Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
Rapport vedrørende en ny model for opkrævning af
straffesagsomkostninger
Afgivet af arbejdsgruppen vedrørende en ny model for opkrævning af straffe-
sagsomkostninger
August 2024
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ............................................................................................................................. 6
1.1. Arbejdsgruppens kommissorium ........................................................................................ 6
1.2. Arbejdsgruppens sammensætning....................................................................................... 7
1.3. Arbejdsgruppens arbejde ..................................................................................................... 8
1.4. Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger ...................................... 8
1.4.1. Indledende overvejelser.................................................................................................... 8
1.4.2. Arbejdsgruppens anbefalinger........................................................................................ 11
1.4.2.1. Hvem skal være omfattet af ordningen? ..................................................................... 12
1.4.2.2. Personer, der ikke skal være omfattet af ordningen, selv om de opfylder
alderskravet .............................................................................................................................. 13
1.4.2.3. Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at kravet fra straffesagsomkostninger
bortfalder? ............................................................................................................................... 14
1.4.2.4. Renter .......................................................................................................................... 17
1.4.2.5. Den foreslåede ordnings betydning for reglerne om forældelse ................................. 17
1.4.2.6. Hvilken myndighed skal administrere ordningen?...................................................... 17
1.4.2.7. Overgangsordning ....................................................................................................... 19
2. Den eksisterende ordning .................................................................................................. 21
2.1. Sagsomkostninger, der kan opkræves af den domfældte i straffesager ............................ 21
2.1.1. Sagsomkostninger, der kan pålægges den dømte ........................................................... 21
2.1.1.1. Takstmæssigt fastsatte sagsomkostninger ................................................................... 22
2.1.1.2.
Om ”nødvendige udgifter” og ”i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og
vilkår”………….
...................................................................................................................... 23
2.1.2. Domstolsprøvelse ........................................................................................................... 25
2.1.3. Politiet og anklagemyndighedens opgørelse af sagsomkostninger ................................ 25
2.2. Opkrævning af straffesagsomkostninger........................................................................... 27
2.2.1. Politiets opkrævning af sagsomkostninger ..................................................................... 27
2.2.2. Politiets fremgangsmåde for opkrævning af sagsomkostninger .................................... 28
2.3. Inddrivelse og eftergivelse af straffesagsomkostninger .................................................... 29
2.3.1. Inddrivelse ...................................................................................................................... 29
2.3.2. Eftergivelse..................................................................................................................... 32
2.4. Forældelse ......................................................................................................................... 37
2.4.1. De almindelige regler for forældelse .............................................................................. 37
2.4.1.1. Forældelsesloven ......................................................................................................... 37
2.4.1.2. Gældsinddrivelsesloven .............................................................................................. 37
2.4.2. Forældelse af krav på straffesagsomkostninger ............................................................. 38
2
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3. Resumé af anbefalingerne i betænkning nr. 1547/2014 om sagsomkostninger i
straffesager .............................................................................................................................. 39
3.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium ......................................................................... 39
3.2. Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger .............................................. 39
3.2.1. Udvalgets anbefalinger vedrørende pålæg af sagsomkostninger ................................... 39
3.2.1.1. Betalingsevnemodellen ............................................................................................... 40
3.2.2. Udvalgets anbefalinger vedrørende eftergivelse af sagsomkostninger pålagt efter den
foreslåede ordning .................................................................................................................... 42
3.2.3. Udvalgets anbefalinger vedrørende eftergivelse af eksisterende gæld fra
sagsomkostninger ..................................................................................................................... 42
4. Fremmed ret ....................................................................................................................... 44
4.1. Sverige............................................................................................................................... 44
4.1.1. De svenske regler ........................................................................................................... 44
4.1.2. Opgørelse af sagsomkostninger ..................................................................................... 47
4.1.3. Muligheder for inddrivelse ............................................................................................. 47
4.1.4. Opgørelse over, hvor mange der betaler pålagte sagsomkostninger .............................. 47
4.1.5. Svenske undersøgelser og evalueringer ......................................................................... 47
4.2. Norge…. ............................................................................................................................ 48
4.2.1. De norske regler ............................................................................................................. 48
4.2.2. Opgørelse af sagsomkostninger ..................................................................................... 49
4.2.3. Muligheder for inddrivelse og eftergivelse .................................................................... 49
4.2.4. Opgørelse over, hvor mange der betaler pålagte sagsomkostninger .............................. 51
4.2.5. Norske undersøgelser og evalueringer ........................................................................... 52
5. Forskning vedrørende resocialisering og gæld fra straffesagsomkostninger ............... 54
5.1. Recidiv............................................................................................................................... 54
5.2. Sammenhæng mellem straffesagsomkostninger og recidiv .............................................. 56
5.3. Sammenhæng mellem gældsættelse og kriminalitet ......................................................... 58
5.4. Mulig effekt på samfundsøkonomien ................................................................................ 59
5.5. Øvrige virkninger ved pålæg af straffesagsomkostninger................................................. 60
6. Datagrundlag ...................................................................................................................... 63
6.1. Straffesagsomkostningers omfang og udvikling ............................................................... 63
6.1.1. Antal afsluttede straffesager ........................................................................................... 63
6.1.2. Årligt pålagte sagsomkostninger .................................................................................... 63
6.1.3. Samlet gæld fra sagsomkostninger ................................................................................. 65
3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
6.1.4. Gæld fra sagsomkostninger fordelt på indkomstgrupper ............................................... 67
6.1.5. Unge og sagsomkostninger ............................................................................................ 69
7. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger ............................................................... 73
7.1. Målgruppen for betinget opkrævning af straffesagsomkostninger ................................... 73
7.1.1. Overvejelser om et økonomisk parameter ...................................................................... 73
7.1.1.1. Bødenedsættelsesparameter ......................................................................................... 73
7.1.1.2. Lavindkomstgrænse .................................................................................................... 74
7.1.1.3. Medianindkomst .......................................................................................................... 75
7.1.1.4. Topskattegrænse .......................................................................................................... 75
7.1.1.5. Opgørelsestidspunkt .................................................................................................... 75
7.1.1.6. Arbejdsgruppens anbefalinger..................................................................................... 76
7.1.2. Overvejelser om bestemte persongrupper ...................................................................... 76
7.1.2.1. Foranstaltningsdømte .................................................................................................. 77
7.1.2.2. Særligt socialt udsatte.................................................................................................. 78
7.1.2.3. Unge ............................................................................................................................ 79
7.1.2.4. Arbejdsgruppens anbefalinger..................................................................................... 81
7.2. Undtagne grupper .............................................................................................................. 83
7.2.1. Rocker- og bandemedlemmer ........................................................................................ 83
7.2.1.1. Deltagelse i exitprogram ............................................................................................. 86
7.2.2. Øvrige persongrupper ..................................................................................................... 87
7.2.3. Arbejdsgruppens anbefalinger........................................................................................ 89
7.3. Betingelser for bortfald af krav fra straffesagsomkostninger ........................................... 91
7.3.1. Den kriminalitetsfrie periode .......................................................................................... 92
7.3.1.1. Tidsperiode .................................................................................................................. 92
7.3.1.1.1. Ubetinget fængsel ..................................................................................................... 94
7.3.1.1.2. Betinget fængsel ....................................................................................................... 96
7.3.1.1.3. Kombinationsdomme ............................................................................................... 97
7.3.1.1.4. Ungdomssanktion ..................................................................................................... 97
7.3.1.1.5. Foranstaltningsdomme ............................................................................................. 99
7.3.1.1.6. Forvaringsdomme................................................................................................... 100
7.3.1.2. Ny kriminalitet .......................................................................................................... 101
7.3.1.3. Renter ........................................................................................................................ 105
7.3.2. Øvrige betingelser ........................................................................................................ 106
7.3.3. Arbejdsgruppens anbefalinger...................................................................................... 106
7.4. Forældelse ....................................................................................................................... 110
7.5. Administrative overvejelser ............................................................................................ 111
7.5.1. Hvilken myndighed skal varetage ordningen? ............................................................. 111
4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
7.5.2. Visitation til ordningen................................................................................................. 112
7.5.3. Undtagne grupper ......................................................................................................... 113
7.5.4. Administration af ordningen ........................................................................................ 114
7.6. Overgangsordning ........................................................................................................... 116
7.6.1. Straffesagsomkostninger, der er blevet pålagt i op til ca. syv måneder forud for
ordningens ikrafttræden.......................................................................................................... 117
7.6.2. Gæld fra straffesagsomkostninger, der er etableret i op til to år forud for ordningens
ikrafttræden ............................................................................................................................ 118
7.6.3. Arbejdsgruppens anbefalinger...................................................................................... 119
Noter ...................................................................................................................................... 121
5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
1. Indledning
1.1. Arbejdsgruppens kommissorium
Arbejdsgruppens kommissorium af 23. juni 2022 lyder således:
”Arbejdsgruppen
vedrørende en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger
Baggrund
I dag pålægges der sagsomkostninger i langt størstedelen af de straffesager, hvor der er beskikket
en forsvarsadvokat. Det resulterer i, at mange dømte efter endt afsoning står i en situation med be-
tydelig gæld til det offentlige, som kan være med til at hindre etableringen af en kriminalitetsfri
tilværelse. Det er vigtigt at skabe et tryggere Danmark ved at motivere dømte til ikke at begå ny
kriminalitet. Et middel hertil er at stille dømte i udsigt, at de kan blive fri for gæld fra straffesags-
omkostninger, såfremt de ved deres adfærd har gjort sig fortjent dertil, og de ikke har økonomiske
muligheder for at afdrage på gælden. Det er samtidig vigtigt, at dette tager højde for retsfølelsen,
så det ikke bliver lettere for dømte at blive gældfri, end det er for lovlydige borgere.
I forbindelse med indgåelsen af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er rege-
ringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blevet enige om,
at der nedsættes en arbejdsgruppe, som med inspiration fra betænkningen om sagsomkostninger i
straffesager, der er afgivet i oktober 2014, skal udarbejde en ny model for opkrævning af straffe-
sagsomkostninger, som tager udgangspunkt i en noget-for-noget-tilgang med henblik på at motive-
re den dømte til at arbejde for et kriminalitetsfrit liv.
Aftalepartierne er desuden enige om, at reglerne om eftergivelse af gæld og gældssanering ændres,
så gæld fra straffesagsomkostninger sidestilles med anden gæld. Det betyder, at dømte, som har
oparbejdet gæld som følge af straffesagsomkostninger, i modsætning til i dag, i højere grad vil
kunne opnå henholdsvis eftergivelse af gæld og gældssanering, såfremt de opfylder de generelle
betingelser i henholdsvis lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og konkursloven. Denne del
indgår i det lovforslag om opfølgning på flerårsaftalen, som er vedtaget af Folketinget den 9. juni
2022.
Formål og opgaver
Arbejdsgruppen skal udarbejde en ny konkret model for straffesagsomkostninger, der tager ud-
gangspunkt i en noget-for-noget-tilgang.
Arbejdsgruppen skal i den forbindelse udarbejde konkrete forslag til, hvordan opkrævning af straf-
fesagsomkostninger kan gøres betinget for nærmere definerede grupper, som f.eks. ikke har beta-
lingsevnen. Det er med flerårsaftalen på forhånd besluttet, at visse grupper bør undtages fra ord-
ningen. Det gælder f.eks. dømte med tilknytning til rocker- eller bandemiljøet, medmindre de på
aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exitprogram. Arbejdsgruppen vil have til opgave at
kvalificere, hvilke øvrige grupper det eventuelt kan være relevant at undtage.
Arbejdsgruppens forslag skal sikre, at dømte, der falder inden for målgruppen, og som holder sig
kriminalitetsfri i en periode på minimum 5 år efter endt afsoning, ikke vil få opkrævet gæld i den-
ne periode. Hvis den dømte ikke begår ny kriminalitet i perioden, skal gælden bortfalde. Begår den
dømte derimod ny kriminalitet i perioden, skal gælden opkræves.
Arbejdsgruppen skal desuden komme med forslag til en overgangsordning, således at initiativet li-
geledes kommer til at omfatte tidligere dømte, som opfylder en række konkrete kriterier, herunder
f.eks. at de har holdt sig straffri i en periode mv.
Det skal i relation til både den nye model og overgangsordningen sikres, at begge vil være admini-
strativt hensigtsmæssigt indrettet.
6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Arbejdsgruppen skal ved udarbejdelsen af modellen drage inspiration fra betænkning nr. 1547 om
sagsomkostninger i straffesager, som blev afgivet i oktober 2014 af udvalget om forebyggelse og
resocialisering, samt tilgængelig forskning med henblik på at afdække, hvilken effekt forslaget vil
kunne have på recidiv og samfundsøkonomien.
Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen sammensættes således:
•
en repræsentant fra Justitsministeriet (formand)
•
en repræsentant fra Skatteministeriet
•
en repræsentant fra Gældsstyrelsen
•
en repræsentant fra Rigsadvokaten
•
en repræsentant fra Rigspolitiet
•
en repræsentant fra kriminalforsorgen
•
en repræsentant fra Dommerfuldmægtigforeningen
•
en repræsentant fra Advokatsamfundet og Danske Advokater
•
en repræsentant fra Institut for Menneskerettigheder
•
en repræsentant fra Det Kriminalpræventive Råd
•
Lektor, Annette Olesen, Aalborg Universitet.
Arbejdsgruppen vil herudover kunne inddrage andre relevante organisationer og myndigheder m.v.
efter behov. Arbejdsgruppen forelægger sine anbefalinger for Konkursrådet, før anbefalingerne af-
gives til justitsministeren. Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Justitsministeriet.
Arbejdsgruppen anmodes om så vidt muligt at afgive en rapport med sine anbefalinger til justits-
ministeren i oktober 2022.”
1.2. Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen havde ved afgivelsen af rapporten følgende sammensætning:
Kontorchef Thomas Jørn Rasmussen, Justitsministeriet (formand)
Kontorchef Annemette Ottosen, Skatteministeriet
Fuldmægtig Olivia Klement Rasmussen, Finansministeriet
Kontorchef Lene Rytter, Gældsstyrelsen
Fg. vicestatsadvokat Sirin Duran Sinding, Rigsadvokaten
Chefkonsulent Charlotte Edholm, Rigspolitiet
Chefkonsulent Rikke Ekholm Møllgaard, Direktoratet for Kriminalforsorgen
Advokat Karoline Normann, Advokatsamfundet og Danske Advokater
Juridisk chef Marya Akhtar, Institut for Menneskerettigheder
Formand Erik Christensen, Det Kriminalpræventive Råd
Lektor Annette Olesen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
Ph.d.-stipendiat Kasper Jørgensen, Juridisk Institut, Aalborg Universitet
Specialkonsulent Anna Seneberg Winkel, Justitsministeriet (sekretær)
7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0008.png
Ved afgivelsen af rapporten var Dommerfuldmægtigforeningen ikke repræsenteret i arbejds-
gruppen. Dommerfuldmægtig René Bergfort har i perioden frem til primo 2024 repræsenteret
Dommerfuldmægtigforeningen.
1.3. Arbejdsgruppens arbejde
Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppens arbejde så vidt muligt
skulle være færdiggjort i oktober 2022. Arbejdsgruppen påbegyndte sit arbejde i august 2022.
Arbejdsgruppens arbejde har imidlertid været forsinket i første omgang på grund af afholdelse
af folketingsvalget i 2022. Efterfølgende har der været udskiftning af medarbejdere i Justits-
ministeriets sekretariat, der har varetaget sekretariatsbetjeningen af arbejdsgruppen, hvilket
har medført en yderligere forsinkelse af arbejdsgruppens arbejde. Arbejdsgruppen har afholdt
otte møder i 2022-2024.
1.4. Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger
1.4.1. Indledende overvejelser
Personer, der findes skyldige i en straffesag, skal som hovedregel betale sagens omkostninger.
Der pålægges gennemsnitligt ca. 440 mio. kr. om året i sagsomkostninger. Straffesagsom-
kostninger består hovedsageligt af salæret til den beskikkede forsvarer.
Derudover kan den domfældte blive pålagt at betale erstatning, herunder offererstatning til
den forurettede, samt evt. bøder.
Det er retten, der pålægger den domfældte at betale sagens omkostninger. Herefter varetager
politiet opgaven med at opgøre og opkræve sagsomkostningerne. Hvis den dømte ikke beta-
ler, overdrages fordringen til Gældsstyrelsen med henblik på inddrivelse.
Dom
Politikreds opgør
sagens omkostninger
PAC opkræver
sagsomkostningerne
Gældsstyrelsen
inddriver gæld fra
sagsomkostningerne
Figur 1.4.1.1: Nuværende ordning
Der er mulighed for at få eftergivet gæld fra straffesagsomkostninger, der er til inddrivelse
ved Gældsstyrelsen, under en række betingelser. Som hovedregel kræves det, at den pågæl-
dende godtgør, at vedkommende ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt
8
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
har til, at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til
en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Arbejdsgruppen har noteret sig, at der i årene 2019-2023 er taget flere initiativer for at forbed-
re mulighederne for eftergivelse af gæld, herunder gæld fra straffesagsomkostninger.
Særligt blev mulighederne for eftergivelse af gæld fra straffesagsomkostninger i juli 2022
lempet, således at gæld i form af straffesagsomkostninger ikke i sig selv kan udgøre en hin-
dring for eftergivelse af gæld til det offentlige eller gældssanering, hvilket ellers tidligere
havde været retstilstanden. Dette er ligeledes tilfældet, selv om gælden fra straffesagsomkost-
ninger udgør en ikke uvæsentlig del af den samlede gæld.
Ikke desto mindre har den samlede gæld fra straffesagsomkostninger oversteget 6 mia. kr., og
ca. 88.000 skyldnere har gæld fra straffesagsomkostninger.
Forskning på området peger på, at gældsættelse
generelt
øger risikoen for kriminalitet. Under-
søgelser viser eksempelvis, at unge indsatte med gæld er fem gange mere tilbøjelige til at
vende tilbage til kriminalitet efter løsladelse end unge indsatte uden gæld. Gældsbyrden er
således en selvstændig og væsentlig risikofaktor i forhold til recidiv.
Forskning på området belyser desuden, at niveauet af alle former for kriminalitet er konse-
kvent højere i perioden, hvor gæld bliver forsøgt inddrevet. Særligt gælder for personer i al-
dersgruppen 18-24 år, at kriminalitetsniveauet stiger nærmest umiddelbart efter påbegyndel-
sen af gældsinddrivelse, og det gennemsnitlige antal lovovertrædelser vokser støt, efterhånden
som der foretages inddrivelse.
For så vidt angår recidiv viser tal fra 2019, at tilbagefaldsprocenten var højest for dem, der
blev løsladt fra afsoning i fængsel (66 pct.). Herudover viser tal, at det særligt er de unge, der
er i risiko for at falde tilbage i ny kriminalitet. Således var tilbagefaldsprocenten i 2019 højest
(42 pct.) blandt gruppen af personer henholdsvis i aldersgruppen 15-19 år og 20-24 år. Reci-
divkurven ses således først at falde efter det fyldte 24. år.
Estimater baseret på en udvidelse af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel viser, at der er
tydelige positive økonomiske konsekvenser for kommuner, regioner og staten ved at investere
i sociale indsatser målrettet indsatte, som forebygger recidiv og virker beskæftigelsesfrem-
mende efter løsladelse.
Konkret estimeres det, at det offentlige efter 10 år sparer ca. 505.000 kr. pr. person, der ikke
9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
begår ny kriminalitet inden for to år efter løsladelse, og ca. 557.000 kr., hvis personen kom-
mer i arbejde eller påbegynder en uddannelse i mere end halvdelen af det første år efter løsla-
delsen. Hvis personen afholder sig fra at begå ny kriminalitet, der medfører ubetinget fæng-
selsstraf, inden for samme tidsperiode, estimeres besparelsen til ca. 764.000 kr. pr. person
over 10 år.
Arbejdsgruppen har i relevant omfang inddraget betænkning nr. 1547/2014 om sagsomkost-
ninger i straffesager, herunder den svenske og norske retstilstand på området, i overvejelserne
om en ordning med betinget opkrævning af straffesagsomkostninger.
Ordningerne i de to nordiske lande adskiller sig dog overordnet set fra den danske ordning
ved, at det er de svenske og norske domstole, der opgør størrelsen af alle sagens omkostnin-
ger, og navnlig ved, at langt færre pålægges at betale sagens omkostninger. Eksempelvis på-
lægges der i Sverige årligt sagsomkostninger for ca. 100 mio. svenske kr. med en inddrivel-
sesprocent på 90 pct., mens der i Norge i gennemsnit pålægges årligt ca. 9 mio. norske kr. i
straffesagsomkostninger, hvoraf mellem 75-87 pct. indbetales.
Udviklingen i forhold til reglerne om straffesagsomkostninger i de to nordiske lande ses imid-
lertid at bevæge sig i hver sin retning.
Den svenske regering har således i marts 2024 vedtaget ændringer, der skærper reglerne om
pålæg af straffesagsomkostninger på en række områder. Ændringerne skal bl.a. ses i lyset af,
at de dømte ifølge den svenske regering overordnet set har en større evne til at betale, end de
pågældende var forpligtede til efter de daværende regler, og at domstolene har en ganske
vidtgående praksis i forhold til at begrænse de dømtes omkostningsansvar.
Omvendt ses det i Norge, at den norske regering er ved at overveje, om dele af den gældende
straffeprosesslov skal revideres, herunder reglerne om straffesagsomkostninger. Overvejel-
serne skal ses i forlængelse af, at det norske Straffeprosessutvalget har afgivet et forslag til en
revideret straffeprocesslov i 2016. Udvalget har i den forbindelse foreslået bl.a., at reglerne
om straffesagsomkostninger ændres, således at dømte som udgangspunkt ikke er forpligtede
til at erstatte straffesagsomkostningerne. Der er endnu ikke taget stilling til denne anbefaling.
10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0011.png
Fakta om straffesagsomkostninger
•
Der pålægges i gennemsnit ca. 440 mio. kr. om året i sagsomkostninger.
•
Omkostningerne består hovedsageligt af salæret til den beskikkede forsvarer.
•
Af de årligt pålagte sagsomkostninger indbetales og inddrives i gennemsnit ca. 215 mio. kr.
årligt, heraf ca. 50 mio. kr. ved politiet og ca. 165 mio. kr. ved Gældsstyrelsen.
•
Den samlede gæld til sagsomkostninger har oversteget 6 mia. kr.
•
Ca. 88.000 skyldnere har gæld fra sagsomkostninger.
•
Den gennemsnitlige årlige rentetilskrivning for gæld fra sagsomkostninger er ca. 367 mio. kr.
1.4.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
På baggrund af den ovenfor nævnte forskning har arbejdsgruppen overvejet målgrupperne,
begyndelsestidspunkt m.v. for en kommende ordning for en ny model for opkrævning af straf-
fesagsomkostninger baseret på en noget-for-noget tilgang, som kort sammenfattes nedenfor.
Arbejdsgruppen har noteret sig, at formålet med at udarbejde en ny model for opkrævning af
straffesagsomkostninger ifølge arbejdsgruppens kommissorium er at motivere dømte til at
arbejde for et kriminalitetsfrit liv. Arbejdsgruppen har i den forbindelse fået til opgave bl.a. at
udarbejde et konkret forslag til, hvordan opkrævning af straffesagsomkostninger kan gøres
betinget for nærmere definerede grupper, som f.eks. ikke har betalingsevnen. Forslaget skal
sikre, at dømte der falder inden for målgruppen, og som holder sig kriminalitetsfri i en perio-
de på minimum fem år efter endt afsoning, ikke vil få opkrævet gæld i denne periode. Hvis
den dømte ikke begår ny kriminalitet i perioden, skal gælden bortfalde. Begår den dømte der-
imod ny kriminalitet i perioden, skal gælden opkræves.
Arbejdsgruppen har imidlertid også drøftet andre tilgange til straffesagsomkostninger. Det
drejer sig navnlig om opgørelsen af sagsomkostninger, hvor arbejdsgruppen har noteret sig
erfaringerne fra Sverige og Norge, hvor domstolene i videre omfang tager stilling til, om den
dømte skal betale sagens omkostninger og beløbets størrelse på baggrund af en konkret vurde-
ring.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der i arbejdsgruppens kommissorium stilles et krav om,
at den dømte skal holde sig kriminalitetsfri i minimum fem år. Arbejdsgruppen har i den for-
bindelse drøftet anbefalingerne i betænkning nr. 1547/2014 om sagsomkostninger i straffesa-
ger, hvor Udvalget om forebyggelse og resocialisering bemærkede, at et krav om en krimina-
litetsfri periode ville begrænse den resocialiserende effekt og gøre ordningen mere administra-
tiv tung. Hvis der skulle indføres en betingelse om en kriminalitetsfri periode, anbefalede ud-
valget, at perioden ikke oversteg 1-2 år.
11
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Arbejdsgruppen har endelig fundet, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis den kommende mo-
del følges op af en forskningsundersøgelse med henblik på at tilvejebringe oplysninger om, i
hvilket omfang ordningen virker resocialiserende for de dømte, der bliver omfattet heraf.
1.4.2.1. Hvem skal være omfattet af ordningen?
Arbejdsgruppen har haft til opgave at komme med forslag til nærmere definerede målgrupper,
som f.eks. ikke har betalingsevnen.
Arbejdsgruppen har haft for øje, at ordningen skal motivere den dømte til at arbejde for et
kriminalitetsfrit liv. Arbejdsgruppen har i den forbindelse lagt vægt på bl.a., at der ligger et
stort potentiale for resocialisering for gruppen af unge op til 24 år. Hertil kommer, at de unge
i mange tilfælde vil være førstegangsdømte, som står på tærsklen til at etablere eller er i den
spæde begyndelse af et voksenliv med uddannelse, arbejde og bolig. Særligt er unge mellem
15 og 21 år ofte skolesøgende eller på anden måde under uddannelse og har i vidt omfang
ingen indtjening af betydning i forhold til at kunne afdrage på gæld fra straffesagsomkostnin-
ger.
Arbejdsgruppen har endvidere lagt vægt på, at en kommende ordning skal være enkel og let at
administrere for de involverede myndigheder.
Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at dømte, der på gerningstidspunktet var i alderen
op til og med 24 år, bliver omfattet af målgruppen for en betinget opkrævning af straffesags-
omkostninger, i det omfang målgruppen kan rummes inden for den afsatte økonomiske ram-
me. Arbejdsgruppen finder det i den forbindelse væsentligt at prioritere de yngste først.
I straffesagskomplekser, der indeholder flere forhold, hvor den dømte i nogle forhold har væ-
ret 24 år eller derunder på gerningstidspunktet og i andre forhold har været over 24 år på ger-
ningstidspunktet, vil det være udslagsgivende for, om den unge kan blive en del af ordningen,
at blot ét forhold i den samlede straffedom er begået på et tidspunkt, hvor den unge var 15 til
24 år.
Arbejdsgruppen har overvejet en model med et økonomisk parameter, der er baseret på en
indtægtsgrænse. Arbejdsgruppen vurderer dog, at en model baseret på en indtægtsgrænse vil
være mere ressourcekrævende at administrere sammenlignet med en ordning baseret på et
alderskriterium. Idet forskningen samtidig peger på, at der blandt de unge lovovertrædere er
en stærk sammenhæng mellem gæld og kriminalitet, er det arbejdsgruppens vurdering, at det
vil give størst effekt at prioritere en ordning for unge. Arbejdsgruppen bemærker samtidig, at
12
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
netop de unge udgør en højrisikogruppe i forhold til at begå ny kriminalitet. Ikke desto mindre
er det arbejdsgruppens opfattelse, at man ved at lade de yngste være omfattet af ordningen og
dermed sætter tidligt ind med et resocialiserende tiltag i forhold til at forebygge eller bryde en
kriminel løbebane, i sidste ende kan medvirke til, at flest mulige afholder sig fra at begå ny
kriminalitet.
1.4.2.2. Personer, der ikke skal være omfattet af ordningen, selv om de opfylder alderskravet
Ifølge arbejdsgruppens kommissorium skal ordningen som udgangspunkt ikke omfatte dømte
fra rocker- og bandemiljøet. Arbejdsgruppen anbefaler i den forbindelse, at der tages ud-
gangspunkt i personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der er en væsentlig forskel i antallet af registrerede per-
soner i politiets interne arbejdsredskab, Politiets Efterforsknings-støttedatabase (PED), sam-
menlignet med antallet af personer, der er dømt for rocker- og bandekriminalitet efter straffe-
lovens § 81 a. Arbejdsgruppen finder dog, at administrative og efterforskningsmæssige hen-
syn taler for at afgrænse den undtagne gruppe til personer, der er dømt efter straffelovens § 81
a. Samtidig er det arbejdsgruppens opfattelse, at resocialiserende hensyn taler for, at få perso-
ner bliver undtaget fra ordningen.
I overensstemmelse med arbejdsgruppens kommissorium vil ordningen ikke skulle omfatte §
81 a-dømte, medmindre de på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exit-program. Ar-
bejdsgruppen finder i den forbindelse, at kriminalforsorgen vil skulle foretage en konkret vur-
dering heraf i forbindelse med prøveløsladelse, og hvis der ikke sker prøveløsladelse, i for-
bindelse med endt afsoning.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der vil kunne opstå tilfælde, hvor den dømte fortsat vil
være omfattet af ordningen om betinget opkrævning af straffesagsomkostninger, selv om den
pågældende efterfølgende opgiver sin deltagelse i exit-programmet og evt. på ny får tilknyt-
ning til rocker- eller bandemiljøet. Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at det bl.a. vil
være en betingelse for at være omfattet af ordningen, at den pågældende holder sig kriminali-
tetsfri i en periode på fem år.
Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at der er tale om et initiativ med et resocialiserende formål,
der bør omfatte så mange dømte som muligt. Arbejdsgruppen er samtidig opmærksom på, at
en kommende model ikke realistisk kan omfatte alle dømte, når der skal tages højde for, at der
i gennemsnit årligt pålægges ca. 440 mio. kr. i sagsomkostninger og tilskrives ca. 367 mio. kr.
13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
i renter for gæld fra sagsomkostninger, mens der i flerårsaftalen for kriminalforsorgens øko-
nomi 2022-2025 er afsat 38 mio. kr. årligt til finansieringen af ordningen.
Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at dømte, der alene er idømt en bødestraf, ikke
bliver en del af ordningen. Arbejdsgruppen har herved desuden lagt vægt på, at bødestraffe
ofte idømmes for mindre alvorlige overtrædelser, såsom overtrædelser af færdselsloven, hvor
behovet for resocialisering er lavere, og hvor betalingsevnen samtidig er større.
Hvis den dømte ikke er omfattet af den foreslåede ordning, enten fordi vedkommende alene er
idømt en bødestraf, ikke opfylder alderskravet eller fordi den pågældende er dømt efter straf-
felovens § 81 a, vil den pågældende få opkrævet straffesagsomkostninger i umiddelbar for-
længelse af straffedommen (ligesom retstilstanden er i dag).
Betaler den dømte ikke, vil fordringen overgå til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Den dømte
vil have mulighed for at ansøge Gældsstyrelsen om eftergivelse af den samlede gæld efter de
gældende regler herom.
1.4.2.3. Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at kravet fra straffesagsomkostninger bort-
falder?
Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at den betingede opkrævning af straffesags-
omkostninger skal omfatte personer, der holder sig kriminalitetsfri i en periode på
minimum
fem år efter endt afsoning.
Arbejdsgruppen finder ikke grundlag for at foreslå, at tidsperioden for den kriminalitetsfrie
periode skal overstige fem år. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at incitamentet til at holde
sig kriminalitetsfri svækkes, hvis der fastsættes en længere tidsperiode end de fem år, da en
længere tidsperiode vil blive helt uoverskuelig for den dømte.
Arbejdsgruppen har i sine overvejelser om begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfrie
periode fundet det afgørende, at perioden regnes fra det tidspunkt, hvor den dømte igen skal
fungere i samfundet og har mulighed for at vise, at den pågældende er motiveret til at arbejde
for et kriminalitetsfrit liv.
Arbejdsgruppen har endvidere lagt vægt på hensynet til, at ordningen skal være så enkel og let
at administrere som muligt. Arbejdsgruppen har derfor i videst muligt omfang forsøgt at ens-
arte begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfrie periode for de forskellige strafferetlige
sanktionstyper.
14
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen følgende for de forskellige sanktionstyper:
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den kriminalitetsfrie periode ved
ubetinget fængselsstraf
skal regnes fra løsladelsestidspunktet. Sker der prøveløsladelse, skal perioden regnes fra tids-
punktet for prøveløsladelsen.
Bliver den dømte i den kriminalitetsfrie periode idømt straf for kriminalitet, der er begået
for-
ud
for den ubetingede dom, vil der ikke være tale om kriminalitet begået i den kriminalitets-
frie periode. Den dømte vil derfor ikke få opkrævet straffesagsomkostninger. Det samme vil
være tilfældet for kriminalitet under afsoning. Hvis den dømte idømmes fængselsstraf for det
tidligere begåede forhold og indsættes til afsoning i forlængelse af afsoning af den fængsels-
straf, som straffesagsomkostningerne hidrører fra, vil den kriminalitetsfrie periode først løbe
efter samlet endt afsoning. Indsættes den dømte derimod til afsoning for det tidligere begåede
forhold (eller forhold begået under afsoningen) på et efterfølgende tidspunkt, vil afsoningen
af den nye fængselsstraf ikke suspendere den kriminalitetsfrie periode. Dette kan indebære, at
hele den kriminalitetsfri periode vil forløbe under afsoning af en længerevarende fængsels-
straf for forudgående kriminalitet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at ordningen vil blive
betydeligt tungere at administrere, hvis afsoning af en ny fængselsstraf suspenderer den kri-
minalitetsfrie periode.
Arbejdsgruppen finder dernæst, at den kriminalitetsfrie periode ved
betinget fængselsstraf
skal regnes fra tidspunktet for endelig dom.
Bliver den dømte i den kriminalitetsfrie periode idømt straf for kriminalitet, der er begået
for-
ud
for den betingede dom, vil der ikke være tale om kriminalitet begået i den kriminalitetsfrie
periode. Den dømte vil derfor ikke få opkrævet straffesagsomkostninger. Hvis den dømte
idømmes fængselsstraf for det tidligere begåede forhold og indsættes til afsoning, vil den kri-
minalitetsfrie periode ikke blive suspenderet indtil endt afsoning.
Arbejdsgruppen finder endvidere, at den kriminalitetsfrie periode for
kombinationsdomme,
der indeholder en ubetinget straf og betinget straf, bør regnes fra det tidspunkt, hvor den døm-
te har afsonet den ubetingede del af dommen. Dette vil svare til, hvad der følger ovenfor for
dømte, der har afsonet en ubetinget fængselsstraf. Arbejdsgruppen finder endvidere, at den
kriminalitetsfrie periode for kombinationsdomme, der indeholder en betinget straf og bøde,
bør regnes fra tidspunktet for endelig dom. Dette vil svare til, hvad der følger ovenfor for
dømte, der har afsonet en betinget fængselsstraf.
15
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Arbejdsgruppen finder dernæst, at den kriminalitetsfrie periode ved
ungdomssanktion
skal
regnes fra tidspunktet for endelig dom.
