Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3023108_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. maj 2025
Koncernudviklingskontoret
Lukas Olivier le Gal
2025-05187
3722232
Besvarelse af spørgsmål nr. 930 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 930 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. april 2025. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Emil Jexner Hamberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 930: Spm. om, hvordan de urimeligt lange sagsbehandlingstider ved Erstatningsnævnet kan nedbringes på kort sigt
Spørgsmål nr. 930 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan de urimeligt lange sags-
behandlingstider ved Erstatningsnævnet kan nedbringes på kort
sigt ved at tilvejebringe flere personaleressourcer til området
indtil der er fundet en mere varig løsning og vil ministeren ind-
kalde partierne til en snarlig drøftelse heraf?”
Svar:
Det er indledningsvist vigtigt for mig at understrege, at jeg ser med stor al-
vor på de lange sagsbehandlingstider i Erstatningsnævnet, og at borgere, der
har været udsat for en forbrydelse, ikke skal vente urimeligt længe på at få
deres sag behandlet. Derfor er jeg optaget af, at vi finder en strukturel og
holdbar løsning på problemet. Det skylder vi som samfund.
Offererstatningsområdet har historisk været præget af ophobning af sager
og af stigende sagsbehandlingstider, og derfor er Erstatningsnævnet løbende
blevet tilført midler. Senest har regeringen med finansloven for 2023 afsat
knap 9,5 mio. kr. årligt i 2023-2025 på baggrund af en prioritering af akti-
vitetsniveauet i Erstatningsnævnet.
Justitsministeriets departement er sammen med Civilstyrelsen i gang med at
se på, hvordan vi kan finde en strukturel løsning på problemet, så vi kan
bringe sagsbehandlingstiderne ned på et rimeligt niveau. Det vil i min optik
være nødvendigt at kigge på en ret grundlæggende modernisering og for-
enkling af ordningen på offererstatningsområdet, hvis der skal findes en va-
rig løsning. Med forbehold for at lovprogrammet ikke er fastlagt, tilstræbes
det, at ny lovgivning kan træde i kraft i 2026.
Jeg er imidlertid også bevidst om de store sagsbunker og mange ofre for
forbrydelser, som allerede nu venter på at få deres sag behandlet. Derfor er
jeg også villig til at se på, om en strukturel løsning eventuelt skal kombine-
res med en særskilt bunkebekæmpelsesindsats. Civilstyrelsens fremadret-
tede bevilling vil blive fastlagt på finansloven for 2026. Jeg finder det i den
forbindelse mest hensigtsmæssigt, at eventuelle drøftelser afventer en sam-
let afklaring af de konkrete rammer for Erstatningsnævnets fremadrettede
bevilling, men jeg er naturligvis åben for at lytte til forslag fra partierne.
Side 2/2