Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3044764_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. juni 2025
Straffuldbyrdelseskontoret
Ted Rosenbaum
2025-04641
3692374
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 917 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 917 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm. om, hvordan undervisning og herunder digital undervisning tilvejebringes for indsatte i de andre nordiske lande
Spørgsmål nr. 917 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan undervisning og herunder
digital undervisning tilvejebringes for indsatte i de andre
nordiske lande?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet
Udenrigsministeriet om at iværksætte en høring af de danske ambassader i
Sverige og Norge.
Ambassaden i Stockholm har modtaget følgende fra de svenske
myndigheder:
”1. Hvad er de lovgivningsmæssige rammer for undervisning af
indsatte i fængsler?
I kap. 3, § 1 i fængselsloven (2010:610) står der, at indsatte skal
have mulighed for beskæftigelse. Uddannelse er – sammen med
arbejde, kriminalitets- og misbrugsrelateret undervisning og
andre former for struktureret aktivering – en af de former for
beskæftigelse, der er nævnt i bestemmelsen. At
kriminalforsorgen kan tilrettelægge undervisning for indsatte i
fængsler, der svarer til den kommunale voksenundervisning,
fremgår af kapitel 24, § 10 i undervisningsloven (2010:800).
Forarbejderne til bestemmelsen i undervisningsloven findes i
lovforslag 2009/10:165.
2. Hvordan foregår undervisning af indsatte i praksis?
Kriminalforsorgen
har
undervisningscentre,
hvor
voksenuddannelsesafdelingen tilbyder undervisning til
Kriminalforsorgens indsatte. Hvert fængsel i landet og nogle
varetægtsfængsler har et eller flere undervisningscentre, hvor
lærere underviser på grundskole- og gymnasieniveau, svarende
til den kommunale voksenuddannelse, samt undervisning i
svensk for indvandrere.
Voksenuddannelsen er nationalt sammenhængende og
organiseret for at sikre, at undervisningen fungerer, uanset hvor
den indsatte er, og selvom den indsatte bliver flyttet til et andet
fængsel (gennem fjernundervisning). Hvert undervisningscenter
har nogle få uddannede lærere og vejledere til at hjælpe. Hvis
læreren i et bestemt fag befinder sig i et andet center, har den
indsatte kontakt med læreren via telefon og computer. Den
indsatte kan også få hjælp af lærerne eller vejlederne i det
Side 2/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm. om, hvordan undervisning og herunder digital undervisning tilvejebringes for indsatte i de andre nordiske lande
fængsel, hvor den indsatte befinder sig. Den lærer, der starter et
forløb med en indsat, er ansvarlig for undervisningen, indtil
forløbet er afsluttet, uanset om den indsatte bliver flyttet.
3. Er der mulighed for, at indsatte kan deltage i undervisning
online?
Som nævnt ovenfor kan undervisningen foregå på afstand. På
undervisningscentret har de indsatte adgang til computere, som
de kan bruge til undervisningen. Det er dog ikke muligt at bruge
internettet.”
Ambassaden i Oslo har modtaget følgende fra de norske myndigheder:
”1. Hvad er de lovgivningsmæssige rammer for undervisning af
indsatte i fængsler?
Straffegjennomføringsloven § 4 siger, at det norske
kriminalforsorg gennem samarbejde med andre offentlige
instanser skal sikre, at indsatte får de ydelser, som lovgivningen
giver dem ret til. Deltagelse i og gennemførelse af
grunduddannelse er en grundlæggende rettighed, præciseret i ny
uddannelseslov (lov 9. juni 2023 nr. 30.)
Med grunduddannelse sigtes der til uddannelse på grundskole-
og ungdomsuddannelsesniveau. Dette omfatter generel
studiekompetence eller erhvervskompetence. Retten til
ungdomsuddannelse gælder, indtil eleven har opnået studie-
eller erhvervskompetence, og er ikke længere tidsbegrænset.
Personer, som har erhvervs- eller studiekompetence, har ret til
voksenuddannelse på ungdomsuddannelsesniveau med henblik
på erhvervsmæssig revalidering, det vil sige frem til en ny
erhvervsmæssig slutkompetence. Elever har ret til så mange
omvalg af uddannelsesprogram som de ønsker, frem til de fylder
19 år. Ansvaret for uddannelse i fængsler er delt mellem
fylkeskommunene,
Statsforvalteren
i
Vestland
og
Utdanningsdirektoratet. Statsforvalteren i Vestland har det
nationale faglige koordineringsansvar for undervisningen i
kriminalomsorgen. Utdanningsdirektoratet administrerer den
øremærkede tilskudsordning, mens Statsforvalteren i Vestland
bidrager til kvalitetssikringen af denne.
Statsforvalteren i Vestland er Kriminalomsorgsdirektoratets
(KDI) hovedsamarbejdspartner inden for uddannelsessektoren.