For så vidt angår
foranstaltningsdomme
finder arbejdsgruppen, at den kriminalitetsfrie perio-
de skal regnes fra tidspunktet for endelig dom. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at ordnin-
gen vil blive betydeligt tungere at administrere, hvis der ved begyndelsestidspunktet skal ta-
ges højde for de mange og meget forskelligartede foranstaltningstyper, der kan idømmes ved
en straffedom.
Ved
forvaringsdomme
finder arbejdsgruppen, at den kriminalitetsfrie periode skal regnes fra
tidspunktet for prøveudskrivning.
Arbejdsgruppen anbefaler dernæst, at overtrædelser, hvor den pågældende idømmes en ube-
tinget fængselsstraf, herunder i form af en kombinationsdom, forvaring, ungdomssanktion
eller en foranstaltning med en længstetid på minimum fem år, vil skulle karakteriseres som ny
kriminalitet i ordningens forstand. Straffesagsomkostningerne vil dog alene kunne opkræves,
under forudsætning af at anklagemyndigheden i perioden har anmodet om fremstilling af den
dømte i et grundlovsforhør eller indleveret et anklageskrift eller en retsmødebegæring vedrø-
rende det strafbare forhold. Straffesagsomkostningerne vil kunne opkræves fra endelig dom
for kriminalitet begået i den femårige periode.
Arbejdsgruppen har herved lagt vægt på, at ordningen skal være så enkel og let at administre-
re som muligt, samtidig med at det sikres, at ordningen ikke skaber et incitament for, at den
dømte (og på ny tiltalte) enten udebliver fra hovedforhandlingen i den nye straffesag, anker
sagen eller på anden måde får sagen udskudt med det formål, at den kriminalitetsfrie periode
udløber, og kravet fra sagsomkostninger bortfalder.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den kriminalitetsfrie periode, og anmoder anklage-
myndigheden i perioden eksempelvis retten om fremstilling af den dømte i et grundlovsfor-
hør, hvorved vedkommende sigtes for forholdet, vil den dømte efter modellen have begået ny
kriminalitet i ordningens forstand. Straffesagsomkostningerne vil dog først blive opkrævet,
når der er afsagt endelig dom, og under forudsætning af at den pågældende idømmes en ube-
tinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning med en længstetid på
minimum fem år. Sker der derimod frifindelse, eller idømmes den pågældende eksempelvis
en betinget fængselsstraf, vil sagsomkostningerne ikke blive opkrævet, og kravet vil bortfalde,
hvis betingelsen om den kriminalitetsfrie periode (fortsat) overholdes.
16
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den kriminalitetsfrie periode, men anmoder ankla-
gemyndigheden ikke retten om fremstilling af den pågældende i et grundlovsforhør, eller ind-
leveres der ikke et anklageskrift eller en retsmødebegæring til retten i perioden, indebærer
modellen, at straffesagsomkostningerne ikke vil blive opkrævet. Arbejdsgruppen er opmærk-
som på, at dette kan virke urimeligt særligt i de situationer, hvor kriminalitet begået i den
kriminalitetsfrie periode, først opdages og forfølges af politiet og anklagemyndigheden efter
udløbet af perioden. Arbejdsgruppen lægger dog vægt på, at genoptagelse af sager efter peri-
odens udløb med henblik på opkrævning af straffesagsomkostninger vil være forbundet med
en tung administrativ byrde.
1.4.2.4. Renter
Arbejdsgruppen forudsætter, at kravet fra sagsomkostningerne på samme måde som i dag
ikke skal forrentes, før fordringen er sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndighe-
den. Arbejdsgruppen har herved lagt vægt på, at fordringens samlede størrelse ellers løbende
vil vokse under den femårige kriminalitetsfrie periode, uden at den dømte har mulighed for at
imødegå dette ved at afdrage på fordringen.
1.4.2.5. Den foreslåede ordnings betydning for reglerne om forældelse
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der som konsekvens af ordningen bør indføres særlige
regler om forældelse, f.eks. ved at indføre en regel om, at forældelsen tidligst løber fra det
tidspunkt, hvor kravet på sagsomkostninger er ubetinget. Kravet vil være ubetinget fra det
tidspunkt, hvor den dømte ved endelig dom idømmes en ubetinget fængselsstraf, herunder i
form af en kombinationsdom, forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning med en
længstetid på minimum fem år for den kriminalitet, der er begået i den kriminalitetsfrie perio-
de.
1.4.2.6. Hvilken myndighed skal administrere ordningen?
Arbejdsgruppen finder, at ordningen med betinget opkrævning af straffesagsomkostninger
med fordel vil kunne administreres af Politiets Administrative Center (PAC).
Arbejdsgruppen har herved lagt vægt på bl.a., at politiet har adgang til oplysninger om sigtel-
se, retsmødebegæringer, tiltalerejsning samt dommen, som ordningen forudsætter kendskab
til, når der skal træffes beslutning om, hvorvidt den dømte er i målgruppen for ordningen, og
om den dømte holder sig kriminalitetsfri i den femårige periode.
17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Dette indebærer, at så snart retten har pålagt domfældte at betale sagens omkostninger, opda-
terer anklagemyndighedens administrative personale sagen i politiets sagsbehandlingssystem.
Det vil herefter være PAC, der varetager opgaven med opkrævning af straffesagens omkost-
ninger hos den dømte.
Som nævnt anbefaler arbejdsgruppen, at unge, der på gerningstidspunktet var i alderen 15-24
år, bliver omfattet af den kommende ordning.
PAC vil som noget nyt skulle varetage opgaven med at visitere dømte til ordningen. Visitati-
onen vil skulle foretages af egen drift af PAC og vil således ikke skulle ske efter ansøgning
fra den dømte. Arbejdsgruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at det på denne måde sik-
res, at samtlige dømte omfattet af målgruppen for ordningen vil komme i betragtning til ord-
ningen, og at der hermed samtidig ikke etableres sagsgange, der forsinker evt. opkrævning
yderligere.
Er den dømte omfattet af målgruppen for ordningen, vil PAC skulle meddele den pågældende
dette. Meddelelsen vil skulle indeholde oplysninger om bl.a. størrelsen af straffesagens om-
kostninger samt nærmere oplysninger om, at kravet vil bortfalde, hvis den dømte holder sig
kriminalitetsfri i en periode på fem år.
En af fordelene ved at placere ordningen med betinget opkrævning af straffesagsomkostnin-
ger ved PAC er, at efterfølgende domme, hvor den tiltalte pålægges at betale sagens omkost-
ninger, vil modtages hos PAC med henblik på opkrævning af sagsomkostningerne i den nye
straffesagsdom. Er sagsomkostningerne fra den tidligere straffesag ikke allerede opkrævet
som følge heraf, vil PAC ved udløbet af den kriminalitetsfrie periode (ved opslag i politiets
sagsbehandlingssystem) skulle undersøge, om der er anmodet om fremstilling i grundlovsfor-
hør eller indleveret anklageskrift eller retsmødebegæring mod den dømte.
Ordningen vil mest hensigtsmæssigt skulle it-understøttes hos PAC. Indtil en it-løsning fore-
ligger, vil ordningen skulle administreres manuelt som led i det nuværende arbejde med op-
krævning af straffesagsomkostninger.
18
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0019.png
Dom
Politikreds opgør sagens
omkostninger
PAC foretager visitation til
betinget ordning
§
81 a
dømte
PAC meddeler om
mulighed for at blive en
del af ordning ved delta-
gelse i exit-program
PAC meddeler den dømte,
der er i målgruppe
Tilfredsstillende
exit-forløb
Kriminalforsorgen
vurderer exit-forløb ved
prøveløsladelse/endt
afsoning
Den dømte holder
sig kriminalitetsfri i
5-årig periode
Den dømte begår
ny kriminalitet
Manglende eller
utilfredsstillende
deltagelse
Krav fra
sagsomkostninger
bortfalder
PAC foretager
opkrævning af
sagsomkostninger
Gældsstyrelsen
varetager
inddrivelse
Gældsstyrelsen
fortsætter
inddrivelse
Figur 1.4.2.6.1: Den foreslåede model for betinget opkrævning af straffesagsomkostninger
1.4.2.7. Overgangsordning
Den foreslåede ordning vedrørende betinget opkrævning af straffesagsomkostninger tager
alene sigte på den fremtidige opkrævning af straffesagsomkostninger. Mange dømte har imid-
lertid eksisterende gæld fra straffesagsomkostninger.
Det følger af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen skal komme med forslag til
en overgangsordning, således at en kommende model for betinget opkrævning af straffesags-
omkostninger ligeledes kommer til at omfatte tidligere dømte, som opfylder en række konkre-
te kriterier, herunder f.eks. at de har holdt sig straffri i en periode m.v.
19
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Arbejdsgruppen finder, at en overgangsordning med betinget opkrævning af straffesagsom-
kostninger bør omfatte straffesagsomkostninger, der er under opkrævning ved politiet på tids-
punktet for ordningens ikrafttræden, dvs. straffesagsomkostninger, der er blevet pålagt mak-
simalt ca. syv måneder forud for ordningens ikrafttræden. Målgruppen for en overgangsord-
ning vil afhænge af anvendelsesområdet for ordningen for en betinget opkrævning af straffe-
sagsomkostninger.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at en kommende overgangsordning skal
være enkel og let at administrere for den relevante myndighed.
20
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
2. Den eksisterende ordning
2.1. Sagsomkostninger, der kan opkræves af den domfældte i straffesager
2.1.1. Sagsomkostninger, der kan pålægges den dømte
Spørgsmålet om afholdelse af sagsomkostninger i straffesager er reguleret i retsplejelovens
kapitel 91.
Det følger af retsplejelovens § 1007, stk. 1, at omkostninger i straffesager, som forfølges af en
offentlig myndighed, udredes af det offentlige med forbehold af ret til at få dem erstattet.
Retsplejelovens § 1007, stk. 2, omhandler, hvilke udgifter der falder uden for det offentliges
pligt til at fuldbyrde. Det følger således af bestemmelsen, at det offentlige ikke skal afholde
vederlaget til en privatantaget forsvarer. Retten kan dog undtagelsesvis, når det efter sagens
særlige omstændigheder findes rimeligt, at den sigtede har valgt den pågældende forsvarer,
tilkende forsvareren et beløb hos det offentlige, der ikke kan overstige, hvad der i sagen ville
være blevet tilkendt en beskikket forsvarer. Det offentlige skal endvidere ikke afholde udgif-
ter til skridt, som en tredjemand foretager i sin interesse, eller udgifter i anledning af beviser,
som sigtede fremskaffer uden rettens foranstaltning, medmindre det skønnes, at sigtede havde
rimelig grund til at fremskaffe beviserne.
Efter retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt., er den sigtede pligtig til at erstatte det offentlige
de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling, hvis den sigtede findes skyldig
eller ved dom kendes uberettiget til oprejsning i anledning af strafferetlig forfølgning.
I retsplejelovens § 1008, stk. 2-5, er der fastsat en række begrænsninger af domfældtes for-
pligtelse til at erstatte sagsomkostninger.
Det følger af retsplejelovens § 1008, stk. 3, bl.a., at udgifter foranlediget ved anke, kære eller
begæring om en genoptagelse, skal udredes af den tiltalte, når disse skridt enten har ført til et
for den tiltalte ugunstigere udfald eller er iværksat af den tiltalte selv og ikke har ført til for-
andring til den tiltaltes fordel. Er anken rejst af anklagemyndigheden, skal tiltalte som hoved-
regel betale ankesagens omkostninger, når denne medfører et for den tiltalte ugunstigere ud-
fald. Sker der derimod formildelse eller stadfæstelse, pålægges sagsomkostningerne det of-
fentlige.
Det fremgår endvidere navnlig af retsplejelovens § 1008, stk. 4, at omkostninger, som er for-
årsagede ved andres fejl eller forsømmelser, ikke bør falde domfældte til last, samt at retten i
21
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
dommen kan begrænse omkostningsansvaret, når den finder, at dette ellers ville komme til at
stå i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår, herunder når domfældte er omfattet
af straffelovens §§ 16 eller 69 og idømmes foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 eller 70.
Det følger af de specielle bemærkninger til retsplejelovens § 1008, stk. 4, at de foranstalt-
ningsdømte som udgangspunkt skal betale sagens omkostninger. Domstolene vil imidlertid
efter en konkret vurdering kunne begrænse omkostningsansvaret for sådanne personer. Der
kan i den forbindelse lægges vægt på alle omstændigheder i sagen, herunder graden af dom-
fældtes psykiske afvigelse, karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, sagsomkost-
ningernes størrelse og domfældtes betalingsevne. Der henvises i den forbindelse til Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 32 som fremsat, side 4f.
Er sigtede udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og frem-
mes hovedforhandlingen ikke til dom i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, eller §
897, nr. 1, skal sigtede erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået behand-
lingen af det pågældende retsmøde, jf. § 1007 a.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 1009, 1. pkt., at såfremt flere tiltalte dømmes som
meddelagtige i den samme handling, har enhver især af dem at erstatte de udgifter, som hidrø-
rer fra forhold, der alene vedrører ham. Retten pålægger med hensyn til de andre omkostnin-
ger de enkelte deltagere at udrede en i forhold til graden af deres deltagelse bestemt andel og
kan tillige bestemme, at alle eller enkelte deltagere skal hæfte solidarisk, jf. 2. pkt.
Det fremgår endelig af retsplejelovens § 1010, stk. 1, at der ikke påhviler tiltalte en pligt til at
udrede sagsomkostninger, såfremt tiltalte frifindes, eller sagen i øvrigt endes uden at have ført
til domfældelse, medmindre omkostningerne er forårsagede ved tiltaltes tilregnelige og rets-
stridige handlinger eller undtagelser, eller for så vidt § 1007 a finder anvendelse.
2.1.1.1.
Takstmæssigt fastsatte sagsomkostninger
Justitsministeren kan i medfør af retsplejelovens § 1008, stk. 1, 2. pkt., fastsætte takster til
brug ved opgørelse af det beløb, som sigtede skal betale til dækning af udgifter til sagkyndig
bistand ved sagens behandling.
Det følger af de specielle bemærkninger til retsplejelovens § 1008, stk. 1, 2. pkt., at der i med-
før af bemyndigelsesbestemmelsen navnlig vil kunne blive tale om at fastsætte takster for
erklæringer fra læger i spiritussager og fra bilinspektører i færdselssager. Herved undgås, at
størrelsen af de omkostninger, som det pålægges de domfældte at betale, kan komme til at
afhænge af tilfældige omstændigheder, som f.eks. tid og sted for undersøgelsens foretagelse.
22
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende 1970-71, tillæg A, L 81 som fremsat,
spalte 1996f.
Justitsministeriet har ved bekendtgørelse nr. 371 af 28. juni 1977 om takstmæssigt fastsatte
sagsomkostninger i straffesager fastsat takster for visse udgifter til sagkyndig bistand ved sa-
gens behandling. Bekendtgørelsen er ikke ændret siden, ligesom taksterne ikke er pris- og
løntalsreguleret.
Af bekendtgørelsens § 1 fremgår følgende takster:
”1) Lægens udtagning af blodprøve og eventuel urinprøve på sygehus……………………...125
kr.
2) Lægens udtagning af blodprøve og eventuel urinprøve på politistation…………………...300 kr.
3) Klinisk lægeundersøgelse for spirituspåvirkethed og i forbindelse hermed lægens udtagning af
blodprøve og eventuel urinprøve samt attestudstedelse………………………………………400 kr.
4) Erklæring fra Statens bilinspektion……………………………………………………….150
kr.”
2.1.1.2.
Om ”nødvendige udgifter” og ”i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår”
Lovens forarbejder indeholder ikke en nærmere afgrænsning af rækkevidden af begrebet
”nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling”
i retsplejelovens § 1008, stk. 1,
1. pkt.
Afgrænsningen er imidlertid omtalt flere steder i den juridiske litteratur. Hans Gammeltoft-
Hansen har i ”Strafferetspleje III, 1. udgave (1996), side 173 bl.a. anført følgende:
”Hermed sigtes til de udgifter, som konkret er forbundet med sagen. Det
drejer sig navnlig om for-
svarssalær, udgifter i forbindelse med sagkyndige udtalelser (…), andre udgifter i forbindelse med
fremskaffelse af særlige beviser samt udgifter til forplejning under anholdelse og varetægtsfængs-
ling.
De almindelige omkostninger, som er forbundet med strafferetsplejen, afholdes af staten. De om-
fatter faste lønninger til dommere, anklagere og politi, indretning og drift af retsbygning, anklager-
embederne og fængslerne, etc.
Det er ikke alle de konkrete udgifter i sagen, der i givet fald skal dækkes som sagsomkostninger.
Godtgørelse til vidner og syns- og skønsmænd samt til domsmænd og nævninge falder uden for.
Det samme gælder udgifter til tolke (…).
At udgifterne skal være nødvendige for sagens behandling, indebærer, at de
–
på det tidspunkt,
hvor de blev afholdt
–
måtte anses for velbegrundede. Selv om det efterfølgende måtte vise sig at
have været uden væsentlig betydning for sagens udfald, udelukker det således ikke i sig selv, at de
kan indgå i omkostningskravet.”
23
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
For så vidt angår begrebet
”i åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår”
i retspleje-
lovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., fremgår der heller ikke yderligere i lovens forarbejder.
Om bestemmelsens anvendelse i praksis skriver Hans Gammeltoft-Hansen
i ”Strafferetspleje
III, 1. udgave (1996), side 172 følgende:
”Efter sin ordlyd er bestemmelsen meget snæver. Den bør anvendes –
hvilket også i nogen måde
sker i praksis
–
med liberalitet, således at den i højere grad tager karakter af en almindelig rimelig-
hedsvurdering.”
Thomas Rørdam har i ”Kommenteret Retsplejelov”, 9. udgave, bind 3, side 352 ff., note 10
og 11, vedrørende bestemmelsen bl.a. anført:
”Efter sin ordlyd kan reglen, jf. ordet ”begrænse”, formentlig ikke medføre fuldstændig fritagelse
for at betale omkostninger, men kun en nedsættelse af omkostningsansvaret, jf. W.E.v, Eyben i
J1960.219. Ved en kombination af reglerne i stk. 1-3 og stk. 4, vil det dog i praksis kunne opnås at
nå frem til fuldstændig fritagelse, hvis dette konkret findes rimeligt.
(…)
Bestemmelsen har i praksis navnlig fundet anvendelse, når det efter en lovændring har været nød-
vendigt at føre nogle sager gennem alle instanser for at få fastlagt den fremtidige praksis, hvor der
i øvrigt er tale om sager af principiel interesse, eller hvis en i underinstansen truffet afgørelse har
været i strid med en fastlagt praksis.”
Domstolene har i en række trykte afgørelser taget stilling til, hvilke sagsomkostninger der kan
kræves erstattet af den domfældte, og om der har været grundlag for at begrænse omkost-
ningsansvaret.
Det følger af retspraksis, at statens regreskrav alene omfatter de udgifter, som konkret er for-
bundet med den pågældende sag. Det drejer sig hovedsageligt om salæret til den beskikkede
forsvarer samt udgifter til fastlæggelse af, om et strafbart forhold er begået.
Der ligger i kravet om ”nødvendighed” næppe mere, end at det pågældende skridt på afhol-
delsestidspunktet måtte anses for rimeligt begrundet i sagens interesse.
I praksis har lempelsesreglen i retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., navnlig fundet anvendel-
se, når det har været nødvendigt at føre sager af principiel karakter igennem til Højesteret,
således at sagsomkostningerne for Højesteret som regel pålægges det offentlige, jf. f.eks. Hø-
jesterets dom af 11. januar 2019 (gengivet i U.2019.1232).
24
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
2.1.2. Domstolsprøvelse
Retsplejelovens §§ 1012 og 1013 fastsætter regler om domstolenes prøvelse af omkostnings-
spørgsmålet.
Retten træffer afgørelse om erstatning af omkostninger enten ved dommen eller, når sagen
afgøres uden dom, ved kendelse, jf. retsplejelovens § 1012, stk. 1.
Salæret til en eventuelt beskikket forsvarer er typisk den eneste omkostningstype, som retten
kender størrelsen af på tidspunktet for domsafsigelsen. De omkostninger, der konkret er for-
bundet med sagens behandling, fastsættes derfor normalt ikke til et bestemt beløb ved dom-
men, idet det blot bestemmes, at domfældte skal betale sagens omkostninger, herunder even-
tuelt et udtrykkeligt fastsat beløb i forsvarersalær.
Når en dom er påanket, prøver den overordnede instans omkostningsspørgsmålet, for så vidt
dette spørgsmåls afgørelse afhænger af ankens udfald, eller det særlig er inddraget under an-
ken, jf. retsplejelovens § 1013, stk. 1, 1. pkt.
Det fremgår af retsplejelovens § 998, stk. 1, at en eventuel tvist mellem politiet og domfældte
med hensyn til en doms fortolkning eller i andre henseender forelægges den ret, som har af-
sagt dom i første instans. Heraf følger, at den domfældte kan begære politiets efterfølgende
opgørelse af de sagsomkostninger, som vedkommende i henhold til en dom skal betale, ind-
bragt for retten til afgørelse.
2.1.3. Politiet og anklagemyndighedens opgørelse af sagsomkostninger
Nedenfor er politiet og anklagemyndighedens opgørelse af straffesagsomkostninger beskre-
vet. Beskrivelsen er baseret på oplysninger modtaget gennem en høring af Rigspolitiet, der
har modtaget udtalelser fra fire politikredse (National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK),
Københavns Politi, Fyns Politi og Nordjyllands Politi).
Der udarbejdes som udgangspunkt ikke en omkostningsopgørelse forud for straffesagens be-
handling, og anklagemyndigheden medbringer derfor oftest heller ikke en opgørelse over sa-
gens omkostninger i retten forud for domsafsigelsen. Det kan dog være tilfældet i helt særlige
sager, hvor der er tale om store omkostninger i forhold til sagens karakter, eller hvor der er
tale om en udgiftstype, der ikke er angivet i Rigspolitiets actioncard om registrering, bogfø-
ring og opkrævning af sagsomkostninger i straffesager.
25
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Den afsagte dom indeholder som oftest ikke en specificering af, hvilke, om nogen, sagsom-
kostninger der ikke skal betales af domfældte.
Når retten har pålagt domfældte at betale sagens omkostninger, opdaterer anklagemyndighe-
dens administrative personale sagen i politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS). Det er her-
efter Politiets Administrative Center (PAC), der varetager opgaven med opkrævning af straf-
fesagens omkostninger hos den dømte. PAC opkræver de sagsomkostninger, som politikred-
sen har opgjort, og som fremgår af POLSAS. Det er i løbet af efterforskningen, eller den poli-
timæssige indsats i øvrigt, den enkelte bemyndigede leder, der godkender udgifter i tilknyt-
ning til sagen.
Hos NSK, der efterforsker og hovedforhandler større eller særligt komplicerede sager om or-
ganiseret og international kriminalitet, kontrollerer anklageren på sagen forud for hovedfor-
handlingen, hvilke omkostninger der har været afholdt under efterforskningen. Er der afholdt
større omkostninger
–
typisk til ekstern revision
–
tager anklageren stilling til, om disse bør
pålægges tiltalte, hvis der sker domfældelse. I givet fald vil spørgsmålet blive en del af den
afsluttende procedure i sagen, hvor anklagemyndigheden vil gøre gældende, at tiltalte skal
betale udgifterne som en del af sagens omkostninger.
Rigspolitiets Koncernregnskab udarbejdede i 2023 et actioncard om registrering, bogføring og
opkrævning af sagsomkostninger i straffesager. Af actioncardet fremgår det, at følgende om-
kostninger kan opkræves som sagsomkostninger hos den sigtede/domfældte:
•
•
•
•
•
•
•
Forsvarersalær
Blodprøver
Politiattester (dog ikke i færdselssager og arbejdsskadesager)
Transport (mhp. teknisk undersøgelse og bevisførelse)
Revisionshonorar
RI-erklæringer vedr. undersøgelser for alkohol og narkotika
Andre udgifter til undersøgelser m.v. efter konkret vurdering. Andre udgifter kan af-
kræves, hvis særlige omstændigheder taler for det, f.eks. hvis det vil stride helt ekstra-
ordinært mod retsfølelsen ikke at afkræve
Det bemærkes, at Rigspolitiets Koncernregnskab og PAC løbende har en dialog, hvor eventu-
elle tvivlsspørgsmål i forhold til den enkelte udgift kan forelægges og drøftes med henblik på
at sikre en ensartet praksis for opkrævningen.
26
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
I forhold til vurderingen af, hvorvidt en given udgift har været nødvendig, jf. retsplejelovens §
1008, stk. 1, synes det at være udgangspunktet i politikredsene, at de undersøgelser, som poli-
tiet rekvirerer, er nødvendige for sagens behandling. Det beror dog på en konkret vurdering
ud fra sagens karakter, om en udgift har været nødvendig for sagens behandling. I tilfælde,
hvor forsvareren anmoder om unødige efterforskningsskridt, der er udgiftskrævende, kan an-
klagemyndigheden efter reglerne i retsplejelovens § 746 indbringe spørgsmålet om iværksæt-
telse af efterforskningsskridtet for retten og derigennem forsøge at undgå unødige sagsom-
kostninger.
For så vidt angår udgifter ud over det almindelige vil efterforskningslederen i den pågældende
politikreds søge om tilladelse til at afholde udgiften på et højere ledelsesniveau. I disse over-
vejelser vil det indgå, om det konkrete efterforskningsskridt er relevant og proportionalt. For-
svareren har ikke adgang til at indbringe spørgsmålet om iværksættelse af efterforsknings-
skridtet for retten.
En væsentlig del af sagsomkostningerne udgøres af salær til den beskikkede forsvarer. Det
bemærkes i den forbindelse, at der bl.a. i straffesager med flere tiltalte i praksis ses eksempler
på en forøgelse af sagsomkostningerne, der ikke alene kan tilskrives den tiltaltes forhold. Det
kan eksempelvis være tilfældet i arrestantsager, hvor sagen kræver, at de tiltalte ikke må sidde
varetægtsfængslet i samme arresthus, og forsvarerne således har forskellige rejseudgifter, der
pålægges tiltalte som en del af salæret til forsvareren. Det kan også være tilfældet, hvis der i
sagen indgår forhold, der alene vedrører én af de tiltalte, men hvor samtlige forsvarer af hen-
syn til fremme af sagens hovedforhold kræves til stede under behandlingen af forholdene un-
der hovedforhandlingen.
2.2. Opkrævning af straffesagsomkostninger
2.2.1. Politiets opkrævning af sagsomkostninger
Det følger af retsplejelovens § 997, stk. 1, 1. pkt., at politidirektøren drager omsorg for straf-
fedommens fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende til dommens øvrige be-
stemmelser. Bøder, sagsomkostninger og konfiskationsbeløb inddrives dog af restanceinddri-
velsesmyndigheden, jf. 2. pkt.
Politiets opkrævning af sagsomkostninger er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1250 af
29. november 2019 om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsom-
kostninger m.v. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørel-
sen).
27
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Det følger af bødebekendtgørelsens § 1, at kapitel 2 om opkrævning af visse bøder, offerbi-
drag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. bl.a. finder anvendelse på sagsomkostnin-
ger, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve.
Efter bødebekendtgørelsens § 3, stk. 1, skal politiet opkræve sagsomkostninger, så snart afgø-
relsen herom kan fuldbyrdes. Opkrævning sker ved, at politiet skriftligt opfordrer skyldneren
til inden 20 dage at indbetale beløbet til politiet, jf. stk. 2, 1. pkt. Fristen på 20 dage kan fravi-
ges, hvis særlige grunde taler for fastsættelse af en kortere frist, jf. stk. 2, 3. pkt.
Det fremgår af bødebekendtgørelsens § 4, stk. 1, 1. pkt., at politiet på skyldnerens opfordring
kan give tilladelse til kortvarig henstand med betalingen eller tillade, at beløbet betales i af-
drag ved en vis korterevarende betalingsordning. Politiet kan dog højst give tilladelse til hen-
stand med betaling i op til 6 måneder fra udløbet af 20-dages fristen i § 3, stk. 2, eller tilladel-
se til afdragsvis betaling over 6 måneder efter udløbet af samme frist, jf. 2. pkt.
Tilladelse til henstand eller afdragsvis betaling af sagsomkostninger efter bødebekendtgørel-
sens § 4, stk. 1, kan ikke gives, hvis særlige grunde taler imod en sådan tilladelse, herunder
hvis det for eksempel ud fra politiets umiddelbare kendskab til den pågældende eller ud fra
størrelsen af det skyldige beløb må anses for tvivlsomt, om skyldneren kan eller vil overholde
en sådan tilladelse, jf. § 4, stk. 2, nr. 2.
Politiets afgørelser om henstand eller afdragsvis betaling af straffesagsomkostninger kan ikke
påklages, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2.
Hvis den dømte ikke betaler det samlede beløb inden for den givne frist, oversender politiet
sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, jf. bødebekendtgørel-
sens § 5, stk. 1. Det er en forudsætning for oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden,
at politiet forinden skriftligt har anmodet skyldneren om inden 10 dage at indbetale det skyl-
dige beløb eller afdrag, og at skyldneren ikke har efterkommet dette, jf. § 5, stk. 3. Politiet
skal skriftligt orientere skyldneren om sagens oversendelse til restanceinddrivelsesmyndighe-
den, jf. § 5, stk. 4.
På tilsvarende vis skal politiet orientere skyldneren om, at manglende overholdelse af af-
dragsordningen medfører, at hele det resterende beløb straks er forfalden til betaling, og at
sagen oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. bødebekendtgørelsens § 7, stk. 1.
2.2.2. Politiets fremgangsmåde for opkrævning af sagsomkostninger
Rigspolitiet har oplyst, at PAC varetager opkrævning af straffesagsomkostninger.
28
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Opkrævningen foregår ved, at PAC fremsender en opkrævning med betalingsfrist på 20 dage
–
og efter behov en efterfølgende rykkerskrivelse med en betalingsfrist på 10 dage
–
til den
domfældte.
Opkrævningen og rykkerskrivelsen indeholder en henvisning til hjemmesiden politi.dk/betal,
hvorfra der kan ansøges om en betalingsordning. En afdrags- eller henstandsperiode kan mak-
simalt vare seks måneder. Det er muligt at kombinere henstand og afdrag, men den samlede
periode kan ikke strække sig over mere end seks måneder. Der tillægges ikke renter til for-
dringen i den periode, hvor politiet foretager opkrævning.
Opkrævningsskrivelsen samt en eventuel rykkerskrivelse indeholder endvidere information
om, at sagen ved manglende betaling oversendes til Gældsstyrelsen (restanceinddrivelses-
myndigheden), der kan tillægge renter og gebyr samt foretage lønindeholdelse m.v.
2.3. Inddrivelse og eftergivelse af straffesagsomkostninger
2.3.1. Inddrivelse
Det følger af retsplejelovens § 997, stk. 1, 3. pkt., at sagsomkostninger inddrives af restance-
inddrivelsesmyndigheden, såfremt skyldneren ikke betaler det samlede beløb i rette tid.
Den nærmere regulering af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringer, her-
under sagsomkostninger, fremgår af gældsinddrivelsesloven.
Efter gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., finder loven med visse undtagelser således
anvendelse for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre
omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige.
Det følger af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at skatteministeren eller den, mini-
steren bemyndiger dertil, er restanceinddrivelsesmyndighed. Efter § 2 i bekendtgørelse nr.
1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesbe-
kendtgørelsen) er restanceinddrivelsesmyndigheden told- og skatteforvaltningen. Inddrivel-
sesopgaven varetages af Gældsstyrelsen.
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., at fordringer overdrages til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure
forgæves er gennemført. Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren op-
29
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
kræver fordringen, kan dog på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller hen-
stand med betalingen, jf. 2. pkt.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen er det hensigten, at fordringshaveren pr. kulance
under hensyn til det skyldige beløbs størrelse skal kunne bevilge skyldneren henstand med
betalingen eller tillade afdragsvis betaling, hvis skyldneren eksempelvis har midlertidige lik-
viditetsproblemer. Der henvises til Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 20 som fremsat,
side 273.
Sædvanlig rykkerprocedure, jf. 1. pkt., gennemføres kun, hvis det er muligt, og gennemførel-
se heraf er ikke en forudsætning for overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyn-
digheden, medmindre andet følger af anden lovgivning, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk.
3, 4. pkt. §.
Efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, skal fordringshaveren eller den, der på vegne af for-
dringshaveren opkræver fordringen, inden overdragelse heraf til inddrivelse hos restanceind-
drivelsesmyndigheden, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen, medmindre det ikke
er muligt at foretage underretning, eller underretning må antages at medføre en væsentlig for-
ringelse af muligheden for at opnå dækning. Underretning efter 1. pkt. er ikke en forudsæt-
ning for, at fordringer kan overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at adgangen til at undlade at foretage un-
derretning alene er møntet på situationer, hvor det må antages at være nødvendigt at sikre
kravet ved hurtig foretagelse af udlæg, arrest eller indgivelse af konkursbegæring. Der henvi-
ses til Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 20 som fremsat, side 274.
I henhold til gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 11, 1. pkt., skal fordringshaveren eller den, der
på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, såfremt denne bliver bekendt med væsent-
lige ændringer i skyldnerens forhold efter overdragelsen af fordringen til restanceinddrivel-
sesmyndigheden, underrette denne herom og kan i den forbindelse anmode restanceinddrivel-
sesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen eller at sende sagen tilbage til fordringshave-
ren med henblik på, at fordringshaveren kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med
betalingen.
Det følger videre af gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1, at restanceinddrivelsesmyndigheden
overtager kreditorbeføjelserne efter overdragelsen af fordringen til inddrivelse. Det medfører,
at restanceinddrivelsesmyndigheden indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser, der er
tilknyttet fordringen, til brug for kravets afvikling.
30
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Efter gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3, kan restanceinddrivelsesmyndigheden tillade af-
dragsvis betaling eller henstand med betalingen som led i inddrivelsen. Adgangen hertil sva-
rer til fordringshaverens adgang efter § 2, stk. 3.
De nærmere regler for restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om afdragsvis betaling
findes i § 11 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens §
12 kan restanceinddrivelsesmyndigheden bevilge henstand, når særlige omstændigheder taler
derfor.
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at fordringer under inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente sva-
rende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således
at en ændring af renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage
efter datoen for ændringen. Renten fastsættes herefter til en årlig rente, der svarer til den fast-
satte referencesats med et tillæg på 8 pct. og med fradrag af 4 pct. Den fastsatte referencesats
er den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1. januar og den
1. juli det pågældende år. Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, jf. 3. pkt.
I gældsinddrivelseslovens §§ 7-9 b reguleres restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for
at foretage modregning med henblik på inddrivelse af krav på bl.a. sagsomkostninger. Det
fremgår navnlig af § 9, stk. 1, at det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalin-
ger fra det offentlige ikke afskæres af en tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med
betalingen. Det fremgår videre af § 9 a, stk. 1, at modregning kan ske uden partshøring af
skyldneren og uden forudgående vurdering af dennes økonomiske forhold i de tilfælde, hvor
modregning foretages på baggrund af en beslutning, der træffes af restanceinddrivelsesmyn-
digheden eller gennemføres af told- og skatteforvaltningen som fordringshaver. Efter § 9 a,
stk. 2, er restanceinddrivelsesmyndigheden alene forpligtet til i begrundelsen for en afgørelse
om modregning at henvise til, at fordringen er under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden.
