,
at det generelt vil bero på PET’s vurdering i de enkelte tilfælde, om de
respektive sagsbehandlingsskridt er nødvendige for varetagelsen af PET’s
opgaver i forebyggelsen og efterforskningen af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12 og 13. Rådet skal anbefale, at det i alle
sammenhænge i højere grad tydeliggøres, hvilke kriterier der indgår i denne
nødvendighedsvurdering, således at det bliver mere gennemsigtigt at føre
tilsyn hermed.
IT-Politisk Forening
bemærker, at det efter foreningens vurdering er yderst
tvivlsomt, om de dataansvarlige kan overholde deres forpligtelser efter
databeskyttelsesforordningens artikel 32, hvis de giver PET direkte adgang
til deres systemer.
Justitia
anbefaler, at det klarlægges nærmere i lovbemærkningerne, i hvilke
situationer det forventes, at PET’s direkte, men begrænsede, adgang til
andre myndigheders systemer vil kunne gøre en forskel, f.eks. ved brug af
illustrative eksempler. Justitia anbefaler derudover, at det beskrives
nærmere i lovbemærkningerne, hvordan processen vil være, hvis PET efter
etableringen af den direkte adgang ønsker at få direkte adgang til en større
del af registeret, herunder hvem der træffer beslutning om dette, og i hvilket
omfang den pågældende myndighed orienteres om, hvad PET har adgang
til.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 4, stk. 2, at andre
forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET kan etablere direkte
elektronisk adgang for tjenesten til relevante registre og systemer med
henblik på tjenestens indhentning af oplysninger omfattet af § 4, stk. 1, hvis
tjenesten vurderer, at en sådan adgang er nødvendig for varetagelsen af
tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det vil
bero på PET’s vurdering i de enkelte tilfælde, om etableringen af den
Side 37/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
pågældende direkte elektroniske adgang er nødvendig for varetagelsen af
PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser
af straffelovens kapitel 12 og 13. Den myndighed, hvis register PET ønsker
adkomst til, vil således ikke skulle foretage en sådan vurdering, men vil
kunne etablere adgangen, når PET anmoder om det.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at det vil skulle indgå i PET’s
vurdering, hvilken betydning for tjenestens arbejde det vil have, at PET med
en direkte elektronisk adgang ikke vil være afhængig af, at den pågældende
forvaltningsmyndighed skal fungere som mellemled for tjenestens
indhentning af oplysninger efter den nugældende bestemmelse i PET-lovens
§ 4. Det vil også skulle indgå i vurderingen af, om nødvendighedskriteriet
er opfyldt, hvorvidt den direkte elektroniske adgang er begrænset til det, der
er påkrævet for at opnå formålet. Som udgangspunkt vil adgangen skulle
afgrænses til f.eks. søgninger på bestemte personer, persongrupper eller
dele af registre og systemer. Der vil også skulle tages stilling til PET’s
interne kontrol med de elektroniske søgninger, som de pågældende PET-
medarbejdere foretager.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse og de
nævnte bemærkninger med tilstrækkelig klarhed angiver, hvornår PET med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil kunne etablere en direkte
elektronisk adgang til en anden forvaltningsmyndigheds registre eller
systemer.
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ordning ikke vil berøre
det indholdsmæssige område for, hvilke oplysninger andre
forvaltningsmyndigheder skal videregive til PET efter PET-lovens § 4, og
som PET vil kunne indhente gennem en direkte adgang. Den foreslåede
ordning vedrører derfor alene den metode, der anvendes til at fremskaffe de
pågældende oplysninger.
Det bemærkes i forhold til Advokatrådets bemærkning, at betingelsen
»nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse
og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13« ikke
fremgår andre steder i lovforslaget end af den foreslåede § 4, stk. 2.
Hvad angår de situationer, hvor det forventes, at en direkte elektronisk
adgang til andre forvaltningsmyndigheders registre eller systemer vil kunne
gøre en forskel, bemærker Justitsministeriet, at der kan være tale om tilfælde
svarende til dem, der allerede i dag er taget højde for i anden lovgivning.
Side 38/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
Det gælder bl.a. straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, hvorefter PET kan
indhente oplysninger om indsatte direkte fra registre og systemer i
kriminalforsorgen, i det omfang indhentelsen må antages at have betydning
for varetagelsen af efterretningstjenestens opgaver vedrørende
forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13.
Hvad angår processen for ændring af en eksisterende direkte elektronisk
adgang bemærker Justitsministeriet indledningsvis, at det er forudsat i
lovforslaget, at en etableret direkte elektronisk adgang vil kunne ændres, jf.
den foreslåede § 4, stk. 3, hvorefter PET underretter Tilsynet med
Efterretningstjenesterne om bl.a. ændring af en direkte elektronisk adgang.
Det bemærkes derudover, at det fremgår af bemærkningerne til de
foreslåede bestemmelser bl.a., at ordningen vil indebære, at der vil kunne
etableres en direkte elektronisk adgang, når der er enighed mellem de
relevante myndigheder om etableringen. I praksis vil etableringen ske på
PET’s initiativ på baggrund af tjenestens vurdering af behovet for en sådan
adgang. Det forudsættes, at den videre håndtering af en anmodning fra PET
om at etablere direkte elektronisk adgang som udgangspunkt vil skulle
drøftes mellem den vedkommende minister og justitsministeren. Der vil i den
forbindelse i sagens natur skulle tages højde for de eventuelle omkostninger,
der vil være forbundet med at etablere en direkte elektronisk adgang.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at en ændring af en direkte
elektronisk adgang – ligesom en etablering af en ny adgang – således vil
skulle drøftes mellem de relevante parter.
Det bemærkes, at der i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget er
foretaget en vurdering af de foreslåede ordninger i forhold til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det fremgår heraf
bl.a., at den foreslåede ordning vedrørende etablering af direkte elektronisk
adgang for PET til andre myndigheders registre og systemer, ikke rejser
særskilte spørgsmål om forholdet til databeskyttelsesforordningen,
databeskyttelsesloven eller retshåndhævelsesloven. Der henvises til
lovforslagets pkt. 5.2.
2.2.4.
Regler om behandlingssikkerhed
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
anbefaler, at der henset til
mængden og karakteren af de oplysninger, som vil kunne indhentes,
opbevares og behandles efter udkastet til lovforslagets §§ 10 a-10 h, indføres
Side 39/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
krav om behandlingssikkerhed svarende til de allerede gældende for PET’s
øvrige behandling af personoplysninger, enten direkte i PET-loven eller ved
en bemyndigelsesbestemmelse, som giver Justitsministeriet mulighed for at
udstede nærmere regler herom i bekendtgørelsesform. Tilsynet anbefaler
derudover, at det for god ordens skyld præciseres i lovforslagets
bemærkninger, hvilke krav, der gælder for behandlingssikkerhed ved
etableringen af elektroniske adgange til andre forvaltningsmyndigheders
registre eller systemer.
Justitsministeriet har noteret sig Tilsynet med Efterretningstjenesternes
anbefalinger. I lyset af anbefalingerne har Justitsministeriet justeret
lovforslaget således, at der indsættes bestemmelser i kapitel 6 a og 6 b, der
bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om PET’s behandling af
større sammenhængende datasæt og behandling af oplysninger med henblik
på udvikling eller vedligeholdelse af it-systemer (§ 10 f, stk. 6, og § 10 h,
stk. 4).
I forhold til etablering af direkte elektroniske adgange med henblik på
indsamling af oplysninger omfattet af PET-lovens § 4, stk. 1, indeholder
lovforslaget en bestemmelse om, at justitsministeren – efter forhandling med
vedkommende minister – kan fastsætte nærmere regler om de enkelte direkte
elektroniske adgange.
I medfør af de nævnte bemyndigelsesbestemmelser kan der fastsættes
nærmere regler om bl.a. behandlingssikkerhed.
For PET’s videre behandling af indhentede oplysninger finder de
almindelige behandlingssikkerhedsregler anvendelse, som er udstedt i
medfør af PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2.
2.2.5.
Den foreslåede ordning vedrørende krav om
retskendelse for PET’s anmodninger til FE om søgning
i rådata
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet i
lovudkastet tilføjer, at retten i tilfælde, hvor retten finder, at en anmodning
fra PET til FE om søgning i rådata på øjemedet uden forudgående
retskendelse ikke burde være foretaget, ud over Justitsministeriet også skal
give meddelelse til Efterretningsnævnet og Tilsynet med
Efterretningstjenesterne.
IT-Politisk Forening
anbefaler, at alle anmodning fra PET om søgninger i
rådata skal underkastes domstolskontrol som i den foreslåede § 4 a, stk. 2,
Side 40/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
således at kravet om retskendelse også omfatter andre end i Danmark
hjemmehørende personer.
