Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3021292_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. maj 2025
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Clara Kruse Schleef
2025-04844
3697568
Besvarelse af spørgsmål nr. 923 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 923 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2025.
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 923: Spm. om kommentar til Institut for Menneskerettigheder årlige beretning
Spørgsmål nr. 923 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere Institut for Menneskerettigheder
årlige beretning, jf. REU alm. del – bilag 186, for så vidt angår
de dele, der hører under Justitsministeriets område?”
Svar:
Institut for Menneskerettigheders beretning om menneskerettigheder i
Danmark 2024 behandler en række temaer, som både er aktuelle og vigtige,
og årsberetningen udgør et vigtigt input til regeringens videre arbejde.
På Justitsministeriets område berører årsberetningen bl.a. spørgsmål
relateret til forholdene i de danske fængsler, og jeg er i den forbindelse glad
for, at regeringen med flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-
2025 har iværksat en række initiativer, som bl.a. har til formål at afhjælpe
kapacitetsudfordringer og at øge antallet af fængselsbetjente. For så vidt
angår de dele af beretningen, der omhandler varetægtsfængsling, kan jeg
henvise til Rigsadvokatens analyse af anvendelsen af varetægtsfængslinger,
som er oversendt til Retsudvalget den 27. marts 2025 (Retsudvalget 2024-
25, Alm. del – bilag 184). Brugen af varetægtsfængsling indgår desuden i
regeringens arbejde med den kommende strafreform.
Beretningen berører endvidere politiets brug af ansigtsgenkendelse, og det
er
i
den
forbindelse
væsentligt
at
fremhæve,
at
ansigtsgenkendelsesteknologi har et stort og værdifuldt potentiale for
politiet, som vil kunne understøtte og hjælpe i politiets arbejde og
efterforskning
på
forskellig
vis.
Ansigtsgenkendelse
som
efterforskningsværktøj kan for eksempel bruges til at gennemgå og
analysere store mængder af indsamlet videomateriale i efterforskning af
konkrete sager.
Politiets behandling af personoplysninger, herunder ved anvendelse af
ansigtsgenkendelsesteknologi, er underlagt de generelle regler i
retshåndhævelsesloven. Det indebærer bl.a., at myndighederne er underlagt
en
streng
nødvendighedsvurdering,
og
at
anvendelse
af
ansigtsgenkendelsesteknologi vil skulle vurderes og leve op til de
grundlæggende principper om bl.a. god databehandlingsskik og
proportionalitet. Der er således en retlig ramme omkring brugen af
ansigtsgenkendelsesteknologi i dansk ret. Politiet bruger i dag
ansigtsgenkendelse i begrænset omfang, og regeringen har derfor ikke på
Side 2/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 923: Spm. om kommentar til Institut for Menneskerettigheder årlige beretning
nuværende tidspunkt planer om at justere den retlige ramme herfor. Hvis
politiet fremover vil anvende ansigtsgenkendelse mere systematisk eller
mere omfattende, forudsætter det, at vi gør os de relevante juridiske,
praktiske og principielle overvejelser herom.
For så vidt angår den del af beretningen, der vedrører antisemitisme og
hadforbrydelser, vil jeg gerne understrege, at det som justitsminister er helt
afgørende for mig, at alle borgere i Danmark føler sig trygge. Det gælder
uanset etnisk oprindelse, seksualitet, tro, handicap, hudfarve, kønsidentitet
eller lignende. Jeg, regeringen og myndighederne har derfor et vedblivende
fokus på, hvordan vi kan forbedre indsatsen mod hadforbrydelser. Jeg er i
den forbindelse glad for den aftale, som regeringen sammen med de øvrige
partier i Folketinget indgik i juni 2024 om en styrket indsats mod
antisemitisme. Loven, der gennemfører de dele af aftalen, som kræver
lovændringer, trådte i kraft den 1. marts 2025. Loven gælder alle
hadforbrydelser.
Derudover blev politiets og anklagemyndighedens indsats i forhold til ofre
for hadforbrydelser styrket med flerårsaftalen om politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023. Styrkelsen er bl.a. sket ved
bedre og mere oplysning om, hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses
for at være en hadforbrydelse, gennem udarbejdelse af
informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser og organisationer,
der rådgiver ofre for hadforbrydelser. Med finansloven for 2024 og 2025 er
initiativerne i flerårsaftalen blevet videreført i 2024 og 2025. I februar 2025
præsentererede regeringen desuden en handlingsplan mod racisme, der bl.a.
indeholder en række initiativer mod hadforbrydelser og racistisk motiveret
ekstremisme.
I forhold til menneskehandel og menneskeudnyttelse er der tale om grove
forbrydelser, som regeringen ser på med stor alvor. Regeringen har derfor
også i de senere år iværksat flere initiativer for at styrke indsatsen på
området. Jeg kan i den sammenhæng henvise til Justitsministeriets
besvarelser af 30. august 2024 og 4. september 2024 af henholdsvis
spørgsmål nr. 1125 (Alm. del) og spørgsmål nr. 1169 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Jeg vil i øvrigt gerne anerkende det vigtige arbejde i det lovforberedende
udvalg, som er udført af bl.a. Institut for Menneskerettigheder, i forhold til
det nye kapitel i straffeloven, der bl.a. selvstændigt kriminaliserer
Side 3/4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 923: Spm. om kommentar til Institut for Menneskerettigheder årlige beretning
3021292_0004.png
forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Med
lovændringen har vi etableret et klart lovgivningsmæssigt grundlag for, at
forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur kan blive
straffet som sådanne, og vi sender et klart signal om, at vi ikke vil acceptere
sådanne forbrydelser. Jeg er glad for at læse, at Institut for
Menneskerettigheder i årsberetningen også anser det for at være et meget
positivt skridt.
For så vidt angår den del af beretningen, der vedrører Den Uafhængige
Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden), kan jeg henvise til
Justitsministeriets besvarelse af 26. september 2023 af spørgsmål nr. 537
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor der er nærmere redegjort for,
hvordan myndighederne bruger de bevisstandarder, som efter praksis fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol finder anvendelse i sager om
krænkelse af borgerens rettigheder efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 3.
For så vidt angår den del af instituttets beretning, der handler om logning af
teledata, er det Justitsministeriets vurdering, at de gældende logningsregler
i retsplejeloven, som senest blev ændret ved lov nr. 664 af 11. juni 2024 om
ændring af retsplejeloven (Ændring af reglerne om hastesikring og
udlevering af oplysninger om teletrafik, reglerne om genoptagelse af
straffesager m.v.), er i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU-
Domstolens dom af 5. april 2022 i sag nr. C-140/20 (Commissioner of An
Garda Síochána m.fl.). Der henvises bl.a. til Folketingstidende, tillæg A, L
148 som fremsat, side 11-14, samt
høringsnotatet om lovforslaget
(Retsudvalget 2023-24, L 148 – bilag 1),
side 14-21, som bl.a. adresserer
Institut for Menneskerettigheders høringssvar til lovforslaget, som instituttet
henviser til på side 38 i beretningen.
Derudover behandles i beretningen spørgsmål relateret til
efterretningstjenesternes dataindsamling og de menneskeretlige
konsekvenser. Jeg kan i den forbindelse henvise til, at jeg den 25. april 2025
har fremsat et forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste
(PET)
(Understøttelse
af
Politiets
Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret
efterretningsvirksomhed m.v.), hvor der er redegjort nærmere for forholdet
til Danmarks internationale forpligtelser.
Side 4/4