I henhold til gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 1, kan fordringer omfattet af loven med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved lønindeholdelse. Visse civilretlige
fordringer kan ikke inddrives ved lønindeholdelse, jf. bilag 1 til gældsinddrivelsesloven. Den
nærmere fremgangsmåde ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse ved lønindehol-
delse følger af kapitel 6 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.
31
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Ved lov nr. 331 af 28. marts 2023 er muligheden for at foretage lønindeholdelse for gæld til
det offentlige hos skyldnere med en nettoindkomst under lavindkomstgrænsen (133.590 kr.
for skyldnere med forsørgerpligt og 166.590 kr. for skyldnere uden forsørgerpligt, jf.
SKM2023.534.GÆLDST) blevet udvidet til at omfatte alle gældstyper, der kan lønindeholdes
for, jf. gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 1, jf. gældinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3,
jf. § 11, stk. 1. Det betyder, at der nu kan lønindeholdes for gæld fra sagsomkostninger fra
straffesager hos skyldnere med nettoindkomst under lavindkomstgrænsen. Tidligere kunne
der kun lønindeholdes for få gældstyper hos skyldnere med nettoindkomst under lavind-
komstgrænsen.
Herudover kan fordringer omfattet af gældsinddrivelsesloven med tillæg af renter, gebyrer og
andre omkostninger som hovedregel inddrives ved udpantning, jf. lovens § 11.
Det følger endelig af gældsinddrivelseslovens § 17, stk. 1, bl.a., at klager over restanceinddri-
velsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af sagsomkostninger m.v., herunder om kra-
vets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighe-
dens administration, og klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser om modregning
med fordringer under opkrævning, når modregningen gennemføres på baggrund af en beslut-
ning, der træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden, kan indbringes for Landsskatteretten,
medmindre andet er bestemt i lovgivningen eller regler udstedt i medfør heraf. Klagen skal
indgives skriftligt til restanceinddrivelsesmyndigheden og skal være modtaget senest 3 måne-
der efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Der kan dog ses bort fra en fristover-
skridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Indsigelser vedrørende fordringen, som ikke omfattes af klageadgangen i § 17, stk. 1, behand-
les af fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, uan-
set at kravet er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. gældsinddrivelseslovens §
2, stk. 2, 2. pkt.
Fordringshaveren behandler således indsigelser, der vedrører kravets oprindelige eksistens og
størrelsen af kravet, da det blev overdraget til inddrivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden
kan beslutte, at indsigelser om kravets eksistens og størrelse skal tillægges opsættende virk-
ning, hvis der er en begrundet formodning for, at kravet ikke er opgjort korrekt, eller at det
ikke eksisterer, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 3. pkt.
2.3.2. Eftergivelse
Gældsinddrivelseslovens regler om eftergivelse af gæld til det offentlige findes i §§ 13-15 a.
32
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Udgangspunktet for eftergivelse af gæld findes i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1. Restan-
ceinddrivelsesmyndigheden kan efter denne bestemmelse eftergive gæld til det offentlige,
hvis skyldneren anmoder om eftergivelse, jf. 1. pkt.
Fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger kan eftergives, hvis skyldneren godt-
gør, at skyldneren ikke er i stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til, at kunne
opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbed-
ring af skyldnerens økonomiske forhold, jf. 2. pkt. Slutteligt er det muligt for restanceinddri-
velsesmyndigheden at eftergive beløb, som en person er pligtig at betale som erstatning for et
selskabs manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige, jf. 3. pkt.
Der findes en række undtagelser til udgangspunktet i stk. 1. Eftergivelse kan således i almin-
delighed ikke finde sted, såfremt skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, skyldneren
har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved
strafbare forhold eller erstatningspådragende forhold, medmindre der er tale om gæld i form
af sagsomkostninger pålagt i straffesager, skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv
om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor, skyldneren har indrettet sig med henblik på
eftergivelse eller skyldneren har stiftet ny gæld til det offentlige, efter at eftergivelsessag er
indledt, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2.
Ved afgørelse om eftergivelse skal der lægges vægt på gældens alder. Hvis skyldneren har
anden betydelig gæld, kan eftergivelse nægtes, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 3.
Da en afgørelse om eftergivelse af gæld alene kan omfatte gæld til det offentlige, skal der
endvidere lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld til
det offentlige. Er forholdet det, at skyldneren overvejende har gæld til private, vil restance-
inddrivelsesmyndigheden kunne eftergive gælden til det offentlige, men restanceinddrivel-
sesmyndigheden kan efter en konkret vurdering give afslag på eftergivelse på grund af gælds-
sammensætningen og henvise skyldner til i stedet at søge om gældssanering ved skifteretten.
Uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler
afgørende imod hel eller delvis eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 4.
Kun skyldnere, der er fysiske personer, kan få eftergivelse efter stk. 1, jf. gældsinddrivelses-
lovens § 13, stk. 5. Dog kan eftergivelse i øvrigt meddeles til fysiske eller juridiske personer,
når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske
forhold er uafklarede, jf. stk. 6.
33
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Formålet med bestemmelsen i stk. 6 er ifølge forarbejderne at muliggøre eftergivelse af gæld
til det offentlige i visse tilfælde, hvor dette ikke vil være muligt efter eftergivelsesreglerne i
gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1-5. Der er et krav om en vis kvalificering og betydning af
det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det bemærkes, at det
både kan være ét enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, og kombinati-
onen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse,
men som samlet i særlig grad taler for eftergivelse. Der kan f.eks. lægges vægt på resocialise-
ringshensyn, herunder at gælden til det offentlige kan være en barriere for resocialisering. De
kriterier, der indgår i en vurdering af eftergivelse efter § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt
også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for
resultatet. Der henvises til Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L 20 som fremsat, side 281,
samt Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 26 som fremsat, side 94ff.
Gældsinddrivelseslovens §§ 14 og 15 omhandler de nærmere retsvirkninger af eftergivelse.
Eftergivelse kan således gå ud på bortfald eller nedsættelse af en skyldners gæld. I forbindelse
med nedsættelse kan der endvidere træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis beta-
ling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen for-
rentning af gælden, jf. § 14, stk. 1.
Efter gældsinddrivelseslovens § 15 kan eftergivelse tilbagekaldes, såfremt skyldneren i for-
bindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller groft tilsidesæt-
ter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.
Eftergivelsesreglerne svarer i vidt omfang til gældssaneringsreglerne i konkursloven. Bag-
grunden herfor er, at skifteretterne og restanceinddrivelsesmyndigheden behandler sammen-
lignelige sager om gæld, og at en ensretning af behandlingen og praksis på området ville sikre
bedre retssikkerhed og gennemsigtighed for borgerne. Skifteretterne behandler sager om pri-
vat og offentlig gæld, mens restanceinddrivelsesmyndigheden behandler sager om offentlig
gæld.
Ved lov nr. 893 af 21. juni 2022 blev reglerne om eftergivelse af gæld til det offentlige i
gældsinddrivelsesloven og reglerne om gældssanering i konkursloven ændret, således at gæld
i form af straffesagsomkostninger sidestilles med anden gæld. Ændringen betyder bl.a., at
gæld i form af straffesagsomkostninger ikke i sig selv kan udgøre en hindring for eftergivelse
af gæld til det offentlige eller gældssanering, hvilket ellers tidligere havde været retstilstan-
den. Dette er ligeledes tilfældet, selv om gælden i form af straffesagsomkostninger udgør en
ikke uvæsentlig del af den samlede gæld.
34
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
I forbindelse med anmodningen om eftergivelse af gæld til det offentlige er de almindelige
krav om eftergivelse efter lovens § 13, stk. 1-5, fortsat gældende, herunder bl.a. at en væsent-
lig del af gælden fortsat ikke må være pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende for-
hold, herunder eksempelvis bøder eller erstatning til ofre for forbrydelser, medmindre der er
tale om gæld fra sagsomkostninger pålagt i straffesager. Der henvises til Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat, side 141.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld fra sagsomkostninger i straffesager og
skyldners eventuelle anden gæld til det offentlige helt eller delvist, når de almindelige betin-
gelser i gældsinddrivelseslovens § 13 er opfyldt. Hvis de almindelige betingelser ikke er op-
fyldt, kan gælden eftergives, hvis der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for
eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Et forhold, der i den forbindelse kan tale
for eftergivelse, er, om gælden er en barriere for resocialisering. Det kan f.eks. være tilfældet
for skyldnere, der indgår i det særlige exit-program for rocker- og bandemedlemmer.
I restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering af, om betingelserne for eftergivelse er op-
fyldt, lægges blandt andet vægt på borgerens økonomiske og sociale forhold samt relevante
udtalelser fra fagpersoner, f.eks. politiet eller kommunen. Hvis en ikke uvæsentlig del af bor-
gerens gæld har været pådraget ved strafbare forhold, dog ikke sagsomkostninger, vil dette
som udgangspunkt tale imod eftergivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden foretager dog
altid en konkret vurdering af det strafbare forholds grovhed, gældens størrelse og alder. Her-
udover foretager restanceinddrivelsesmyndigheden en vurdering af, om der foreligger sociale
eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, f.eks. resocialiseringshensyn.
Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 13, eftergiver restanceinddrivelsesmyndigheden delvis
gæld til det offentlige efter reglerne i gældsinddrivelseslovens § 15 a (den såkaldte ret og
pligt-ordning).
Ordningen blev indført ved lov nr. 331 af 28. marts 2023 og giver skyldnere ret til eftergivelse
efter nærmere fastlagte objektive kriterier, hvorfor ordningen bl.a. ikke tager hensyn til, hvor-
vidt skyldneren har afklarede økonomiske forhold. Formålet med ordningen er, at skyldnere,
der gør en indsats og selv tager initiativ til at forbedre deres økonomiske situation, delvist kan
få eftergivet deres gæld til det offentlige.
Skyldnere skal opfylde følgende betingelser for at kunne få eftergivelse efter ret og pligt-
ordningen:
35
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
1) Skyldnerens gæld inkl. gebyrer, renter og andre omkostninger, skal være på mindst
50.000 kr., jf. § 15 a, stk. 3, nr. 1.
2) Skyldneren skal have været uden for arbejdsmarkedet i en længere periode, idet
skyldneren skal have modtaget kontanthjælp eller lignende i mindst 30 måneder, jf. §
15 a, stk. 3, nr. 2.
3) Skyldneren skal efter ledighedsperioden have været under uddannelse eller i beskæfti-
gelse eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i samlet mindst 24 måneder. Ved
vurdering af om denne betingelse er opfyldt, indgår kun måneder fra og med april
2023. Betingelserne for at være omfattet af ordningen kan således tidligst være opfyldt
i april 2025.
Betingelserne i pkt. 2 og 3 skal være opfyldt inden for en periode på 6 år forud for anmod-
ningstidspunktet for at sikre, at skyldneren har gjort en stabil indsats for at forbedre sin livssi-
tuation, jf. gældsinddrivelseslovens § 15 a, stk. 3, nr. 2.
Af hensyn til retsfølelsen er visse gældstyper undtaget fra eftergivelse efter ret og pligt-
ordningen. Det er f.eks. bøder, tvangsbøder, konfiskationskrav og offerbidrag, men ikke straf-
fesagsomkostninger, som kan eftergives på lige fod med anden gæld til det offentlige.
Eftergivelsesbeløbet udgør 50 pct. af den del af skyldnerens gæld til det offentlige, der kan
omfattes af en eftergivelse efter ordningen, dog højst 100.000 kr., jf. gældsinddrivelseslovens
§ 15 a, stk. 9. Det vil f.eks. betyde, at en skyldner med en samlet af ordningen omfattet gæld
på 100.000 kr. vil få eftergivet 50.000 kr., mens en skyldner med en samlet gæld på 250.000
kr. vil få eftergivet 100.000 kr., dvs. det maksimale beløb.
En ansøgning om eftergivelse efter ret og pligt-ordningen udelukker ikke, at skyldneren også
kan få eftergivelse efter de almindelige eftergivelsesregler. For at undgå misbrug er det dog
alene muligt for skyldneren at få eftergivelse efter ret og pligt-ordningen én gang, jf. § gælds-
inddrivelseslovens 15 a, stk. 7.
Eftergivelse efter ret og pligt-ordningen kan tilbagekaldes, såfremt skyldneren i forbindelse
med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i et svigagtigt forhold, jf. gældsinddrivelseslo-
vens § 15 a, stk. 10.
36
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
2.4. Forældelse
2.4.1. De almindelige regler for forældelse
2.4.1.1. Forældelsesloven
De almindelige regler om forældelse findes i forældelsesloven. Fordringer på penge eller an-
dre ydelser forældes efter reglerne i forældelsesloven, medmindre andet følger af særlige be-
stemmelser om forældelse i anden lov, jf. § 1.
Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræ-
ve fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens §
2, stk. 1.
Forældelsesfristen er som udgangspunkt 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser,
jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Forældelsesfristen er 10 år, hvis fordringens eksistens og størrelse er fastslået ved bl.a. dom,
jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.
2.4.1.2. Gældsinddrivelsesloven
Gældsinddrivelseslovens § 18 a indeholder særlige bestemmelser om forældelse af fordringer
under inddrivelse.
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, at forældelsesfristen for fordringer un-
der inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden er 3 år, selv om hovedkravet, inden det
kommer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelses-
frist eller der, før eller efter at fordringen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5, stk. 1.
Af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, 1. pkt., følger, at forældelse tidligst indtræder 3 år
efter fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.
Herudover fremgår det af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, 1. pkt., at forældelsesfristen
tidligst regnes fra den 20. november 2021. For fordringer, der den 1. januar 2024 er registreret
til inddrivelse i et andet system end PSRM eller efter denne dato er modtaget hos restanceind-
drivelsesmyndigheden og registreret i et andet system end PSRM, regnes forældelsesfristen
37
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
dog tidligst fra den 20. november 2027, uanset om fordringerne efter den nævnte registrering
overføres til PSRM, jf. 2. pkt.
2.4.2. Forældelse af krav på straffesagsomkostninger
Gæld fra straffesagsomkostninger er i udgangspunktet reguleret af forældelseslovens regler.
Det fremgår af betænkning nr. 1547/2014, at størrelsen af sagsomkostninger i forbindelse med
straffesager almindeligvis ikke fremgår eller kan udledes af domme, hvorfor den 10-årige
forældelsesfrist ikke finder anvendelse, jf. betænkningen, side 54. De fleste straffesagsom-
kostninger er således underlagt den almindelige forældelsesfrist på 3 år.
Er der tale om en fordring, hvis eksistens og størrelse er fastslået ved en dom, finder forældel-
seslovens § 5, stk. 1, nr. 3, anvendelse, og forældelsesfristen vil derfor være 10 år. Dette kan
således være tilfældet for så vidt angår forsvarersalæret, der udgør en del af sagsomkostnin-
gerne i en straffesag, hvis fastsættelsen af salæret fremgår af dommen eller retsbogen i for-
bindelse med dommen.
Hvis gælden overgår til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse, vil gældsinddrivel-
seslovens regler om forældelse finde anvendelse.
Gælden vil derfor blive omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, hvorefter forældel-
sesfristen er 3 år, selv om hovedkravet, inden det kom under inddrivelse hos restanceinddri-
velsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist eller der, før eller efter at fordringen
kom under inddrivelse, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5, stk. 1.
38
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3. Resumé af anbefalingerne i betænkning nr. 1547/2014 om sagsomkostninger i straf-
fesager
3.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium
Den daværende regering bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre nedsatte i
maj 2014 Udvalget om forebyggelse og resocialisering som en del af flersårsaftalen om Kri-
minalforsorgens økonomi i 2013-2016.
Udvalget havde til opgave at vurdere betydningen af den eksisterende ordning vedrørende
sagsomkostninger i straffesager i forhold til den kriminalpræventive og resocialiserende ind-
sats. Udvalget skulle overveje muligheden for hel eller delvis eftergivelse af sagsomkostnin-
ger i straffesager, herunder eftergivelse af sagsomkostninger for personer, som i en årrække
efter endt afsoning ikke havde begået ny kriminalitet.
Udvalget påbegyndte sit arbejde i juni 2014 og afsluttede sine overvejelser vedrørende sags-
omkostninger i straffesager i oktober 2014.
3.2. Sammenfatning af udvalgets overvejelser og anbefalinger
3.2.1. Udvalgets anbefalinger vedrørende pålæg af sagsomkostninger
Efter udvalgets opfattelse var det vigtigt for resocialiseringen, at en person, der havde afsonet
sin straf, ikke blev fastholdt i en ubetalelig gæld og dermed blev fristet til ny kriminalitet.
Udvalget inddragede til brug for sine overvejelser relevant forskning på området, som pegede
i retning af, at gæld fra sagsomkostninger kunne være en medvirkende årsag til, at domfældte
genoptog deres kriminelle tilværelse efter endt afsoning. Gælden bevirkede, at de løsladte
ikke havde et økonomisk incitament til at varetage et arbejde, ligesom gælden modvirkede
motivationen for at påbegynde eller færdiggøre en uddannelse.
Det indgik ligeledes i udvalgets overvejelser, at der i Sverige og Norge blev pålagt sagsom-
kostninger i mindre omfang end i Danmark, og at der ved pålæg af sagsomkostninger blev
taget hensyn til den domfældtes resocialisering.
Udvalget fremlagde i sin betænkning tre mulige modeller for pålæg af sagsomkostninger i
straffesager.
39
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Det overordnede formål med modellerne var, at den anbefalede fremtidige ordning for pålæg
af sagsomkostninger både skulle sikre en afgørende støtte til den domfældte, som var i fare-
zonen for at genoptage en kriminel tilværelse, samtidig med at modellen kunne implemente-
res i praksis uden unødigt administrativt besvær og uden markant negative statsfinansielle
konsekvenser.
Den første model indebar, at sagsomkostninger afskaffedes i straffesager. Ifølge udvalget var
der flere fordele ved denne model, herunder det principielle i at formålet med en straffesag er
at pålægge den domfældte en passende straf og ikke sagsomkostninger, der opleves som en
ekstra uformel straf. Uanset at modellen var enkel og den ressourcemæssigt billigste, fandt et
flertal i udvalget imidlertid, at en afskaffelse af sagsomkostninger i straffesager ville have
betydelige negative statsfinansielle konsekvenser, hvorfor flertallet ikke kunne anbefale en
sådan model, der også syntes at ligge uden for udvalgets kommissorium.
Den anden model
–
som et flertal af udvalget anbefalede
–
indebar, at sagsomkostninger
fremover alene skulle bestå af sagens udgifter til den beskikkede forsvarer, og at der i forbin-
delse med politiets opkrævning af sagsomkostninger skulle foretages en vurdering af, om
–
og
i givet fald hvor meget
–
den domfældte skal betale af de af retten pålagte sagsomkostninger
på baggrund af den dømtes betalingsevne (betalingsevnemodellen). Der er redegjort nærmere
for udvalgets overvejelser og anbefalinger vedrørende denne model nedenfor under pkt.
3.2.1.1.
Den tredje model basererede sig på den domfældtes bruttoårsindtægt. Efter modellen var det
domstolene, som skulle tage stilling til, hvilket beløb den domfældte skulle betale i sagsom-
kostninger. Udvalget fandt, at modellen måtte forventes at medføre betydelige administrative
udfordringer og merudgifter for anklagemyndigheden og domstolene. På baggrund heraf kun-
ne udvalget ikke anbefale en sådan model.
3.2.1.1.
Betalingsevnemodellen
Udvalget (alle medlemmer af udvalget og professor Flemming Balvig som sekundær indstil-
ling) anbefalede en betalingsevnemodel, som tog udgangspunkt i, at opkrævning af straffe-
sagsomkostninger fremover alene skulle foretages, hvis den domfældte havde en reel mulig-
hed for at betale sagens udgifter på det tidspunkt, hvor politiet foretog opkrævningen. Udval-
get lagde i den forbindelse vægt på, at en særlig gruppe af domfældte bestående af unge lov-
overtrædere under 18 år, retspsykiatriske patienter samt socialt udsatte ville kunne få gavn af
den foreslåede ordning.
40
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Udvalget fandt, at den foreslåede ordning for pålæg af sagsomkostninger burde gælde i alle
straffesager. Der blev i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at en fremtidig ordning skulle
være så nem at administrere for de involverede myndigheder som muligt, og at en viderefø-
relse af den eksisterende retstilstand i forhold til bestemte typer af sager ville komplicere
sagsgangene i både politi og anklagemyndighed samt ved retterne.
Det var udvalgets opfattelse, at domfældte med en betalingsevne fremover alene skulle betale
salær til den beskikkede forsvarer, men ikke andre udgifter, der var medgået til sagens be-
handling, som f.eks. udgifter forbundet med politiets forskellige efterforskningsskridt. Der
henvistes til, at mange domfældte opfattede andre pålagte udgifter end forsvarssalæret som en
uretfærdig byrde, idet de ikke selv havde haft indflydelse på eller viden om, hvilke undersø-
gelser politiet eller anklagemyndigheden havde rekvireret.
Det var udvalgets anbefaling, at retten
–
for at opnå større gennemsigtighed
–
burde fastsætte
det konkrete beløb, som den domfældte pålægges i sagsomkostninger, i dommen.
Med henblik på at sikre, at gældsbyrden fra sagsomkostninger blev overskuelig for personer
med en beskeden betalingsevne, fandt udvalget, at den pålagte gæld alene skulle udgøres af
det, som den domfældte var i stand til at afvikle over en toårig periode.
Den foreslåede betalingsevnemodel var en skematisk model, som tog udgangspunkt i de stan-
dardiserede vurderinger, der blev foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden i forbindelse
med inddrivelse af gæld til det offentlige.
Udvalget var opmærksom på, at fastsættelsen af sagsomkostninger på baggrund af en skema-
tisk model kunne medføre tilfælde, hvor modellen ikke syntes rimelig. Det kunne f.eks. virke
stødende, at en domfældt, der havde en uregistreret indtægt fra sort arbejde eller lignende,
som myndighederne ikke havde kendskab til, ikke ville blive pålagt sagsomkostninger. Det
var dog udvalgets opfattelse, at sådanne udfordringer ikke skulle stå i vejen for en hensigts-
mæssig og enkel fremtidig ordning for pålæg af sagsomkostninger, men derimod måtte løses i
et andet regi.
Udvalget var endvidere opmærksom på, at retspolitiske overvejelser kunne føre til et ønske
om, at bortfald eller reduktion af gæld fra straffesagsomkostninger skulle gøres betinget af, at
den domfældte holdt sig fri af kriminalitet i en vis periode. Udvalget bemærkede i den forbin-
delse, at en sådan betingelse ville begrænse den resocialiserende effekt og gøre ordningen
mere administrativt tung for politiet.
41
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Hvis der skulle indføres en betingelse om en kriminalitetsfri periode, blev det anbefalet, at
perioden ikke oversteg 1-2 år, og at den omfattede kriminalitet afgrænses til overtrædelser af
straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Udvalget lagde vægt på, at der ved
overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer i almindelighed var
tale om alvorlig kriminalitet, som ikke burde berettige til eftergivelse af gæld fra sagsomkost-
ninger.
I udvalgets kommissorium blev det forudsat, at eventuelle merudgifter eller mindreindtægter
skulle finansieres ved omprioriteringer i de enkelte år. Det fremgik videre, at forslagene i hver
enkelt afrapportering skulle være fuldt finansierede og ikke måtte medføre en forringelse af de
offentlige finanser.
Udvalget så dog ingen mulighed for at anbefale en omkostningsneutral model, når den samti-
dig skulle have resocialiserende effekter i en ny ordning for sagsomkostninger i straffesager.
3.2.2. Udvalgets anbefalinger vedrørende eftergivelse af sagsomkostninger pålagt efter den
foreslåede ordning
Udvalget anbefalede
–
i lyset af et ønske om at lade hensynet til resocialisering veje tungere
–
at gæld fra sagsomkostninger i straffesager blev sidestillet med anden gæld til det offentlige.
Det bemærkes, at reglerne om eftergivelse af gæld i gældsinddrivelsesloven og reglerne om
gældssanering i konkursloven ved lov nr. 893 af 21. juni 2022 blev ændret, således at gæld i
form af straffesagsomkostninger sidestilles med anden gæld. Ændringen betyder bl.a., at gæld
i form af straffesagsomkostninger ikke i sig selv kan udgøre en hindring for eftergivelse af
gæld til det offentlige eller gældssanering.
3.2.3. Udvalgets anbefalinger vedrørende eftergivelse af eksisterende gæld fra sagsomkost-
ninger
Efter udvalgets opfattelse ville den foreslåede ordning alene have en resocialiserende effekt,
hvis der samtidig blev taget hånd om eventuel eksisterende gæld, der hidrørte fra straffesags-
omkostninger.
Udvalget anbefalede derfor en ordning, hvor eksisterende gæld fra sagsomkostninger i straffe-
sager blev eftergivet for personer, som ikke vurderes at have en betalingsevne, hvis den dom-
fældte ikke begik kriminalitet i en vis periode. Udvalget pegede i den forbindelse på, at betin-
gelsen om en kriminalitetsfri periode ikke burde overstige 1-2 år, og at den omfattede krimi-
42
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
nalitet burde afgrænses til overtrædelser af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende
stoffer.
Den foreslåede ordning ville medføre, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kunne foreta-
ge skridt med henblik på at inddrive gælden i den givne periode. Der ville imidlertid fortsat
løbe en forældelsesfrist for de pågældende fordringer.
Det var udvalgets opfattelse, at der som en konsekvens af den foreslåede ordning burde etab-
leres en forældelsesretlig overgangsregel, således at det blev sikret, at krav på sagsomkostnin-
ger ikke blev forældet inden udløbet af suspensionsperioden.
Udvalget var opmærksom på, at der som følge af overgangsordningen kunne opstå tilfælde,
som ikke syntes rimelige.
Det kunne f.eks. være i sager, hvor skyldneren ikke havde nogen indtægt
–
og dermed ikke
nogen betalingsevne
–
men derimod en uregistreret indtægt fra kriminalitet, sort arbejde eller
lignende, som myndighederne ikke havde kendskab til. I sådanne tilfælde ville vedkommende
blive omfattet af overgangsordningen og dermed få mulighed for at få eftergivet sin gæld fra
sagsomkostninger i straffesager.
En anden konsekvens af ordningen ville være, at en bøde for overtrædelse af straffelovens
bestemmelser om tyveri ville medføre et afslag på eftergivelse af gæld fra sagsomkostninger,
mens en fængselsstraf for spirituskørsel ikke vil være til hinder for, at gælden blev eftergivet,
idet der ville være tale om en overtrædelse af færdselsloven.
Udvalget anerkendte, at de nævnte konsekvenser af overgangsordningen ville kunne stride
imod den almindelige retsfølelse. Det var udvalgets opfattelse, at andre effektive tiltag kunne
bringes i anvendelse med henblik på bekæmpelse af kriminalitet og sort arbejde, således at de
nævnte forhold ikke stod i vejen for en hensigtsmæssig og enkel ordning vedrørende eftergi-
velse af eksisterende gæld fra straffesagsomkostninger.
43
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
4. Fremmed ret
Udvalget om forebyggelse og resocialisering indhentede til brug for udarbejdelse af betænk-
ning nr. 1547/2014 om sagsomkostninger i straffesager oplysninger vedrørende reglerne om
sagsomkostninger i straffesager i Sverige og Norge. Til brug for udarbejdelsen af denne rap-
port har arbejdsgruppen indhentet opdaterede oplysninger om området fra de svenske og nor-
ske myndigheder.
4.1. Sverige
4.1.1. De svenske regler
De svenske regler om den dømtes omkostningsansvar findes i kapitel 31 i rättegångsbalken
(retsplejeloven). Det fremgår af rättegångsbalkens kapitel 31, § 1, at den, som dømmes for en
forbrydelse i en sag, som anklagemyndigheden fører, skal erstatte staten for, hvad der betales
af offentlige midler i salær til forsvareren. Den dømte skal også erstatte statens udgifter til at
transportere den dømte til retten og udgifter for udtagning af prøver og analyse af blod, urin
og spyt, som vedrører den dømte, og som har været foretaget for at opklare forbrydelsen (det
kan således ikke pålægges den dømte at erstatte udgifter til eksempelvis retsgenetiske under-
søgelser, lægeerklæringer og revisionsrapporter). Endelig skal den dømte erstatte eventuelle
udgifter til forurettedes bistandsadvokat og eventuelle udgifter til særlige repræsentanter for
børn.
Omkostningsansvaret omfatter dog ikke udgifter, der ikke med rimelighed har været afholdt
til undersøgelser, eller udgifter forårsaget af uagtsomhed eller forsømmelse af nogen andre
end den dømte eller dennes repræsentant eller forsvarer valgt af ham. Omkostningsansvaret
omfatter endvidere ikke merudgifter til forsvareren som følge af, at den dømte har haft behov
for tolkning.
For så vidt angår den dømte med begrænsede økonomiske ressourcer gælder, at denne ikke
skal betale mere af omkostningerne til forsvareren, end et beløb, der er dobbelt så stort, som
den dømte ville have skullet betale i retshjælpsafgift for advokatretshjælp i henhold til rätts-
hjälpslagen (1996:1619), jf. rättegångsbalkens kapitel 31, § 1, stk. 3. Af rättshjälpslagen
fremgår bl.a. følgende:
”6
§.
Rättshjälp får beviljas en fysisk person vars ekonomiska underlag enligt 38 § inte överstiger
260 000 kr.
(…)
44
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
23 §.
Den som har beviljats rättshjälp skall betala en rättshjälpsavgift som bestäms med hänsyn till
kostnaderna för rättshjälpsbiträdet och den rättssökandes ekonomiska underlag enligt 38 §. Rätts-
hjälpsavgiften, som aldrig får överstiga kostnaderna för rättshjälpsbiträdet, utgör
1. två procent av kostnaderna om det ekonomiska underlaget inte överstiger 50 000 kr,
2. fem procent av kostnaderna, dock minst 500 kr, om det ekonomiska underlaget överstiger 50 000
men inte 100 000 kr,
3. tio procent av kostnaderna, dock minst 1 000 kr, om det ekonomiska underlaget överstiger 100
000 men inte 120 000 kr,
4. tjugo procent av kostnaderna, dock minst 1 500 kr, om det ekonomiska underlaget överstiger 120
000 men inte 150 000 kr,
5. trettio procent av kostnaderna, dock minst 2 000 kr, om det ekonomiska underlaget överstiger
150 000 men inte 200 000 kr,
6. fyrtio procent av kostnaderna, dock minst 5 000 kr, om det ekonomiska underlaget överstiger 200
000 kr. (…)
(…)
38 §.
Med ekonomiskt underlag avses i denna lag den rättssökandes beräknade årsinkomst sedan
hänsyn tagits till underhållsskyldighet, förmögenhetsförhållanden och skuldsättning enligt andra
stycket.
Bidrar den rättssökande till underhållet av barn skall den beräknade årsinkomsten minskas med 15
000 kr för varje barn, dock högst 75 000 kr. Är den rättssökandes betalningsförmåga väsentligen
ökad eller nedsatt på grund av förmögenhetsinnehav eller skuldsättning eller annan särskild omstän-
dighet, skall den beräknade årsinkomsten jämkas genom att skäligt belopp läggs till eller dras ifrån.
(…)”
Det er som udgangspunkt den dømtes økonomiske forhold på tidspunktet for hovedforhand-
lingen, der er afgørende for, om den dømtes indkomst overstiger den i rättshjälpslagen § 6
fastsatte beløbsgrænse for modtagelse af retshjælp. Det er domstolene, der afgør, om den
dømte har begrænsede økonomiske ressourcer.
Det bemærkes, at rättegångsbalkens kapitel 31, § 1, stk. 3, blev ændret pr. 1. marts 2024, så-
ledes at den dømte kan blive pålagt omkostninger til forsvareren svarende til et beløb, der er
dobbelt så højt, som den dømte ville have skullet betale i retshjælpsafgift for advokatretshjælp
i henhold til § 23 i rättshjälpslagen sammenlignet med tidligere, herunder da Udvalget om
forebyggelse og resocialisering afgav betænkning. Ændringen skal ifølge forarbejderne (prop
2023/24:46, side 11f.) ses i lyset af bl.a., at alene 4 pct. af den svenske stats udgifter til offent-
lige forsvarer dækkes af de dømte (ca. 100 mio. svenske kr.). Det fremgår ligeledes af forar-
bejderne, at 90 pct. af de sagsomkostninger, som de dømte blev pålagt i perioden 2020-2022,
blev betalt, hvilket ifølge den svenske regering indikerer, at de dømte overordnet set har en
større evne til at betale, end de var forpligtede til efter de dagældende regler.
Hvis den dømte ved udeblivelse eller ved ikke at følge et pålæg meddelt af retten, ved at
fremsætte påstande eller indsigelser, som den dømte indså eller burde have indset savnede
belæg, eller hvis den dømte på anden vis ved skødesløshed eller forsømmelse påfører staten
udgifter, skal den dømte uanset rättegångsbalken kapitel 31, § 1, stk. 3, erstatte sådanne om-
kostninger, og uanset hvordan omkostningerne i øvrigt fordeles, jf. § 4, stk. 1. Ligeledes skal
45
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
den pågældende bære det fulde omkostningsansvar for omkostningerne ved en appel, hvis den
pågældende
–
efter at have appelleret en afgørelse til en højere domstol
–
udebliver fra hoved-
forhandlingen, jf. § 10, stk. 3. Bestemmelsen i § 10, stk. 3, er ny og trådte i kraft den 1. marts
2024.
Omkostningsansvaret kan lempes eller bortfalde, hvis der under hensyn til den begåede kri-
minalitet eller den dømtes personlige eller økonomiske forhold er grund til det, jf. § 1, stk. 4.
Bestemmelsen omfatter både omkostninger til forsvareren og øvrige afholdte udgifter. Det
fremgår af bestemmelsens forarbejder (prop. 1972:4, side 267), at omkostningsansvaret ikke
må indebære, at den dømtes resocialisering vanskeliggøres. Derfor kan en længere friheds-
straf begrunde, at det ikke pålægges den dømte at betale sagens omkostninger. Det fremgår
ligeledes af forarbejderne, at retten bør sikre, at omkostningsansvaret og straffen tilsammen
udgør en passende reaktion på den begåede forbrydelse.
Det bemærkes, at betingelserne for lempelse eller bortfald af omkostningsansvaret efter § 1,
stk. 4, pr. 1. marts 2024 blev skærpet, således at der skal foreligge særlige grunde, som taler
for en lempelse eller et bortfald, førend bestemmelsen finder anvendelse. Det fremgår af be-
stemmelsens forarbejder (prop. 2023/24:46, side 30f.), at kravet om, at der skal foreligge sær-
lige grunde indebærer, at de omstændigheder, som taler for en lempelse eller et bortfald af
omkostningsansvaret, skal være af kvalificeret karakter. Særlige grunde kan eksempelvis fore-
ligge, hvis den dømte idømmes en flerårig fængselsstraf og derfor vil have en meget lav ind-
tægt i en længere periode, eller hvis en fuld tilbagebetalingspligt vil udgøre en urimelig stærk
reaktion på forbrydelsen, f.eks. hvis der er tale om småkriminalitet, samtidig med at forsvars-
udgifterne er høje, eller hvis den dømte pålægges et erstatningsansvar, som begrænser den
dømtes tilbagebetalingsevne markant.