Retspolitisk Forening
bemærker, at den foreslåede ordning indebærer, at
PET kan anmode FE om at foretage søgninger i rådata, når søgningen må
antages at have »betydning« for varetagelsen af tjenestens opgaver
vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13. En sådan model indebærer ifølge foreningen, at PET får
adgang til at instruere FE om at foretage søgninger i enorme datasæt, der
oprindeligt er indhentet til helt andre formål, uden at PET selv direkte
indhenter oplysningerne. Det er foreningens opfattelse, at denne struktur
forhøjer den latente risiko for, at domstolsprøvelsen reelt udhules, idet
domstolene alene vurderer lovligheden af PET’s anmodning, men ikke den
efterfølgende søgeaktivitet foretaget af FE. Sammenfattende indebærer den
foreslåede ordning efter Retspolitisk Forenings opfattelse en uacceptabel
forskydning af magtbalancen mellem statsmagten og borgerne, idet den
svækker de retssikkerhedsgarantier, der traditionelt har været forbundet med
tvangsindgreb i privatlivet.
Justitsministeriet bemærker, at de oplysninger, der indhentes af FE i
forbindelse med tjenestens almindelige opgavevaretagelse rettet mod
forhold i udlandet, kan have stor værdi for PET’s arbejde med bl.a. at
forebygge, efterforske og modvirke terror og spionage.
PET har en vigtig opgave med at forebygge, efterforske og modvirke bl.a.
en stigende trussel fra spionage- og påvirkningsvirksomhed fra statslige
aktører samt en stadigt mere kompleks terrortrussel. Kendetegnende for
denne opgave er, at målene for indhentningen ikke på forhånd i det hele er
kendte. Denne opgave er blevet væsentligt vanskeliggjort, idet den skærpede
trussel mod Danmarks indre sikkerhed i stigende grad udgår fra aktiviteter
i udlandet, eller udfolder sig i det digitale rum. Således foregår fremmede
efterretningstjenesters hvervning og føring af kilder i stigende grad fra eget
territorium eller fra tredjelande, hvor PET’s muligheder for at følge med i
sagens natur er mere begrænsede. Ligeledes ses terrortruslen i stigende
grad at være dirigeret af eller på anden vis koordineret med personer og
grupperinger, der opholder sig i udlandet.
Samtidig har søgninger efter oplysninger om i Danmark hjemmehørende
personer til brug for PET’s løsning af tjenestens opgaver i allerede
tilvejebragte rådata hos FE efter Justitsministeriets opfattelse en sådan
karakter, at der – i tråd med den nuværende praksis – bør gælde et krav om
Side 41/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
retskendelse, selvom der er tale om allerede tilvejebragte oplysninger.
Justitsministeriet finder, at genstanden for rettens prøvelse bør være PET’s
anmodning, da der er tale om søgninger, der har til formål at understøtte
PET’s opgavevaretagelse.
I dag indhenter PET således retskendelse efter reglerne i retsplejeloven, når
der er tale om i Danmark hjemmehørende personer eller personer, der
opholder sig i Danmark. For øvrige personer er det PET-lovens almindelige
tilvejebringelseshjemmel i § 3 og FE-lovens videregivelseshjemmel i § 7,
stk. 1, der regulerer muligheden for at fremsøge oplysninger.
Justitsministeriet har ikke ved udformningen af denne ordning fundet det
hensigtsmæssigt at ophæve denne skelnen mellem i Danmark
hjemmehørende personer og øvrige udlændinge. En lignende afgrænsning
af anvendelsesområdet for reguleringen findes i den eksisterende
bestemmelse i PET-lovens § 11 om lovlig politisk virksomhed.
Det indgår i den foreslåede ordning – svarende til reglerne i retsplejeloven
– at såfremt søgningens øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle
afventes, kan PET træffe beslutning om at anmode FE om at foretage
søgning i allerede tilvejebragte rådata. I så fald skal PET snarest muligt og
senest inden 24 timer fra anmodningens fremsættelse forelægge sagen for
retten. Retten afgør ved kendelse, om søgningen kan godkendes. Burde
anmodningen ikke være fremsat, skal retten give meddelelse herom til
Justitsministeriet. Justitsministeriet finder ikke grundlag for – som noget nyt
– at stille krav om, at meddelelse tillige skal gives til Tilsynet med
Efterretningstjenesterne.
Justitsministeriet bemærker, at der i lovforslaget i forhold til det udkast, der
var i offentlig høring, er foretaget den ændring, at anmodning om tilladelse
efter den foreslåede § 10 f, stk. 5, skal forelægges for retten, der træffer
afgørelse ved kendelse, i stedet for Efterretningsnævnet.
Hvad angår Tilsynet med Efterretningstjenesternes mulighed for at gøre sig
bekendt med rettens afgørelser bemærker Justitsministeriet, at det fremgår
af PET-lovens § 20, stk. 1, at tilsynet hos PET kan kræve enhver oplysning
og alt materiale, der kan have betydning for dets virksomhed. Tilsynet vil
således – i den udstrækning tilsynet finder det relevant for kontrollen –
kunne anmode PET om at videreformidle rettens kendelser til tilsynet. Det
bemærkes i den forbindelse, at tilsynet ikke vil skulle efterprøve domstolenes
afgørelser og derved forholde sig til domstolenes vurderinger, men at
Side 42/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
tilsynet kan føre kontrol med, om PET har ageret i overensstemmelse med
en retskendelse.
2.2.6.
Særligt beskyttede oplysninger
Danske Medier
tager klart afstand fra, at den righoldige praksis efter
retsplejelovens § 172 uden videre erstattes af nye, uklare bestemmelser i
PET-loven. For så vidt angår de foreslåede bestemmelser i PET-lovens §§ 4
a og 10 f, stk. 5, henviser foreningen bl.a. til, at ikke alle bestemmelser i
straffelovens kapitel 12 og 13 er så alvorlige, at de kan medføre staf af
fængsel i 4 år eller derover, jf. kriteriet for at gennembryde kildebeskyttelsen
efter retsplejelovens § 172, stk. 5. Foreningen opfordrer endvidere
Justitsministeriet til at justere de foreslåede bestemmelser i PET-lovens §§
4 a og 10 f, stk. 5, med henblik på at sikre, at det ikke kun er den direkte
omfattede persons interesser, som skal varetages, men også de interesser,
som eventuelt berørte redaktører eller redaktionelle medarbejdere ved
massemedier måtte have.
Danske Medier opfordrer endvidere til, at det tydeliggøres, hvilken hjemmel
PET har til at modtage større sammenhængende datasæt fra FE efter den
foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 10 f, stk. 5. Foreningen finder det
endvidere vanskeligt at overskue sikkerhedsmekanismen i den foreslåede §
10 f, stk. 5, 2. pkt.
Dansk Journalistforbund
finder det meget kritisabelt, at lovudkastet synes
at ville etablere en anden systematik for vurderingen af, om
kildebeskyttelsen skal respekteres, end der eksisterer i retsplejelovens § 172.
Forbundet anfører, at lovudkastet er for uklart formuleret og potentielt alt
for vidtrækkende i forhold til at indskrænke journalisters ret til at beskytte
deres kilders identitet.
Dansk Journalistforbund finder det endvidere påkrævet, at hvis der er tale
om data, som vedrører kontakt imellem en journalist og en kilde, så skal der
i alle tilfælde kræves en retskendelse, som bl.a. skal forholde sig til
retsplejelovens § 172, uanset om kilden er hjemmehørende i Danmark eller
udlænding. Forbundet finder endvidere, at der bør gælde krav om
retskendelse efter den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 10 f, stk. 5.
DR
finder det beklageligt, at lovforslagets bemærkninger ikke indeholder
en beskrivelse af artikel 4, stk. 3-8, i den europæiske forordning 2024/1083
om mediefrihed om beskyttelse af journalistiske kilder, samt hvordan de af
de foreslåede bestemmelser, der vedrører oplysninger omfattet af
Side 43/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
kildebeskyttelse, vurderes i forhold hertil. Det er DR’s opfattelse, at de
beføjelser, der er beskrevet i lovforslaget, bør være underlagt samme
minimumsbeskyttelse som i den europæiske forordning om mediefrihed.
Det er ligeledes DR’s opfattelse, at lovforslagets almindelige bemærkninger
bør indeholde en beskrivelse af relevant praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol om kildebeskyttelse, navnlig EMRK artikel 10,
samt en vurdering af, om de af de foreslåede bestemmelser, der vedrører
oplysninger omfattet af kildebeskyttelse, vurderes i overensstemmelse med.
DR anfører endvidere, at betingelserne for at gøre undtagelse til
kildebeskyttelsen efter de foreslåede bestemmelser i PET-lovens § 4 a og §
10 f, stk. 5, er uklare og umiddelbart synes mere lempelige end betingelserne
efter retsplejelovens § 172. DR undrer sig desuden over, hvorfor
proportionalitetsafvejningen fremgår af den foreslåede bestemmelse i PET-
lovens § 4 a, stk. 2, og ikke af stk. 1. Det er efter DR’s opfattelse således
uklart, om der gælder et proportionalitetskrav for søgning i FE’s rådata i den
situation, hvor søgningen foretages med hensyn til personer, der ikke er
hjemmehørende eller har ophold i Danmark.
