Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3023581_0001.png
Dato: 11. januar 2024
KOMMISSORIUM
for
udvalg om ændring af offentlighedsloven
1.
Den gældende offentlighedslov trådte i kraft den 1. januar 2014 (lov nr.
606 af 12. juni 2013). Loven afløste den tidligere offentlighedslov fra 1985.
Loven bygger på betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, der blev
afgivet af Offentlighedskommissionen. Loven er siden ændret enkelte
gange.
2.
Offentlighedsloven har til formål at sikre åbenhed hos myndigheder mv.
med henblik på navnlig at understøtte informations- og ytringsfriheden,
borgernes deltagelse i demokratiet, offentlighedens kontrol med den
offentlige forvaltning, mediernes formidling af informationer til
offentligheden og tilliden til den offentlige forvaltning, jf. herved lovens §
1, stk. 1.
Offentlighedsloven indebærer, at enhver som udgangspunkt kan forlange at
blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en
myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med
dens virksomhed, jf. lovens § 7, stk. 1. Der kan ikke stilles krav om, at den
pågældende har en særlig interesse i de dokumenter, der søges aktindsigt i.
Behandlingen af en anmodning om aktindsigt kan dog afslås, hvis
begæringen ikke indeholder de oplysninger, som er nødvendige, for at den
sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, eller hvis
begæringen ikke angiver det tema, som sagen eller dokumentet vedrører, jf.
lovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2.
Loven indeholder samtidig en række undtagelser til den anførte hovedregel.
Side 1/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 933: Spm. om kommentar til anbefalingerne i tænketanken Justitias netop udgivne rapport Offentlighedslov og aktindsigt – brug for mere åbenhed (2025)
For det første er en række sagstyper ikke omfattet af loven, jf. lovens §§ 19-
22. Det gælder sager inden for strafferetsplejen, sager om lovgivning, før
lovforslaget er fremsat for Folketinget, sager om ansættelse eller
forfremmelse i det offentliges tjeneste, andre (konkrete) sager om
enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste og sager om
førelse af en kalender.
For det andet er visse dokumenttyper som udgangspunkt undtaget fra
aktindsigt, jf. lovens §§ 23-27. Disse undtagelser er relevante i det omfang,
den pågældende sag ikke som sådan – i kraft af de regler, der er omtalt
ovenfor – falder uden for lovens anvendelsesområde. De nævnte
dokumenttyper vedrører bl.a. interne arbejdsdokumenter, interne
dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er
konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for
embedsværkets rådgivning og bistand, mellem et ministeriums departement
og dets underordnede myndigheder eller forskellige ministerier, og
dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og
folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden
tilsvarende politisk proces.
Uanset at et dokument kan undtages fra aktindsigt, skal der dog meddeles
aktindsigt i oplysninger om en sags faktiske grundlag og eksterne faglige
vurderinger, i det omfang oplysningerne eller vurderingerne er relevante for
sagen (den såkaldte ekstraheringspligt), jf. lovens § 28, stk. 1. Det samme
gælder ifølge lovens § 29, stk. 1, for oplysninger om interne faglige
vurderinger i endelig form, der indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller
en offentliggjort redegørelse, handlingsplan el.lign., medmindre
oplysningerne indgår i et dokument, der er udarbejdet til brug for
ministerrådgivning mv.
For det tredje er der visse oplysninger, der kan undtages fra aktindsigt, selv
om hverken den pågældende sag eller det pågældende dokument som sådan
er undtaget, jf. lovens §§ 30-33. Det gælder bl.a. oplysninger om
enkeltpersoners private forhold (§ 30, nr. 1) og oplysninger, som det af
nærmere angivne grunde er nødvendigt at hemmeligholde, f.eks. af hensyn
til statens sikkerhed eller rigets forsvar (§ 31) eller rigets udenrigspolitiske
interesser (§ 32, stk. 1). Endvidere er retten til aktindsigt efter lovens § 35
begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller
med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.
Side 2/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 933: Spm. om kommentar til anbefalingerne i tænketanken Justitias netop udgivne rapport Offentlighedslov og aktindsigt – brug for mere åbenhed (2025)
Efter princippet om meroffentlighed kan en forvaltningsmyndighed – med
respekt af tavshedspligten og regler i databeskyttelsesforordningen – vælge
at give aktindsigt i videre omfang, end myndigheden efter det ovenfor
anførte er forpligtet til, jf. § 14.
Endelig indeholder offentlighedsloven nærmere regler for behandlingen og
afgørelsen af sager om aktindsigt, herunder sagsbehandlingsfrister.