Skærpelsen skal ifølge forarbejderne (prop 2023/24:46, side 17) ses i lyset af bl.a., at de sven-
ske domstole synes at have en ganske vidtgående praksis i forhold til anvendelsen af § 1, stk.
4, og således begrænser dømtes omkostningsansvar eller træffer afgørelse om bortfald heraf i
mange sager.
Hvis den tiltalte har afholdt udgifter til egne beviser, og vedkommende frifindes, kan retten
kompensere den tiltalte for disse udgifter.
Er sagsomkostningerne lavere end et beløb, som regeringen har fastsat, ifalder den dømte ikke
et omkostningsansvar, jf. § 1, stk. 5. Beløbet er for nærværende 250 svenske kroner, jf. § 6 i
forordningen (1997:406) om offentlig försvarare m.m.
46
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0047.png
4.1.2. Opgørelse af sagsomkostninger
Af rättegångsbalken kapitel 31, § 9, fremgår, at hvis anklagemyndigheden ønsker, at tiltalte
skal betale sagens omkostninger, eller kræver den tiltalte erstatning for sådanne omkostnin-
ger, skal der inden sagens afslutning nedlægges krav herom med en opgørelse af omkostnin-
gerne. Sker det ikke, skal der ikke betales erstatning for omkostningerne ved sagens behand-
ling i den pågældende instans. Retten prøver af egen drift, om omkostninger, som i henhold til
rettens beslutning skal betales med offentlige midler, skal erstattes af den tiltalte eller en an-
den, eller om omkostningerne skal afholdes af statskassen. Når retten afgør straffesagen, træf-
fes der samtidig afgørelse om spørgsmålet om sagsomkostninger og beløbets størrelse.
4.1.3. Muligheder for inddrivelse
Et krav på sagsomkostninger i forbindelse med en straffesag kan tvangsinddrives på samme
måde som andre krav til det offentlige.
4.1.4. Opgørelse over, hvor mange der betaler pålagte sagsomkostninger
Regeringskansliet har oplyst, at nedenstående opgørelse fra Domstolsverket viser henholdsvis
omfanget af pålagte sagsomkostninger i straffesager, samt hvor meget der årligt betales af de
pålagte sagsomkostninger:
Tabel 4.1.4.1
Antal sager
Pålagte sagsomkostninger (mio. svenske kr.)
Betalte sagsomkostninger (mio. svenske kr.)
2020
16.774
70,1
66,5
2021
17.111
77,8
73,1
2022
18.780
101,3
88,6
Det samlede antal afgjorte straffesager ved tingsrätterna (byretterne) var i årene 2020, 2021
og 2022 henholdsvis 115.038, 121.925 og 122.733. Ved hovrätterna (landsretterne) var det
samlede antal afgjorte straffesager i de samme år henholdsvis 9.953, 11.137 og 12.960.
4.1.5. Svenske undersøgelser og evalueringer
Regeringskansliet har oplyst, at man ikke kender til undersøgelser af, hvilken betydning
spørgsmålet om sagsomkostninger har for den dømtes recidiv.
47
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
4.2. Norge
4.2.1. De norske regler
De norske regler om sagsomkostninger i straffesager er fastsat i lov nr. 25 af 22. maj 1981 om
rettergangsmåten i straffesaker (straffeprosessloven).
Retten tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den sigtede skal pålægges at betale sagsom-
kostninger i forbindelse med, at der afsiges dom i straffesagen. Af straffeprosesslovens § 441,
1. pkt., fremgår det, at afgørelse om sagsomkostninger træffes ved dommen eller i den ken-
delse, som afslutter sagen. Efter straffeprosesslovens § 436 bør sigtede som hovedregel på-
lægges at betale staten ”de nødvendige omkostninger ved sagen”, hvis den sigtede bliver
dømt.
Det står retten frit, både om den vil pålægge den dømte at betale sagsomkostninger i det hele
taget og eventuelt hvor stort et beløb, som skal pålægges. Hvis der idømmes sagsomkostnin-
ger efter lovens hovedregel i en fældende dom, kræves der normalt ikke en nærmere begrun-
delse. Som udgangspunkt skal der foreligge særlige omstændigheder, hvis omkostningsansvar
ikke skal pålægges, jf. lovforslag nr. 45, 1993-1994, side 5. Sådanne omstændigheder kan
være, at den dømte er idømt en lang fængselsstraf, er meget ung, lider af alvorlig sygdom, at
pålæg af omkostningsansvar vil vanskeliggøre rehabilitering af den dømte, eller at pålæg af
omkostningsansvar af andre grunde vil virke åbenbart urimeligt.
Efter § 436, stk. 1, 2. pkt., bør i særdeleshed en dømt, som kan bebrejdes for under efterforsk-
ningen at have optrådt sådan, at omkostningerne er blevet højere end nødvendigt, pålægges at
erstatte omkostningerne.
Omkostningsansvar kan også pålægges, hvis en sag bliver hævet, efter at hovedforhandlingen
er berammet, fordi den sigtede vedtager et tidligere udfærdiget forelæg, jf. § 436, stk. 1, sidste
pkt. Ved forelægssager, hvor der ikke har været nogen rimelig grund for sigtede til at få en
dom, vil der som det klare udgangspunkt blive pålagt omkostningsansvar.
Sigtedes indtægt og/eller formue kan indgå i vurderingen af, om omkostningsansvar skal på-
lægges. Det følger af § 437, stk. 3, at omkostningsansvar skal pålægges, når
blot ”det antages
muligt at opnå betaling”, og at det skal ”afpasses efter sigtedes økonomiske evne”. Begrun-
delsen herfor er at forhindre, at det offentlige bliver påført unødvendige udgifter ved mislyk-
ket tvangsinddrivelse.
48
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Retten kan således pålægge at betale
”nødvendige omkostninger ved sagen”. Dette kan for
eksempel være udgifter til sagkyndige, vidner, blodprøvetagning, efterforskning, sagsforbere-
delse, forhandlinger i retten, transport af sigtede, forsvarerudgifter og bistandsadvokatudgifter
m.v. Efter § 437, stk. 1, er det derimod ikke udgifter til medlemmerne af retten eller ansatte
ved domstolene eller udgifter til retslokale. Udgifter til varetægtsfængsling og fuldbyrdelse af
dommen falder også uden for omkostningsansvaret. Det samme gælder løn og andre faste
udgifter til politi, anklagemyndighed og domstole. Idet rettens udmåling af omkostningsan-
svaret er skønsmæssig, fastsættes der normalt runde beløb. Nogen nærmere begrundelse for
beløbets størrelse er ikke nødvendig.
Efter § 436, stk. 2, gælder reglen i stk. 1, tilsvarende i ankesager, når anken er iværksat af den
dømte, og der sker stadfæstelse.
Retspraksis tyder på, at domstolene er noget tilbageholdende med at pålægge omkostningsan-
svar. Som eksempel kan nævnes, at der i 2006 blev pålagt sagsomkostninger i ca. 25 pct. af de
ordinære straffesager.
Det må antages, at i de tilfælde, hvor der pålægges omkostningsansvar, er det pålagte beløb
meget lavere end de reelle omkostninger. Det gennemsnitlige pålagte omkostningsbeløb var i
2022 ca. 3.000 norske kroner. De samlede pålagte sagsomkostninger udgjorde i 2022 9,3 mio.
norske kroner. I 2022 blev omkring 7 norske mio. kr. indbetalt svarende til 75 pct. af de sam-
lede pålagte omkostninger.
4.2.2. Opgørelse af sagsomkostninger
Anklagemyndigheden kan udfærdige en omkostningsopgørelse til retten, hvoraf det fremgår,
hvilke omkostninger som kræves erstattet af den sigtede, men det er op til retten at tage stil-
ling til, om beløbet skal erstattes.
Hvis anklagemyndigheden ikke tager spørgsmålet om sagsomkostninger op, er det ikke usæd-
vanligt, at retten anmoder anklagemyndigheden herom.
4.2.3. Muligheder for inddrivelse og eftergivelse
Idømte sagsomkostninger i straffesager kan tvangsinddrives af
”Statens
Innkrevingssentral”
efter reglerne i lov om Statens Innkrevingssentral (lov nr. 3 af 11. januar 2013). Innkrevings-
sentralen kan tillade afdragsvis betaling og kan iværksætte lønindeholdelse m.v. efter reglerne
i dekningslovens §§ 2-7, eller foretage udpantning efter reglerne i pantelovens kapitel 5.
49
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
I medfør af Stortingets beslutning nr. 4875 af 10. februar 1988 og kongelig resolution nr.
1244 af 3. september 2010 har Justits- og beredskabsdepartementet fuldmagt til at eftergive
pålagte sagsomkostninger i straffesager, når særlige forhold taler for det. Departementet har
desuden fuldmagt til at udarbejde generelle retningslinjer for behandling af anmodninger om
eftergivelse. Sådanne retningslinjer er fastsat i rundskrivelse G-9/2010, hvor bl.a. fremgår:
”6. Momenter ved vurderingen
av om det foreligger særlige forhold
6.1 Utgangspunkt
Ettergivelsesadgangen er ment å være en sikkerhetsventil for de tilfeller hvor det foreligger særlige
forhold som gjør det urimelig å opprettholde kravet. Det føres således en meget restriktiv praksis.
Dette har sammenheng med den rimelighetsvurderingen som domstolen uansett gjør før en motpart
pålegges å dekke statens omkostninger. Et annet sentralt hensyn som tilsier en streng praksis, er at
risikoen for å bli ilagt sakskostnader er ment å ha en prosessdempende effekt som ikke bør utvannes
gjennom en liberal praksis i ettergivelsessakene.
Ved vurderingen av om det foreligger særlige forhold, foretas en konkret helhetsvurdering der det
legges vekt på skyldnerens og eventuell ektefelle/samboers totale økonomiske situasjon og/eller an-
dre særlige forhold. Hovedvekten legges på økonomiske forhold, men helt unntaksvis kan andre
særlige forhold i seg selv kvalifisere til ettergivelse. Selv om skyldnerens totale økonomiske situ-
asjon i seg selv kan tilsi ettergivelse, kan likevel andre forhold tilsi at man etter en konkret helhets-
vurdering ikke finner det rimelig å ettergi. Den som har gått til sak, må anses å ha tatt høyde for at
vedkommende ville kunne bli ilagt sakskostnader. I helt spesielle tilfeller kan sakskostnader ettergis
selv om de er innbetalt.
6.2 Skyldnerens totale økonomiske situasjon
Ved vurderingen av om det foreligger særlige forhold, legges det som nevnt vekt på skyldnerens og
eventuell ektefelle/samboers totale økonomiske situasjon. For at det skal foreligge særlige forhold i
denne sammenheng, må skyldneren og eventuell ektefelle/samboer samlet sett ha særdeles dårlig
økonomi. Det legges vekt på skyldnerens og eventuell ektefelle/samboers formuesstilling, inntekt og
fremtidige ervervsmuligheter.
Det skal som hovedregel ikke finnes tjenlige formuesgoder til dekning eller være rom for utleg-
gstrekk. Ved vurderingen legges det imidlertid vekt på forsørgelsesbyrde og familiens totale øko-
nomiske situasjon sammenholdt med kravets størrelse, herunder påløpte renter.
Har skyldneren betydelig gjeld til andre kreditorer, må det vurderes om ettergivelse vil komme
skyldneren selv til gode. Sakskostnader bør ikke ettergis hvis ettergivelse bare vil innebære et økt
dekningsgrunnlag for de øvrige kreditorene. Skyldnere med alvorlige gjeldsproblemer bør oppfor-
dres til å anmode om gjeldsordning etter gjeldsordningsloven.
Dersom skyldnerens dårlige økonomi må antas å være av forbigående art, bør sakskostnadene ikke
ettergis. Det organet som har anmodningen om ettergivelse til behandling, kan i stedet be innkrevin-
gsmyndigheten om å stille innkreving av kravet i bero for en periode.
6.3 Andre særlige forhold
I tillegg til skyldnerens totale økonomiske situasjon, kan det legges vekt på andre særlige forhold.
Dette vil oftest være forhold som er oppstått etter rettssaken, men enkelte forhold rundt rettssaken
kan også være relevante.
Helt unntaksvis kan andre særlige forhold i seg selv gi grunnlag for ettergivelse. Dette må være
spesielle tilfeller hvor det vil kunne virke urimelig å opprettholde kravet. Det skal som hovedregel
ikke tillegges vekt at saken var prinsipiell eller spesielt tvilsom, ettersom tvisteloven gir retten ad-
gang til å ta slike hensyn allerede ved fastsettelsen av sakskostnadene. Dersom ettergivelse i det
konkrete tilfellet må antas å være prosessdrivende, vil dette kunne tale mot ettergivelse.
50
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0051.png
Momenter av betydning for om det foreligger særlige forhold kan være:
a) Skyldnerens situasjon. Det kan legges vekt på at skyldnerens situasjon har endret seg etter ret-
tsavgjørelsen. Det kan også legges vekt på om saken hadde stor personlig og velferdsmessig betyd-
ning for skyldneren.
b) Sakens alder. Hvis kravet på sakskostnader er gammelt og innfordringstiltak ikke har gitt resulta-
ter, kan dette tale for ettergivelse. Skyldes imidlertid dette trenering og manglende betalingsvilje fra
skyldneren, bør det ikke tas hensyn til sakens alder.
c) Helsemessige forhold. Helsemessige forhold relaterer seg i første rekke til skyldnerens egen hel-
se, men også forhold hos nær familie kan vektlegges. De helsemessige forholdene må være av en
viss alvorlighetsgrad. Innvilget uførepensjon til skyldneren er i seg selv ikke tilstrekkelig for ettergi-
velse.
d) Skyldnerens alder. Høy alder er ikke alene tilstrekkelig for ettergivelse. Dette må sees i sammen-
heng med fremtidige inntektsmuligheter. Dersom skyldneren var mindreårig da sakskostnadene ble
pådratt, kan dette være et moment som taler for ettergivelse.
e) Følger av rettssaken. Dersom rettssaken har ført til endringer i regelverk eller forvaltningspraksis,
kan dette være et moment som taler for ettergivelse.
Det legges vekt på om forholdene er av varig eller forbigående art.
Momentene nevnt ovenfor er ikke uttømmende.
Dersom skyldneren er innvilget fri rettshjelp i saken, har vedkommende allerede mottatt offentlig
støtte i sakens anledning. Dette kan derfor tale mot ettergivelse.”
4.2.4. Opgørelse over, hvor mange der betaler pålagte sagsomkostninger
Tabel 4.2.4.1
2020
Sagsomkost-
ninger vedta-
get i forelæg
Sagsomkost-
ninger fastsat
ved dom
I alt
Antal i alt
97
2.971
3.068
Samlet
beløb
141.061
9.373.251
9.514.312
Gennemsnit-
ligt beløb
1.454
3.155
3.101
Indbetalt
beløb
130.520
8.214.996
8.345.516
Indbetalt
%
92,53
87,64
87,72
Afskrevet Restance-
beløb
beløb
0
23.577
23.577
10.541
1.134.678
1.145.219
Tabel 4.2.4.2
2021
Sagsomkost-
ninger vedta-
get i forelæg
Sagsomkost-
ninger fastsat
ved dom
I alt
Antal i alt
33
2.899
2.932
Samlet
beløb
37.270
8.964.452
9.001.722
Gennemsnit-
ligt beløb
1.129
3.092
3.070
Indbetalt
beløb
32.270
7.442.810
7.475.080
Indbetalt
%
86,58
83,03
83,04
Afskrevet Restance-
beløb
beløb
0
25.000
25.000
5.000
1.496.643
1.501.643
51
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0052.png
Tabel 4.2.4.3
2022
Sagsomkost-
ninger vedta-
get i forelæg
Sagsomkost-
ninger fastsat
ved dom
I alt
Antal i alt
32
3.012
3.044
Samlet
beløb
40.750
9.284.567
9.325.317
Gennemsnit-
ligt beløb
1.273
3.083
3.064
Indbetalt
beløb
37.750
7.020.604
7.058.354
Indbetalt
%
92,64
75,62
75,69
Afskrevet Restance-
beløb
beløb
0
9.581
9.581
3.000
2.254.382
2.257.382
4.2.5. Norske undersøgelser og evalueringer
Justits- og beredskabsdepartement har oplyst, at der ikke er foretaget evalueringer eller under-
søgelser af, hvilken betydning spørgsmålet om sagsomkostninger eller eftergivelse heraf har
for den domfældtes recidiv eller resocialisering.
Straffeprosessutvalget har dog den 3. november 2016 afgivet et forslag til en revideret straffe-
processlov (NOU 2016:24). Udvalget har i den forbindelse foreslået bl.a., at reglerne om
straffesagsomkostninger ændres, således at dømte som udgangspunkt ikke er forpligtede til at
erstatte straffesagsomkostningerne. Til støtte for forslaget har udvalget fremhævet en række
rimelighedsbetragtninger.
Udvalget har i den forbindelse anført, at den tiltalte i en straffesag (i modsætning til sagsøger
og sagsøgte i civile sager) ikke har indflydelse på sagens behandling, herunder hvilke efter-
forskningsskridt der skal foretages, og derfor ikke har indflydelse på sagsomkostningernes
omfang.
Udvalget har til støtte for forslaget endvidere fremhævet, at straf er det alvorligste indgreb,
som staten kan foretage overfor individet, og at det er af retssikkerhedsmæssige årsager, at
den norske grundlov kræver en omstændig og dyr domstolsproces, når den pågældende
idømmes fængselsstraf. For de personer, der udsættes for andre tvangsindgreb end frihedsstraf
(f.eks. tvang i psykiatrien eller tvangsfjernelse af børn), gælder der imidlertid ikke et krav om,
at sagen skal indbringes for retten. I sådanne sager bliver der ikke pålagt et omkostningsan-
svar.
Udvalget har endvidere anført, at sigtede i straffesager i mange tilfælde er ressourcesvage
personer, der har begrænsede muligheder for at dække sagens omkostninger. Udvalget er op-
mærksom på, at de sigtedes indtægt og/eller formue efter de gældende regler kan indgå i vur-
deringen af, om omkostningsansvar skal pålægges. Udvalget har dog ikke fundet, at reglerne
52
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
udgør et tilstrækkeligt værn mod, at omkostningsansvaret i mange tilfælde rammer socialt
uretfærdigt og tilmed går ud over den dømtes nærtstående.
Endelig har udvalget til støtte for forslaget anført, at udsigten til at blive pålagt at betale sags-
omkostningerne kan afskrække tiltalte fra at anmode anklagemyndigheden om at foretage
ressourcekrævende efterforskningsskridt, som ellers vil kunne bidrage til sagens oplysning og
dermed modvirke forkerte domme.
Justits- og beredskabsdepartement har oplyst, at den norske regering som opfølgning på Straf-
feprosessutvalgets forslag til en revideret straffeprocesslov i lyset af udvalgets anbefalinger er
ved at overveje, om dele af den gældende straffeprosesslov skal revideres, herunder reglerne
om straffesagsomkostninger, men at stillingtagen hertil sker løbende over flere etaper som
følge af udredningens omfattende karakter og de mange forskellige emner, der er fastsat reg-
ler om i straffeprosessloven.
53
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0054.png
5. Forskning vedrørende resocialisering og gæld fra straffesagsomkostninger
Ifølge kommissoriet skal arbejdsgruppen ved udarbejdelsen af en model for betinget opkræv-
ning af straffesagsomkostninger drage inspiration fra tilgængelig forskning med henblik på at
afdække, hvilken effekt forslaget vil kunne have på recidiv og samfundsøkonomien.
Nedenfor gennemgås statistik over recidiv ud fra forskellige parametre samt forskning vedrø-
rende sammenhængen mellem gæld, herunder gæld fra straffesagsomkostninger, og kriminali-
tet, den mulige effekt på samfundsøkonomien samt øvrige virkninger ved pålæg at straffe-
sagsomkostninger.
5.1. Recidiv
I det følgende gennemgås statistik over recidiv fordelt på straftype og alder. Det har ikke væ-
ret muligt for arbejdsgruppen at indhente statistik vedrørende recidiv fordelt på indkomst-
grupper samt særligt socialt udsatte personer, der er en del af de målgrupper, som arbejds-
gruppen har overvejet for ordningen. Der henvises i den forbindelse til pkt. 7.1.
Figur 5.1.1: Varighed indtil tilbagefald til ny kriminalitet efter straftype
Kilde: www.statitiskbanken.dk/recidiv1
Note: Figuren viser varighed indtil tilbagefald til ny kriminalitet for alle personer i perioden 2019-2021, der enten blev løs-
ladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse i 2019. Data er opgjort på individniveau og angivet i procent og
opdelt efter oprindelig straftype. Tilbagefald defineres som tilbagefald til ny dom indenfor alle straftyper.
Ovenstående figur viser bl.a., at blandt de 157.596 personer, der i 2019 blev løsladt fra afso-
54
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0055.png
ning eller blev fundet skyldig i en lovovertrædelse, var tilbagefaldsprocenten højest for dem,
der blev løsladt fra afsoning i fængsel. Således blev 66 pct. i denne gruppe fundet skyldig i en
ny lovovertrædelse i løbet af observationsperioden på to år. Af disse blev 39 pct. fundet skyl-
dig i en ny lovovertrædelse inden for de første seks måneder, og yderligere 13 pct. blev fundet
skyldig i løbet af de efterfølgende seks måneder.
Figuren viser også bl.a., at personer idømt en foranstaltningsdom, der enten ophørte eller blev
ophævet i 2019, udgjorde den gruppe, hvor færrest begik ny kriminalitet (24 pct.) i løbet af to
år. Det skal dog bemærkes, at der er en betydelig forskel i tilbagefaldsprocenten mellem per-
soner, hvis foranstaltningsdom afsluttes planmæssigt ved ophør eller ophævelse, og dem hvis
foranstaltningsdom afsluttes ved idømmelsen af en ny. En undersøgelse fra Justitsministeriets
Forskningskontor fra 2015 viste, at 24 pct. af de psykisk syge, hvis foranstaltning er afsluttet
planmæssigt i 2013, begik ny kriminalitet i løbet af en toårig observationsperiode, i modsæt-
ning til 57 pct. af dem, hvis foranstaltning i 2013 afsluttes med en ny dom.
1
Figuren viser desuden bl.a., at for alle straftyper er tilbagefaldsprocenten højest i løbet af de
første seks måneder.
Figur 5.1.2: Alder for tilbagefald til ny kriminalitet
Kilde: www.statitiskbanken.dk/recidiv1
Note: Grafen viser andelen af personer der begik en ny lovovertrædelse i perioden 2019-2021, opdelt i aldersintervaller.
Tilbagefald defineres som tilbagefald til ny dom indenfor alle straftyper. Data er opgjort på individniveau og angivet i pro-
cent.
55
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0056.png
Ovenstående figur viser bl.a., at blandt de 157.596 personer, der i 2019 blev løsladt fra afso-
ning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var tilbagefaldsprocenten højest (42 pct.)
blandt gruppen af personer henholdsvis i aldersgruppen 15-19 år og 20-24 år.
Figur 5.1.3: Tilbagefald til ny kriminalitet efter alder
Kilde: https://www.statistikbanken.dk/recidiv5
Note: Figuren viser den procentvise fordeling af tilbagefald til ny kriminalitet i perioden 2019-2021 for de personer, der
enten blev løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse i 2019. Data er opgjort på individniveau og opdelt
efter alder. Tilbagefald defineres som tilbagefald til ny dom indenfor alle straftyper.
Ovenstående figur viser bl.a., at blandt personer i aldersgruppen 15-19 år, der blev løsladt fra
afsoning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2019, blev 58 pct. ikke registreret
for at have begået en ny lovovertrædelse i den toårige observationsperiode. Til sammenlig-
ning blev 17 pct. fundet skyldig i én ny lovovertrædelse, 13 pct. blev fundet skyldig i 2-3 nye
lovovertrædelser, og yderligere 12 pct. blev fundet skyldig i fire lovovertrædelser eller flere.
Den samme procentvise fordeling er tilnærmelsesvis gældende blandt personer i aldersgrup-
pen 20-24 år.
5.2. Sammenhæng mellem straffesagsomkostninger og recidiv
Der findes ikke danske studier, der estimerer effekten af henholdsvis pålæg af straffesagsom-
kostninger i forhold til kriminalitet eller effekten af eftergivelse af gæld fra straffesagsom-
kostninger eller gæld generelt i forhold til kriminalitet.
56
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Der er imidlertid i amerikansk kontekst gennemført et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor
en stor gruppe af dømte, der ligner hinanden i forhold til demografi, socioøkonomi og øvrige
livsbetingelser, tilfældigt blev opdelt i to grupper
–
én, der blev pålagt diverse bøder og udgif-
ter relateret til deres straffesag, og én, der ikke blev pålagt sådanne bøder og udgifter.
Studiets resultater kan ikke uden videre overføres til en dansk kontekst, da der angiveligt vil
være forskel på fængsels- og løsladelsesforhold, niveauet af velfærdsydelser og gældsinddri-
velsessystemet. Udover disse kontekstrelaterede forbehold, skal der også tages forbehold for,
at studiet anvender en kort observationsperiode, en forholdsvis lille stikprøve og en eksperi-
mentelgruppe, som har anden gæld udover den afskrevne gæld relateret til det aktuelle straf-
bare forhold. Desuden vidste 20 pct. af eksperimentelgruppen ikke, at de fik afskrevet bøder
og udgifter relateret til deres aktuelle straffesag. Denne uvidenhed må angiveligt også præge
resultaterne af det randomiserede forsøg.
Pager et al. undersøgte konsekvenserne ved at pålægge dømte diverse bøder og udgifter for-
bundet med deres straffesag i Oklahoma County.
2
Pager et al. fordelte ved lodtrækning ca.
600 respondenter i henholdsvis en eksperimentelgruppe, som fik afskrevet deres gæld fra den
nuværende straffesag og evt. tidligere straffesager (men ikke anden gæld) og en kontrolgrup-
pe, som ikke fik afskrevet deres gæld. 20 pct. af eksperimentelgruppen, der fik afskrevet den-
ne gæld, var ikke bekendt hermed. Respondentgruppen var kendetegnet ved at have komplek-
se problemstillinger, såsom arbejdsløshed, misbrugsproblemer, psykisk sygdom, hjemløshed
samt oparbejdelse af anden gæld.
Forsøget viste, at eksperimentelgruppen i betydeligt mindre grad blev sigtet for lovovertræ-
delser og i mindre grad blev dømt for ny kriminalitet i løbet af de første tre måneder efter dom
sammenlignet med kontrolgruppen. Et år efter den oprindelige dom var effekten derimod tæt
på nul for så vidt angår sigtelser, domfældelse og fængsling.
Samtidig viste forsøget, at trods ihærdige forsøg på inddrivelse af gælden betalte næsten 80
pct. af kontrolgruppen ikke af på deres gæld fra deres straffesag under observationsperioden.
De, der betalte tilbage på deres gæld, tilbagebetalte i gennemsnit mindre end 4 pct. af den
gennemsnitlige pålagte gæld.
Pager et al. konkluderede, at eftergivelse af gæld relateret til straffesager reducerer kriminali-
tet i de første måneder efter dom, men efter et år virker eftergivelse af gæld ikke kriminalitets-
reducerende.
57
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Derudover konkluderede Pager et al., at intensive forsøg på inddrivelse af gæld fra straffesa-
ger overfor en gruppe med mange sammensatte problemstillinger ikke medfører nævneværdig
inddrivelse af gælden. Pager et al. bemærkede desuden, at deres design, hverken kan afdække,
om eftergivelse af gæld fra straffesager har en positiv indvirkning på domfældtes trivsel eller
medfører økonomisk stabilitet. Pager et al. bemærkede også, at en længere observationsperio-
de kunne have bidraget med mere nuanceret viden om gældsættelsens indvirkning på krimina-
litet.
5.3. Sammenhæng mellem gældsættelse og kriminalitet
En del forskning belyser sammenhængen mellem gældsættelse generelt, dvs. ikke isoleret til
straffesagsomkostninger, og kriminalitet.
Der er en generel stærk sammenhæng mellem gældsættelse og
selvrapporteret
kriminalitet,
særligt i forhold til tilbagefald til ny kriminalitet. Sammenhængen mellem gældsættelse og
kriminalitet er uafhængig af typen af kriminalitet eller typen af (registreret) gæld.
3
I et studie, der undersøger sammenhængen mellem gæld og selvrapporteret kriminalitet blandt
børn og unge i aldersgruppen 10-18 år, viser sammenhængen sig at være stærkest blandt de
unge i aldersgruppen ca. 14-18 år.
4
Tilsvarende viser litteraturen en stærk sammenhæng mellem gældsættelse og
registeret
krimi-
nalitet. Der ses i den forbindelse en stærk sammenhæng mellem alvorlig og vedvarende regi-
streret kriminalitet og gæld blandt personer i aldersgruppen ca. 18-24 år, og studier viser, at
sammenhængen mellem gældsættelse og registreret kriminalitet generelt bliver stærkere med
alderen.
5
Litteraturgennemgangen belyser også, at gældsættelse øger risikoen for kriminalitet, og un-
dersøgelser understøtter, at gældsættelse og kriminalitet har en indbyrdes negativ forstærken-
de effekt.
6
Litteraturen finder f.eks., at der er en stærk sammenhæng mellem berigelseskrimi-
nalitet og gæld, hvilket kunne tyde på, at bekrigelseskriminalitet ofte begås for at løse en
gældsproblematik.
7
I denne kontekst må kriminalitet således formodes at være en direkte kon-
sekvens af gældsættelse.
Litteraturgennemgangen viser også, at niveauet af alle former for kriminalitet er konsekvent
højere i perioden, hvor gæld bliver forsøgt inddrevet. Kriminalitetsniveauet blandt personer i
aldersgruppen ca. 18-24 år stiger næsten umiddelbart efter påbegyndelsen af gældsinddrivel-
58
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
se, og det gennemsnitlige antal lovovertrædelser vokser støt, efterhånden som der foretages
inddrivelse.
8
Desuden belyser litteraturgennemgangen sammenhæng mellem gældsættelse og tilbagefald til
ny kriminalitet.
Personer i aldersgruppen ca. 18-24 år, der recidiverer, er således mere tilbøje-
lige til at have gæld end dem, der ikke recidiverer.
9
Undersøgelser viser f.eks., at unge indsat-
te med gæld er 5 gange mere tilbøjelige til at vende tilbage til kriminalitet efter løsladelse end
unge indsatte uden gæld.
10
Samtidig anses gældsættelse af unge med kriminel adfærd som en
væsentlig risikofaktor for, at de begår hårdere kriminalitet som voksne.
11
Sammenfattende viser litteraturgennemgangen, at der er en stærk sammenhæng mellem gæld
og kriminalitet, hvilket betyder bl.a., at gældsættelse øger risikoen for, at især unge begår
kriminalitet og udvikler en mere alvorlig kriminel adfærd som voksne samtidig med, at de
bliver yderligere gældsat senere i livet.
5.4. Mulig effekt på samfundsøkonomien
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) består bl.a. af en beregningsramme, hvori
man kan få en vurdering af de budgetøkonomiske potentialer ved en given social indsats.
Estimater baseret på en udvidelse af SØM
12
viser, at der er tydelige positive økonomiske kon-
sekvenser for kommuner, regioner og staten ved at investere i sociale indsatser målrettet ind-
satte, som forebygger recidiv og virker beskæftigelsesfremmende efter løsladelse.
Efter 10 år estimeres det, at det offentlige sparer ca. 505.000 kr. pr. person, som ikke begår ny
kriminalitet inden for to år efter løsladelsen. Hvis personen kommer i arbejde eller påbegyn-
der en uddannelse i mere end halvdelen af det første år efter løsladelsen, estimeres besparel-
sen til ca. 557.000 kr. pr. person over 10 år. Hvis personen afholder sig fra at begå ny krimi-
nalitet, der medfører ubetinget fængselsstraf, inden for samme tidsperiode, estimeres bespa-
relsen til ca. 764.000 kr. pr. person over 10 år.
13
Direkte omkostninger forbundet med kriminalitet forstået som udgifter til politi, retsvæsenet,
kriminalforsorgen, forsikringsudgifter samt tabt arbejdsindsats for indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner beløb sig ifølge Rockwoolfonden til 9,7 mia. kr. i 2005.
14
Økonomer uden
grænser beregnede på baggrund af Rockwool Fondens tilgang, at omkostningerne ved krimi-
nalitet udgjorde 12,9 mia. kr. i 2017.
15
59
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
5.5. Øvrige virkninger ved pålæg af straffesagsomkostninger
Det har ikke være muligt for arbejdsgruppen at identificere studier, som viser, hvor meget et
individ kan gældsættes, før det øger risikoen for kriminel adfærd.
Olesen
16
belyser i et kvalitativt studie, at oplevelsen af, hvornår gældsbyrden fra straffesager
bliver uoverskuelig og virker kriminalitetsfremmende, er individuel og afspejler individets
livsbetingelser og handlemuligheder. Et relativt stort gældsbeløb kan således for nogle dom-
fældte virke håndterbart, mens et relativt beskedent gældsbeløb for andre er ubetaleligt og
virker uoverskueligt.
Kvalitative studier har belyst flere utilsigtede virkninger ved gældsættelse af dømte.
17
I dansk
kontekst belyser Olesen, hvordan 41 voksne flergangsdømte over en årrække oplevede at ha-
ve gæld fra sagsomkostninger i straffesager.
18
Overordnet viser studiet, at gæld fra sagsom-
kostninger kan betragtes som en risikofaktor for recidiv. For at belyse det komplekse samspil
af faktorer, der kan fremme risikoen for, at et individ genoptager en kriminel karriere, gen-
nemgås i nedenstående nogle af de problemstillinger, som de flergangsdømtes gældsproble-
mer medfører, og som øger deres risiko for recidiv.
Adskillige kriminologiske studier betragter
uddannelse
som en beskyttende faktor, der kan
bidrage til at mindske sandsynligheden for kriminel adfærd.
Uddannelse medvirker bl.a. til udviklingen af prosociale relationer med jævnaldrende, og ud-
dannelsesinstitutioner skemalægger dagen, så tiden til at begå kriminalitet begrænses.
19
Ydermere understøtter uddannelse en tilknytning til samfundet og er en investering i den en-
keltes viden og dannelse. Dette øger forventningerne til beskæftigelse og indkomst og gør
samtidig kriminalitet til en meget risikofyldt aktivitet, da den uddannede nu har meget at mi-
ste.
20
Det er således mere sandsynligt, at indsatte, der ikke har været under uddannelse eller i
et opkvalificerende forløb, er mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet sammenlignet med
uddannede/opkvalificerede.
21
Nogle forskere betragter derfor uddannelse som den mest be-
tydningsfulde faktor for at forhindre kriminelt tilbagefald.