Efter DR’s opfattelse er betingelserne i de foreslåede bestemmelser i PET-
lovens § 4 a, stk. 9, og § 10 f, stk. 5, uklare og bør beskrives nærmere. DR
anfører i den forbindelse, at viderebehandlingen bør være begrænset til
PET’s forebyggelse eller efterforskning af lovforbrydelser af en vis alvor.
DR opfordrer endvidere til, at det tydeliggøres om betingelserne for
anvendelse af tilfældighedsfund efter den foreslåede bestemmelse i PET-
lovens § 4 a, stk. 9, også omfatter oplysninger mellem en dansk journalist
mv. og en kilde, hvis søgningen er foretaget med hensyn til kilder i udlandet,
hvor søgningen viser, at vedkommende har kontakt til en journalist mv. i
Danmark. DR finder endvidere, at opbevaring og viderebehandling af
fremsøgte oplysninger på øjemedet efter de foreslåede bestemmelser i PET-
lovens § 4 a, stk. 9, og § 10 f, stk. 5, bør udgøre en yderst snæver undtagelse
til kravet om forudgående retskendelse, og at kriterierne herfor bør uddybes,
herunder med henvisning til eventuel praksis fra EMD. Det undrer endelig
DR, at en så indgribende beføjelse ikke fremgår direkte af lovteksten.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at der to steder i lovudkastet
foreslås, at der skal gælde særlige retssikkerhedsmæssige garantier for
PET’s indhentning og behandling af oplysninger fra journalister, som er
egnede til at afsløre kildeforhold. Instituttet bemærker videre, at det betyder,
at det skal vurderes, om hensynet til kildebeskyttelse findes at måtte vige
Side 44/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
for hensynet til PET’s opgavevaretagelse. Det er instituttets vurdering, at
beskrivelsen af den vurdering, som henholdsvis PET, domstolene eller
Efterretningsnævnet skal foretage, ikke er tilstrækkelig til at sikre den høje
beskyttelse af fortroligt journalistisk materiale, som menneskeretten kræver.
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet skærper lovudkastet, så det fremgår
af den foreslåede § 4 a, stk. 1 og 9, og § 10 f, stk. 5, at der skal foreligge
tvingende hensyn til PET’s opgavevaretagelse, som ikke kan varetages med
mindre indgribende midler. Institut for Menneskerettigheder anbefaler
derudover, at Justitsministeriet i lovudkastets bemærkninger tydeliggør, at
der skal foreligge tvingende hensyn til PET’s opgavevaretagelse, som ikke
kan varetages med mindre indgribende midler.
Justitia
anbefaler, at alle afsnittene omkring beskyttelse af mediernes
forhold til deres kilder og af persongrupper omfattet af retsplejelovens § 170
(forsvarsadvokater m.v.) udbygges med klare beskrivelser af de foreslåede
regler og deres baggrund, herunder med beskrivelse af de menneskeretlige
rammer. Justitia anbefaler derudover, at PET’s forpligtigelser til at slette
oplysninger om kommunikation til og fra personer omfattet af
retsplejelovens § 170 (herunder bl.a. forsvarsadvokater) medtages i § 10 f,
stk. 5, eller, at lovbemærkningerne forklarer baggrunden for, at disse ikke
er medtaget i bestemmelsen.
Justitia anbefaler også, at der som udgangspunkt indføres en absolut pligt til
at slette oplysninger om bestemte personers forbindelser med personer
omfattet af retsplejelovens § 170 (f.eks. forsvarsadvokaters kontakt med
klienter). I det omfang Justitsministeriet finder det nødvendigt at bevare
muligheden for ikke at slette oplysninger, der er relevante for en
efterforskning, anbefaler Justitia, at der opstilles et proportionalitetskrav i
bestemmelsen, så ikke enhver efterforskning af mindre vigtige forhold vil
kunne medføre indgreb i meddelelseshemmeligheden mellem
forsvarsadvokater og deres klienter. Justitia anbefaler ligeledes, at det i
sådanne situationer skal være retten, der træffer afgørelse om, at PET ikke
behøver slette oplysningerne.
Derudover anbefaler Justitia, at kravet, om, at oplysninger, der kan afsløre
mediers kildeforhold, kun skal slettes, hvor der indledningsvist har været en
retskendelse, udgår. Der vil kunne være situationer, hvor der indledningsvist
ikke har været en retskendelse, idet anmodningen har omhandlet personer,
der ikke er hjemmehørende i Danmark, men hvor søgningen alligevel
afslører informationer om danske medier og/eller om danske kilder. Der ses
ikke at være en god begrundelse for, at kildeforhold afsløret i en sådan
Side 45/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
søgning skal være dårligere beskyttet, end hvis anmodningen oprindeligt
havde behøvet retskendelse.
TV 2
finder det bekymrende, at udvidelsen af PET’s beføjelser sker på
bekostning af bl.a. kildebeskyttelsen, som er en forudsætning for mediernes
rolle i at bringe oplysninger af offentlig interesse i en demokratisk verden.
Det undrer endvidere TV 2, at forordningen om mediefrihed (EU
2024/1083) ikke er nævnt i lovforslaget bl.a. med henvisning til
forordningen fastslår, at indsamling af oplysninger, der kan afsløre
journalistiske kilder, skal begrænses og kun ske, hvis der en tvingende
offentlig interesse, hvilket skal vurderes uafhængigt af relevante
myndigheder.
TV 2 anbefaler, at det tydeliggøres i lovforslaget, under hvilke kriterier
kildebeskyttelsen kan gennembrydes efter den foreslåede bestemmelse i
PET-lovens § 4 a, og at kriterierne ikke er lempeligere end retsplejelovens
§ 172 og forordningen om mediefrihed samt den praksis, herunder fra
EMRK, der eksisterer i relation hertil.
Det er endvidere TV 2’s opfattelse, at opbevaring og viderebehandling af
fremsøgte oplysninger omfattet af kildebeskyttelsen ”på øjemedet” uden
forudgående retskendelse, jf. de forslåede bestemmelser i PET-lovens § 4 a,
stk. 9, og § 10 f, stk. 5, er betænkeligt, og at kriterierne herfor skal anføres i
lovforslaget. Det er efter TV 2’s opfattelse endvidere betænkeligt, at en så
indgribende bestemmelse ikke fremgår af lovteksten, men blot af
bemærkningerne. TV 2 anbefaler endvidere, at kravet i den foreslåede
bestemmelse i PET-lovens § 4 a, stk. 9, om, at oplysninger, der kan afsløre
mediers kildeforhold, kun skal slettes, hvor der indledningsvist har været
truffet en retskendelse, udgår.
I det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, fremgik det, at
Justitsministeriet foreslog at indføre en bestemmelse i PET-lovens § 4 a med
stk. 1-9. I det fremsatte lovforslag foreslås bestemmelsen imidlertid alene at
indeholde stk. 1-7, idet stk. 6 og 7 i udkastet til lovforslag, der har været i
offentlig høring, er udgået. Høringssvar vedrørende den forslåede
bestemmelse i PET-lovens § 4 a, stk. 9, angår således § 4 a, stk. 7, i det
fremsatte lovforslag. Det bemærkes hertil, at bl.a. § 4 a, stk. 7, er tilpasset
på baggrund af de modtagne høringssvar, jf. nedenfor.
Det bemærkes i øvrigt indledningsvis, at både den i lovforslaget foreslåede
ordning vedrørende retskendelse for PET’s anmodning til FE om søgning i
Side 46/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
allerede tilvejebragte rådata og ordningen vedrørende større
sammenhængende datasæt indeholder en særlig beskyttelse af oplysninger,
som er egnede til at afsløre mediers kildeforhold.
I forhold til de foreslåede regler om søgninger i FE’s rådata efter
anmodning fra PET bemærkes endvidere, at sådanne søgninger efter
forslaget forudsætter retskendelse, hvis søgningen vedrører i Danmark
hjemmehørende personer eller personer, der opholder sig i Danmark.
De foreslåede regler afløser på dette punkt reglerne i retsplejeloven, der i
dag finder anvendelse ved spørgsmål om retskendelse til søgning i FE’s
rådata efter anmodning fra PET. Disse bestemmelser indeholder et
udgangspunkt om, at der ikke kan opnås retskendelse til søgning med hensyn
til kildeoplysninger, men at dette udgangspunkt kan fraviges under visse
betingelser.
Justitsministeriet har på samme måde fundet, at retsstillingen med den
foreslåede ordning bør være sådan, at det klare udgangspunkt er, at der ikke
kan foretages søgninger med hensyn til oplysninger om journalistiske kilder,
men at dette udgangspunkt kan fraviges under visse betingelser.
Fordi de rådata, FE opbevarer efter FE-loven, har en uerkendt karakter, vil
det ikke på forhånd fuldstændig kunne udelukkes, at der i de oplysninger,
der fremsøges på PET’s anmodning, utilsigtet forekommer oplysninger, som
er særligt beskyttede. Det er begrundelsen for, at der i forslaget er indsat en
bestemmelse, der har til hensigt at beskytte kildeoplysninger i sådanne
situationer.