Fylkeskommunene har det pædagogiske og skoleadministrative
ansvar for ordningen. De skal sørge for, at alle indsatte får
adgang til den lovpligtige undervisning. Der findes fængsler i
alle fylker. Lokale ungdomsuddannelser gennemfører og
administrerer undervisningen af indsatte i fængslerne. Flere af
Side 3/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm. om, hvordan undervisning og herunder digital undervisning tilvejebringes for indsatte i de andre nordiske lande
skolerne har også ansvar for opfølgningsklasser for løsladte. Der
findes skoleafdelinger i alle norske fængsler. For videregående
uddannelse er der ingen defineret myndighed med overordnet
ansvar, som der er for grunduddannelsen. For voksne indsatte
kan modulstruktureret undervisning være relevant. Fra skoleåret
2024/2025 er moduleret oplæring hovedmodellen for
voksenundervisning efter opplæringsloven. Dette gælder både
på niveauet under ungdomsuddannelse – som i den nye
opplæringsloven kaldes forberedende oplæring for voksne
(FOV) – og i udvalgte fag i ungdomsuddannelse for voksne
(videregående opplæring for voksne – VOV).
Modulstruktureret undervisning betyder, at læreplanen i faget er
opdelt i moduler, som kan tages uafhængigt af hinanden. Det er
en mere fleksibel undervisningsform tilpasset voksnes behov.
Deltagerne bliver kortlagt og placeret på det rette niveau eller
modul i det enkelte fag. På denne måde kan der tilrettelægges et
undervisningsforløb, der giver den enkelte voksne netop det,
vedkommende har brug for, for at opnå den ønskede
slutkompetence. Voksne skal ikke lære noget, de allerede kan,
men bygge videre på tidligere undervisning samt formel og
uformel kompetence. Tilpasningen sker på baggrund af en
realkompetencevurdering, og den voksne kan få godkendt hele
eller dele af moduler inden undervisningen starter, hvilket kan
give et forkortet forløb. Der er ingen fastsat undervisningstid for
modulerne.
I den nye opplæringsloven åbnes der for, at fylkeskommunen
kan tilbyde ungdomsuddannelse til voksne, som ikke har
fuldført grundskole eller tilsvarende, så voksne kan få
undervisning i moduler både på grundskoleniveau og
ungdomsuddannelsesniveau samtidig. Dette kan føre til kortere
og mere effektive undervisningsforløb. Læreplanerne i VOV er
udviklet til undervisning tæt knyttet til arbejdsmarkedet, og de
kan anvendes både i lærevirksomheder og på skoler.
Arbejdsdriften i fængsler kan fungere som lærevirksomhed.
Lærevirksomheden og fylkeskommunen indgår aftaler om
fordeling af ansvar for undervisningen.
2. Hvordan foregår undervisning af indsatte i praksis?
Undervisningen kan blandt andet foregå gennem almindelig
klasseundervisning, hvor lærere kommer til fængslet, eller via
arbejdsdriften i fængslet, som ved nogle fængsler kan give
mulighed for fagbrev. Straffegjennomføringsloven indeholder
også regler om frigang, dvs. kortvarige udgange fra fængslet for
at deltage i uddannelse eller arbejde. Som hovedregel må
frigang ikke gives for en længere periode end 1 år. Frigang til
undervisning kan dog gives i op til 2 år, hvis undervisningen er
Side 4/5
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm. om, hvordan undervisning og herunder digital undervisning tilvejebringes for indsatte i de andre nordiske lande
led i en samlet uddannelsesplan. Som udgangspunkt skal frigang
kun bevilges i dagtimerne på hverdagene.
I 2024 benyttede syv procent af de indsatte sig af frigang til
arbejde eller skole uden for fængslet, hvoraf frigang til arbejde
udgjorde fem procent, og frigang til uddannelse kun to procent.
3. Er der mulighed for, at indsatte kan deltage i undervisning
online?
Kriminalomsorgen ejer og driver et IKT-værktøj (Desktop
for
skole, DFS),
som indsatte kan benytte til undervisning.
Værktøjet giver adgang til enkelte digitale læringsværktøjer og
websider, men understøtter ikke digital fjernundervisning.
Desktop for skole opfylder ikke indholds- og funktionskravene
i uddannelsessektoren/opplæringsloven. Derfor er der blevet
igangsat et pilotprojekt med en ny digital løsning med navnet
Utvei
i Agder fengsel.
Utvei
har i 2024 givet 25 elever adgang til et nyt og moderne
digitalt læringsværktøj, herunder MS Teams for Education, MS
365 og Notebook. Der er implementeret sikkerheds- og
kontrolforanstaltninger i løsningen, så eleverne har begrænset
adgang til internettet. Utvei giver også mulighed for læse- og
skriveteknologiske støtteværktøjer, hvilket er nyttigt – blandt
andet for personer med dysleksi. Dette er ikke tilgængeligt i
DFS.
Utvei
vil også fungere som et tiltag til at styrke individuelt
tilrettelagt undervisning for indsatte – en gruppe, som på
gruppeniveau
har
en
forhøjet
forekomst
af
indlæringsvanskeligheder og tillægsudfordringer sammenlignet
med befolkningen uden for fængslet.
Siden 2020 (fagfornyelsen) indgår digitale færdigheder som
grundlæggende færdigheder på linje med læsning, skrivning,
regning og mundtlige færdigheder i uddannelsessektoren.
Digitale færdigheder indebærer evnen til at indhente, behandle
og formidle information ved hjælp af digitale værktøjer samt at
anvende dem kreativt og ansvarligt. Dette inkluderer at udvikle
digital dømmekraft i forhold til personværn, sikkerhed og etisk
brug af online ressourcer. For at kunne udvikle disse
færdigheder kræves adgang til digitale systemer i
undervisningen, så eleverne kan anvende teknologi effektivt i
deres læringsproces.”
Side 5/5