22
Interview med de flergangsdømte viste, at de dømte var meget bevidste om, at fremtidig be-
skæftigelse ville føre til lønindholdelse til dækning af gæld fremfor en stabil indkomst, hvor-
for uddannelse kun i mindre grad blev drøftet blandt de flergangsdømte. Når de dømte drøfte-
de uddannelse, fokuserede de ofte på, hvordan de kunne bruge deres nye kompetencer til at
sikre en alternativ (uofficiel) indkomst. Gæld fremstod således i interviewene med de fler-
60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
gangsdømte som en faktor, der underminerer uddannelse og uddannelsens beskyttende faktor
mod kriminel adfærd.
Af mange af de samme grunde, som gør sig gældende for uddannelse, bliver
beskæftigelse
ligeledes betragtet som en meget vigtig beskyttelsesfaktor mod at udvikle kriminel adfærd og
mod at falde tilbage i kriminalitet. Foruden den skemalagte hverdag, de prosociale relationer
m.v., bidrager beskæftigelse tillige med en officiel indkomst.
23
Men som det var tilfældet med uddannelse, var det økonomiske incitament ved beskæftigelse
svært at få øje på i interviewene, når der blev gjort lønindhold. Hovedparten af de interviewe-
de betragtede ikke beskæftigelse som en reel mulighed for at sikre en stabil indkomst. Derfor
ansøgte størsteparten af de interviewede om kontanthjælp eller førtidspension, som de ofte
supplerede med en uofficiel indkomst.
24
Nogle ernærede sig også udelukkende ved at begå
kriminalitet.
At indgå i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet er en afgørende kilde til prosocial
tilknytning. Og netop
prosociale relationer
kan medføre, at domfældte prioriterer deres tid
anderledes end tidligere og ikke lader sig lokke af kriminelle aktiviteter.
25
De gældsatte fler-
gangsdømte udtrykte i interviewene, at de havde svært ved at danne nye sociale relationer,
fordi det kræver økonomi til fritidsaktiviteter m.v. at udvide sit netværk og ikke blot genopta-
ge relationer til tidligere kriminelle miljøer. Selv om etableringen af prosociale relationer,
herunder parforhold, kan øge de flergangsdømtes sandsynlighed for at leve kriminalitetsfrit,
medførte gældsættelsen, at de retskafne flergangsdømte levede temmelig isoleret, og når de
mødte potentielle venner eller partnere, gjorde deres gældssituation dem tøvende og tilbage-
holdende.
Studiet viste desuden, at flergangsdømte, som levede kriminalitetsfrit, blev særligt påvirket af
gældens negative konsekvenser. Derimod blev flergangsdømte, der fortsatte deres kriminelle
karriere, ikke i samme grad påvirket af gælden, fordi de levede på kanten af samfundet.
Reglerne om pålæg af straffesagsomkostninger gælder også
unge lovovertrædere,
der er ble-
vet dømt i en straffesag.
I en undersøgelse, der bl.a. bygger på interview med otte unge, belyser Jørgensen et al.,
26
at
unge oplever de samme udfordringer ved gældsættelse fra sagsomkostninger som voksne.
Gældsættelsen underminerede således unges incitament til at uddanne sig og varetage et ar-
bejde og udfordrede deres etablering af pro-sociale netværk. Gældsættelsen medførte desuden
61
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
en følelse af fastlåsning og opgivelse, som hæmmede gode intentioner om at leve kriminali-
tetsfrit og udfordrede deres resocialisering.
Undersøgelsen viste desuden, at gæld fra sagsomkostninger havde en negativ indvirkning på
unges mentale helbred, og udfordrede det i forvejen svære mellemstadie, der indtræffer mel-
lem ungdomslivet og voksenlivet. De unge blev pålagt en ”voksengæld” og skulle derfor på-
tage sig et ”voksenansvar”, som skabte en usikkerhed og begrænsede
deres forventninger til
fremtiden.
I betragtning af gældens åbenlyse negative indvirkning på de unges mentale helbred, resocia-
lisering og videre voksenliv konkluderede undersøgelsen, at de danske regler og praksis for
pålæg af sagsomkostninger i straffesager ikke tager tilstrækkeligt hensyn til unge. Der argu-
menteres derfor i studiet for, at der er behov for at tydeliggøre beskyttelsen af unge i både
udformning og anvendelse af de danske regler for pålæg af sagsomkostninger i straffesager.
27
62
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0063.png
6. Datagrundlag
6.1. Straffesagsomkostningers omfang og udvikling
I det følgende beskrives omfanget og udviklingen for omkostninger i straffesager i perioden
2019-2023. Gennemgangen omfatter det samlede antal afsluttede straffesager, de årligt pålag-
te sagsomkostninger, den samlede gæld fra sagsomkostninger, gæld fra sagsomkostninger
fordelt på indkomstgrupper samt unge og sagsomkostninger.
6.1.1. Antal afsluttede straffesager
Der afsluttes årligt følgende antal straffesager i byretterne, landsretterne og Højesteret:
Tabel 6.1.1.1
Afsluttede sager
2019
2020
2021
2022
2023
Byretter
162.007
155.064
134.781
152.630
151.845
Heraf nævningesager
239
157
211
209
186
Heraf sager med domsmænd
16.354
16.508
16.413
16.251
17.090
Heraf sager uden domsmænd
137.244
12.504
12.387
13.072
12.420
Heraf tilståelsessager
6.210
5.983
5.027
5.561
6.306
Heraf bødesager
N/A
119.912
100.743
117.537
115.843
Landsretter
5.949
5.868
6.056
5.788
5.668
Heraf nævningesager
65
60
48
53
66
Heraf straffeankesager
2.916
2.887
3.056
3.032
3.081
Heraf straffekæremål
2.968
2.921
2.952
2.703
2.521
Højesteret
60
62
54
50
74
Heraf straffeankesager
31
25
27
18
24
Heraf straffekæremål
29
37
27
32
50
Total
168.016
160.994
140.891
158.468
157.587
Kilde: Domstolsstyrelsen
Note: Bødesager er en undersagstype til sager uden domsmænd og afgøres som oftest uden retsmøde, jf. retsple-
jelovens § 896 a. Kategorien vises særskilt, da langt de fleste sager uden domsmænd udgøres af denne under-
sagstype.
6.1.2. Årligt pålagte sagsomkostninger
Nedenstående tabel viser den årlige udvikling i pålagte sagsomkostninger.
63
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0064.png
Tabel 6.1.2.1
Mio. kr. (afrundet)
2019
2020
2021
2022
2023
Pålagte sagsomkostninger
426,6
459,1
456,7
399,6
445
Indbetalt til politiet
44,4
48,4
54,6
50,2
56,5
Oversendt til inddrivelse
431
304,1
387,4
302,2
356,7
Kilde: Rigspolitiet
Note: Opgjorte beløb er baseret på enkelthændelsernes transaktionsdato. Evt. afvigelser mellem hhv. pålagte
sagsomkostninger, indbetalinger til politiet og oversendelse til inddrivelse skyldes, at indbetalingerne eller over-
sendelse i et givet år kan vedrøre sagsomkostninger, der er pålagt i tidligere år.
Tabellen viser således, at der f.eks. i 2023 blev pålagt 445 mio. kr. i sagsomkostninger. Politi-
et opkrævede sagsomkostninger svarende til 56,5 mio. kr., og sagsomkostninger for 356,7
mio. kr. blev overdraget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Nedenstående tabel viser pålagte sagsomkostninger fordelt på udvalgte straftyper.
Tabel 6.1.2.2
Mio. kr. (afrundet)
2019
2020
2021
2022
2023
Indbetalt %
Bødestraf
Pålagte sagsomkostninger
25,3
25,1
23,5
21,4
24,7
Indbetalt til politiet
8,2
8,9
9,1
8,1
7,7
35 %
Oversendt til inddrivelse
15,9
15,3
13,5
12,8
13,8
Betinget fængsel
Pålagte sagsomkostninger
78,5
94,5
84,4
68,9
83
Indbetalt til politiet
17,9
25,9
22
18,5
23,5
26 %
Oversendt til inddrivelse
59,8
66,4
61,2
48,9
52,4
Ubetinget fængsel
Pålagte sagsomkostninger
278
329,1
307,8
284,2
300,7
Indbetalt til politiet
11,9
14,9
16,5
17,8
16
5%
Oversendt til inddrivelse
233,9
273
249,4
225,2
219,9
Foranstaltning
Pålagte sagsomkostninger
18,2
29,1
24,7
18,5
22,7
Indbetalt til politiet
3
4,2
4,4
3,2
3,1
16 %
Oversendt til inddrivelse
15
24,8
19,6
14,9
17,7
Kilde: Rigspolitiet
Note: Afgrænsningen af perioder er baseret på registreringsdatoen for sagen og ikke transaktionsdatoen for den
enkelte transaktion på sagen. Indbetalingen i procent er beregnet på baggrund af hovedtotalen af de samlede
pålagte sagsomkostninger og indbetalinger til politiet for hver enkelt straftype.
Det fremgår af tabellen bl.a., at der de seneste fem år er blevet pålagt flest sagsomkostninger i
straffesager, hvor der idømmes ubetinget fængselsstraf, og at det alene er ca. 5 pct. af disse
sagsomkostninger, der indbetales til politiet, inden kravet oversendes til inddrivelse. Det
64
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0065.png
fremgår endvidere, at indbetalingen til politiet er størst hos personer, der er idømt bødestraffe.
Ved denne straftype udgør indbetalingen til politiet således 35 pct. af de samlede pålagte
sagsomkostninger.
6.1.3. Samlet gæld fra sagsomkostninger
Hvis den domfældte ikke betaler de pålagte sagsomkostninger inden for den fastsatte frist
eller misligholder en aftale om afdragsvis betaling, overdrager politiet fordringen
–
eller den
resterende del heraf
–
til Gældsstyrelsen med henblik på inddrivelse af gælden. Gældsstyrel-
sen varetager herefter inddrivelsen.
Nedenstående tabel viser den samlede gæld fra straffesagsomkostninger, samt hvor meget der
inddrives.
Tabel 6.1.3.1
År
2019
2020
2021
2022
2023
Samlet gæld (mia. kr.)
5,7
6,2
6,3
6
6,6
Inddrivelse (mio. kr.)
102
133
179
197
211
Inddrivelse i %
2%
2%
3%
3%
3%
Kilde: Gældsstyrelsen
Note: Gælden er opgjort pr. ultimo året, hhv. 2019-2023. Provenuet, dvs. inddrivelse, er udsøgt for kalenderåret
2019-2023. Procentandelen er beregnet på foregående års ultimo beholdning og indeværende års provenu. Gæld
og inddrivelse er omregnet til 2024-niveau pba. BNP i Økonomisk Redegørelse fra maj 2024.
Det fremgår af tabellen bl.a., at kun en mindre del af den samlede gæld fra straffesagsomkost-
ninger inddrives årligt. Tabellen viser endvidere, at den akkumulerede gæld siden 2020 har
oversteget 6 mia. kr.
Gældsstyrelsen har hertil oplyst, at den gennemsnitlige årlige rentetilskrivning for gæld fra
sagsomkostninger er ca. 367 mio. kr. Gennemsnittet er beregnet for perioden 2019-2023. Ren-
tebeløb er omregnet til 2024-niveau via den økonomiske redegørelse fra maj 2024. Tallet er
afrundet til hele mio. kr.
De domfældte har mulighed for at indbetale til afvikling af gælden til Gældsstyrelsen, herun-
der betaling efter modtaget rykker, betaling som led i en afdragsordning, eller som led i bobe-
handling, f.eks. delvis eftergivelse og gældssanering eller betalinger, der ikke er modtaget
som led i en inddrivelsesindsats (frivillige betalinger). Herudover har Gældsstyrelsen bl.a.
65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0066.png
mulighed for inddrivelse gennem lønindeholdelse, modregning eller udlæg. Fordelingen af
den inddrevne gæld mellem disse metoder i 2023 er vist i nedenstående tabeller.
Tabel 6.1.3.2
Fordeling af indbetaling og inddrivelse i 2023 (mio. kr.)
Gældsstørrelse (kr.)
Øvrige indbetalinger
Lønindeholdelse
Modregning
Udlæg
0,01 - 2.499
2
4
2
6
2.500 - 4.999
2
3
2
0
5.000 - 9.999
3
5
3
1
10.000 - 24.999
6
12
6
1
25.000 - 49.999
6
10
5
1
50.000 - 74.999
3
6
3
0
75.000 - 99.999
2
5
2
0
100.000 -
10
18
7
2
I alt
34
64
30
10
Kilde: Gældsstyrelsen
Note: Udsøgningen indeholder oplysninger om provenu på sagsomkostninger for skyldnere med sagsomkostnin-
ger til politiet pr. 31-12-2023. Skyldnere med provenu på sagsomkostninger i løbet af 2023, og som er blevet
betalt ud ultimo året, er ikke inkluderet. Provenu er omregnet til 2024-niveau pba. BNP i Økonomisk Redegørel-
se fra maj 2024. Sumafvigelser skyldes afrunding. Øvrige indbetalinger indeholder bl.a. indbetalinger i forbin-
delse med afdragsordninger, bobehandling og indbetalinger, der ikke er modtaget som led i en inddrivelsesind-
sats.
Tabel 6.1.3.3
Fordeling af indbetaling og inddrivelse i 2023 (%)
Gældsstørrelse (kr.)
Øvrige indbetalinger
Lønindeholdelse
Modregning
Udlæg
0,01 - 2.499
16
28
16
40
2.500 - 4.999
26
45
27
1
5.000 - 9.999
24
45
25
6
10.000 - 24.999
24
49
25
2
25.000 - 49.999
28
46
23
3
50.000 - 74.999
22
51
23
4
75.000 - 99.999
23
50
22
3
100.000 -
26
49
19
5
I alt
24
46
22
8
Kilde Gældsstyrelsen
Note: Udsøgningen indeholder oplysninger om provenu på sagsomkostninger for skyldnere med sagsomkostnin-
ger til politiet pr. 31-12-2023. Skyldnere med provenu på sagsomkostninger i løbet af 2023, og som er blevet
betalt ud ultimo året, er ikke inkluderet. Procent er udregnet for hvert gældsinterval. Sumafvigelser skyldes af-
runding. Øvrige indbetalinger indeholder bl.a. indbetalinger i forbindelse med afdragsordninger, bobehandling
og indbetalinger, der ikke er modtaget som led i en inddrivelsesindsats.
Ovenstående tabel viser bl.a., at lønindeholdelse er den inddrivelsesmåde, der har nedbragt
gælden mest, idet lønindeholdelse udgør 46 pct. af den samlede gældsnedbringelse i 2023.
66
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0067.png
6.1.4. Gæld fra sagsomkostninger fordelt på indkomstgrupper
Nedenstående tabel viser antal skyldnere, gæld og provenu vedrørende straffesagsomkostnin-
ger i årene 2021, 2022 og 2023 fordelt på et
bødenedsættelsesparameter.
Tabel 6.1.4.1
Økonomisk parameter
Under bødenedsættelsesparameter
Over bødenedsættelsesparameter
Ingen indkomstoplysninger
Antal skyldnere
2021
2022
2023
31.000
44.000
17.000
29.000
44.000
17.000
28.000
43.000
17.000
Gæld i mia. kr.
2021 2022 2023
2,7
2,8
0,9
2,5
2,7
0,8
2,7
3
0,9
Provenu i mio. kr.
2021 2022 2023
26
83
3
30
93
1
30
107
2
I alt
92.000 90.000 88.000 6,3
6
6,6
112
125
139
Kilde: Gældsstyrelsen
Note: Antal skyldnere er afrundet til nærmeste tusind. Antal skyldnere og gæld er opgjort ultimo året for hhv.
2021, 2022 og 2023. Provenuet udsøges for hvert år i perioden 1. januar til 31. december for de skyldnere med
gæld ultimo året. Som bødenedsættelsesparameter er anvendt grænsen for det givne år. Skyldners indkomst er
opgjort som den bruttoindkomst, der ligger til grund for opgørelsen af den nettoindkomst, der ligger til grund for
beregning af skyldners betalingsevne, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 11. Negative indkomster er medta-
get i opgørelsen
og indgår i kategorien ”under” bødenedsættelsesparameter.
Gælden og provenu er omregnet til
2024-niveau pba. BNP i Økonomisk Redegørelse fra maj 2024. Sumafvigelse skyldes afrunding.
Ovenstående tal fra Gældsstyrelsen er baseret på bruttoindkomst opgjort som den årlige ind-
komst inden fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger foretaget af en arbejds-
giver, ATP-bidrag, bidrag til den obligatoriske pensionsordning og skat, hvor indkomsten er
opgjort ud fra den A-indkomst, der er indberettet til Skatteforvaltningen. Der er som ud-
gangspunkt ikke taget højde for evt. indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Tabellen viser bl.a., at omkring 28.000 dømte med en samlet gæld fra straffesagsomkostnin-
ger på ca. 2,7 mia. kr. til inddrivelse havde en personlig indkomst under bødenedsættelsespa-
rameteret i 2023, og at Gældsstyrelsen i samme år blandt denne gruppe havde inddrevet ca. 30
mio. kr. Hertil kommer, at der for 2023 ikke foreligger indkomstoplysninger vedrørende ca.
17.000 skyldnere, der havde en samlet gæld på ca. 0,9 mia. kr., samt at Gældsstyrelsen i
samme år blandt denne gruppe havde inddrevet ca. 2 mio. kr.
Nedenstående tabel viser antal skyldnere, gæld og provenu vedrørende straffesagsomkostnin-
ger i årene 2021, 2022 og 2023 fordelt på en
lavindkomstgrænse.
67
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0068.png
Tabel 6.1.4.2
Økonomisk parameter
Under lavindkomstgrænsen uden
forsørgerpligt
Under lavindkomstgrænsen med
forsørgerpligt
Over lavindkomstgrænsen
Ingen indkomstoplysninger
Antal skyldnere
2021
2022
2023
22.000
15.000
38.000
17.000
21.000
15.000
37.000
17.000
21.000
15.000
36.000
17.000
Gæld i mia. kr.
2021 2022 2023
1,8
1,4
2,3
0,9
1,7
1,3
2,2
0,8
1,8
1,5
2,4
0,9
Provenu i mio. kr.
2021 2022 2023
18
11
80
3
23
11
90
1
23
12
101
2
I alt
92.000 90.000 88.000 6,3
6
6,6
112
125
139
Kilde: Gældsstyrelsen
Note: Antal skyldnere er afrundet til nærmeste tusind. Antal skyldnere og gæld er opgjort ultimo året for hhv.
2021, 2022 og 2023. Provenuet udsøges for hvert år i perioden 1. januar til 31. december for de skyldnere med
gæld ultimo året. Som lavindkomstgrænse er anvendt lavindkomstgrænsen for det givne år i gældsinddrivelses-
lovens § 11, stk. 1. Skyldners indkomst er opgjort som skyldners nettoindkomst, jf. gældsinddrivelsesbekendtgø-
relsens § 11. Der er som udgangspunkt ikke taget højde for evt. indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Negative indkomster er medtaget i opgørelsen og indgår i kategorien ”under” lavindkomstgrænsen. Gælden og
provenu er omregnet til 2024-niveau pba. BNP i Økonomisk Redegørelse fra maj 2024. Sumafvigelse skyldes
afrunding.
Tabellen viser bl.a., at omkring 36.000 dømte med en samlet gæld fra straffesagsomkostnin-
ger på ca. 3,3 mia. kr. til inddrivelse havde en personlig indkomst under lavindkomstgrænsen
i 2023, og at Gældsstyrelsen i samme år havde inddrevet ca. 35 mio. kr.
Nedenstående tabel viser antal skyldnere, gæld og provenu vedrørende straffesagsomkostnin-
ger i årene 2021, 2022 og 2023 fordelt på en
medianindkomst.
Tabel 6.1.4.3
Økonomisk parameter
Under medianindkomst
Over medianindkomst
Ingen indkomstoplysninger
Antal skyldnere
2021
62.000
13.000
17.000
2022
60.000
13.000
17.000
2023
58.000
13.000
17.000
Gæld i mia. kr.
2021
4,7
0,8
0,9
2022
4,5
0,8
0,8
2023
4,9
0,8
0,9
Provenu i mio. kr.
2021
68
42
3
2022
81
43
1
2023
87
50
2
I alt
92.000 90.000 88.000 6,3
6
6,6
112
125
139
Kilde: Gældsstyrelsen
Note: Antal skyldnere er afrundet til nærmeste tusind. Antal skyldnere og gæld er opgjort ultimo året for hhv.
2021, 2022 og 2023. Provenuet udsøges for hvert år i perioden 1. januar til 31. december for de skyldnere med
gæld ultimo året. Som grænse for medianindkomsten er for 2022 og 2023 anvendt medianindkomsten for 2022
på 307.700 kr. For 2021 er anvendt medianindkomsten for 2021 på 303.400 kr. Skyldners indkomst er opgjort
som den bruttoindkomst, der ligger til grund for opgørelsen af den nettoindkomst, der ligger til grund for bereg-
ning af skyldners betalingsevne, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 11. Der er som udgangspunkt ikke taget
68
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0069.png
højde for evt. indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Negative indkomster er medtaget i opgørelsen og
indgår i kategorien
”under”
medianindkomsten. Gælden og provenu er omregnet til 2024-niveau pba. BNP i
Økonomisk Redegørelse fra maj 2024. Sumafvigelse skyldes afrunding.
Tabellen viser bl.a., at omkring 58.000 dømte med en samlet gæld fra straffesagsomkostnin-
ger på ca. 4,9 mia. kr. til inddrivelse i 2023 havde en personlig indkomst under medianind-
komsten for 2022, og at Gældsstyrelsen i samme år havde inddrevet ca. 87 mio. kr.
Nedenstående tabel viser antal skyldnere, gæld og provenu vedrørende straffesagsomkostnin-
ger i årene 2021, 2022 og 2023 fordelt på en
topskattegrænse.
Tabel 6.1.4.4
Økonomisk parameter
Under topskattegrænsen
Over topskattegrænsen
Ingen indkomstoplysninger
Antal skyldnere
2021
2022
2023
74.000
1.000
17.000
72.000
1.000
17.000
70.000
1.000
17.000
Gæld i mia. kr.
2021 2022 2023
5,4
0,1
0,9
5,1
0,1
0,8
5,6
0,1
0,9
Provenu i mio. kr.
2021 2022 2023
104
5
3
118
6
1
131
6
2
I alt
92.000 90.000 88.000 6,3
6
6,6
112
125
139
Kilde: Gældsstyrelsen
Note: Antal skyldnere er afrundet til nærmeste tusind. Antal skyldnere og gæld er opgjort ultimo året for hhv.
2021, 2022 og 2023. Provenuet udsøges for hvert år i perioden 1. januar til 31. december for de skyldnere med
gæld ultimo året. Som topskattegrænse er anvendt grænsen for det givne år. Skyldners indkomst er opgjort som
den bruttoindkomst, der ligger til grund for opgørelsen af den nettoindkomst, der ligger til grund for beregning af
skyldners betalingsevne, jf. gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 11. Der er som udgangspunkt ikke taget højde
for evt. indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Negative indkomster er medtaget i opgørelsen og indgår i
kategorien ”under”
topskattegrænsen. Gælden og provenu er omregnet til 2024-niveau pba. BNP i Økonomisk
Redegørelse fra maj 2024. Sumafvigelse skyldes afrunding.
Tabellen viser bl.a., at omkring 70.000 dømte med en samlet gæld fra straffesagsomkostnin-
ger på ca. 5,6 mia. kr. til inddrivelse havde en personlig indkomst under topskattegrænsen i
2023, og at Gældsstyrelsen havde inddrevet ca. 131 mio. kr.
6.1.5. Unge og sagsomkostninger
Tabel 6.1.5.1
Aldersgruppe (mio. kr.)
Antal unikke CPR-numre
2019
Pålagte sagsomkostninger
Indbetalinger til politiet
Indbetaling i %
15-17 år
855
15,7
1,7
10,8 %
18-21 år
3.400
60,1
5,7
9,5 %
22-24 år
2.851
55,5
4,1
7,4 %
69
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0070.png
Oversendt til Gældsstyrelsen
Antal unikke CPR-numre
Pålagte sagsomkostninger
2020
Indbetalinger til politiet
Indbetaling i %
Oversendt til Gældsstyrelsen
Antal unikke CPR-numre
Pålagte sagsomkostninger
2021
Indbetalinger til politiet
Indbetaling i %
Oversendt til Gældsstyrelsen
Antal unikke CPR-numre
Pålagte sagsomkostninger
2022
Indbetalinger til politiet
Indbetaling i %
Oversendt til Gældsstyrelsen
Antal unikke CPR-numre
Pålagte sagsomkostninger
2023
Indbetalinger til politiet
Indbetaling i %
16,5
1.042
18,3
2,8
15,3 %
13,4
974
19,6
4
20,4 %
15,3
805
14,6
3,2
21,9 %
11,8
890
14,8
3,9
26,4 %
60,4
3.369
62,5
8,5
13,6 %
43,7
2.744
57,8
7,4
12,8 %
52
2.409
48,9
6,9
14,1 %
37
2.667
49,6
8,6
17,3 %
57,9
2.738
52,9
4,2
7,9 %
38,3
2.246
59
5
8,5 %
55,1
2.081
43,5
4,2
9,7 %
37,9
2.166
47
4,6
9,9 %
Oversendt til Gældsstyrelsen
11,7
39,7
39,8
Kilde: Rigspolitiet
Note: Årstal er baseret på transaktionsdato. Alder er baseret på fødselsdag og registreringsdato. Antal unikke
CPR-numre er baseret på pålagte sagsomkostninger, transaktionsår og aldersgruppe. Uoverensstemmelse mellem
pålagte sagsomkostninger og indbetalinger samt oversendelse til Gældsstyrelsen skyldes, at tal vedr. indbetalin-
ger oversendelse kan vedrøre sagsomkostninger, der er pålagt i tidligere år. Tabellen indeholder unikke skyldne-
re, men samme person kan have flere sager og indgå flere gange i tabellen, hvis den pågældende har gæld i form
af sagsomkostninger pålagt ved forskellige sager, hvis dele er gælden er oversendt til Gældsstyrelsen og andre
dele under opkrævning i politiet.
Tabellen viser bl.a., at der i aldersgruppen 15-17 år i 2023 samlet blev pålagt sagsomkostnin-
ger for 14,8 mio. kr., og at der vedrørende samme aldersgruppe blev indbetalt 3,9 mio. kr. til
politiet i samme år, hvilket svarer til 26,4 pct. Arbejdsgruppen antager i den forbindelse, at
indbetalingerne sjældent stammer fra de unge, men at indbetalingerne stammer fra de unges
forældre, selv om disse ikke hæfter for den unges sagsomkostninger.
Tabellen viser endvidere bl.a., at antallet af personer, der bliver pålagt sagsomkostninger, sti-
ger i takt med alderen. Stigningen ses særligt mellem aldersgrupperne 15-17 år og 18-21 år.
For så vidt angår indbetaling til politiet viser tabellen, at aldersgruppen 15-17 år procentvis
indbetaler en større andel af de pålagte sagsomkostninger til politiet end de øvrige alders-
grupper.
70
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0071.png
Tabel 6.1.5.2
Aldersgruppe
15-17 år
Uden betalingsevne
Med betalingsevne
18-21 år
Uden betalingsevne
Med betalingsevne
2019
380
380
Under 10
3.660
3.050
610
2020
460
460
Under 10
3.360
2.890
470
Antal skyldnere
2021
530
530
Under 10
3.080
2.690
390
4.630
3.290
1.340
8.240
2022
420
420
10
2.770
2.260
510
4.100
2.840
1.260
7.290
2023
370
250
130
2.610
510
2.100
3.670
550
3.110
6.650
22-24 år
5.580
5.130
Uden betalingsevne
3.820
3.670
Med betalingsevne
1.760
1.460
I alt
9.610
8.950
Kilde: Gældsstyrelsen
Note: Antal skyldnere er afrundet til nærmeste tier.
Ovenstående tabel viser bl.a., at tilnærmelsesvis samtlige unge i aldersgruppen 15-17 år vur-
deres at være uden betalingsevne, når gælden er oversendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Tabel 6.1.5.3
Aldersgruppe
15-17 år
Uden
betalingsevne
Med
betalingsevne
18-21 år
Uden
betalingsevne
Med
betalingsevne
22-24 år
2019
11
11
Under
50.000
164
147
17
305
Gæld i mio. kr.
2020 2021
2022
12
12
Under
50.000
160
144
16
309
14
14
0
148
133
14
284
10
10
Under
300.000
120
102
18
247
2023
8
6
3
116
34
82
240
2019
Under
50.000
0
Under
50.000
15
Under
50.000
15
47
Kursværdi i mio. kr.
2020
2021
2022
Under
Under
1
50.000 300.000
Under
Under
0
300.000 500.000
Under
Under
0
50.000
300.000
13
Under
50.000
13
43
19
4
15
51
34
15
19
67
2023
2
0
2
72
1
70
112
Uden
Under Under
250
255
234
198
73
2
17
2
betalingsevne
50.000 50.000
Med
55
53
50
49
167
47
43
49
50
110
betalingsevne
I alt
479
480
445
377
364
62
57
70
102
186
Kilde: Gældsstyrelsen
Note: Gælden er opgjort ultimo året for hhv. 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023. Gælden er omregnet til 2024-
niveau pba. BNP i Økonomisk Redegørelse fra maj 2024. Kursværdien beskriver den værdi, som det efter gæl-
71
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
dende regler vurderes muligt for Gældsstyrelsen at inddrive. Beregningen af kursværdi er beriget i 2021 og igen i
2022. Sumafvigelse skyldes afrunding.
Tabellen viser bl.a., at kursværdien af gælden for så vidt angår unge i aldersgruppen 15-17 år
i en femårig periode spænder mellem 0 og 2 mio. kr.
72
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
7. Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger
7.1. Målgruppen for betinget opkrævning af straffesagsomkostninger
7.1.1. Overvejelser om et økonomisk parameter
Det følger af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen har til opgave at udarbejde
konkrete forslag til, hvordan opkrævning af straffesagsomkostninger kan gøres betinget for
nærmere definerede grupper, som f.eks. ikke har betalingsevnen.
Arbejdsgruppen har derfor overvejet, om målgruppen for en betinget opkrævning af straffe-
sagsomkostninger kan defineres ud fra et økonomisk parameter om den dømtes indtægts-
grundlag. Arbejdsgruppen har i den forbindelse overvejet, om målgruppen kan defineres ud
fra henholdsvis et bødenedsættelsesparameter, en lavindkomstgrænse, medianindkomst samt
en topskattegrænse.
Fælles for målgrupperne vil være, at de baserer sig på den dømtes indkomstgrundlag. Ar-
bejdsgruppen er i den forbindelse opmærksom på, at der er en række uhensigtsmæssigheder
forbundet ved at definere målgrupperne ud fra den dømtes personlige indkomst. Eksempelvis
tager modellerne ikke højde for eventuel uregistreret indtægt fra eksempelvis kriminalitet, sort
arbejde eller lignende, den dømtes formue i form af eksempelvis fast ejendom, og at den døm-
te kan have forsørgerforpligtelser samt private eller offentlige gældsforpligtelser.
Modellerne kan således indebære, at manglende opgivelse af indkomst til skattevæsenet kan
føre til, at kravet fra straffesagsomkostninger bortfalder, selv om den pågældende reelt har en
betalingsevne. Omvendt kan der være tilfælde med dømte, der er enlige forældre med min-
dreårige børn, og som har en vis indkomst
–
og dermed en betalingsevne
–
men som også har
andre store gældsforpligtelser og en underholdsforpligtelse. Arbejdsgruppen har dog lagt vægt
på, at en kommende ordning skal være enkel og let at administrere for de involverede myn-
digheder.
7.1.1.1. Bødenedsættelsesparameter
Arbejdsgruppen har overvejet, om målgruppen for en betinget opkrævning af straffesagsom-
kostninger kan afgrænses ud fra et parameter svarende til retningslinjerne for nedsættelse af
bødestraf.
73
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
De almindelige regler om strafudmåling i straffelovens §§ 80-82 suppleres bl.a. af § 51 om
bødestraf. Rigsadvokaten har fastsat retningslinjer i Rigsadvokatmeddelelsen om straffens
fastsættelse om nedsættelse af bøder.
Af pkt. 5.1.1 i meddelelsen fremgår det således bl.a., at bøder kan nedsættes til det halve for
personer med en særlig lav indtægt, dvs. en indtægt der er mindre end ¾ af dagpengebeløbet
for en fuldtidsansat. Bøder til personer med særlig lav indtægt kan nedsættes til det halve be-
løb, dog mindst 500 kr. Ved beregningen af sigtedes indtægt skal der ikke tages hensyn til
sigtedes eventuelle formue, herunder likvid formue.
Dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget er fra den 1. januar 2024 ca. 244.400 kr. pr. år,
svarende til ca. 20.367 kr. pr. måned. Beløbet reguleres årligt i medfør af lov om arbejdsløs-
hedsforsikring. Hvis sigtedes indtægt udgør mindre end ca. ¾ af dette beløb, dvs. ca. 183.300
kr. pr. år/15.275 kr. pr. måned, følger det af retningslinjerne, at bøden som udgangspunkt skal
nedsættes til det halve beløb, dog mindst 500 kr.
Det fremgår endvidere af retningslinjerne bl.a., at der skal tages udgangspunkt i den sigtedes
bruttoindtægt, når indtægten skal opgøres. Hele den sigtedes indtægt skal efter Rigsadvoka-
tens opfattelse medregnes, herunder f.eks. pensionsudbetalinger og udbetalinger fra ATP, og
der skal ikke fratrækkes skat, arbejdsmarkedsbidrag eller andre fradrag.
7.1.1.2. Lavindkomstgrænse
Arbejdsgruppen har dernæst overvejet, om målgruppen for en betinget opkrævning af straffe-
sagsomkostninger kan afgrænses til dømte med en personlig indkomst under lavindkomst-
grænsen.
Lavindkomstgrænsen skal forstås i overensstemmelse med gældsinddrivelsesbekendtgørel-
sens § 11, stk. 1, og anvendes af Gældsstyrelsen i forbindelse med lønindeholdelse og af-
dragsordninger. Lavindkomstgrænsen er på 160.950 kr. for skyldnere med forsørgerpligt og
129.070 kr. for skyldnere uden forsørgerpligt (2023-niveau). Beløbet reguleres årligt, jf.
gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 45.
Lavindkomstgrænsen opgøres som en nettoindkomst, dvs. den årlige indkomst efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger foretaget af en arbejdsgiver, ATP-bidrag, bidrag
til den obligatoriske pensionsordning og skat.
74
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
7.1.1.3. Medianindkomst
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om målgruppen for en betinget opkrævning af straf-
fesagsomkostninger kan afgrænses til dømte med en personlig indkomst, der ikke overstiger
medianindkomsten.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse udsøgt medianen ud fra indkomstbegrebet indkomst i alt
før skatter m.v., der er defineret som personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen
bolig og før fradrag af renteudgifter, fra statistikbanken hos Danmark Statistik.
Medianindkomsten lå ifølge den senest tilgængelige data fra 2022 på 307.700 kr.
7.1.1.4. Topskattegrænse
Arbejdsgruppen har endelig overvejet, om målgruppen for en betinget opkrævning af straffe-
sagsomkostninger kan afgrænses til dømte med en personlig indkomst, der ikke overstiger
topskattegrænsen.