Også i forhold til sådanne oplysninger er der lagt op til en ordning,
hvorefter udgangspunktet er, at oplysningerne skal slettes, men at dette
udgangspunkt under visse betingelser kan fraviges. Det samme gør sig
gældende i forhold til den lignende bestemmelse, der er indeholdt i den
foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 10 f, stk. 5, der vedrører oplysninger
i et større sammenhængende datasæt, som PET har modtaget fra FE.
Som anført er der således lagt op til i de nævnte bestemmelser at beskytte
oplysninger om kildeforhold, men at udgangspunktet om beskyttelse kan
fraviges under visse betingelser. Som endvidere nævnt findes der en
lignende beskyttelse af oplysninger om kildeforhold i retsplejeloven, der
også indeholder en mulighed for under visse betingelser at fravige
beskyttelsen. Det fremgår således af lovens § 804, stk. 4, at der ikke kan
meddeles pålæg om edition, såfremt der derved vil fremkomme oplysning
Side 47/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
om forhold, som den pågældende ville være udelukket fra eller fritaget for
at afgive forklaring om som vidne. Det omfatter bl.a. redaktørers og
redaktionelle medarbejderes oplysninger om, hvem der er kilde til en
oplysning, jf. retsplejelovens § 172, stk. 1, nr. 1. Beskyttelsen af disse
oplysninger er dog ikke absolut. Vidnepligt kan således pålægges efter
reglerne i § 172, stk. 5 og 6. Efter bestemmelsens stk. 5 kan vidnepligt
pålægges, hvis sagen angår en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter,
og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, såfremt
vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring,
og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at
kunne beskytte deres kilder. Efter bestemmelsens stk. 6 kan retten ligeledes
pålægge vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af straffelovens §§
152-152 c, medmindre kilden har villet afdække forhold, hvis
offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning.
Beskyttelsen af oplysninger, som er egnede til at afsløre mediers
kildeforhold, efter den foreslåede ordning svarer ikke fuldstændig til
beskyttelsen af de tilsvarende oplysninger efter reglerne i retsplejeloven.
Dette skal navnlig ses i sammenhæng med det forhold, at karakteren af
PET’s opgavevaretagelse på en række områder adskiller sig fra det øvrige
politis. PET’s efterforskninger leder bl.a. ikke i samme grad som
efterforskninger i det øvrige politi til, at der rejses sigtelse for et strafbart
forhold. Derudover har Justitsministeriet i udformningen af den foreslåede
ordning vedrørende beskyttelse af oplysninger om mediers kildeforhold lagt
vægt på, at ordningen vil finde anvendelse for bestemte typer af oplysninger.
Justitsministeriet bemærker således, at der for så vidt angår oplysninger,
som er udfundet blandt allerede tilvejebragte rådata, vil være tale om
oplysninger, som FE alene har kunnet indsamle og indhente, hvis
betingelserne herfor i FE-loven har været opfyldt.
Justitsministeriet har dog fundet, at de foreslåede bestemmelser om
kildebeskyttelse i PET-loven bør udformes sådan, at de i videre omfang
lægger sig op ad de tilsvarende bestemmelser i retsplejeloven.
Justitsministeriet har på den baggrund i forhold til det udkast til lovforslag,
der har været sendt i høring, ændret ordlyden af de foreslåede bestemmelser
i § 4 a, stk. 1 og 7, og § 10 f, stk. 5. Det fremgår således af det fremsatte
lovforslag, at en anmodning om søgning ikke må fremsættes med hensyn til
oplysninger, som har været sendt til eller fra redaktører og redaktionelle
medarbejdere ved et massemedie omfattet af § 1 i medieansvarsloven eller
et udenlandsk medie, der kan sidestilles hermed, og som er egnede til at
afsløre kildeforhold, eller – i relation til tilfældighedsfund – at sådanne
Side 48/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
oplysninger skal slettes, medmindre den søgning, der anmodes om, eller den
fortsatte behandling af oplysningerne, må antages at have afgørende
betydning for Politiets Efterretningstjenestes opgaver vedrørende
forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13, og at hensynet hertil klart overstiger hensynet til kildebeskyttelsen.
For så vidt angår det af Danske Medier anførte om reglerne i lovforslaget
om beskikkelse af advokat i forbindelse med anmodninger om søgninger mv.
bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 4, henviser til
bestemmelserne i retsplejeloven på dette punkt. Dette indebærer, at
advokaten skal varetage interesserne ikke blot hos den eller de personer
over for hvem, indgrebet begæres foretaget, men også andre personer, der
bliver berørt af indgrebet.
For så vidt angår det af Danske Medier anførte om PET’s hjemmel til at
modtage større sammenhængende datasæt fra FE kan Justitsministeriet
oplyse, at adgangen hertil følger af den foreslåede bestemmelse i PET-
lovens § 10 c, stk. 3. Der er med den foreslåede bestemmelse i PET-lovens
§ 10 c, stk. 3, 2. pkt., lagt op til, at PET kan indsamle, indhente og opbevare
større sammenhængende datasæt, som langt overvejende må antages at
indeholde oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark,
når datasættet som helhed kan have betydning for PET’s opgaver. PET kan
ikke i medfør heraf indhente eller opbevare større sammenhængende
datasæt bestående af rådata. Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for,
at PET fra FE modtager større sammenhængende datasæt, der ikke består
af rådata, men som hidrører fra bulkindhentning af kommunikationsdata.
Det bemærkes, at PET ligeledes vil kunne indhente større sammenhængende
datasæt bestående af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder fra FE
efter den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 10 c, stk. 1.
For så vidt angår det af DR og TV2 anførte om, at de forslåede regler bør
være underlagt samme minimumsbeskyttelse som i den europæiske
forordning 2024/1083 om mediefrihed bemærkes, at der pågår overvejelser
om, i hvilket omfang forordningen forudsætter ændringer af dansk
lovgivning mv., herunder retsplejelovens regler. Justitsministeriet finder, at
disse overvejelser i første række bør afsluttes. Justitsministeriet finder
således som nævnt ovenfor, at de foreslåede regler om PET’s anmodninger
om søgninger i vidt omfang bør lægge sig op ad de tilsvarende bestemmelser
i retsplejeloven. Eventuelle ændringer i de relevante regler i retsplejeloven
Side 49/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
bør derfor naturligt fremover føre til overvejelser om ændringer i reglerne
om PET’s anmodninger til FE om søgninger i rådata.
For så vidt angår det af DR anførte om, at lovforslaget bør indeholde en
beskrivelse af forholdet til EMRK artikel 10, bemærkes det, at EMRK artikel
10 og EMD’s praksis om kildebeskyttelse i relevant omfang vil skulle
inddrages ved domstolenes behandling af anmodninger fra PET til FE om
at foretage søgninger i allerede tilvejebragte rådata i medfør af den
foreslåede § 4 a, stk. 1, 1. pkt. Det bemærkes hertil, at en sådan anmodning
efter den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, 4. pkt., ikke må fremsættes
med hensyn til oplysninger, som har været sendt til eller fra redaktører og
redaktionelle medarbejdere ved et massemedie omfattet af § 1 i
medieansvarsloven eller et udenlandsk medie, der kan sidestilles hermed,
og som er egnede til at afsløre kildeforhold, medmindre den søgning, der
anmodes om, må antages at have afgørende betydning for PET’s opgaver
vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13, og at hensynet hertil klart overstiger hensynet til
kildebeskyttelsen. Der henvises i øvrigt til det nedenfor anførte om forholdet
til EMRK.
For så vidt angår det af DR anførte om placering af proportionalitetskrav i
den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 4 a er Justitsministeriet enig i,
at dette krav mest hensigtsmæssigt fremgår af den foreslåede § 4 a, stk. 1,
og har tilpasset lovforslaget i overensstemmelse hermed.
For så vidt angår det af DR anførte om beskyttelsen af tilfældighedsfund af
omfattede oplysninger mellem en dansk journalist mv. og en udenlandsk
kilde bemærkes, at Justitsministeriet er enig i, at fortsat behandling af
sådanne oplysninger som udgangspunkt skal forudsætte en retskendelse.
Justitsministeriet har i forhold til det lovforslag, der har været sendt i
høring, præciseret, at reglerne skal forstås sådan.
For så vidt angår det af DR og TV2 anførte om, at muligheden for efter de
foreslåede bestemmelser i § 4 a, stk. 7, og § 10 f, stk. 5, at fortsætte
behandlingen af oplysninger i tilfælde, hvor retskendelse ikke kan afventes,
bør fremgå udtrykkeligt af lovteksten, er Justitsministeriet enig i, at det bør
fremgå mere direkte af lovteksten, og ministeriet har i forhold til det udkast
til lovforslag, der har været sendt i høring, foretaget ændringer i
overensstemmelse hermed.
Side 50/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
Hvad angår andre typer af særligt beskyttelsesværdige oplysninger end
oplysninger om mediers kildeforhold bemærker Justitsministeriet, at den i
lovforslaget foreslåede ordning vedrørende retskendelse for PET’s
anmodning til FE om søgning i allerede tilvejebragte rådata indeholder en
særlig beskyttelse af bestemte personers forbindelse med personer, som
efter reglerne i retsplejelovens § 170 er udelukket fra at give forklaring som
vidne i sagen.