Det følger af offentlighedslovens § 36, stk. 2, 1. og 2. pkt., at der skal træffes
afgørelse vedrørende en anmodning om aktindsigt snarest muligt, og at en
aktindsigtsanmodning skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter
modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller
kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Offentlighedsloven indeholder
ikke regler om den indbyrdes prioritering mellem verserende
aktindsigtsanmodninger, og myndighederne skal således i udgangspunktet
behandle anmodningerne i den rækkefølge, som de modtages i.
Efter offentlighedslovens § 40, stk. 3, fastsætter justitsministeren regler om
betaling for udlevering af dokumenter samt for udlevering af en
sammenstilling af oplysninger eller en databeskrivelse. Bestemmelsen er
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1586 af 19. december 2013 om betaling for
udlevering af dokumenter mv. efter lov om offentlighed i forvaltningen, som
dog ikke Justitsministeriet bekendt benyttes i noget videre omfang i praksis.
3.
Der er fastsat særlige regler om aktindsigt i miljøoplysninger i
miljøoplysningsloven (lovbekendtgørelse nr. 980 af 16. august 2017).
Miljøoplysningsloven gennemfører EU-direktivet om offentlig adgang til
miljøoplysninger (direktiv 2003/4/EF) og konventionen om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til
klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen) i dansk
ret.
Det følger af lovens § 2, stk. 1, at enhver har ret til at blive gjort bekendt
med miljøoplysninger under de betingelser og med de undtagelser, der
følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven, jf. dog stk. 2-6.
Det fremgår af lovens § 6, stk. 2, at aktindsigt i miljøoplysninger skal
vurderes efter reglerne i offentlighedsloven fra 1985.
Side 3/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 933: Spm. om kommentar til anbefalingerne i tænketanken Justitias netop udgivne rapport Offentlighedslov og aktindsigt – brug for mere åbenhed (2025)
Det indebærer, at anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger behandles
efter den tidligere gældende offentlighedslov, dog med de fravigelser, som
følger af føromtalte EU-direktiv og Århus-konventionen, der danner
rammen om behandlingen af sådanne sager. Behandlingen af sager om
aktindsigt i miljøoplysninger adskiller sig herved fra behandlingen af øvrige
aktindsigtssager, som sker efter den gældende offentlighedslov.
4.
I 2017 blev der gennemført en evaluering af bestemmelserne i
offentlighedslovens § 24 (ministerbetjeningsreglen) og § 27, nr. 2
(folketingspolitikerreglen).
Evalueringen bestod bl.a. af en redegørelse fra Folketingets Ombudsmand
om, hvorvidt myndighedernes praksis i forhold til offentlighedslovens § 24
og § 27, nr. 2, havde været i overensstemmelse med forudsætningerne bag
bestemmelserne. Folketingets Ombudsmand afgav redegørelsen den 7.
marts 2017. Det fremgår af redegørelsen bl.a., at myndighederne efter
ombudsmandens opfattelse gennemgående brugte § 24 og § 27, nr. 2,
juridisk korrekt.
Justitsministeriet offentliggjorde herefter den 1. juni 2017 en samlet
redegørelse om anvendelsen af bestemmelserne i § 24 og § 27, nr. 2, som
også mere generelt belyste de hidtidige erfaringer med anvendelsen af loven,
herunder de regler, der indebærer mere åbenhed i den offentlige forvaltning.
I forbindelse med ministeriets arbejde med evalueringen indhentede
ministeriet en uvildig undersøgelse af andre landes regler om aktindsigt
udarbejdet af landsdommer Niels Fenger (nu Folketingets Ombudsmand) og
professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen. Denne undersøgelse
blev offentliggjort den 21. marts 2017. Undersøgelsen viste, at alle de
undersøgte lande (Finland, Frankrig, Norge, Storbritannien, Sverige,
Tyskland og Østrig) havde regler, som beskyttede de interne og politiske
beslutningsprocesser, men at reglerne var udformet forskelligt.
Undersøgelsen viste også, at der i Danmark på nogle parametre er en
forholdsvis høj beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces.
Det gælder eksempelvis i forhold til den tidsmæssige udstrækning af
beskyttelsen. Omvendt har danske myndigheder en udstrakt pligt til at
udlevere oplysninger om bl.a. faktiske omstændigheder og eksterne faglige
vurderinger, selv om dokumenterne er undtaget fra aktindsigt.