Topskat skal forstås i overensstemmelse med reglerne i personskatteloven. Topskattegrænsen
er i 2024 588.900 kr. Beløbet opreguleres årligt i medfør af reglerne i personskattelovens §
20.
Det bemærkes, at der i december 2023 er indgået en aftale mellem regeringen og Danmarks-
demokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om en re-
form af personskatten. Aftalen indebærer bl.a., at topskattegrænsen med virkning fra 2026
hæves samtidig med, at der indføres en ny mellemskat.
7.1.1.5. Opgørelsestidspunkt
Arbejdsgruppen finder, at det er den dømtes indtægtsforhold på gerningstidspunktet for over-
trædelsen af det strafbare forhold, der skal være afgørende for, om den dømte kan blive en del
af ordningen.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at visitation til ordningen som udgangs-
punkt vil skulle foretages ved endelig dom. Arbejdsgruppen har endvidere lagt vægt på, at det
vil være kontraproduktivt for motivationen til at arbejde for et kriminalitetsfrit liv, hvis det er
den dømtes indtægtsforhold på et senere tidspunkt end gerningstidspunktet, der skulle være
afgørende for, om den dømte kan blive en del af ordningen.
75
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Det følger af retsplejelovens § 705, stk. 1, at samtidig forfølgning mod samme sigtede for
flere forbrydelser eller mod flere sigtede som delagtige i en eller flere forbrydelser bør ske
under én sag, hvis dette kan ske uden urimelig forhaling eller vanskelighed.
En ordning baseret på et økonomisk parameter forudsætter, at der tages stilling til, hvad der
skal gælde i straffesagskomplekser, der indeholder flere forhold, hvor den dømte i nogle for-
hold har haft en personlig indkomst under eksempelvis medianindkomsten og i andre forhold
har haft en indkomst under eksempelvis lavindkomstgrænsen.
7.1.1.6. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen finder ikke, at målgruppen for en betinget opkrævning af straffesagsomkost-
ninger skal defineres ud fra et økonomisk parameter om den dømtes indtægtsgrundlag.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at en ordning med en indtægtsgrænse
vil være mere ressourcekrævende at administrere sammenlignet med eksempelvis en ordning
baseret på et alderskriterium. Idet forskningen samtidig peger på, at der blandt de unge lov-
overtrædere er en stærk sammenhæng mellem gæld og kriminalitet, er det arbejdsgruppens
vurdering, at det vil give størst effekt at prioritere en ordning for unge. Der henvises derud-
over til pkt. 7.1.2 om arbejdsgruppens overvejelser om bestemte persongrupper straks neden-
for.
7.1.2. Overvejelser om bestemte persongrupper
Arbejdsgruppen har som nævnt til opgave at udarbejde konkrete forslag til målgrupper, der vil
kunne være omfattet af en ordning om betinget opkrævning. Som det fremgår, vil det eksem-
pelvis kunne være nærmere definerede grupper, som ikke har betalingsevnen.
Arbejdsgruppen har samtidig lagt til grund, at der med kommissoriet også er mulighed for at
foreslå målgrupper ud fra andre parametre end et rent økonomisk parameter.
Arbejdsgruppen har derfor overvejet, om målgruppen for en betinget opkrævning af straffe-
sagsomkostninger kan defineres ud fra bestemte persongrupper i samfundet ud fra en generel
antagelse om, at disse har begrænsede muligheder for at afdrage på en gæld fra straffesags-
omkostninger.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse overvejet, om målgruppen kan defineres ud fra person-
grupperne foranstaltningsdømte, særligt socialt udsatte samt unge.
76
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
7.1.2.1. Foranstaltningsdømte
Arbejdsgruppen har overvejet, om én målgruppe for en betinget opkrævning af straffesags-
omkostninger vil kunne være foranstaltningsdømte efter straffelovens §§ 68 og 69.
Efter straffelovens § 16, stk. 1, straffes personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige
på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, ikke. Tilsvarende gælder
personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af
indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en
tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler
derfor.
Personer, der på gerningstidspunktet var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke,
medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer,
der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering,
jf. straffelovens § 16, stk. 2.
Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16, kan retten træffe bestemmelse
om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderlige-
re lovovertrædelser, jf. straffelovens § 68.
Endvidere kan retten, såfremt det findes formålstjenstligt, træffe bestemmelse om foranstalt-
ninger i stedet for at idømme straf, hvis gerningspersonen ved den strafbare handlings foreta-
gelse befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller for-
styrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, jf.
straffelovens § 69.
Som nævnt under pkt. 2.1.1 følger det af retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., bl.a., at dom-
stolene efter en konkret vurdering kan begrænse omkostningsansvaret for de foranstaltnings-
dømte. Der eksisterer således i dag en særlig mulighed for at begrænse størrelsen af sagsom-
kostninger, der pålægges denne gruppe af dømte.
Der er fordele ved at afgrænse målgruppen for en betinget opkrævning af straffesagsomkost-
ninger til foranstaltningsdømte, da det alene vil være domstypen (foranstaltningsdom), der er
udslagsgivende for, om den dømte kan blive en del af ordningen. På den måde vil ordningen
være enkel og let at administrere.
77
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
De foranstaltningsdømte må samtidig antages overordnet set at bestå af dømte med meget lav
indkomst og uden en formue, hvor inddrivelse af gæld fra straffesagsomkostninger er for-
holdsvis begrænset. Dette taler også for, at foranstaltningsdømte bør være en del af ordningen.
Imidlertid er formålet med ordningen at motivere den dømte til at arbejde for et kriminalitets-
frit liv. Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at de foranstaltningsdømte tilhører en
særlig gruppe af dømte, der ikke er egnede til straf, men i stedet idømmes en foranstaltning,
der i sig selv skal tjene til at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Det er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at de foranstaltningsdømte ikke under
henvisning til et incitament om bortfald af kravet fra straffesagsomkostninger som adfærds-
styrende parameter skal omfattes som selvstændig gruppe i ordningen med betinget opkræv-
ning.
Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at det må antages, at en meget stor del af per-
songruppen forventes at kunne blive omfattet af en ordning baseret på en indtægtsgrænse.
Arbejdsgruppen bemærker herudover, at de samme forhold taler for, at der etableres en sær-
skilt ordning, som helt undtager omkostningsansvaret for de foranstaltningsdømte, eller
–
alternativt
–
at lovgiver tydeliggør anvendelsen af retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., om
begrænsning af omkostningsansvaret for de foranstaltningsdømte. Det ligger dog uden for
arbejdsgruppens kommissorium at tage stilling til dette.
7.1.2.2. Særligt socialt udsatte
Som anført under pkt. 3.2.1.1 fremgår det af betænkning 1547/2014, at Udvalget for forebyg-
gelse og resocialisering anbefalede en betalingsevnemodel, og at udvalget i den forbindelse
lagde vægt på bl.a., at socialt udsatte ville kunne få gavn af den foreslåede ordning.
Arbejdsgruppen har overvejet, om målgruppen for en betinget opkrævning af straffesagsom-
kostninger kan afgrænses til særligt socialt udsatte.
De særligt socialt udsatte tilhører en gruppe, der lever i samfundets yderkant, og som ofte har
et dårligt helbred. Kendetegnet for gruppen er desuden, at de sjældent eller i lav grad har til-
knytning til arbejdsmarkedet, og at de har lavere grad af uddannelse end den øvrige del af
befolkningen. Gruppen af særligt socialt udsatte er ofte tynget af omfattende gæld, som de
grundet deres livssituation har vanskelige forudsætninger for at tilbagebetale. De særligt soci-
alt udsatte, som begår kriminalitet, har
–
foruden at begå kriminalitet
–
ofte et eller flere tunge
78
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
sociale problemer at kæmpe med. Det kan f.eks. være en sindslidelse, alkoholmisbrug, stof-
misbrug, hjemløshed eller lignende.
Det må formodes, at inddrivelse af gælden fra særligt socialt udsatte er udsigtsløs. Dette taler
for, at denne gruppe bør være en del af ordningen for en betinget opkrævning af straffesags-
omkostninger.
Ordningen vil kræve en nærmere visitation af gruppen af de særligt socialt udsatte dømte, der
vil kunne defineres ud fra en række fastsatte parametre, som oplistet ovenfor. Visitationen vil
bero på et konkret skøn hos den relevante myndighed, der skal foretage vurderingen.
Det kan dog give anledning til tvivl, hvor mange parametre der vil skulle være til stede hos
den enkelte dømte for, om den pågældende kan blive visiteret til ordningen. Ligesom det kan
være vanskeligt at afgøre, hvor længe et eller flere parametre, eksempelvis stofmisbrug eller
hjemløshed, skal have fundet sted.
28
Samtidig må det antages, at der vil være behov for at indhente en række oplysninger fra dom-
fældte samt fra en række offentlige myndigheder. Dette vil komplicere sagsgangene hos den
relevante myndighed, der skal foretage vurderingen af, om de enkelte domfældte er omfattet
af ordningen. Ordningen må således antages at være vanskelig og tidskrævende at administre-
re, hvis den ikke understøttes af en bredere forankret indsats, herunder visitationsmodel, mel-
lem flere offentlige myndigheder.
På den baggrund kan arbejdsgruppen ikke anbefale, at særligt socialt udsatte skal omfattes
som en selvstændig gruppe i ordningen med betinget opkrævning. Arbejdsgruppen bemærker
dog, at det må antages, at en meget stor del af persongruppen forventes at kunne blive omfat-
tet af en ordning baseret på en indtægtsgrænse.
7.1.2.3. Unge
Arbejdsgruppen har overvejet, om målgruppen for en betinget opkrævning af straffesagsom-
kostninger kan afgrænses til unge i alderen til og med 24 år.
Flere forhold taler efter arbejdsgruppens opfattelse for, at unge lovovertrædere bør være en
del af den betingede ordning.
Først og fremmest tilhører de unge den aldersgruppe af dømte, hvor flest recidiverer. Således
var tilbagefaldsprocenten i 2019 højest (42 pct.) blandt gruppen af personer i aldersgruppen
79
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
henholdsvis 15-19 år og 20-24 år. Recidivkurven ses således først at falde efter det fyldte 24.
år.
Herudover viser forskningen, at der er en stærk sammenhæng mellem alvorlig og vedvarende
kriminalitet blandt unge lovovertrædere og gæld. Samtidig ses en stigning i kriminalitetsni-
veauet blandt de unge lovovertrædere efter påbegyndelsen af gældsinddrivelse, og det gen-
nemsnitlige antal lovovertrædelser vokser støt, efterhånden som der foretages inddrivelse.
Undersøgelser viser endvidere, at unge indsatte med gæld er fem gange mere tilbøjelige til at
vende tilbage til kriminalitet efter løsladelse end unge indsatte uden gæld. Gældsættelse anses
samtidig af unge med kriminel adfærd som en væsentlig risikofaktor for, at de senere som
voksne begår hårdere kriminalitet.
Der henvises til pkt. 5 om forskning vedrørende resocialisering og gæld fra straffesagsom-
kostninger.
Hertil kommer, at en ordning, hvor målgruppen defineres ud fra et alderskriterium, vil være
enkel og let at administrere for den relevante myndighed.
Modellen vil dog indebære, at målgruppen også omfatter eventuelt velstillede unge domfældte
med evne til at betale straffesagens omkostninger, og som dermed ikke ville opleve gæld fra
straffesagsomkostninger som tyngende for deres livsudfoldelse.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der i flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi
2022-2025 er afsat 38 mio. kr. årligt til finansieringen af en kommende ordning.
Arbejdsgruppen finder det i den forbindelse væsentligt, at ordningen kommer de yngste per-
soner til gode. Arbejdsgruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at særligt unge i alders-
gruppen 15-21 år oftest er skolesøgende eller på anden måde under uddannelse og i vidt om-
fang ingen indtægt har af betydning.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at man ved at lade de yngste være omfattet af
ordningen og dermed sætter tidligt ind med et resocialiserende tiltag i forhold til at forebygge
eller bryde en kriminel løbebane, i sidste ende kan medvirke til, at flest mulige afholder sig
fra at begå ny kriminalitet.
Det er samlet set arbejdsgruppens opfattelse, at der ligger et stort potentiale for resocialisering
for unge lovovertrædere i alderen til og med 24 år, der i mange tilfælde vil være førstegangs-
80
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
dømte, og som står på tærsklen til et etablere eller er i den spæde begyndelse af et voksenliv
med uddannelse, arbejde og bolig. Særligt er unge mellem 15 og 21 år ofte skolesøgende eller
på anden måde under uddannelse og har i vidt omfang ingen indtægt af betydning. Arbejds-
gruppen finder på den baggrund, at unge til og med 24 år skal være omfattet af ordningen, i
det omfang målgruppen kan rummes inden for den afsatte økonomiske ramme. Arbejdsgrup-
pen finder det i den forbindelse væsentligt at prioritere de yngste først.
7.1.2.4. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen finder ikke grundlag for at foreslå, at foranstaltningsdømte efter straffelovens
§§ 68 og 69 skal være en selvstændig målgruppe for en kommende ordning med betinget op-
krævning af straffesagsomkostninger.
Arbejdsgruppen finder endvidere ikke grundlag for at foreslå, at særligt socialt udsatte skal
være en selvstændig målgruppe for en kommende ordning.
Arbejdsgruppen bemærker dog, at det må antages, at en meget stor del af persongrupperne
forventes at kunne blive omfattet af en ordning baseret på en indtægtsgrænse.
Arbejdsgruppen finder, at unge lovovertrædere op til 24 år med fordel vil kunne være en mål-
gruppe for en betinget opkrævning af straffesagsomkostninger. Arbejdsgruppen finder det i
den forbindelse væsentligt at prioritere de yngste først.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at der ligger et stort potentiale for resocia-
lisering for denne gruppe af dømte, der i mange tilfælde vil være førstegangsdømte, og som
står på tærsklen til at etablere eller er i den spæde begyndelse af et voksenliv med uddannelse,
arbejde og bolig. Særligt er personer op til 21 år ofte skolesøgende eller på anden måde under
uddannelse og har i vidt omfang ingen indtjening af betydning i forhold til at kunne afdrage
på gæld fra straffesagsomkostninger. Arbejdsgruppen har endvidere lagt vægt på, at en sådan
ordning vil være enkel og let for myndighederne at administrere, idet der er tale om et alders-
kriterium.
Det følger af retsplejelovens § 705, stk. 1, at samtidig forfølgning mod samme sigtede for
flere forbrydelser eller mod flere sigtede som delagtige i en eller flere forbrydelser bør ske
under én sag, hvis dette kan ske uden urimelig forhaling eller vanskelighed.
81
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Arbejdsgruppen har i forlængelse heraf overvejet, hvad der skal gælde i straffesagskomplek-
ser, der indeholder flere forhold, hvor den dømte i nogle forhold har været 24 år eller derun-
der på gerningstidspunktet og i andre forhold over 24 år på gerningstidspunktet.
En model vil kunne være at lade hovedforholdet i dommen være udslagsgivende. Er den unge
dømt skyldig i flere forhold i samme straffesag, hvorunder et eller flere forhold er begået,
efter at den pågældende er fyldt 25 år, vil det således være gerningstidspunktet for hovedfor-
holdet i sagskomplekset, der bliver udslagsgivende for, om den unge kan blive en del af ord-
ningen. Ved ”hovedforholdet” vil skulle forstås den af de lovovertrædelser, som den unge
dømmes for, som primært bidrager til straffen, hvilket vil kræve en konkret vurdering fra sag
til sag.
Dette vil betyde, at den unge kan blive en del af ordningen til trods for, at flere forhold i
dommen er begået, efter at den pågældende er fyldt 25 år, så længe hovedforholdet, eksem-
pelvis alvorlig personfarlig kriminalitet, i sagskomplekset er begået, mens den unge var 15 til
24 år. Omvendt vil den unge eksempelvis kunne blive opkrævet sagsomkostninger i et sags-
kompleks med flere forhold, hvor det alene er hovedforholdet, der er begået, efter at den på-
gældende er fyldt 25 år.
En anden model, der er mere enkel at administrere, kunne være at lade det være afgørende for,
om den unge kan blive en del af ordningen, at blot ét forhold er begået på et tidspunkt, hvor
den unge var 15 til 24 år.
Modellen vil indebære, at den unge kan blive en del af ordningen til trods for, at flere forhold
i dommen er begået, efter at den pågældende er fyldt 25 år, så længe ét forhold, eksempelvis
et færdselsforhold, er begået, mens den unge var 15 til 24 år. På den måde vil den unge også
få mulighed for bortfald af krav fra straffesagsomkostninger hidrørende fra forhold, der er
begået, efter at den unge er fyldt 25 år.
Med sidstnævnte model kan det imidlertid ikke udelukkes, at der i et vist omfang skabes et
incitament for den unge til at tilstå mindre forhold begået inden det 25. år, som den pågæl-
dende ellers ville have nægtet sig skyldig i, med henblik på at kunne blive en del af ordnin-
gen.
For at gøre en kommende ordning så enkel og let at administrere som muligt, anbefaler ar-
bejdsgruppen sidstnævnte model. Dette vil betyde, at udslagsgivende for, om den unge kan
blive en del af ordningen, er, at blot ét forhold i den samlede straffedom er begået på et tids-
punkt, hvor den unge var 15 til 24 år.
82
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
7.2.
Undtagne grupper
Ved pålæg og opkrævning af straffesagsomkostninger tages der i dag ikke højde for, hvilken
kriminalitet den dømte har begået. Alle dømte er således som udgangspunkt forpligtet til at
betale sagens omkostninger, medmindre de er omfattet af begrænsningerne i retsplejelovens §
1008, stk. 2-5.
Udvalget om forebyggelse og resocialisering fandt, at den foreslåede ordning for pålæg af
sagsomkostninger burde gælde i alle straffesager, og der blev i den forbindelse lagt afgørende
vægt på resocialisering af domfældte ved ikke at fastholde den pågældende i en ubetalelig
gæld, og at en fremtidig ordning skulle være så nem at administrere for de involverede myn-
digheder som muligt. En videreførelse af den eksisterende retstilstand
–
som også udgør reg-
lerne i dag
–
i forhold til bestemte typer af sager ville således komplicere sagsgangene i både
politi og anklagemyndighed samt ved retterne.
7.2.1. Rocker- og bandemedlemmer
Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at det på forhånd er besluttet, at visse grupper
bør undtages fra ordningen. Det gælder f.eks. dømte med tilknytning til rocker- eller bande-
miljøet, medmindre de på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exit-program.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvordan gruppen af personer med tilknytning til rocker- og
bandemiljøet kan afgrænses, så det sikres, at ordningen er retssikkerhedsmæssig forsvarlig og
administrativ hensigtsmæssig.
Der findes ikke i lovgivningen en klar definition af, hvornår en person anses for at have til-
knytning til rocker- og bandemiljøet, selv om der i lovgivningen findes en række værktøjer,
som kan anvendes over for personer, som af politiet skønnes at have tilknytning til en rocker-
eller bandegruppering. Som eksempler herpå kan nævnes straffuldbyrdelseslovens § 46, stk.
3, om afskæring af udgang, § 51, stk. 4, om afskæring af besøg i tilfælde af en verserende
voldelig konflikt mellem grupperinger, straffelovens bestemmelser i § 38, stk. 5, og § 41, stk.
3, om afskæring af prøveløsladelse i tilfælde af en verserende voldelig konflikt mellem grup-
peringer.
Personer, som af politiet vurderes at være medlem af en rocker- eller bandegruppering, regi-
streres i dag i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED)
i PED’s persondel. PED er et in-
ternt arbejdsredskab for politiet, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1079 af 20. september
83
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
2017 om behandling af personoplysninger i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED-
bekendtgørelsen).
Arbejdsgruppen har overvejet, om personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet kan
afgrænses på baggrund af registreringer i PED. En sådan afgræsning vil dog være administra-
tiv byrdefuld for myndighederne, da der vil skulle foretages høring i alle sager. Hertil kom-
mer, at politiet som udgangspunkt ikke udleverer oplysninger om, hvem der er registreret i
PED som rocker- eller bandemedlem, da udlevering af denne type oplysninger ville kunne
modvirke politiets indsats med at bekæmpe kriminalitet bl.a. på området inden for kriminelle
grupper og netværk. Rigspolitiet vurderer i den forbindelse, at udlevering af de pågældende
oplysninger vil kompromittere den systematiske, politimæssige monitering, som understøtter
og danner grundlag for konkrete indsatser og efterforskninger.
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om gruppen kan afgrænses ud fra straffelovens § 79
a om opholdsforbud og § 81 a om strafforhøjelse og -skærpelse for visse straffelovsovertræ-
delser med baggrund i rocker- og banderelaterede konflikter m.v.
Det følger af straffelovens § 79 a, stk. 1, at der kan gives et opholdsforbud til personer, der
idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karak-
ter for en overtrædelse, der er omfattet af § 81 a. Det samme gælder den, som idømmes ube-
tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for over-
trædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer,
og som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvor-
lig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.
Af forarbejderne til bestemmelsen i § 79 a, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at bestemmelsen først
og fremmest er tiltænkt at skulle finde anvendelse i relation til rocker- og bandekriminalitet,
men at den også finder anvendelse på anden organiseret kriminalitet. Det fremgår endvidere
af forarbejderne, at bestemmelsen ikke kun omfatter formaliserede grupper med en fast struk-
tur og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted og navn eller lignende. Be-
stemmelsen omfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et fælles sigte
eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer, f.eks. at personerne i
gruppen som regel bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse
med bestemte voldelige eller truende begivenheder, som indtræffer. Der henvises i den for-
bindelse til Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 35 som fremsat, side 15f.
I Højesterets dom af 15. juni 2023 i sag 15/2023 fandt Højesteret, at betingelserne i straffelo-
vens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., var opfyldt i en sag, hvor tiltalte blev idømt 1 år og 6 måneders
84
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
fængsel for organiseret hashhandel på Christiania. Højesteret fandt i den forbindelse, at der
kunne gives et opholdsforbud, idet ”en gruppe af personer” i § 79 a’s forstand også inkluderer
personer, der står bag den organiserede hashhandel på Christiania.
Det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i straffelovens §§
119, 119 b, 123, 192 a og 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246,
jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og 2, § 266, § 285, stk. 1, jf. §
281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen
har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der
som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer,
som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller
begås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
Ved at afgrænse den undtagne gruppe til personer, der er dømt for overtrædelse af straffelo-
vens § 79 a, stk. 1, eller § 81 a, stk. 1, kommer gruppen alene til at omfatte personer, der er
dømt for rocker- og bandekriminalitet, eller som har en tilknytning hertil, hvilket vil skabe
mere gennemsigtighed i forhold til, hvilke personer der er undtaget fra ordningen, ligesom det
vil være den administrativt mest hensigtsmæssige ordning.
Det er som nævnt forudsat i arbejdsgruppens kommissorium, at dømte med tilknytning til
rocker- og bandemiljøet kan blive omfattet af en kommende ordning med betinget opkræv-
ning af straffesagsomkostninger, hvis de på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exit-
program.
Bestemmelsen i straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., er ikke begrænset til kun at finde anven-
delse på rocker- og bandegrupperinger, men har som nævnt et bredere anvendelsesområde.
Der vil derfor kunne opstå situationer, hvor personer, der er idømt et opholdsforbud efter
straffelovens § 79 a, stk. 1, 2. pkt., ikke tilhører en rocker- eller bandegruppering, og som
dermed ikke vil have mulighed for at deltage i et exitprogram. Dette taler for at afgrænse den
undtagne gruppe til personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a, stk. 1.
Rigspolitiet har oplyst, af der i årene 2021, 2022 og 2023 var henholdsvis 1.301, 1.308 og
1.257 personer registreret i PED med tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Rigsadvokaten
har oplyst, at der i samme periode årligt blev dømt omkring 30 personer for rocker- og bande-
kriminalitet efter straffelovens § 81 a
29
.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der er en væsentlig forskel i antallet af registrerede per-
soner i PED sammenlignet med antallet af personer, der er dømt for rocker- og bandekrimina-
85
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
litet efter straffelovens § 81 a. Arbejdsgruppen finder dog
–
som nævnt ovenfor
–
at admini-
strative og efterforskningsmæssige hensyn taler for at afgrænse den undtagne gruppe til per-
soner, der er dømt efter straffelovens § 81 a. Samtidig er det arbejdsgruppens opfattelse, at
resocialiserende hensyn taler for, at få personer bliver undtaget fra ordningen.
7.2.1.1. Deltagelse i exitprogram
I overensstemmelse med arbejdsgruppens kommissorium vil undtagelsen ikke skulle omfatte
personer, der på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exitprogram.
Arbejdsgruppen forstår kommissoriet, således at der ved ”exitprogram” forstås den indsats,
der er en del af det nationale exitprogram bestående af et samarbejde mellem den relevante
kommune, kriminalforsorgen og politiet. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at den enkelte
kommune kan have selvstændige exit-indsatser. Sådanne indsatser vil ikke være en del af ar-
bejdsgruppens anbefalede ordning.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvilke betingelser der vil skulle være opfyldt for, at en person
på ”aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et
exit-program”.
Der findes lignende betingelser i straffelovens § 38, stk. 6, om prøveløsladelse for indsatte
dømt efter § 81 a. Det følger af bestemmelsen i straffelovens § 38, stk. 6, at prøveløsladelse af
en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forudsætter, at den på-
gældende har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge
ny ligeartet kriminalitet.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at et relevant program navnlig kan bestå af et
exit-forløb med henblik på at få den indsatte til at forlade en rocker- eller bandegruppering.
Det er i den forbindelse forudsat i alle tilfælde, at den indsatte deltager i programmet fastsat af
kriminalforsorgen på
aktiv
og
tilfredsstillende vis.
Dette indebærer bl.a., at det ikke er til-
strækkeligt, at den indsatte blot møder op til det fastsatte program, hvis ikke den pågældende i
øvrigt er deltagende og viser interesse for det fastsatte program samt giver udtryk for en reel
intention om at forlade henholdsvis den relevante rocker- eller bandegruppering.
For at undgå misbrug, er det forudsat, at programforløbet skal være påbegyndt så længe før
tidspunktet for prøveløsladelsen, at det er muligt at vurdere den indsattes reelle intention m.v.
Hvis den indsatte ikke har deltaget i det fastsatte programforløb på tilfredsstillende vis, bl.a.
ved at den pågældende i forbindelse med forløbet ikke har givet udtryk for en reel intention
om at forlade henholdsvis den relevante rocker- eller bandegruppering, vil vedkommende
86
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
ikke kunne prøveløslades. Der henvises til Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 190 som
fremsat, side 41.
Der vil være betydelige administrative fordele ved at ensarte vurderingen af et exit-forløb,
således at de momenter, der indgår i vurderingen af prøveløsladelse efter straffelovens § 38,
stk. 6, også indgår i vurderingen af, om en person kan være omfattet af den betingede ordning
om opkrævning af straffesagsomkostninger.
I det omfang at den § 81 a-dømte prøveløslades, foretages vurderingen allerede, idet det som
nævnt ovenfor er en betingelse for prøveløsladelsen efter straffelovens § 38, stk. 6. I tilfælde,
hvor der ikke sker prøveløsladelse, vil der skulle foretages en vurdering heraf i forbindelse
med endt afsoning. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det desuden må forventes admini-
strativt lettere at træffe afgørelsen efter kriterier, som allerede anvendes i dag ved vurderingen
af spørgsmålet om prøveløsladelse.
7.2.2. Øvrige persongrupper
Arbejdsgruppen har til opgave at kvalificere, hvilke øvrige grupper det eventuelt kan være
relevant at undtage fra ordningen om betinget opkrævning af straffesagsomkostninger.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvilke faktorer der kunne lægges vægt på ved kvalificeringen
af, hvilke øvrige grupper det kunne være relevant at undtage fra ordningen.
Arbejdsgruppen har lagt til grund, at der er tale om et resocialiserende initiativ, da formålet
med ordningen er at motivere den dømte til at arbejde for et kriminalitetsfrit liv. Det er ar-
bejdsgruppens opfattelse, at resocialiserende initiativer bør omfatte alle dømte, uagtet krimi-
nalitetens art eller omfang, da der ikke er forskningsmæssigt belæg for, at personer, der er
dømt for en bestemt type kriminalitet, ikke vil kunne resocialiseres. Det afgørende bør derfor
være, at så mange som muligt bliver omfattet af ordningen, så alle, der er motiveret til at ar-
bejde for et liv uden kriminalitet, får de bedste forudsætninger for det. Arbejdsgruppen finder
det derfor ikke hensigtsmæssigt, at man på forhånd udelukker bestemte grupper fra ordningen,
alene fordi de har begået en bestemt type kriminalitet.
Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at det bl.a. vil være en betingelse for at være
omfattet af ordningen, at den dømte holder sig kriminalitetsfri i en periode på fem år. De per-
soner, der ikke er motiveret til at arbejde for et liv uden kriminalitet, og derfor fastholder den
kriminelle løbebane, vil derfor ikke få gavn af ordningen.
87
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Arbejdsgruppen har ligeledes overvejet, om personer, der er dømt for overtrædelse af konkre-
te bestemmelser i straffeloven, bør undtages fra ordningen ud fra et hensyn til retsfølelsen.
Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at hensynet til retsfølelsen er (og bør være) afspejlet i selve
den straf, som den dømte idømmes.
Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at betaling af straffesagsomkostninger ikke er en
straf, men en pligt til at erstatte en udgift for staten, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. Den
strafferetlige sanktion har til formål at sanktionere selve lovovertrædelsen, hvorimod pålæg af
straffesagsomkostninger er udtryk for en erstatning af udgifter. På den baggrund finder ar-
bejdsgruppen, at hensynet til retsfølelsen varetages ved fastlæggelsen af den strafferetlige
sanktion.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at man på beskæftigelsesområdet har indført karantæne-
ordninger i ydelsessystemet, der er knyttet op på konkrete bestemmelser i straffeloven.
F.eks. blev der med lov nr. 1526 af 18. december 2018 (Karantæneordning i ydelsessystemet
for bandekriminelle m.v.) indført en ordning, hvor personer idømt ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovovertrædelse omfattet
af straffelovens § 81 a, blev omfattet af en karantæneordning i ydelsessystemet. Denne ord-
ning blev ved lov nr. 452 af 20. april 2022 udvidet til at omfatte personer dømt for vold eller
grov vold mod børn i nære relationer efter straffelovens § 244, stk. 2, eller § 245, stk. 1, 3.
pkt. I begge tilfælde er der tale om lovgivning udmøntet på baggrund af konkrete politiske
ønsker.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der også på nærværende område kan være politiske
ønsker om, at bestemte grupper undtages, men det er arbejdsgruppens opfattelse, at en sådan
afgrænsning i givet fald først og fremmest må støttes på retspolitiske holdninger og dermed
bero på en politisk beslutning.
Arbejdsgruppen er samtidig opmærksom på, at finansieringsmulighederne for en kommende
ordning kan sætte en begrænsning for, hvilke målgrupper der kan blive omfattet af ordningen,
og at der derfor kan være behov for at undtage visse grupper fra ordningen.
Arbejdsgruppen har derfor overvejet, om personer, der er idømt bødestraf, bør undtages fra
ordningen ud fra en generel betragtning om, at bødestraffe ofte idømmes for mindre alvorlige
overtrædelser, såsom overtrædelser af færdselsloven, hvor behovet for resocialisering er lave-
re, og hvor betalingsevnen samtidig er større.
88
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Det må formodes, at en ordning, hvor bødestraffe er undtaget, i et vist omfang vil komplicere
sagsgangene yderligere for den relevante myndighed, der skal administrere ordningen, ud fra
en betragtning om, at det vil være administrativt tungere, hvis der f.eks. skal tages højde for
flere undtagne grupper.
Arbejdsgruppen har dog lagt vægt på, at risikoen for recidiv blandt personer idømt bødestraf
er lavere (30 pct. indenfor de første to år) sammenlignet med eksempelvis personer, der er
idømt betinget eller ubetinget fængsel (henholdsvis 42 pct. og 66 pct. indenfor de første to år).
Der henvises i den forbindelse til pkt. 5.1 om recidiv.
Hertil kommer, at straffesager, hvor der idømmes bødestraf, i mange tilfælde vil være af be-
grænset omfang, hvilket har en væsentlig betydning på størrelsen af sagsomkostninger, der
hovedsageligt består af salær til den beskikkede forsvarer. Arbejdsgruppen bemærker i den
forbindelse, at en forholdsvis større andel af sagsomkostningerne (35 pct.) allerede betales,
mens kravet er under opkrævning hos politiet, sammenlignet med sagsomkostninger hidrø-
rende fra straffesager, hvor der er idømt frihedsstraf. Der henvises i den forbindelse til pkt.
6.1.2.
Arbejdsgruppen finder på den baggrund, at personer, der er idømt bødestraf, bør undtages fra
ordningen med betinget opkrævning af straffesagsomkostninger.
Det ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium at tage stilling til, hvorvidt juridiske per-
soner bør være omfattet af en kommende ordning. Arbejdsgruppen har derfor ikke medtaget
denne gruppe i sine overvejelser. Arbejdsgruppen bemærker dog, at hensynet til resocialise-
ring ikke på samme måde gør sig gældende i forhold til juriske personer, og at dette taler for,
at gruppen undtages fra ordningen.
7.2.3. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen finder, at personer, der er idømt bødestraf, med fordel kan undtages fra ord-
ningen med betinget opkrævning af straffesagsomkostninger.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at der i flerårsaftalen for kriminalforsor-
gens økonomi 2022-2025 er afsat 38 mio. kr. årligt til finansieringen af en kommende ord-
ning, og at bødestraffe ofte idømmes for mindre alvorlige overtrædelser, såsom overtrædelser
af færdselsloven, hvor behovet for resocialisering er lavere, og hvor betalingsevnen samtidig
er større.
89
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Arbejdsgruppen finder ikke grundlag for at foreslå, at yderligere grupper undtages fra en be-
tinget opkrævning af straffesagsomkostninger. Dette er begrundet i hensynet til resocialise-
ring og navnlig det forhold, at den betingede ordning i sig selv sikrer, at det kun er dømte,
som ikke recidiverer til kriminalitet i løbet af de fem år, der får gavn af ordningen, når der ses
bort fra midlertidig henstand med betalingen.
For så vidt angår personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet anbefaler arbejdsgrup-
pen, at der tages udgangspunkt i personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a. Arbejds-
gruppen har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at der ved dom er taget stilling til, at
den pågældende har tilknytning til rocker- og bandemiljøet, og at en sådan ordning vil være
administrativ hensigtsmæssig for myndighederne.
Er den pågældende dømt efter straffelovens § 81 a, vil det som udgangspunkt indebære, at
vedkommende ikke er en del af ordningen. Den dømte vil således
–
som det også er tilfældet i
dag
–
få opkrævet sagsomkostningerne fra straffesagen.
I overensstemmelse med arbejdsgruppens kommissorium vil det dog blive muligt for den
dømte at blive en del af ordningen, hvis vedkommende på aktiv og tilfredsstillende vis har
deltaget i et exit-program. Dette indebærer på linje med reglerne for prøveløsladelse efter
straffelovens § 38, stk. 6, bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt, at den indsatte blot møder op til
det fastsatte program, hvis ikke den pågældende i øvrigt er deltagende og viser interesse for
det fastsatte program samt giver udtryk for en reel intention om at forlade den relevante rock-
er- eller bandegruppering m.v.