Det bemærkes som anført ovenfor, at sådanne søgninger efter forslaget
forudsætter retskendelse, hvis søgningen vedrører i Danmark
hjemmehørende personer, eller personer, der opholder sig i Danmark.
Der lægges derudover med den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, op til,
at en anmodning om søgning i FE’s rådata ikke vil kunne fremsættes med
hensyn til bestemte personers forbindelse med personer, som efter reglerne
i retsplejelovens § 170 er udelukket fra at give forklaring som vidne i sagen.
Der vil således være tale om en beskyttelse af den kommunikation, der finder
sted mellem den person, der søges på, og de personer, der er vidneudelukket
i medfør af retsplejelovens § 170, herunder bl.a. forsvarsadvokater. Denne
begrænsning i søgeadgangen lægger sig op ad bestemmelserne i
retsplejelovens § 782, stk. 2, og § 804, stk. 4.
Fordi de rådata, FE opbevarer efter FE-loven, har en uerkendt karakter, vil
det imidlertid ikke på forhånd fuldstændig kunne udelukkes, at der i de
oplysninger, der fremsøges på PET’s anmodning, forekommer oplysninger,
som er særligt beskyttede. De nugældende regler i retsplejeloven tager også
højde for den situation, at der ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden
er fremkommet sådanne oplysninger. Således fremgår det af retsplejelovens
§ 791, stk. 3, at hvis der i forbindelse med telefonaflytning, anden aflytning
eller brevåbning er foretaget indgreb i den mistænktes forbindelse med
personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring
som vidne, skal materiale om dette indgreb straks tilintetgøres, men at dette
dog ikke gælder, hvis materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for
strafbart forhold mod den omhandlede person, eller at hvervet som
forsvarer bliver frataget den pågældende, jf. § 730, stk. 3, og § 736.
Justitsministeriet har på samme måde som efter de nugældende regler i
retsplejeloven fundet, at retsstillingen under den foreslåede ordning bør
være sådan, at sådanne oplysninger som udgangspunkt skal slettes, men at
dette udgangspunkt kan fraviges under visse betingelser.
Side 51/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
Det foreslås derfor i § 4 a, stk. 6, at hvis der i forbindelse med en søgning
er fremkommet oplysninger om bestemte personers forbindelse med
personer, som efter reglerne i retsplejelovens § 170 er udelukket fra at give
forklaring som vidne i sagen, skal disse oplysninger straks slettes. Dette
gælder dog ikke, hvis materialet giver anledning til, at der indledes en
efterforskning mod den omhandlede person, eller at hvervet som forsvarer
bliver frataget den pågældende, jf. retsplejelovens § 730, stk. 3, og § 736.
I udformningen af denne del af ordningen har Justitsministeriet lagt vægt
på, at ordningen skal være udtryk for den rette balance mellem dels hensynet
til at beskytte de omfattede oplysninger og dels hensynet til, at PET kan
anvende oplysningerne, hvis der er tilstrækkeligt gode grunde hertil. PET’s
efterforskninger leder som nævnt ovenfor ikke i samme grad som
efterforskninger i det øvrige politi til, at der rejses en sigtelse, og
Justitsministeriet har derfor ikke fundet det hensigtsmæssigt at indføre en
regel om, at sletning af materialet alene kan undlades, hvis der rejses en
sigtelse. En sådan regel ville efter Justitsministeriets opfattelse i for stor
udstrækning føre til, at PET ville skulle slette oplysninger, som kan have
afgørende betydning for f.eks. at opdage potentielle terrortrusler i tide. I
stedet er det foreslået, at sletning kan undlades, hvis der indledes en
efterforskning. Det bemærkes i den forbindelse, at for PET’s
efterforskninger finder retsplejelovens regler anvendelse, jf. PET-lovens §
6. Justitsministeriet har derudover i udformningen af den foreslåede
bestemmelse lagt vægt på, at den i sit indhold – bortset fra
efterforskningskravet – svarer til den tilsvarende bestemmelse i
retsplejelovens § 791, stk. 3, om materiale, der er fremkommet i forbindelse
med telefonaflytning, anden aflytning eller brevåbning.
I forhold til det anførte af bl.a. Justitia og TV2 om udformningen af § 4 a,
stk. 7, og spørgsmålet om, hvorvidt der bør være forskel på processen ved
tilfældighedsfund afhængig af, om en søgning er foretaget efter § 4 a, stk. 1
(uden retskendelse), eller efter § 4 a, stk. 2 (med retskendelse), er
Justitsministeriet enig i, at der ikke bør være forskel på de to situationer.
Justitsministeriet har ændret lovforslaget i forhold til det udkast til
lovforslag, der har været sendt i høring, i overensstemmelse hermed.
Hvad særligt angår beskyttelsen af oplysninger, der måtte indgå i større
sammenhængende datasæt, bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 10
f, stk. 5, indeholder en beskyttelse af kildeoplysninger, der indebærer, at
sådanne oplysninger skal slettes, men at der under visse betingelser kan
gives adgang til fortsat behandling. I forhold det lovforslag, der har været
Side 52/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
sendt i høring, er der – ud over det ovenfor beskrevne om betingelserne for
at fortsætte behandlingen af oplysningerne – lagt op til den ændring, at
anmodning om tilladelse efter den foreslåede § 10 f, stk. 5, skal forelægges
for retten, der træffer afgørelse ved kendelse, i stedet for
Efterretningsnævnet.
Den foreslåede ordning vedrørende større sammenhængende datasæt,
herunder den foreslåede bestemmelse i PET-loves § 10 f, stk. 5, omfatter
ikke en selvstændig beskyttelse af bestemte personers forbindelse med
personer, som efter reglerne i retsplejelovens § 170 er udelukket fra at give
forklaring som vidne i sagen. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt
vægt på, at der i den foreslåede ordning vedrørende større
sammenhængende
datasæt
er
andre
beskyttelses-
og
kontrolforanstaltninger, som efter ministeriets opfattelse i tilstrækkelig grad
sikrer en betryggende behandling af de omhandlede oplysninger. Der kan i
den forbindelse navnlig peges på, at der i praksis for langt størstedelen af
oplysningerne i større sammenhængende datasæt ikke vil ske andet, end at
de opbevares i det særskilte miljø og – senere – slettes, uden at nogen
ansatte i PET på noget tidspunkt har anvendt eller gjort sig bekendt med
oplysningerne. Hvis PET f.eks. som led i en undersøgelse eller
efterforskning foretager en søgning på en bestemt fysisk person, finder
lovens almindelige regler om behandling af oplysninger anvendelse. Det
bemærkes, at der heller ikke ved udformningen af de nugældende regler i
PET-loven er fundet anledning til at fastsætte en særlig beskyttelse af de
nævnte oplysninger, og den foreslåede ordning ligger således på dette punkt
i forlængelse af den eksisterende regulering, der heller ikke indeholder en
sådan særlig beskyttelse.
Hvad angår den foreslåede ordnings forenelighed med EMRK, er der i
lovforslaget pkt. 4 redegjort nærmere herfor, herunder i lyset af nyere
praksis fra EMD. Som det fremgår heraf, er det Justitsministeriets
vurdering, at den foreslåede ordning vedrørende PET’s indsamling,
indhentning, opbevaring og andre former for behandling af større
sammenhængende datasæt kan gennemføres inden for rammerne af EMRK
artikel 8.
2.2.7.
Reglerne om sletning af oplysninger
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet ændrer
lovudkastet, så der på ny indføres krav til PET om at slette alle uberettigede
oplysninger, som tjenesten bliver opmærksom på som led i sine aktiviteter.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derudover, at Justitsministeriet
Side 53/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
ændrer lovudkastet, så der på ny indføres krav til PET om løbende at vurdere
den fortsatte registrering af oplysninger.
Justitia
anbefaler, at § 9 a ændres med henblik på at skabe samstemmighed
mellem lovens regler og den faktisk retstilstand. Dette betyder ikke
nødvendigvis, at PET igen skal pålægges løbende at gennemgå alle
tjenestens dokumenter. I stedet kunne det ifølge Justitia præciseres i loven,
i hvilke situationer PET faktisk er forpligtiget til at slette oplysninger, som
tjenesten kommer forbi i sit arbejde, f.eks. ved at gøre det klart, at § 9 a
forpligter tjenesten til at gøre dette ved særligt følsomme oplysninger, hvor
der klart ikke er et behandlingsbehov. Justitia bemærker derudover, at den
nuværende accept fra Justitsministeriet af, at reglen i praksis ikke anvendes,
efter Justitias opfattelse gør det uklart, hvorvidt bestemmelsen overhovedet
indeholder en forpligtelse for PET.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
bemærker, at en afgrænset
slettefrist gældende for oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er
tilvejebragt som led i undersøgelser eller efter forskning om spionage, stiller
øgede krav til PET’s mærkning af data med henblik på at sikre overholdelse
af lovgivningen. Ordningen forudsætter, at det kan fastslås, hvornår
oplysninger er tilknyttet undersøgelser eller efterforskning om spionage, og
hvornår oplysninger er tilknyttet tjenestens øvrige sager. Korrekt mærkning
af data er derfor en forudsætning for, at tilsynet effektivt vil kunne føre
kontrol med PET’s efterlevelse af reglerne.