Side 4/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 933: Spm. om kommentar til anbefalingerne i tænketanken Justitias netop udgivne rapport Offentlighedslov og aktindsigt – brug for mere åbenhed (2025)
5.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 2, er offentlighedsloven udtryk for
en balance mellem på den ene side et grundlæggende hensyn til åbenhed og
offentlighed omkring arbejdet i den offentlige forvaltning og på den anden
side hensynet til fortrolighed omkring visse typer af sager, dokumenter eller
oplysninger.
Visse aspekter af den gældende offentlighedslov er i en række
sammenhænge blevet kritiseret for ikke at sikre en tilstrækkelig grad af
åbenhed og offentlighed omkring arbejdet i den offentlige forvaltning.
Spørgsmålene har navnlig vedrørt de regler, som regulerer adgangen til
aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser, herunder offentlighedslovens
§ 24 (ministerbetjeningsreglen) og § 27, nr. 2 (folketingspolitikerreglen).
Disse regler er udtryk for en balance mellem på den ene side hensynet til
åbenhed og offentlighed og på den anden side hensynet til fortrolighed i
forhold til embedsmændenes betjening af ministre og en ministers behov for
i fortrolighed at kunne udveksle synspunkter med folketingsmedlemmer.
6.
Der nedsættes herved et sagkyndigt udvalg, som skal komme med forslag
til ændring af navnlig de regler i offentlighedsloven, der regulerer adgangen
til aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser.
Udvalgets forslag skal indebære, at der bliver adgang til aktindsigt i de
politiske beslutningsprocesser, herunder faglige vurderinger, i videre
omfang end i dag.
Udvalgets forslag skal i den forbindelse tage højde for, at der fortsat skal
være en vis beskyttelse af den interne politiske beslutningsproces, herunder
i forhold til regeringsinterne drøftelser.
Udvalgets arbejde tager udgangspunkt i reglerne i offentlighedslovens § 24
og § 27, nr. 2, men udvalget kan også komme med forslag til ændring af
andre bestemmelser i offentlighedsloven, f.eks. princippet om
meroffentlighed i § 14, hvis udvalget finder det egnet til at opnå formålet.
De gældende regler om aktindsigt i miljøoplysninger skal indgå i udvalgets
overvejelser.
Side 5/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 933: Spm. om kommentar til anbefalingerne i tænketanken Justitias netop udgivne rapport Offentlighedslov og aktindsigt – brug for mere åbenhed (2025)
Spørgsmålet om myndighedernes sagsbehandlingstider i sager om
aktindsigt bør også indgå i udvalgets arbejde. Udvalget skal derfor også
overveje fordele og ulemper ved at indføre regler om den indbyrdes
prioritering mellem verserende aktindsigtsanmodninger, herunder om der
bør være en fortrinsret for visse grupper af aktindsigtssøgende, f.eks.
medier, interesseorganisationer eller personer, der søger indsigt i
oplysninger om de pågældende selv. Udvalget skal i den forbindelse også
overveje fordele og ulemper ved at gebyr for behandling af
aktindsigtsanmodninger anvendes i videre omfang.
Udvalget skal beskrive gældende ret på området og inddrage erfaringer og
praksis fra relevante myndigheder og Folketingets Ombudsmand. Udvalget
kan også inddrage de hidtidige evalueringer af loven, jf. pkt. 4 ovenfor.
Udvalget skal vurdere og beskrive de økonomiske og administrative
konsekvenser af de ændringer, som udvalget foreslår.
7.
Udvalgets formand skal være dommer.
Udvalget sammensættes i øvrigt således:
- Et medlem udpeget efter indstilling fra KL
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Danske Regioner
- Tre medlemmer udpeget efter fælles indstilling fra Københavns
Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg
Universitet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Danske Medier
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Dansk Journalistforbund
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings
Samråd
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Justitia
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Statsministeriet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Udenrigsministeriet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Finansministeriet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Justitsministeriet
- Et medlem udpeget efter indstilling fra Miljøministeriet
Side 6/7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 933: Spm. om kommentar til anbefalingerne i tænketanken Justitias netop udgivne rapport Offentlighedslov og aktindsigt – brug for mere åbenhed (2025)
Udvalget kan i forbindelse med sit arbejde afholde møder og drøfte
spørgsmål med repræsentanter for andre berørte myndigheder og
organisationer mv.
Udvalgets sekretariatsfunktioner varetages af Justitsministeriet.
Udvalget skal på sit første møde drøfte tidshorisonten for udvalgets arbejde.
Side 7/7