Det vil være kriminalforsorgen, der vil skulle foretage en konkret vurdering heraf i forbindel-
se med prøveløsladelse, og hvis der ikke sker prøveløsladelse, i forbindelse med endt afso-
ning.
For at undgå misbrug forudsættes det på linje med reglerne for prøveløsladelse efter straffelo-
vens § 38, stk. 6, at programforløbet er påbegyndt længe før tidspunktet for prøveløsladelsen
eller endt afsoning, så det er muligt at vurdere den indsattes reelle intention m.v. Hvis den
indsatte ikke har deltaget i det fastsatte programforløb på tilfredsstillende vis, bl.a. ved at den
pågældende i forbindelse med forløbet ikke har givet udtryk for en reel intention om at forla-
de henholdsvis den relevante rocker- eller bandegruppering, vil vedkommende fortsat være
undtaget fra ordningen om betinget opkrævning af straffesagsomkostninger.
Arbejdsgruppen har overvejet muligheden for at stille løbende krav til den dømtes deltagelse i
exit-forløb efter prøveløsladelse eller endt afsoning.
90
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
For at gøre en kommende ordning så enkel og let at administrere som mulig, finder arbejds-
gruppen, at vurderingen af den dømtes deltagelse i exit-programmet alene vil skulle foretages
i forbindelse med prøveløsladelse eller efter endt afsoning.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der dermed vil kunne opstå tilfælde, hvor den dømte
fortsat vil være omfattet af ordningen om betinget opkrævning af straffesagsomkostninger,
selv om den pågældende efterfølgende opgiver sin deltagelse i exit-programmet og evt. på ny
får tilknytning til rocker- eller bandemiljøet. Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at
det bl.a. vil være en betingelse for at være omfattet af ordningen, at den pågældende holder
sig kriminalitetsfri i en periode på 5 år.
Bliver den dømte alligevel en del af ordningen, fordi den pågældende på aktiv og tilfredsstil-
lende vis har deltaget i et exit-program, og har vedkommende i mellemtiden delvist nedbragt
sin gæld fra straffesagsomkostninger enten ved betaling af afdrag eller ved Gældsstyrelsens
inddrivelse, vil der ikke efterfølgende være mulighed for at få tilbagebetalt denne del af gæl-
den. Arbejdsgruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at ordningen skal være enkel og let at
administrere. Arbejdsgruppen har endvidere lagt vægt på, at formålet med ordningen er at
motivere dømte til at arbejde for en kriminalitetsfri tilværelse, og at ordningens sigte vil miste
sin betydning, hvis der skulle gives mulighed for, at dømte, der har evnen til at betale (og har
betalt) dele af deres gæld fra straffesagsomkostninger, kunne få tilbagebetalt deres indbetaling
af gælden.
Arbejdsgruppen bemærker, at en ordning, der undtager dømte med tilknytning til rocker- og
bandemiljøet, medmindre de på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exit-program,
forudsætter, at der tages stilling til de dømtes ubetalte rentekrav i Gældsstyrelsen, såfremt de
opfylder betingelserne for at blive en del af ordningen.
7.3. Betingelser for bortfald af krav fra straffesagsomkostninger
Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at den betingede opkrævning af straffesags-
omkostninger skal omfatte personer, der holder sig kriminalitetsfri i en periode på minimum
fem år efter endt afsoning. Hvis den dømte ikke begår ny kriminalitet i perioden, skal gælden
bortfalde. Begår den dømte derimod ny kriminalitet, skal gælden opkræves.
91
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
7.3.1. Den kriminalitetsfrie periode
En betingelse for bortfald af kravet fra straffesagsomkostninger skal være, at den dømte hol-
der sig kriminalitetsfri i en periode på minimum fem år.
7.3.1.1. Tidsperiode
Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at det på forhånd er besluttet, at den betinge-
de opkrævning af straffesagsomkostninger skal omfatte personer, der holder sig kriminalitets-
fri i en periode på
minimum
fem år efter endt afsoning.
Arbejdsgruppen har overvejet, om den kriminalitetsfrie periode skal være længere end de fem
år.
Som anført under pkt. 3.2.1.1 fremgår det af betænkning 1547/2014, at Udvalget for forebyg-
gelse og resocialisering foreslog, at bortfald eller reduktion af gæld fra sagsomkostninger
eventuelt kunne gøres betinget af, at den domfældte holdt sig kriminalitetsfri i en periode på
f.eks. 1-2 år. Udvalget bemærkede i den forbindelse bl.a., at en sådan betingelse ville begræn-
se den resocialiserende effekt og gøre ordningen mere administrativt tung for politiet.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at ordningen om betinget opkrævning af straffesagsom-
kostninger bør sikre mest mulig resocialisering, så alle, der er motiveret til at arbejde for et
kriminalitetsfrit liv, også får de bedste forudsætninger for det. Fastsættes en længere tidsmæs-
sig periode for betingelsen om et kriminalitetsfrit liv, er det arbejdsgruppens vurdering, at
incitamentet til netop at holde sig kriminalitetsfri svækkes, da en længere tidsperiode vil blive
helt uoverskuelig for den dømte.
Det er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at den kriminalitetsfrie periode ikke bør
overstige fem år.
Den kriminalitetsfrie periode har ifølge kommissoriet sin begyndelse efter endt afsoning. Det
er imidlertid ikke alle straffedomme, der fører til afsoning. Arbejdsgruppen har derfor overve-
jet, hvornår den kriminalitetsfrie periode i praksis skal regnes fra.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse fundet det afgørende, at perioden regnes fra det tids-
punkt, hvor den dømte igen skal fungere i samfundet og har mulighed for at vise, at den på-
gældende er motiveret til at arbejde for et kriminalitetsfrit liv.
92
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0093.png
Arbejdsgruppen har endvidere i sine overvejelser
–
i overensstemmelse med kommissoriet
–
lagt vægt på hensynet til, at ordningen skal være så let at administrere som muligt. Arbejds-
gruppen har derfor i videst muligt omfang forsøgt at ensarte begyndelsestidspunktet for den
kriminalitetsfrie periode for de forskellige strafferetlige sanktionstyper.
Det bemærkes i den forbindelse, at begyndelsestidspunktet indebærer, at kriminalitet begået
forud herfor, herunder under evt. afsoning, men efter den dom, som straffesagsomkostninger-
ne hidrører fra, ikke vil få betydning for muligheden for, at kravet fra straffesagsomkostnin-
gerne bortfalder efter de kortlagte modeller.
Fælles for modellerne er, at den dømte vil få opkrævet straffesagsomkostninger, hvis den
dømte begår ny kriminalitet inden udløbet af den kriminalitetsfrie periode. Pålægges der ved
dommen for den nye kriminalitet straffesagsomkostninger, påbegyndes en ny kriminalitetsfri
periode på fem år for disse straffesagsomkostninger. Kravet fra de nye straffesagsomkostnin-
ger vil på samme måde bortfalde, hvis den dømte holder sig kriminalitetsfri i hele perioden
for de nye straffesagsomkostningerne.
Nedenstående figur udgør en skitse for den kriminalitetsfrie periode.
Endt afsoning
Den dømte begår ny kriminalitet,
og de oprindelige sagsomkost-
ninger opkræves
Kriminalitetsfri
periode begynder
Ny kriminalitetsfri periode
begynder vedrørende nye
sagsomkostninger
Krav fra sagsom-
kostninger bortfal-
der efter 5 år
Nyt krav fra sagsom-
kostninger bortfalder
efter 5 år
Figur 7.3.1.1.1
For så vidt angår prøveløsladte og dømte med betingede domme indebærer modellerne, at
hvis den dømte begår ny kriminalitet efter prøvetidens afslutning, men inden udløbet af den
93
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
kriminalitetsfrie periode, vil den dømte få opkrævet straffesagsomkostninger. Såfremt der ved
dommen for den nye kriminalitet pålægges straffesagsomkostninger, påbegyndes en ny kri-
minalitetsfri periode på fem år for disse straffesagsomkostninger. Kravet fra de nye straffe-
sagsomkostninger vil på samme måde bortfalde, hvis den dømte holder sig kriminalitetsfri i
hele perioden for de nye straffesagsomkostninger.
Overtræder den prøveløsladte eller den dømte med en betinget dom andre vilkår i prøvetiden
end hovedvilkåret om, at den pågældende ikke må begå ny kriminalitet i prøvetiden, skal vil-
kårsovertrædelsen ikke karakteriseres som ny kriminalitet, uanset om overtrædelsen sanktio-
neres med en af de reaktionsmuligheder, der er angivet i straffelovens §§ 40 eller 60 (eksem-
pelvis tildeling af advarsel eller ændring af vilkår og forlængelse af prøvetiden). Den dømte
vil derfor ikke få opkrævet straffesagsomkostninger i forbindelse med en vilkårsovertrædelse.
Det følger af straffelovens § 40, stk. 2, nr. 3, at den prøveløsladte under særlige omstændig-
heder kan indsættes til udståelse af reststraffen. Det følger af straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3,
at retten ved dom kan træffe afgørelse om, at den dømte med en betinget dom skal fuldbyrde
sin fængselsstraf. I begge tilfælde vil afsoningen af fængselsstraffen ikke suspendere den kri-
minalitetsfrie periode, idet det er arbejdsgruppens opfattelse, at ordningen ellers vil blive be-
tydeligt tungere at administrere.
7.3.1.1.1. Ubetinget fængsel
Ved en ubetinget fængselsstraf sker løsladelse efter endt strafudståelse eller i forbindelse med
prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 79, stk. 1.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den kriminalitetsfrie periode ved strafudståelse, strafaf-
brydelse og benådning skal regnes fra løsladelsestidspunktet.
Bliver den dømte i den kriminalitetsfrie periode idømt straf for kriminalitet, der er begået
for-
ud
for den ubetingede dom, vil der ikke være tale om kriminalitet begået i den kriminalitets-
frie periode. Den dømte vil derfor ikke få opkrævet straffesagsomkostninger. Det samme vil
være tilfældet for kriminalitet begået under afsoning. Hvis den dømte idømmes fængselsstraf
for det tidligere begåede forhold og indsættes til afsoning i forlængelse af afsoning af den
fængselsstraf, som straffesagsomkostningerne hidrører fra, vil den kriminalitetsfrie periode
først løbe efter samlet endt afsoning. Indsættes den dømte derimod til afsoning for det tidlige-
re begåede forhold (eller forhold begået under afsoningen) på et efterfølgende tidspunkt, vil
afsoningen af den nye fængselsstraf ikke suspendere den kriminalitetsfrie periode. Dette kan
indebære, at hele den kriminalitetsfri periode vil forløbe under afsoning af en længerevarende
94
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
fængselsstraf for forudgående kriminalitet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at ordningen vil
blive betydeligt tungere at administrere, hvis afsoning af en ny fængselsstraf suspenderer den
kriminalitetsfrie periode.
Arbejdsgruppen har overvejet, om der skal fastsættes et andet begyndelsestidspunkt for prøve-
løsladte. Det er obligatorisk at tage stilling til spørgsmålet om prøveløsladelse, når to tredje-
dele af straffetiden, dog mindst to måneder, er udstået, jf. straffelovens § 38, stk. 1. Løsladelse
betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, jf. straffelovens § 39,
stk. 1, 1. pkt. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år, jf. 2. pkt. Det kan fastsættes som vilkår for
prøveløsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn,
jf. straffelovens § 39, stk. 2, 1. pkt. Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i § 57.
Arbejdsgruppen har på den baggrund overvejet, om den kriminalitetsfrie periode ved prøve-
løsladelse skal regnes fra tidspunktet for prøveløsladelsen eller prøvetidens udløb (tidspunkt
for endelig løsladelse).
Hvis det fastsættes, at den kriminalitetsfrie periode først begynder ved udløbet af prøvetiden
for prøveløsladelsen, opnås et senere tidspunkt for, hvornår den dømte opnår bortfald af kra-
vet frastraffesagsomkostningerne. Arbejdsgruppen finder dog, at de hensyn, der er anført
ovenfor under pkt. 7.3.1.1 om beregning af perioden, taler for, at den kriminalitetsfrie periode
skal regnes fra prøveløsladelsestidspunktet.
Arbejdsgruppen har overvejet betydningen af tidsperioden fra endelig dom til påbegyndt af-
soning for begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfrie periode.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., at dømte, der ikke er varetægts-
fængslede efter endelig dom, først indkaldes til fuldbyrdelse af fængselsstraffen på et senere
tidspunkt.
Den foreslåede model tager ikke højde for, at begyndelsestidspunktet for afsoning af en fæng-
selsstraf kan divergere, og at dette vil få betydning for det enkelte begyndelsestidspunkt af
den kriminalitetsfrie periode. Det følger imidlertid af kommissoriet, at den kriminalitetsfrie
periode har sin begyndelse efter endt afsoning. Samtidig finder arbejdsgruppen det admini-
strativt hensigtsmæssigt at ensarte begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfrie periode,
uden at der tages hensyn til, hvornår den enkelte afsoning er påbegyndt.
Derudover er arbejdsgruppen opmærksom på, at begyndelsestidspunktet for den kriminalitets-
frie periode ved ubetinget fængselsstraf, dvs. tidspunktet for prøveløsladelse eller løsladelse,
95
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
må formodes at begrænse Gældsstyrelsens efterfølgende muligheder for at foretage udlæg og
tvangsfuldbyrdelse af pengekravet hidrørende fra straffesagsomkostningerne som følge af, at
andre kreditorer har haft mulighed for at inddrive deres krav i perioden, hvor den dømte afso-
ner sin fængselsstraf. Det vil bl.a. gøre sig gældende for fyldestgørelse i aktiver, som den
dømte ejer på domstidspunktet.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse overvejet, om der bør være mulighed for opkrævning
–
og inddrivelse
–
af straffesagsomkostninger, inden begyndelsestidspunktet for den kriminali-
tetsfrie periode, dvs. imens den dømte afsoner den ubetingede fængselsstraf. Arbejdsgruppen
finder dog, at en sådan ordning vil blive unødig ressourcekrævende at administrere holdt op
imod det formodede samlede udbytte. Arbejdsgruppen henviser i den forbindelse til pkt.
6.1.3, hvoraf det fremgår, at Gældsstyrelsens inddrivelse via udlæg m.v. er af forholdsvis be-
grænset omfang.
Det bemærkes i den forbindelse, at en sådan ordning, hvorefter politiet og Gældsstyrelsen
opkræver og forsøger at inddrive straffesagsomkostninger frem til begyndelsestidspunktet for
den femårige periode, vil kunne føre til mange forgæves inddrivelsesskridt, såsom udlægsfor-
retninger og andre sikringsakter for gælden fra straffesagsomkostninger, der ved endt afso-
ning af f.eks. en kortere frihedsstraf vil skulle bortfalde igen.
7.3.1.1.2. Betinget fængsel
Arbejdsgruppen har dernæst overvejet, hvad begyndelsestidspunktet skal være for den krimi-
nalitetsfrie periode for betingede domme.
Finder retten det upåkrævet, at fængselsstraf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i dom-
men, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet af prøvetiden, jf. straffelovens § 56,
stk. 2 (betinget dom). Udsættelsen betinges af, at den dømte i prøvetiden ikke begår strafbart
forhold og overholder de vilkår, der må være fastsat i medfør af § 57 og § 57 a, jf. straffelo-
vens § 56, stk. 2. Prøvetiden fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke overstige 3 år.
Prøvetiden fastsættes i praksis som hovedregel til 1 eller 2 år med begyndelsestidspunkt fra
dommens afsigelse. Er dommen anket til frifindelse, fastsættes tidspunktet af ankeinstansen til
tidspunktet for ankedommens afsigelse.
Arbejdsgruppen finder, at den kriminalitetsfrie periode ved betinget dom skal regnes fra tids-
punktet for endelig dom. Der er herved lagt vægt på, at dette tidspunkt kan sidestilles med
tidspunktet for løsladelse af afsoning af ubetinget fængselsstraf, og at dette også vil være tids-
96
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
punktet for prøvetidens begyndelse for den betingede doms hovedvilkår om, at den dømte
ikke må begå ny kriminalitet i prøvetiden. Samtidig vil det naturligt være det tidspunkt, hvor-
fra den dømte skal vise, at vedkommende er motiveret til at arbejde for et kriminalitetsfrit liv.
Bliver den dømte i den kriminalitetsfrie periode idømt straf for kriminalitet, der er begået
for-
ud
for den betingede dom, vil der ikke være tale om kriminalitet begået i den kriminalitetsfrie
periode. Den dømte vil derfor ikke få opkrævet straffesagsomkostninger. Hvis den dømte
idømmes fængselsstraf for det tidligere begåede forhold og indsættes til afsoning, vil den kri-
minalitetsfrie periode ikke blive suspenderet indtil endt afsoning. Det er arbejdsgruppens op-
fattelse, at ordningen vil blive betydeligt tungere at administrere, hvis afsoning af en ny fæng-
selsstraf suspenderer den kriminalitetsfrie periode.
7.3.1.1.3. Kombinationsdomme
Arbejdsgruppen har desuden overvejet, hvad begyndelsestidspunktet skal være for den krimi-
nalitetsfrie periode for kombinationsdomme.
En tiltalt kan idømmes en såkaldt kombinationsdom, det vil sige en kombination af henholds-
vis ubetinget og betinget straf samt betinget straf of bødestraf, jf. straffelovens §§ 58 og 64.
Arbejdsgruppen finder, at den kriminalitetsfrie periode for kombinationsdomme, der indehol-
der en ubetinget straf og betinget straf, bør regnes fra det tidspunkt, hvor den dømte har afso-
net den ubetingede del af dommen. Dette vil svare til, hvad der følger ovenfor for dømte, der
har afsonet en ubetinget fængselsstraf.
Arbejdsgruppen finder endvidere, at den kriminalitetsfrie periode for kombinationsdomme,
der indeholder en betinget straf og bøde, bør regnes fra tidspunktet for endelig dom. Dette vil
svare til, hvad der følger ovenfor for dømte, der har afsonet en betinget fængselsstraf.
7.3.1.1.4. Ungdomssanktion
Arbejdsgruppen har dernæst overvejet, hvad begyndelsestidspunktet skal være for den krimi-
nalitetsfrie periode ved ungdomssanktion.
Hvis en person under 18 år har begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig
kriminalitet, kan retten bestemme, at den pågældende skal undergive sig en struktureret, kon-
trolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenlig
for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 74 a, stk. 1.
97
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Ungdomssanktionen har en varighed på 2 år og indledes typisk med et ophold på en døgnin-
stitution efterfulgt af et længerevarende kontrolleret forløb med en intensiv socialpædagogisk
indsats. Som udgangspunkt anbringes den unge indledningsvist på en sikret afdeling (dvs.
frihedsberøvelse). Den ansvarlige kommune kan dog konkret indstille, at ungdomssanktionen
indledes på en almindelig døgninstitution/opholdssted.
Efter afviklingen af det indledende institutionsophold skal den unge som udgangspunkt an-
bringes under lempeligere former, f.eks. på en (ikke sikret) døgninstitution eller et andet egnet
opholdssted. Varigheden af dette ophold forudsættes i almindelighed at være på indtil 12 må-
neder, således at det samlede institutionsophold er på omkring 14 måneder. Kommunen kan
med hjemmel i dommen træffe afgørelse om, at den pågældende skal tilbageføres til sikret
institution, hvis det viser sig, at den pågældende ikke kan håndtere de friheder, der er forbun-
det med ophold i en almindelig (ikke sikret) døgninstitution eller opholdssted.
En tredje periode foregår i ambulant regi med tilsyn af den ansvarlige kommune. Varigheden
af denne periode afhænger af den samlede varighed af institutionsopholdet. Hvis overgangen
til den ambulante fase sker efter et indledende ophold i sikret afdeling på to måneder efter-
fulgt af et ophold på almindelig døgninstitution i 12 måneder, vil den ambulante periode få en
varighed på 10 måneder, medmindre der sker tilbageførsel til institution.
Længstetiden for det samlede institutionsophold, der omfatter både ophold i sikret afdeling og
ophold i almindelig døgninstitution/egnet opholdssted, er på 1�½ år, jf. straffelovens § 74 a,
stk. 2, ligesom der for det samlede ophold i sikret institution som led i en ungdomssanktion
gælder en længstetid på 1 år.
Som det fremgår ovenfor, kan længden af opholdet på sikret døgninstitutioner og dermed
længden af frihedsberøvelsen af den dømte divergere fra sag til sag. Hertil kommer, at der
ikke i alle tilfælde vil være behov for at anbringe den dømte i en sikret institution.
Hvis begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfrie periode afpasses den enkelte ungdoms-
sanktion, vil ordningen efter arbejdsgruppens opfattelse blive unødig ressourcekrævende at
administrere. Arbejdsgruppen finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt at ensarte begyn-
delsestidspunktet for den kriminalitetsfrie periode uafhængigt af den enkelte ungdomssankti-
on. Arbejdsgruppen finder derfor, at den kriminalitetsfrie periode ved ungdomssanktion bør
regnes fra tidspunktet for endelig dom.
98
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
7.3.1.1.5. Foranstaltningsdomme
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, hvad begyndelsestidspunktet skal være for den kri-
minalitetsfrie periode for foranstaltningsdomme for psykisk syge og mentalt retarderede.
Foranstaltningsdomme for psykisk syge dømte inddeles i anbringelsesdomme, behandlings-
domme og domme til ambulant behandling.
Anbringelsesdommene inddeles i type A1 og A2 og omfatter domfældte, der er indlagt på
psykiatrisk afdeling eller Sikringsafdelingen, indtil foranstaltningen ophører, ophæves eller
lempes til en mindre indgribende foranstaltning. Ved anbringelsesdomme er den anbragte som
udgangspunkt frihedsberøvet hele døgnet, og det er retten, der træffer afgørelse om ophævelse
eller ændring af foranstaltningen.
Behandlingsdomme inddeles i type B1 og B2 og omfatter behandling på psykiatrisk afdeling
eller under tilsyn heraf og således, at overlægen evt. i samarbejde med kriminalforsorgen kan
træffe bestemmelse om genindlæggelse. Ved behandlingsdomme indledes foranstaltningen
som udgangspunkt med en indlæggelse (dvs. frihedsberøvelse) på psykiatrisk afdeling, men
herefter er det overlægen evt. i samarbejde med kriminalforsorgen, der uden retskendelse
træffer beslutning om udskrivelse til fortsat ambulant behandling og om genindlæggelse.
Domme til ambulant behandling inddeles i typerne C1-C4. Domstyperne C1-C2 indebærer
alene ambulant psykiatrisk behandling, således at den dømte er forpligtet til at møde til be-
handling og undergive sig tilsyn i det omfang, som fastsættes af overlægen samt evt. i samar-
bejde med kriminalforsorgen. Der kan ikke ske indlæggelse (dvs. frihedsberøvelse) som følge
af dommene. Det modsatte gør sig gældende for så vidt angår domstyperne C3-C4, hvor over-
lægen evt. sammen med kriminalforsorgen kan træffe beslutning om, at den dømte skal ind-
lægges på psykiatrisk afdeling.
Foranstaltningsdomme for mentalt retarderede inddeles i domstyperne I-V, hvoraf domstype
I-III omfatter anbringelsesdomme og domstyper IV-V omfatter tilsynsdomme.
Ved domstype I-III er den domfældte anbragt i enten en sikret afdeling, en ikke-sikret afde-
ling med døgnbemanding og -overvågning eller i en åben institution med døgnovervågning,
indtil foranstaltningen ophører, ophæves eller lempes til en mindre indgribende foranstaltning.
Ved anbringelsesdomme er den anbragte som udgangspunkt frihedsberøvet hele døgnet. Det
er retten, der træffer afgørelse om ophævelse eller ændring af foranstaltningen. Ved domstype
99
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
II kan domfældte dog efter bestemmelse fra kommunen overføres fra en institution til en sik-
ret afdeling uden rettens kendelse.
Tilsynsdommene (domstype IV-V) indebærer ikke frihedsberøvelse af den dømte. Domstype
IV indebærer, at den domfældte skal efterkomme kommunens bestemmelse om ophold og
arbejde, og således at kommunen kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for per-
soner med vidtgående psykiske handicap. Domstypen forhindrer ikke, at den domfældte an-
bringes i institution med døgnovervågning, men anbringelsen medfører ikke, at den pågæl-
dende er frihedsberøvet hele døgnet og undergivet udgangsbekendtgørelsen. Domstype V
indebærer, at den domfældte skal efterkomme kommunens bestemmelse om ophold og arbej-
de samt evt. særlige vilkår om psykiatrisk behandling.
Som det fremgår ovenfor, spænder de forskellige typer af foranstaltningsdomme vidt, herun-
der i forhold til længden og karakteren af frihedsberøvelsen af den dømte. Hertil kommer, at
længstetiden for den enkelte foranstaltning løbende kan blive forlænget.
Hvis begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfrie periode afpasses den enkelte foranstalt-
ningstype, vil ordningen efter arbejdsgruppens opfattelse blive unødig ressourcekrævende at
administrere. Arbejdsgruppen finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt at ensarte begyn-
delsestidspunktet for den kriminalitetsfrie periode uafhængigt af foranstaltningstypen. Ar-
bejdsgruppen finder derfor, at den kriminalitetsfrie periode ved foranstaltningsdom for psy-
kisk syge og mentalt retarderede bør regnes fra tidspunktet for endelig dom. Arbejdsgruppen
bemærker i den forbindelse, at en idømt foranstaltning i sig selv skal tjene til at forebygge
yderligere lovovertrædelser.
7.3.1.1.6. Forvaringsdomme
Arbejdsgruppen har endelig overvejet, hvad begyndelsestidspunktet skal være for den krimi-
nalitetsfrie periode for forvaringsdomme.
Forvaring fuldbyrdes efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og
afsnit II om fuldbyrdelse af fængselsstraffe i straffuldbyrdelsesloven med den undtagelse, at
forvaring normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Herstedvester, jf. straffuldbyrdelseslovens §
105, stk. 1.
Forvaringsdømte er frihedsberøvet hele døgnet, og det er retten, der træffer afgørelse om op-
hævelse eller ændring af foranstaltningen. Prøveudskrivning kan ske efter reglerne i bekendt-
100
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
gørelse nr. 1018 af 28. juni 2022 om behandling af sager om prøveudskrivning af forvarings-
dømte (prøveudskrivningsbekendtgørelsen).
Arbejdsgruppen finder, at den kriminalitetsfrie periode ved forvaringsdomme skal regnes fra
prøveudskrivningstidspunktet, idet det er arbejdsgruppens opfattelse, at prøveudskrivning kan
sidestilles med prøveløsladelse eller endt afsoning af ubetinget fængselsstraf.
7.3.1.2. Ny kriminalitet
I arbejdsgruppens kommissorium beskrives betingelsen om en kriminalitetsfri periode såle-
des, at den dømte ikke må begå ny kriminalitet. Det er ikke nærmere defineret, hvad der skal
forstås ved ny kriminalitet. Arbejdsgruppen har derfor overvejet, hvad der skal karakteriseres
som ny kriminalitet, der fører til opkrævning af straffesagsomkostningerne.
Som anført under pkt. 3.2.1.1 fremgår det af betænkning 1547/2014, at Udvalget for forebyg-
gelse og resocialisering foreslog, at bortfald eller reduktion af gæld fra sagsomkostninger
eventuelt kunne gøres betinget af, at den domfældte holdt sig kriminalitetsfri i en periode, og
at den omfattede kriminalitet i givet fald ville skulle afgrænses til overtrædelser af straffelo-
ven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer.
Med afsæt heri har arbejdsgruppen overvejet, om ny kriminalitet skal afgrænses til overtræ-
delser af straffeloven, våbenloven, lov om euforiserende stoffer samt evt. visse overtrædelser
af færdselsloven, herunder vanvidskørsel. Arbejdsgruppen bemærker dog, at en sådan af-
grænsning vil indebære, at mindre forseelser, der alene udløser bødestraf, f.eks. et butikstyve-
ri eller besiddelse af en mindre mængde hash til eget brug, vil føre til opkrævning af straffe-
sagsomkostningerne. Arbejdsgruppen finder derfor ikke, at ny kriminalitet bør afgrænses til
overtrædelser af nærmere bestemte love.
Arbejdsgruppen har dernæst overvejet, om ny kriminalitet skal afgrænses til ligeartet krimina-
litet eller grov kriminalitet. Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at en sådan betingel-
se vil indebære en besværlig proces med afgrænsningsvanskeligheder fra sag til sag, der i
praksis vil indebære en omfattende og tung administrationsopgave.
Arbejdsgruppen finder i stedet, at ny kriminalitet skal afgrænses til overtrædelser, hvor den
pågældende idømmes en ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en foran-
staltning med en længstetid på minimum fem år. Kombinationsdomme vil også være omfattet.
Det vil i den forbindelse som udgangspunkt være uden betydning, hvilken lovgivning der er
overtrådt. For så vidt angår foranstaltningsdomme med en længstetid på minimum fem år er
101
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
arbejdsgruppen opmærksom på, at afgrænsningen også vil omfatte mildere former for krimi-
nalitet, der ville udløse en betinget fængselsstraf, hvis den pågældende skulle idømmes al-
mindelig straf. Arbejdsgruppen har imidlertid lagt afgørende vægt på, at ordningen skal være
så enkel og let at administrere som muligt.
Som nævnt under pkt. 7.3.1.1 skal en vilkårsovertrædelse ud over hovedvilkåret ikke karakte-
riseres som ny kriminalitet i ordningens forstand, uanset om overtrædelsen sanktioneres med
udståelse af den prøveløsladtes reststraf eller fuldbyrdelse af fængselsstraffen for en betinget
dom. Arbejdsgruppen lægger i den forbindelse vægt på, at vilkårsovertrædelsen i sådanne
tilfælde ikke er relateret til kriminalitet, men f.eks. kan være en overtrædelse af et vilkår om
misbrugsbehandling, hvorfor det vil virke uproportionalt, at sådanne overtrædelser karakteri-
seres som ny kriminalitet i ordningens forstand, og som indebærer, at den dømte skal opkræ-
ves straffesagsomkostninger.
Arbejdsgruppen finder endvidere, at det bør være en endelig dom for den nye kriminalitet, der
udløser en opkrævning af straffesagsomkostningerne fra den tidligere dom.
Arbejdsgruppen er i den forbindelse opmærksom på, at der kan være en række uhensigtsmæs-
sigheder, hvis der ikke forud for endelig dom for den nye kriminalitet fastsættes et skærings-
tidspunkt indenfor den femårige periode.
For det første er der en risiko for, at den dømte (og på ny tiltalte) får incitament til enten at
udeblive fra hovedforhandlingen i den nye straffesag, anke sagen eller på anden måde få sa-
gen udskudt med henblik på, at den kriminalitetsfrie periode udløber, og kravet fra sagsom-
kostninger bortfalder.
For det andet kan sagsbehandlingstiderne ved både politiet, anklagemyndigheden og domsto-
lene betyde, at der først falder endelig dom efter udløbet af den kriminalitetsfrie periode på
fem år, selv om gerningstidspunktet for lovovertrædelsen ligger indenfor perioden. Arbejds-
gruppen bemærker desuden, at det i mange tilfælde kan være vilkårligt, om der falder endelig
dom indenfor eller udenfor perioden, f.eks. fordi sagsbehandlingstiderne er forskellige i lan-
dets politi- og retskredse.
På den baggrund finder arbejdsgruppen, at det bør være tidspunktet for, hvornår anklagemyn-
digheden anmoder retten om fremstilling af den dømte i et grundlovsforhør eller indleverer
anklageskrift eller retsmødebegæring, der bliver afgørende for, om straffesagsomkostningerne
senere kan opkræves.
102
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0103.png
Det vil være selve anmodningen til retten, der bliver udslagsgivende for, om straffesagsom-
kostningerne senere kan opkræves. Det vil være uden betydning, hvornår og om dette følges
op af et retsmøde, eller om retten beslutter at afslå anmodningen.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den kriminalitetsfrie periode, og anmoder anklage-
myndigheden i perioden eksempelvis retten om fremstilling af den dømte i et grundlovsfor-
hør, hvorved vedkommende sigtes for forholdet, vil den dømte efter modellen have begået ny
kriminalitet i ordningens forstand. Straffesagsomkostningerne vil dog først blive opkrævet,
når der er afsagt endelig dom, og under forudsætning af at den pågældende idømmes en ube-
tinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning med en længstetid på
minimum fem år.
Nedenstående figur viser, hvordan ordningen vil kunne se ud.
Endelig dom,
prøveløsladelse,
løsladelse
Nyt strafbart
forhold
Fremstilling i
grundlovsforhør
Endelig dom:
Ubetinget fængsel
5 år
Kriminalitetsfri
periode begynder
Sagsomkostninger
opkræves
Figur 7.3.1.2.1
Sker der derimod frifindelse, eller idømmes den pågældende eksempelvis en betinget fæng-
selsstraf, vil straffesagsomkostningerne ikke blive opkrævet, og kravet vil bortfalde, hvis be-
tingelsen om den kriminalitetsfrie periode (fortsat) overholdes. Nedenfor figur illustrerer den-
ne situation.
103
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0104.png
Endelig dom,
prøveløsladelse,
løsladelse
Nyt strafbart
forhold
Tiltalerejsning
Endelig dom:
Frifindelse
5 år
Kriminalitetsfri
periode begynder
Sagsomkostninger
opkræves ikke
Krav fra
sagsomkostninger
bortfalder
Figur 7.3.1.2.2
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den kriminalitetsfrie periode, men anmoder ankla-
gemyndigheden ikke retten om fremstilling af den pågældende i et grundlovsforhør, eller ind-
leveres der ikke et anklageskrift eller en retsmødebegæring til retten i perioden, indebærer
modellen, at straffesagsomkostningerne ikke vil blive opkrævet. Arbejdsgruppen er opmærk-
som på, at dette kan virke urimeligt særligt i de situationer, hvor kriminalitet begået i den
kriminalitetsfrie periode, først opdages og forfølges af politiet og anklagemyndigheden efter
udløbet af perioden. Arbejdsgruppen lægger dog vægt på, at genoptagelse af sager efter peri-
odens udløb med henblik på opkrævning af straffesagsomkostninger vil være forbundet med
en tung administrativ byrde.
Arbejdsgruppen forudsætter med den foreslåede model, at anklagemyndigheden ikke foreta-
ger fremstilling i grundlovsforhør, tiltalerejsning m.v. mod den dømte alene med henblik på,
at tidligere krav fra straffesagsomkostninger kan opkræves, da det vil indebære, at anklage-
myndigheden vil forfølge andre forhold end selve straffesagen og forhold knyttet til den straf-
bare lovovertrædelse, der er under behandling.
Retsplejelovens § 722 indeholder regler om anklagemyndighedens adgang til at frafalde tilta-
le. Det er en forudsætning for at kunne meddele et tiltalefrafald, at sigtedes skyld er utvivl-
som, eller at alle faktiske omstændigheder i forbrydelsens gerningsindhold er erkendt.
Efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5, kan tiltale i en sag helt eller delvis frafaldes i tilfælde,
hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider,
som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald forventes
dømt. Det kan eksempelvis være tilfældet i omfangsrige og komplekse sager vedrørende øko-
nomisk kriminalitet, hvor den pågældende står til en kortere ubetinget fængselsstraf, fordi
vedkommende tidligere er straffet af relevans for sagen.