Justitsministeriet bemærker, at evalueringen af PET-loven indeholder en
række overvejelser om indførelsen af bestemmelsen i PET-lovens § 9 a, der
blev indsat i PET-loven ved lov nr. 1727 af 27. december 2016 om ændring
af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Ændring af PET’s opgaver
i forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet og PET’s forpligtelse
til sletning af oplysninger), og som regulerer PET’s forpligtelse til at
gennemgå sager og dokumenter mv. med henblik på at vurdere, om der skal
ske sletning.
Justitsministeriet bemærker i evalueringen, at det er vigtigt at sikre den rette
balance mellem, at PET i tilstrækkeligt omfang får slettet oplysninger, der
ikke længere er relevante for tjenestens virksomhed, og at PET fokuserer
sine ressourcer på at løse sine operative kerneopgaver. Denne balance skal
endvidere ses i lyset af det komplekse og omskiftelige trusselsbillede og den
stigende mængde data, som PET behandler, bl.a. som følge af den
teknologiske udvikling. Det fremgår, at Justitsministeriet på den baggrund
Side 54/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
vil inddrage bemærkningerne i det videre arbejde med en revision af PET-
loven, herunder vurdere om anvendelsen af bestemmelsen svarer til
forudsætningerne bag lovændringen, og om bestemmelsen sikrer den rette
balance mellem operative hensyn og sletning af oplysninger.
Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget
foretaget en sådan vurdering.
Justitsministeriet finder det fortsat afgørende, at PET fokuserer sine
ressourcer på at løse sine operative kerneopgaver. Ministeriet bemærker i
den forbindelse, at PET i 2018 etablerede en selvstændig intern
revisionsenhed, som siden har fået styrket sit mandat og tilført ressourcer.
PET’s interne revision supplerer den eksterne kontrol, som PET er
undergivet fra bl.a. Tilsynet med Efterretningstjenesterne, og kontrollen
omfatter bl.a. stikprøvekontrol af tjenestens sletning af oplysninger. Med
ændringerne, der følger af lov nr. 666 af 11. juni 2024 om ændring af lov
om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om
forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af
whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne), som
trådte i kraft den 1. januar 2025, fremgår det nu af PET-lovens § 20, stk. 5,
at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan anmode PET’s interne revision
om at foretage kontroller af forhold, der falder inden for den interne
revisions og tilsynets kompetence, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt.
Det vil samtidig efter Justitsministeriets opfattelse kræve et
uforholdsmæssigt ressourcebrug, der vil skade PET’s evne til at varetage
sine kerneopgaver, hvis PET pålægges med faste mellemrum at gennemgå
opbevarede oplysninger for at undgå, at tjenesten opbevarer oplysninger,
som ikke længere er relevante for tjenestens virksomhed. Det er på den
baggrund ministeriets vurdering, at den nuværende bestemmelse i PET-
lovens § 9 a fungerer efter hensigten, og at der ikke er et aktuelt behov for
at ændre reglen. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Justitsministeriet har noteret sig Tilsynet med Efterretningstjenesternes
bemærkning vedrørende vigtigheden af mærkning af oplysninger i
forbindelse med forslaget om en forlænget slettefrist for oplysninger om
fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser
eller efterforskning om spionage rettet mod sådanne personer.
Justitsministeriet har på den baggrund i forhold til det udkast til lovforslag,
der har været sendt i høring, fremhævet i bemærkningerne til den foreslåede
Side 55/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
ordning, at det forudsættes, at PET af hensyn til Tilsynet med
Efterretningstjenesternes kontrol med den foreslåede ordning er
opmærksom på at mærke de omfattede sager korrekt.
2.2.8.
Reglerne om indirekte indsigt
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet ændrer
lovudkastet, så det indeholder krav til PET om at slette unødvendige
oplysninger, som PET bliver bekendt med som led i den indirekte
indsigtsordning, når oplysningerne vedrører andre end den, som anmoder
om indsigt.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at fysiske og juridiske personer
ikke har ret til indsigt i oplysninger, som PET behandler om personen, og
heller ikke ret til indsigt i, hvorvidt tjenesten behandler oplysninger om
personen, jf. PET-lovens § 12. Det skal ses i sammenhæng med, at der efter
PET-lovens § 13 findes en indirekte indsigtsordning. Det fremgår af denne
bestemmelses stk. 1, at en fysisk eller juridisk person kan anmode Tilsynet
med Efterretningstjenesterne om at undersøge, hvorvidt PET uberettiget
behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynet sikrer efter
bestemmelsen, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende
meddelelse herom.
Det fremgår af PET-lovens § 13, stk. 2, at hvis det i forbindelse med en
undersøgelse vedrørende en anmodning om indirekte indsigt konstateres, at
PET behandler oplysninger, som ikke længere opfylder betingelserne i § 7,
stk. 1, og § 8, stk. 1, skal disse oplysninger slettes. Dette gælder også, selvom
de pågældende oplysninger er omfattet af den undtagelse til
sletteforpligtelsen, der fremgår af § 9 a, stk. 2, der vedrører oplysninger,
som indgår i dokumenter mv., som i øvrigt opfylder betingelserne i § 7, stk.
1, og § 8, stk. 1.
Det fremgår af Justitsministeriets evaluering om erfaringerne med PET-
loven, at det er PET’s erfaring, at der kan forekomme tilfælde, hvor det ikke
ud fra de oplysninger, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne og PET er
i besiddelse af, med sikkerhed kan konstateres, hvorvidt der er
personsammenfald mellem den, som har søgt indirekte indsigt og den, som
fremgår i tjenestens systemer. Dette kan ifølge PET være tilfældet, hvis den,
som søger, har et meget almindeligt navn.
PET peger i evalueringen på, at hvis tjenesten i sådanne tilfælde med
sikkerhed skal vurdere, om der er identitetssammenfald, vil det oftest kræve,
Side 56/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
at PET indsamler, indhenter eller i øvrigt behandler yderligere oplysninger
om personen. Det er PET’s vurdering, at denne situation er
uhensigtsmæssig, da PET herved indhenter og behandler yderligere
personoplysninger alene med det formål at sikre entydig identifikation –
alene til brug for behandling af sagen om indirekte indsigt.
Der kan både være tale om, at PET må indhente eller på anden måde
behandle yderligere oplysninger om den person, der har anmodet om
indirekte indsigt, men også om at PET må indhente eller på anden måde
behandle yderligere oplysninger om en person, der er navnesammenfald
med i PET’s systemer, for at fastslå, om vedkommende er identisk med den
person, der har anmodet om indsigt. Det er efter Justitsministeriets
opfattelse som klart udgangspunkt uhensigtsmæssigt, at én persons
anmodning om indirekte indsigt kan medføre, at PET behandler yderligere
oplysninger om en anden person.
Justitsministeriet lægger derfor med lovforslaget op til, at det fremgår klart
af PET-lovens § 13, stk. 2 (der med lovforslagets § 1, nr. 15, bliver stk. 3),
at PET’s forpligtelse til at slette oplysninger, hvor det i forbindelse med
Tilsynet med Efterretningstjenesternes undersøgelse efter stk. 1 er
konstateret, at tjenestens behandling af oplysningerne ikke længere opfylder
betingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, kun angår den person, der har
anmodet tilsynet om at foretage en undersøgelse efter stk. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.7.
Den foreslåede ordning vil sikre, at én persons anmodning om indirekte
indsigt som klart udgangspunkt ikke medfører, at PET behandler yderligere
oplysninger om en anden person.
Af de ovenstående grunde bør PET efter ministeriets opfattelse ikke
pålægges en generel pligt til at slette oplysninger om andre end den, som
anmoder om indsigt. En sådan regel ville efter Justitsministeriets vurdering
– i modstrid med hensigten med den foreslåede ordning – have den følge, at
én persons anmodning om indirekte indsigt vil medføre, at PET nødsages til
at behandle yderligere oplysninger om andre personer. Dette er efter
Justitsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt.
2.2.9.
Oplysninger om lovlig politisk virksomhed
Justitia
anbefaler, at Justitsministeriet medtager en revision af lovens § 11
i lovforslaget (omhandlende PET’s forpligtelser til at slette oplysninger om
borgernes lovlige politiske virksomhed), eller alternativt melder offentligt
Side 57/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
ud, hvornår ministeriet forventer at følge op på den fortolkningstvivl, der
eksisterer om bestemmelsen.
Justitsministeriets bemærker, som det fremgår af lovforslaget, at
ministeriets evaluering af PET-loven indeholder en række overvejelser om
PET-lovens § 11, hvorefter lovlig politisk virksomhed, der udøves af en her
i landet hjemmehørende fysisk person, ikke i sig selv kan begrunde, at PET
behandler oplysninger om den pågældende, jf. bestemmelsens stk. 1.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i den forbindelse oplyst, at der i
2018 og 2019 har været en række drøftelser mellem tilsynet og PET
vedrørende fortolkningen af PET-lovens § 11. Dette er nærmere beskrevet i
tilsynets årsberetning for 2019, hvor det også er beskrevet, at PET i 2019
har noteret sig tilsynets opfattelse, og at tjenesten ville justere sine
retningslinjer i lyset heraf.
PET har ligeledes i evalueringen henvist til de nævnte drøftelser og har i
forlængelse heraf anført, at det bør undersøges, i hvilket omfang, samspillet
mellem PET-lovens § 11 og §§ 7 og 8, samt PET’s forpligtelse til at slette
oplysninger efter § 11, stk. 1, henholdsvis § 11, stk. 2, kan præciseres,
herunder navnlig set i forhold til § 9 a.
Det fremgår derefter af evalueringen, at Justitsministeriet har noteret sig
bemærkningerne fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne og PET om PET-
lovens § 11 og på den baggrund finder, at det i forbindelse med en revision
af PET-loven bør overvejes at præcisere PET’s gennemgangs- og
sletteforpligtelser i forhold til oplysninger, som behandles efter PET-lovens
§ 11, stk. 1, henholdsvis § 11, stk. 2, herunder set i forhold til § 9 a. Det bør
samtidig, som påpeget af PET, overvejes at præcisere samspillet mellem §
11 og §§ 7 og 8. Justitsministeriet vil således inkludere bemærkningerne i
det videre arbejde med en revision af PET-loven.
Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget
overvejet de forhold, der er peget på i evalueringen.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse en grundlæggende og overordnet
præmis for et demokrati som det danske, der bygger på retsstatslige
principper og borgerlige frihedsrettigheder, herunder ytrings-,
forsamlings- og foreningsfrihed, at en efterretningstjeneste ikke skal kunne
føre en generel anskuelses- eller sindelagskontrol med landets borgere. Det
skal samtidig efter ministeriets opfattelse tages i betragtning, at de
foretagender og handlinger, som PET har til opgave at forebygge og
Side 58/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
efterforske, i videre omfang kan have et politisk eller religiøst motiv, hvorfor
PET i større udstrækning end det øvrige politi nødvendigvis også må
indsamle oplysninger om politisk, religiøs eller ideologisk motivation for på
en effektiv måde at kunne løse sine opgaver. PET-lovens § 11, stk. 1,
påbyder således alene PET ikke at behandle oplysninger om her i landet
hjemmehørende personer alene begrundet i den pågældendes lovlige
politiske virksomhed, idet PET dog bl.a. ikke er afskåret fra at behandle
oplysninger om en persons politiske virksomhed med henblik på at afklare,
om virksomheden er lovlig, jf. § 11, stk. 2.
Det bemærkes i øvrigt, at der fortsat pågår drøftelser om fortolkningen af
PET-lovens § 11, herunder forholdet til § 9 a, og samspillet med §§ 7 og 8.
Justitsministeriet finder, at der ikke på nuværende tidspunkt er fuldt
tilstrækkelig anledning til at foretage ændringer af den gældende regulering
af disse forhold. Der er således efter Justitsministeriets opfattelse tale om
en vigtig del af reguleringen af PET’s virksomhed, som der fortsat pågår
drøftelser om fortolkningen af. Det kan imidlertid efter ministeriets
opfattelse på et senere tidspunkt blive relevant at undersøge behovet for en
præcisering af de nævnte bestemmelser.
2.2.10.
Den foreslåede ordning vedrørende PET’s anvendelse
af menneskelige kilder
Retspolitisk Forening
bemærker, at lovudkastets regulering af PET’s
anvendelse af civile personer som agenter giver anledning til alvorlige
retssikkerhedsmæssige og etiske betænkeligheder. Den manglende eksterne
kontrol, fraværet af juridiske beskyttelsesgarantier og risikoen for vilkårlig
rekruttering underminerer borgernes retssikkerhed og tilliden til
myndighederne. En mere sikker model burde inkludere domstolskontrol
eller lignende samt klare regler om ansvar for civile agenter og effektive
beskyttelsesmekanismer, der sikrer, at ingen rekrutteres mod deres vilje,
eller uden at de er i stand til at foretage en tilstrækkelig vurdering af
opgavens risici.
Justitsministeriet bemærker, at det foreslås at indføre nye bestemmelser i
PET-lovens § 3, stk. 2 og 3, hvorefter PET kan anvende menneskelige kilder
til at indsamle og indhente oplysninger til brug for varetagelsen af
tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af
overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, og hvorefter PET fastsætter
nærmere retningslinjer for tjenestens anvendelse af menneskelige kilder,
Side 59/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
som justitsministeren forud for udstedelsen underretter Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne om indholdet af.
Det fremgår af bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser bl.a., at
brugen af en menneskelig kilde til at indsamle eller indhente oplysninger vil
skulle være egnet til at varetage formålet med indsamlingen eller
indhentningen, at mindre indgribende midler og metoder ikke må være
tilstrækkelige, og at brugen af en kilde ikke må stå i et misforhold til det
formål, der søges opnået med indsamlingen eller indhentningen af
oplysningerne.
Det forudsættes, at retningslinjerne, som PET forpligtes til at fastsætte, vil
indeholde bl.a. en regulering af PET’s hvervning, anvendelse, honorering
og evaluering af anvendelsen af menneskelige kilder til indsamling og
indhentning af oplysninger.
Videre fremgår det, at hensynet til beskyttelse af PET’s arbejde og metoder
gør det påkrævet, at indholdet af de interne retningslinjer vedrørende
anvendelse af menneskelige kilder til indsamling og indhentning af
oplysninger ikke kan være offentlige, hvilket de heller ikke er i dag. Det
forudsættes, at der i forbindelse med udstedelsen af retningslinjer for PET’s
anvendelse af menneskelige kilder særskilt tages stilling til, om
hovedpunkter i retningslinjerne kan afklassificeres og gøres tilgængelige for
offentligheden, eventuelt ved at en beskrivelse af retningslinjernes
hovedpunkter offentliggøres f.eks. på PET’s hjemmeside. PET’s
retningslinjer for tjenestens anvendelse af menneskelige kilder vil være
omfattet af UET-lovens § 2, stk. 5, hvorefter regeringen forud for
udstedelsen af retningslinjer for efterretningstjenesternes virksomhed
underretter Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om indholdet af
disse.
Justitsministeriet bemærker derudover, at de foreslåede regler vil være
omfattet af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence, jf. PET-
lovens § 18, stk. 1, 1. pkt. Tilsynets kompetence er ved lov nr. 666 af 11. juni
2024 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om
etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og
lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne) udvidet til at omfatte efterfølgende
legalitetskontrol med PET’s operative opgaver.
Side 60/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
Det fremgår af bemærkningerne til denne udvidelse af tilsynets kompetence
bl.a., at kontrollen med PET’s operative opgaver vil have karakter af
»legalitetskontrol« og dermed beskæftige sig med, om PET har handlet
inden for de regler, der gælder for tjenesten. Kontrollen vil dermed omfatte
PET’s overholdelse af bl.a. gældende love, herunder PET-loven,
administrative forskrifter, almindelige forvaltningsretlige regler og
grundsætninger samt Danmarks internationale forpligtelser, herunder
EMRK. Herudover kan tilsynet kontrollere, om PET inden for sin operative
opgaver har overholdt interne retningslinjer.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der ikke – ud over de foreslåede
bestemmelser – er behov for at lovregulere PET’s anvendelse af
menneskelige kilder. Der kan i den forbindelse også henvises til pkt. 5.3 i
Justitsministeriets evaluering af PET-loven.
2.2.11.
Evaluering af lovgivningen
Justitia
anbefaler, at der indføres en evalueringsordning direkte i
lovforslaget. Det vil efter Justitias opfattelse være oplagt at have en
evaluering efter 3-5 år, hvor der kan skabes klarhed over, hvilke slags
initiativer PET har brugt de nye kompetencer til. En sådan evaluering bør
dog ikke være en engangsforestilling. Da den teknologiske udvikling – og
PET’s strategi – løbende vil udvikle sig, bør lovforslaget også indeholde en
løbende evaluering, så det f.eks. hvert femte år vurderes af Folketinget, om
PET’s aktiviteter holder sig inden for de forudsætninger, som Folketinget
har for efterretningstjenestens arbejde med befolkningens data. Hvis det af
hensyn til fortroligheden er formålstjenstligt, kan en sådan evaluering foregå
i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i samarbejde med Tilsynet
med Efterretningstjenesterne. Dog bør markante ændringer i PET’s
behandling af data, der går udover, hvad der kunne forventes ved
vedtagelsen af det foreliggende lovforslag, kræve gennemførelse af en ny
lovhjemmel.
Hvis lovforslaget vedtages, er det Justitsministeriet forventning, at der i
forbindelse med navnlig PET’s og Tilsynet med Efterretningstjenesternes
almindelige opgavevaretagelse løbende vil blive indhentet erfaringer med
de foreslåede regler. Det bemærkes i den forbindelse, at både PET og
tilsynet afgiver årlige redegørelser om deres virksomhed, og at begge
redegørelser offentliggøres, jf. PET-lovens §§ 2 og 22, stk. 1.
Justitsministeriet vil på den baggrund kunne foretage en evaluering af
erfaringerne med de foreslåede regler og reglerne i PET-loven i øvrigt, når
Side 61/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
der er anledning hertil. Justitsministeriet finder det umiddelbart ikke
hensigtsmæssigt, at en evaluering af de foreslåede regler vil skulle foretages
med på forhånd bestemte tidsintervaller.
2.2.12.
Sammenhængen med forsvarsministerens lovforslag om
styrkelse
af
tilsynet
med
Forsvarets
Efterretningstjeneste
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
bemærker, at udkast til lovforslag
om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov om
beskyttelse af whistleblowere og lov om Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne (styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne)
indeholder forslag til et nyt kapitel 7 a i FE-loven, hvorefter der oprettes et
Nævn for lndsigtsrettigheder. Nævnet for lndsigtsrettigheder vil overtage de
opgaver vedrørende personers indirekte indsigt i oplysninger, der behandles
af FE, og som aktuelt varetages af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i
henhold til FE-lovens kapitel 6. Tilsynet henleder Justitsministeriets
opmærksomhed på, at man i forbindelse med tilsynets svar på høring
vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE), lov om beskyttelse at whistleblowere og lov om
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har rejst spørgsmålet, om det
hensigtsmæssige i at opretholde to parallelle og grundlæggende forskellige
tilsynsstrukturer på dette område.
Der er ikke med lovforslaget lagt op til at ændre, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne – for så vidt angår PET – fortsat vil varetage den
indirekte indsigtsordning i PET-lovens § 13, hvorefter en fysisk eller
juridisk person kan anmode tilsynet om at undersøge, hvorvidt PET
uberettiget behandler oplysninger om den pågældende, jf. bestemmelsens
stk. 1, 1. pkt.
Justitsministeriet har noteret sig, at tilsynet over for Forsvarsministeriet har
rejst spørgsmål om det hensigtsmæssige i at opretholde to forskellige
tilsynsstrukturer.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af udkast til forslag til lov
om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov om
beskyttelse af whistleblowere og lov om Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne (Styrkelse af tilsynet med Forsvarets
Efterretningstjeneste), som blev sendt i offentlig høring den 31. januar 2025,
at lovforslaget har til formål at indføre nye rammer for tilsynet med FE, som
tager højde for praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og
Side 62/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
at lovforslaget på baggrund af denne praksis indebærer, at der oprettes et
uafhængigt nævn, Nævnet for Indsigtsrettigheder, som vil varetage den
indirekte indsigtsordning.
Justitsministeriet finder, at tilsynsstrukturen i forhold til PET fortsat bør
være sådan, at det dedikerede tilsyn med PET varetages af ét organ –
Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
2.2.13.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at regeringen sikrer, at
Tilsynet med Efterretningstjenesterne understøttes af tilstrækkelig
sekretariatsbistand til at føre effektiv kontrol med PET og FE.
Justitia
anbefaler, at det overvejes nærmere, hvorvidt de øgede beføjelser
til PET bør medføre ekstra ressourcer til Tilsynet for
Efterretningstjenesterne.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
bemærker, at det er tilsynets
vurdering, at udvidelser at tilsynets kompetencer og arbejdsopgaver, der
samlet følger af nærværende lovforslag, det lovforslag om ændring af FE-
loven, som Forsvarsministeriet har sendt i høring den 31. januar 2025, og
lov nr. 666
af 11. juni 2024 om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og
politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere
(Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne),
vil medføre et ikke
uvæsentligt øget ressourceforbrug (omkring 5 mio. kr.), såfremt
arbejdsopgaverne skal kunne gennemføres, uden at det medfører en
tilsvarende nedskalering at tilsynets aktiviteter på andre områder.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lov nr.
666 af 11. juni 2024 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets
efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af
tilsynet med efterretningstjenesterne), at den nye organisering af
sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne forventes
at indebære en administrativ og logistisk understøttelse af tilsynet, som
vurderes i en vis udstrækning at kunne frigive ressourcer til tilsynets
udførelse af sine kontroller. Endvidere vil der inden for Justitsministeriets
eksisterende økonomiske ramme blive afsat et mindre merbeløb til Tilsynet
med Efterretningstjenesterne. Øgede ressourcer i tilsynet til den egentlige
tilsynsvirksomhed må forventes at medføre et øget ressourcetræk hos PET,
Side 63/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
som i den udstrækning, at der er tale om en begrænset stigning i
kontrolaktiviteterne, forudsættes at blive håndteret inden for PET’s
eksisterende ressourcemæssige rammer.
Justitsministeriet
bemærker
desuden,
at
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne vurderer, at nærværende lovforslag medfører
merudgifter for tilsynet på 0,7 mio. kr. årligt, fuldt indfaset. Merudgiften
finansieres
af
§ 11.23.16. Politiets Efterretningstjeneste.
Der er ikke med dette lovforslag eller lov nr. 666 af 11. juni 2024 taget højde
for ressourcespørgsmål i forbindelse Tilsynet med Efterretningstjenesternes
kontrol med FE, som hører under Forsvarsministeriets ressort. Det
bemærkes, at det fremgår af udkast til forslag til lov om ændring af lov om
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), lov om beskyttelse af whistleblowere
og lov om Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (Styrkelse af
tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste), som blev sendt i offentlig
høring den 31. januar 2025, at lovforslaget indebærer en række udvidelser
af Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence, som må forventes at
medføre et øget ressourcebrug for tilsynet, og at der derfor inden for
Forsvarsministeriets eksisterende økonomiske ramme vil blive afsat et
mindre merbeløb til tilsynet.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende væsentlige indholdsmæssige
ændringer:
•
De foreslåede bestemmelser i PET-lovens § 4 a, stk. 1 og 7, samt §
10 f, stk. 5, er ændret således, at en anmodning om søgning ikke må
fremsættes med hensyn til oplysninger, som har været sendt til eller
fra redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et massemedie
omfattet af § 1 i medieansvarsloven eller et udenlandsk medie, der
kan sidestilles hermed, og som er egnede til at afsløre kildeforhold,
eller – i relation til tilfældighedsfund – at sådanne oplysninger skal
slettes, medmindre den søgning, der anmodes om, eller den fortsatte
behandling af oplysningerne, må antages at have afgørende
betydning for Politiets Efterretningstjenestes opgaver vedrørende
forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens
kapitel 12 og 13, og at hensynet hertil klart overstiger hensynet til
kildebeskyttelsen.
Side 64/65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 942: Spm. om yderligere konkrete eksempler på, hvilke hensyn der anses for legitime i forhold til at hensynet til kildebeskyttelse må fraviges
•
Den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 4 a, stk. 2, er endvidere
ændret således, at fremsættelse af anmodninger til FE om søgninger
i allerede tilvejebragte rådata, der vedrører oplysninger, som har
været sendt til eller fra redaktører og redaktionelle medarbejdere ved
et udenlandsk medie, der kan sidestilles med et massemedie omfattet
af § 1 i medieansvarsloven, og som er egnede til at afsløre
kildeforhold, sker efter rettens kendelse.
Den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 4 a, stk. 7, er endvidere
ændret således, at anvendelsen af § 4 a, stk. 7, ikke afhænger af, at
en søgning er sket efter rettens kendelse efter § 4 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 10 f, stk. 5, er desuden
ændret således, at en anmodning om at fortsætte behandling af
oplysninger, som er egnede til at afsløre kildeforhold, skal
forelægges for retten i stedet for Efterretningsnævnet.
De foreslåede bestemmelser i PET-lovens §§ 10 f og 10 h er ændret
således, at der tilføjet bemyndigelsesbestemmelser i § 10 f, stk. 6, og
§ 10 h, stk. 4, hvorefter justitsministeren vil kunne fastsætte nærmere
regler om PET’s behandling af større sammenhængende datasæt, og
om PET’s behandling af oplysninger med henblik på udvikling eller
vedligeholdelse af it-systemer.
Det er indført i bemærkningerne til den foreslåede ordning
vedrørende slettefristen i spionagesager, at det forudsættes, at PET
af hensyn til Tilsynet med Efterretningstjenesternes kontrol med
den foreslåede ordning er opmærksom på at mærke de omfattede
sager korrekt.
Der er tilføjet en beskrivelse af de forventede økonomiske
konsekvenser for Danmarks Domstole og Tilsynet med
Efterretningstjenesterne.
Ikrafttrædelsestidspunktet er flyttet til den 1. oktober 2025.
•
•
•
•
•
•
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Som bilag til høringsnotatet vedlægges kopi af de indkomne høringssvar.
Side 65/65