104
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 7, kan tiltale i en sag helt eller delvis frafaldes i tilfælde,
hvor dette følger af bestemmelser fastsat af justitsministeren eller rigsadvokaten. Bemyndi-
gelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 762 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og statsad-
vokaternes adgang til at frafalde tiltale (tiltalefrafaldsbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Det følger af tiltalefrafaldsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, at politidirektørerne, når om-
stændighederne taler for det, kan frafalde tiltale i sager om overtrædelse af straffelovens §
119, stk. 1, § 119 b og § 244, stk. 1, når der er tale om meget begrænset voldsanvendelse m.v.,
og der ikke er sket betydelig skade på den forurettede. Tiltalefrafald kan gøres betinget af, at
den sigtede vedtager en bøde eller betaler erstatning.
Det følger endvidere af tiltalefrafaldsbekendtgørelsens § 2, nr. 2, at statsadvokaterne kan fra-
falde tiltale i sager om lovovertrædelser begået af personer, der er undergivet foranstaltninger
i medfør af straffelovens §§ 68 eller 69, medmindre særlige omstændigheder taler imod det.
Efter retsplejelovens § 722, stk. 2, kan tiltale i andre tilfælde kun frafaldes, hvis der foreligger
særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for
påkrævet af almene hensyn.
Arbejdsgruppen finder, at den dømte ved meddelelse om tiltalefrafald efter modellen ikke vil
blive opkrævet straffesagsomkostninger fra den tidligere straffesag, selv om det strafbare for-
hold er begået i den kriminalitetsfrie periode, og selv om det forhold, der meddeles tiltalefra-
fald for, kunne have medført en ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en
foranstaltningsdom. Arbejdsgruppen har herved lagt vægt på, at ordningen skal være enkel og
let at administrere.
7.3.1.3. Renter
Som det fremgår af pkt. 2.2.2 ovenfor om politiets fremgangsmåde for opkrævning af straffe-
sagsomkostninger, tillægges der ikke renter til fordringen i den periode, hvor politiet foretager
opkrævning.
Som det fremgår af pkt. 2.3.1 ovenfor om inddrivelse, forrentes fordringer under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden med en årlig rente svarende til renten i henhold til ren-
telovens § 5, stk. 1 og 2, med et fradrag på 4 pct., dog således at en ændring af renten i hen-
hold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, først har virkning 5 hverdage efter datoen for ændringen.
Renten fastsættes herefter til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et
105
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
tillæg på 8 pct. og med fradrag af 4 pct. Den fastsatte referencesats er den officielle udlånsren-
te, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.
Renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndighe-
den.
Betalinger til afvikling af gælden afskrives først på rentekrav og derefter på hovedstolen, dvs.
straffesagsomkostningerne. Sker der forrentning af straffesagsomkostningerne eksempelvis
under den kriminalitetsfrie periode, vil gældens samlede størrelse løbende vokse, uden at den
dømte har mulighed for at imødegå dette.
På den baggrund forudsætter arbejdsgruppen, at gælden på samme måde som efter den eksi-
sterende ordning ikke skal forrentes, før fordringen er sendt til inddrivelse hos restanceinddri-
velsesmyndigheden. Forud for oversendelsen til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndig-
heden vil den relevante myndighed foretage opkrævning af straffesagsomkostninger. Op-
krævning hos den relevante myndighed vil efter den foreslåede model først kunne foretages
efter endelig dom for den nye kriminalitet.
7.3.2. Øvrige betingelser
Arbejdsgruppen har overvejet, om kan være relevant at opstille øvrige betingelser for, at døm-
te kan blive omfattet af en kommende ordning med betinget opkrævning af straffesagsom-
kostninger.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 7.2.2 er det arbejdsgruppens opfattelse, at flest mulige
bør være omfattet af ordningen med betinget opkrævning af straffesagsomkostninger, så alle,
der er motiveret til at arbejde for et kriminalitetsfrit liv, også får de bedste forudsætninger for
det. På den baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke bør gælde yderligere be-
tingelser for, at den domfældte kan blive omfattet af ordningen.
Arbejdsgruppen har endvidere lagt vægt på, at en kommende ordning med betinget opkræv-
ning af straffesagsomkostninger skal være så enkel og let at administrere som muligt.
7.3.3. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen finder ikke grundlag for at foreslå, at der
–
udover de oplistede betingelser i
arbejdsgruppens kommissorium
–
skal gælde yderligere betingelser for, at dømte kan blive
omfattet af en kommende ordning med betinget opkrævning af straffesagsomkostninger. Det-
106
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
te er begrundet i hensynet til resocialisering og i hensynet til, at ordningen skal være så enkel
og let at administrere som muligt.
Arbejdsgruppen finder endvidere ikke grundlag for at foreslå, at tidsperioden for den krimina-
litetsfrie periode skal overstige fem år. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at incitamentet til at
holde sig kriminalitetsfri svækkes, hvis der fastsættes en længere tidsperiode end de fem år,
da en længere tidsperiode vil blive helt uoverskuelig for den dømte.
For så vidt angår begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfrie periode anbefaler arbejds-
gruppen følgende for de forskellige strafferetlige sanktionstyper:
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den kriminalitetsfrie periode ved
ubetinget fængselsstraf
skal regnes fra løsladelsestidspunktet. Sker der prøveløsladelse, skal perioden regnes fra tids-
punktet for prøveløsladelsen.
Bliver den dømte i den kriminalitetsfrie periode idømt straf for kriminalitet, der er begået
for-
ud
for den ubetingede dom, vil der ikke være tale om kriminalitet begået i den kriminalitets-
frie periode. Den dømte vil derfor ikke få opkrævet straffesagsomkostninger. Det samme vil
være tilfældet for kriminalitet under afsoning. Hvis den dømte idømmes fængselsstraf for det
tidligere begåede forhold og indsættes til afsoning i forlængelse af afsoning af den fængsels-
straf, som straffesagsomkostningerne hidrører fra, vil den kriminalitetsfrie periode først løbe
efter samlet endt afsoning. Indsættes den dømte derimod til afsoning for det tidligere begåede
forhold (eller forhold begået under afsoningen) på et efterfølgende tidspunkt, vil afsoningen
af den nye fængselsstraf ikke suspendere den kriminalitetsfrie periode. Dette kan indebære, at
hele den kriminalitetsfri periode vil forløbe under afsoning af en længerevarende fængsels-
straf for forudgående kriminalitet Det er arbejdsgruppens opfattelse, at ordningen vil blive
betydeligt tungere at administrere, hvis afsoning af en ny fængselsstraf suspenderer den kri-
minalitetsfrie periode.
Arbejdsgruppen finder dernæst, at den kriminalitetsfrie periode ved
betinget fængselsstraf
skal regnes fra tidspunktet for endelig dom.
Bliver den dømte i den kriminalitetsfrie periode idømt straf for kriminalitet, der er begået
for-
ud
for den betingede dom, vil der ikke være tale om kriminalitet begået i den kriminalitetsfrie
periode. Den dømte vil derfor ikke få opkrævet straffesagsomkostninger. Hvis den dømte
idømmes fængselsstraf for det tidligere begåede forhold og indsættes til afsoning, vil den kri-
minalitetsfrie periode ikke blive suspenderet indtil endt afsoning.
107
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Arbejdsgruppen finder endvidere, at den kriminalitetsfrie periode for
kombinationsdomme,
der indeholder en ubetinget straf og betinget straf, bør regnes fra det tidspunkt, hvor den døm-
te har afsonet den ubetingede del af dommen. Dette vil svare til, hvad der følger ovenfor for
dømte, der har afsonet en ubetinget fængselsstraf. Arbejdsgruppen finder endvidere, at den
kriminalitetsfrie periode for kombinationsdomme, der indeholder en betinget straf og bøde,
bør regnes fra tidspunktet for endelig dom. Dette vil svare til, hvad der følger ovenfor for
dømte, der har afsonet en betinget fængselsstraf.
Arbejdsgruppen finder dernæst, at den kriminalitetsfrie periode ved
ungdomssanktion
skal
regnes fra tidspunktet for endelig dom.
For så vidt angår
foranstaltningsdomme
finder arbejdsgruppen, at den kriminalitetsfrie perio-
de skal regnes fra tidspunktet for endelig dom.
Ved
forvaringsdomme
finder arbejdsgruppen, at den kriminalitetsfrie periode skal regnes fra
tidspunktet for prøveudskrivning.
Arbejdsgruppen har i sine overvejelser om begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfrie
periode fundet det afgørende, at perioden regnes fra det tidspunkt, hvor den dømte igen skal
fungere i samfundet og har mulighed for at vise, at den pågældende er motiveret til at arbejde
for et kriminalitetsfrit liv.
Arbejdsgruppen har endvidere lagt vægt på hensynet til, at ordningen skal være så enkel og let
at administrere som muligt. Arbejdsgruppen har derfor i videst muligt omfang forsøgt at ens-
arte begyndelsestidspunktet for den kriminalitetsfrie periode for de forskellige strafferetlige
sanktionstyper.
Arbejdsgruppen anbefaler dernæst, at overtrædelser, hvor den pågældende idømmes en ube-
tinget fængselsstraf, herunder i form af en kombinationsdom, forvaring, ungdomssanktion
eller en foranstaltning med en længstetid på minimum fem år, vil skulle karakteriseres som ny
kriminalitet i ordningens forstand. Straffesagsomkostningerne vil dog alene kunne opkræves,
under forudsætning af at anklagemyndigheden i perioden har anmodet om fremstilling af den
dømte i et grundlovsforhør eller indleveret et anklageskrift eller en retsmødebegæring vedrø-
rende det strafbare forhold. Straffesagsomkostningerne vil kunne opkræves fra endelig dom.
Arbejdsgruppen har herved lagt vægt på, at ordningen skal være så enkel og let at administre-
re som muligt.
108
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den foreslåede model vil imødegå, at der skabes et inci-
tament for, at den dømte (og på ny tiltalte) enten udebliver fra hovedforhandlingen i den nye
straffesag, anker sagen eller på anden måde får sagen udskudt med det formål, at den krimina-
litetsfrie periode udløber, og kravet fra sagsomkostninger bortfalder.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at modellen i videst muligt omfang tager højde
for eventuelle lange og divergerende sagsbehandlingstider ved politiet, anklagemyndigheden
og domstolene, som kan betyde, at der i nogle straffesager først falder endelig dom efter ud-
løbet af den kriminalitetsfrie periode på fem år, selv om gerningstidspunktet for lovovertræ-
delsen ligger indenfor perioden.
Det vil være selve anmodningen til retten, der bliver udslagsgivende for, om straffesagsom-
kostningerne senere kan opkræves. Det vil være uden betydning, hvornår og om dette følges
op af et retsmøde, eller om retten beslutter at afslå anmodningen.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den kriminalitetsfrie periode, og anmoder anklage-
myndigheden i perioden eksempelvis retten om fremstilling af den dømte i et grundlovsfor-
hør, hvorved vedkommende sigtes for forholdet, vil den dømte efter modellen have begået ny
kriminalitet i ordningens forstand. Straffesagsomkostningerne vil dog først blive opkrævet,
når der er afsagt endelig dom, og under forudsætning af at den pågældende idømmes en ube-
tinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning med en længstetid på
minimum fem år. Sker der derimod frifindelse, eller idømmes den pågældende eksempelvis
en betinget fængselsstraf, vil straffesagsomkostningerne ikke blive opkrævet, og kravet vil
bortfalde, hvis betingelsen om den kriminalitetsfrie periode (fortsat) overholdes.
Begår den dømte et nyt strafbart forhold i den kriminalitetsfrie periode, men anmoder ankla-
gemyndigheden ikke retten om fremstilling af den pågældende i et grundlovsforhør, eller ind-
leveres der ikke et anklageskrift eller en retsmødebegæring til retten i perioden, indebærer
modellen, at straffesagsomkostningerne ikke vil blive opkrævet. Arbejdsgruppen er opmærk-
som på, at dette kan virke urimeligt særligt i de situationer, hvor kriminalitet begået i den
kriminalitetsfrie periode, først opdages og forfølges af politiet og anklagemyndigheden efter
udløbet af perioden. Arbejdsgruppen lægger dog vægt på, at genoptagelse af sager efter peri-
odens udløb med henblik på opkrævning af straffesagsomkostninger vil være forbundet med
en tung administrativ byrde.
Arbejdsgruppen forudsætter med den foreslåede model, at anklagemyndigheden ikke foreta-
ger fremstilling i grundlovsforhør, tiltalerejsning m.v. mod den dømte alene med henblik på at
tidligere krav fra straffesagsomkostninger kan opkræves, da det vil indebære, at anklagemyn-
109
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
digheden vil forfølge andre forhold end selve straffesagen og forhold knyttet til den strafbare
lovovertrædelse, der er under behandling.
Ved meddelelse om tiltalefrafald vil den dømte efter modellen ikke blive opkrævet straffe-
sagsomkostninger fra den tidligere straffesag, selv om det strafbare forhold er begået i den
kriminalitetsfrie periode, og selv om det forhold, der meddeles tiltalefrafald for, kunne have
medført en ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltningsdom.
Arbejdsgruppen har herved lagt vægt på, at ordningen skal være enkel og let at administrere.
Arbejdsgruppen forudsætter, at sagsomkostningerne på samme måde som i dag ikke forrentes,
før fordringerne er sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Arbejdsgrup-
pen har herved lagt vægt på, at sagsomkostningernes samlede størrelse ellers løbende vil vok-
se, uden at den dømte har mulighed for at imødegå dette ved at afdrage herpå.
7.4. Forældelse
Ordningen for betinget opkrævning af straffesagsomkostninger vil indebære, at den relevante
myndighed ikke kan foretage opkrævning af omkostningerne, hvis den dømte holder sig kri-
minalitetsfri i en periode på fem år. Det betyder tilsvarende, at restanceinddrivelsesmyndig-
heden ikke kan foretage skridt med henblik på at inddrive gælden i den givne periode. Der vil
imidlertid fortsat løbe en forældelsesfrist for den pågældende fordring. Efter de almindelige
forældelsesregler er fristen tre år, jf. pkt. 2.4.2, og fordringen på sagsomkostningerne vil såle-
des (som udgangspunkt) bortfalde i løbet af den femårige periode.
Hvis den dømte begår ny kriminalitet i løbet af den femårige periode, og anmoder anklage-
myndigheden i perioden eksempelvis retten om fremstilling af den dømte i et grundlovsfor-
hør, hvorved vedkommende sigtes for forholdet, vil der efter den foreslåede ordning først
kunne foretages opkrævning af straffesagsomkostningerne fra den tidligere dom, når den på-
gældende ved en endelig dom er idømt en ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssankti-
on eller en foranstaltning med en længstetid på minimum fem år for det nye strafbare forhold.
Er den nye dom først endelig mere end tre år inde i den kriminalitetsfrie periode, vil fordrin-
gen på sagsomkostningerne være forældet.
Det er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at der som konsekvens af ordningen bør
indføres særlige regler om forældelse, f.eks. ved at indføre en regel om, at forældelsen tidligst
løber fra det tidspunkt, hvor kravet på sagsomkostninger er ubetinget. Kravet vil være ubetin-
get fra det tidspunkt, hvor den dømte ved endelig dom idømmes en ubetinget fængselsstraf,
110
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning med en længstetid på minimum fem år for
den kriminalitet, der er begået i den kriminalitetsfrie periode.
Den foreslåede ordning vil afvige fra hensynene bag de almindelige forældelsesretlige regler,
hvorefter fordringer bør afvikles, eller i det mindste afklares inden for en vis rimelig tid, bl.a.
af bevismæssige hensyn og af hensyn til, at skyldneren kan undgå at være fastholdt urimeligt
længe i ældre gældsforhold. Arbejdsgruppen er dog af den opfattelse, at de resocialiserende
hensyn, der ligger bag indførelsen af ordningen, opvejer fravigelsen af hensynene bag foræl-
delsesreglerne.
7.5. Administrative overvejelser
Det følger af arbejdsgruppens kommissorium, at det skal sikres, at en kommende ordning med
betinget opkrævning af straffesagsomkostninger bliver indrettet administrativt hensigtsmæs-
sigt. Nedenfor fremgår arbejdsgruppens overvejelser om, hvordan ordningen administrativt
bør indrettes.
7.5.1. Hvilken myndighed skal varetage ordningen?
Det er politiet, der varetager opgaven med opkrævning af straffesagsomkostninger. Indgår
betaling ikke, sender politiet gælden til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.
Arbejdsgruppen finder, at flere grunde taler for, at politiet bør administrere den kommende
ordning med betinget opkrævning af straffesagsomkostninger.
Politiet har adgang til oplysninger om sigtelse m.v., retsmødebegæringer, tiltalerejsning,
dommen samt via Skattestyrelsens driftslog for skatteoplysninger adgang til den dømtes op-
lysninger om bl.a. A-indkomst og B-indkomst, som ordningen forudsætter kendskab til, når
der skal træffes beslutning om, hvorvidt den dømte er i målgruppen for ordningen, og om den
dømte holder sig kriminalitetsfri i den femårige periode.
Derudover har arbejdsgruppen lagt op til, at sagsomkostningerne ikke bør forrentes under den
kriminalitetsfrie periode, men først fra det tidspunkt fordringen er sendt til inddrivelse hos
Gældsstyrelsen. Dette taler også for, at politiet bør administrere den kommende ordning.
Arbejdsgruppen finder i den forbindelse, at ordningen
–
som det også er tilfældet i dag
–
med
fordel vil kunne administreres af PAC.
111
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Dette indebærer, at så snart retten har pålagt domfældte at betale sagens omkostninger, opda-
terer anklagemyndighedens administrative personale sagen i politiets sagsbehandlingssystem.
Det vil herefter være PAC, der varetager opgaven med opkrævning af straffesagens omkost-
ninger hos den dømte. Dette svarer til, hvad der gælder efter den eksisterende ordning, jf. pkt.
2.1.3.
7.5.2. Visitation til ordningen
PAC vil som noget nyt skulle varetage opgaven med at visitere dømte til ordningen. Visitati-
onen vil skulle foretages af egen drift af PAC og vil således ikke skulle ske efter ansøgning
fra den dømte. Arbejdsgruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at det på denne måde sik-
res, at samtlige dømte omfattet af målgruppen for ordningen vil komme i betragtning til ord-
ningen, og at der herved samtidig ikke etableres sagsgange, der forsinker evt. opkrævning
yderligere.
Den nødvendige it-understøttelse til visitationen vil afhænge af, hvilken målgruppe der måtte
blive omfattet af ordningen. Som det fremgår af pkt. 7.1.2.4, anbefaler arbejdsgruppen, at
målgruppen for en kommende ordning omfatter unge lovovertrædere, der på gerningstids-
punktet var i alderen 15-24 år.
Omfatter målgruppen unge lovovertrædere i alderen 15-24 år, vil det være den dømtes alder
på det tidligste gerningstidspunkt i dommen, der er afgørende for, om den dømte kan blive en
del af ordningen.
I straffesagskomplekser, der indeholder flere forhold, hvor den dømte i nogle forhold har væ-
ret under 25 år på gerningstidspunktet og i andre forhold 25 år eller derover på gerningstids-
punktet, vil det således være udslagsgivende for, om den unge kan blive en del af ordningen,
at blot ét forhold i den samlede straffedom er begået på et tidspunkt, hvor den unge var 15 til
24 år.
Ovenstående oplysninger om den dømtes alder på gerningstidspunktet vil fremgå af dommen,
som PAC i dag har adgang til via politiets sagsbehandlingssystem.
Såfremt målgruppen i stedet for er baseret på et økonomisk parameter, eksempelvis dømte
med en personlig indkomst under bødenedsættelsesparameteret, vil det kræve, at PAC har
adgang til den dømtes skatteoplysninger. Politiet har i dag via Skattestyrelsens driftslog for
skatteoplysninger adgang til oplysninger om bl.a. A-indkomst og B-indkomst.
112
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Er den dømte omfattet af målgruppen for ordningen, vil PAC skulle meddele den pågældende
dette. Meddelelsen vil skulle indeholde oplysninger om bl.a. størrelsen af straffesagens om-
kostninger samt nærmere oplysninger om, at kravet fra straffesagsomkostninger vil bortfalde,
hvis den dømte holder sig kriminalitetsfri i en periode på fem år.
7.5.3. Undtagne grupper
Ordningen vil ikke omfatte personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a, medmindre de på
aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exit-program. Der henvises i den forbindelse til
pkt. 7.2.3. Det vil fremgå af dommen, om den dømte er dømt efter straffelovens § 81 a.
Dommen vil være tilgængelig i politiets sagsbehandlingssystem, som PAC i dag har adgang
til.
For så vi angår de § 81 a-dømte, som i øvrigt tilhører målgruppen for ordningen, vil PAC i
forbindelse med opkrævning af straffesagsomkostningerne skulle meddele om, at de pågæl-
dende har mulighed for at blive en del af ordningen under betingelse af, at de på aktiv og til-
fredsstillende vis deltager i et exit-program.
Det vil være kriminalforsorgen, der vil skulle foretage en konkret vurdering af den dømtes
deltagelse i et exit-program i forbindelse med prøveløsladelse, og hvis der ikke sker prøveløs-
ladelse, i forbindelse med endt afsoning. Finder kriminalforsorgen, at den dømte på aktiv og
tilfredsstillende vis har deltaget i et exit-forløb, vil kriminalforsorgen herefter skulle orientere
PAC herom.
PAC vil herefter skulle tilbagekalde fordringerne fra inddrivelse. PAC vil dernæst skulle
meddele den dømte, at den pågældende er omfattet af målgruppen for ordningen. Meddelelsen
vil skulle indeholde oplysninger om bl.a. størrelsen af den resterende gæld fra straffesagsom-
kostninger, samt nærmere oplysninger om, at gælden vil bortfalde, hvis den dømte holder sig
kriminalitetsfri i en periode på fem år.
Finder kriminalforsorgen ikke, at den dømte på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et
exit-forløb, vil den pågældende fortsat være undtaget fra ordningen.
Ordningen vil heller ikke omfatte personer, der er idømt en bødestraf. Der henvises i den for-
bindelse til pkt. 7.2.3. Det vil fremgå af dommen, om straffen alene udgør en bødestraf.
Dommen vil være tilgængelig i politiets sagsbehandlingssystem, som PAC i dag har adgang
til.
113
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
7.5.4. Administration af ordningen
Er den dømte en del af ordningen, vil det betyde, at kravet fra straffesagsomkostninger vil
bortfalde, hvis den dømte holder sig kriminalitetsfri i en periode på fem år.
Begår den dømte derimod et nyt strafbart forhold i den kriminalitetsfrie periode, og anmoder
anklagemyndigheden i perioden retten om fremstilling af den dømte i grundlovsforhør eller
indleveres der et anklageskrift eller en retsmødebegæring til retten vedrørende det strafbare
forhold, vil den dømte have begået ny kriminalitet i ordningens forstand. Straffesagsomkost-
ningerne vil dog først blive opkrævet, når der er afsagt endelig dom, og under forudsætning af
at den pågældende idømmes en ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en
foranstaltning med en længstetid på minimum fem år.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 7.3.3.
Ordningen vil mest hensigtsmæssigt skulle it-understøttes hos PAC.
En af fordelene ved at placere ordningen ved PAC er, at efterfølgende domme, hvor den tiltal-
te idømmes at betale straffesagsomkostninger, vil modtages hos PAC med henblik på op-
krævning af sagsomkostningerne i den nye straffesagsdom. Er sagsomkostningerne fra den
tidligere straffesag ikke allerede opkrævet som følge heraf, vil PAC ved udløbet af den krimi-
nalitetsfrie periode (ved opslag i politiets sagsbehandlingssystem) skulle undersøge, om der er
anmodet om fremstilling i grundlovsforhør eller indleveret anklageskrift eller retsmødebegæ-
ring mod den dømte.
Det vil antageligvis i en periode efter ikrafttrædelsen af ordningen være nødvendigt at admi-
nistrere ordningen uden automatiseret it-understøttelse ved f.eks. manuelle opslag, indtil en it-
løsning er endeligt på plads.
Er der anmodet om fremstilling i grundlovsforhør eller indleveret anklageskrift eller retsmø-
debegæring mod den pågældende, vil sagsomkostningerne fra den tidligere straffesag blive
opkrævet, når der er afsagt endelig dom, og under forudsætning af at den pågældende idøm-
mes en ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning med en
længstetid på minimum fem år.
Er der ikke anmodet om fremstilling i grundlovsforhør eller indleveret anklageskrift eller
retsmødebegæring mod den dømte, vil PAC skulle meddele den pågældende om, at kravet fra
straffesagsomkostningerne er bortfaldet. Det samme vil gøre sig gældende, hvis anklagemyn-
114
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0115.png
digheden har foretaget de nævnte skridt mod den dømte, men sagen frafaldes, den dømte fri-
findes, eller ved endelig dom idømmes en mildere straf end ubetinget fængselsstraf, forvaring,
ungdomssanktion eller en foranstaltning med en længstetid på minimum fem år.
Nedenstående figur viser sagsgangene ved den nuværende ordning for straffesagsomkostnin-
ger.
Dom
Politikreds opgør
sagens omkostninger
PAC opkræver
sagsomkostningerne
Gældsstyrelsen ind-
driver gæld fra
sagsomkostningerne
Figur 7.5.4.1: Den nuværende ordning
Nedenstående figur viser, hvordan sagsgangene ved den foreslåede model for betinget op-
krævning af straffesagsomkostninger vil kunne se ud.
115
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0116.png
Dom
Politikreds opgør sagens
omkostninger
PAC foretager visitation til
betinget ordning
§
81 a
dømte
PAC meddeler om
mulighed for at blive en
del af ordning ved delta-
gelse i exit-program
PAC meddeler den dømte,
der er i målgruppe
Tilfredsstillende
exit-forløb
Kriminalforsorgen
vurderer exit-forløb ved
prøveløsladelse/endt
afsoning
Den dømte holder
sig kriminalitetsfri i
5-årig periode
Den dømte begår
ny kriminalitet
Manglende eller
utilfredsstillende
deltagelse
Krav fra
sagsomkostninger
bortfalder
PAC foretager
opkrævning af
sagsomkostninger
Gældsstyrelsen
varetager
inddrivelse
Gældsstyrelsen
fortsætter
inddrivelse
Figur 7.5.4.2: Den foreslåede model for betinget opkrævning af straffesagsomkostninger
7.6. Overgangsordning
Den foreslåede ordning vedrørende betinget opkrævning af straffesagsomkostninger, der er
beskrevet under pkt. 7.3.3, tager alene sigte på den fremtidige opkrævning af straffesagsom-
kostninger. Mange dømte har imidlertid eksisterende gæld fra straffesagsomkostninger.
Det følger af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen skal komme med forslag til
en overgangsordning, således at en kommende model for betinget opkrævning af straffesags-
omkostninger ligeledes kommer til at omfatte tidligere dømte, som opfylder en række konkre-
te kriterier, herunder f.eks. at de har holdt sig straffri i en periode m.v.
116
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Arbejdsgruppen forstår denne del af kommissoriet sådan, at der skal opstilles en overgangs-
ordning for dømte med endelig dom forud for ordningens ikrafttræden, og hvis sagsomkost-
ninger er under opkrævning eller inddrivelse.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvordan en kommende overgangsordning kan se ud, så det
sikres, at personer med eksisterende gæld fra sagsomkostninger får mulighed for, at få efter-
givet gælden. Arbejdsgruppen har i den forbindelse overvejet en model, som omfatter straffe-
sagsomkostninger, der er blevet pålagt i op til ca. syv måneder forud for ordningens ikrafttræ-
den, samt en model, som omfatter gæld fra straffesagsomkostninger, der er etableret i op til to
år forud for ordningens ikrafttræden.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at der med begge modeller kan være tilfælde, hvor over-
gangsordningen ikke synes rimelig. Der kan således være dømte, der oplever deres eksiste-
rende gæld fra straffesagsomkostninger som en hindring for resocialisering, og som tilhører
målgruppen for en betinget opkrævning af straffesagsomkostninger, men som grundet den
tidsmæssige udstrækning af overgangsordningen, ikke kan blive en del af ordningen.
Arbejdsgruppen har dog lagt vægt på, at en overgangsordning skal være så enkel og let at ad-
ministrere som muligt.
7.6.1. Straffesagsomkostninger, der er blevet pålagt i op til ca. syv måneder forud for ordnin-
gens ikrafttræden
Arbejdsgruppen har overvejet en model for en overgangsordning, som omfatter straffesags-
omkostninger, der er under opkrævning ved politiet på tidspunktet for ordningens ikrafttræ-
den.
Som nævnt under pkt. 2.2.1 kan politiet højst give tilladelse til henholdsvis henstand med
betaling eller afdragsvis betaling i op til seks måneder fra udløbet af betalingsfrist på 20 dage.
Herefter oversender politiet sagen til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på ind-
drivelse. Det er en forudsætning for oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, at
politiet forinden skriftligt har anmodet skyldneren om inden 10 dage at indbetale det skyldige
beløb eller afdrag, og at skyldneren ikke har efterkommet dette.
Krav fra straffesagsomkostninger ligger således til opkrævning hos politiet i maksimalt ca.
syv måneder.
117
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Modellen vil kræve en gennemgang af de sager, der på tidspunktet for ordningens ikrafttræ-
den er under opkrævning, med henblik på at visitere sagerne til overgangsordningen.
En fordel ved modellen er, at den er forholdsvis enkel og let at administrere, da det må anta-
ges, at modellen omfatter et overskueligt antal sager, og fordi fordringerne endnu ikke er
sendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.
Det er dog ikke alle dømte, der enten har overskud til eller økonomisk mulighed for at få hen-
stand med betaling eller afdragsvis betaling i op til seks måneder hos politiet. Det kan derfor
virke urimeligt, at netop disse dømte ikke vil kunne komme i betragtning til ordningen, alene
fordi deres gæld er oversendt til inddrivelse. Dette taler imod modellen.
Målgruppen for en overgangsordning vil afhænge af anvendelsesområdet for ordningen for en
betinget opkrævning af straffesagsomkostninger. Som det fremgår af pkt. 7.1.2.4, anbefaler
arbejdsgruppen, at målgruppen for en kommende ordning omfatter unge lovovertrædere, der
på gerningstidspunktet var i alderen 15-24 år.
Som det fremgår af pkt. 7.5.4 vil det antageligvis være nødvendigt at administrere ordningen
ved f.eks. manuelle opslag i en periode efter ordningens ikrafttræden, hvilket vil medføre, at
også de sager, der behandles som led i en kommende overgangsordning, vil skulle behandles
manuelt.
Det er på den baggrund arbejdsgruppens opfattelse, at en overgangsordning skal omfatte straf-
fesagsomkostninger, der er under opkrævning på tidspunktet for ordningens ikrafttræden, dvs.
straffesagsomkostninger, der er blevet pålagt maksimalt ca. syv måneder forud for ordningens
ikrafttræden.
7.6.2. Gæld fra straffesagsomkostninger, der er etableret i op til to år forud for ordningens
ikrafttræden
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet en anden og mere omfattende model, der omfatter
straffesagsomkostninger, der er under opkrævning på tidspunktet for ordningens ikrafttræden,
samt sager, der er sendt til inddrivelse to år forinden ordningens ikrafttræden.
Træder ordningen for en betinget opkrævning af straffesagsomkostninger eksempelvis i kraft
den 1. januar 2025, vil overgangsordningen omfatte straffesagsomkostninger, der på dette
tidspunkt er under opkrævning eller sendt til inddrivelse i perioden fra den 1. januar 2023 og
frem.
118
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Modellen vil kræve en gennemgang af henholdsvis de sager, der på tidspunktet for ordningens
ikrafttræden er under opkrævning, samt de sager, der er oversendt til inddrivelse to år forin-
den ordningens ikrafttræden, med henblik på at visitere sagerne til overgangsordningen.
Mængden af sager, der vil skulle gennemgås, vil være betydeligt større end ved den første
model. Gældsstyrelsen vil for så vidt angår de sager, der måtte blive omfattet af ordningen,
skulle indstille inddrivelsen og oversende sagerne til den PAC med henblik på, at sagerne og
dermed den resterende gæld fra straffesagsomkostninger kan indgå i ordningen. Modellen vil
således være tungere at administrere sammenlignet med den første model.
På den baggrund finder arbejdsgruppen ikke, at en overgangsordning skal omfatte straffe-
sagsomkostninger, der er under opkrævning på tidspunktet for ordningens ikrafttræden, samt
sager, der er sendt til inddrivelse to år forinden ordningens ikrafttræden.
7.6.3. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen finder, at en overgangsordning med betinget opkrævning af straffesagsom-
kostninger bør omfatte straffesagsomkostninger, der er under opkrævning på tidspunktet for
ordningens ikrafttræden, dvs. krav fra straffesagsomkostninger etableret maksimalt ca. syv
måneder forud for ordningens ikrafttræden.
Arbejdsgruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at en kommende overgangsordning skal
være enkel og let at administrere for den relevante myndighed.
Overgangsordningen vil kræve en gennemgang af de sager, der på tidspunktet for ordningens
ikrafttræden er under opkrævning med henblik på at visitere sagerne til overgangsordningen.
Ordningen vil indebære, at politiets opkrævning indstilles for den målgruppe, der måtte blive
omfattet af en ordning med betinget opkrævning af straffesagsomkostninger.
Holder den dømte sig kriminalitetsfri i en periode på fem år, vil straffesagsomkostningerne
ikke blive opkrævet, og kravet fra straffesagsomkostningerne vil bortfalde. Begås der ny kri-
minalitet i perioden, og fremstilles den dømte i perioden i grundlovsforhør eller indleveres et
anklageskrift eller en retsmødebegæring vedrørende det strafbare forhold, vil opkrævningen
af straffesagsomkostningerne blive genoptaget, hvis den dømte ved endelig dom idømmes en
ubetinget fængselsstraf, forvaring, ungdomssanktion eller en foranstaltning med en længstetid
på minimum fem år. Der henvises i den forbindelse til pkt. 7.3.3.
119
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
Målgruppen for en overgangsordning vil afhænge af anvendelsesområdet for ordningen for en
betinget opkrævning af straffesagsomkostninger. Som det fremgår af pkt. 7.1.2.4, anbefaler
arbejdsgruppen, at målgruppen for en kommende ordning omfatter unge lovovertrædere, der
på gerningstidspunktet var i alderen 15-24 år.
Overgangsordningen vil ikke omfatte personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a, med-
mindre de på aktiv og tilfredsstillende vis har deltaget i et exit-program. Overgangsordningen
vil heller ikke omfatte personer idømt bødestraf. Der henvises i den forbindelse til pkt. 7.2.3.
Overgangsordningen vil ikke omfatte straffesagsomkostninger, der enten allerede er opkrævet
eller inddrevet på tidspunktet for ordningens ikrafttræden. Arbejdsgruppen har i forlængelse
heraf overvejet, om der skal være en adgang til genoptagelse af disse sager, så dømte, der har
betalt straffesagsomkostninger (evt. delvist), og som i øvrigt opfylder betingelserne i ordnin-
gen, har mulighed for at få tilbagebetalt deres indbetaling af fordringen.
Arbejdsgruppen har dog lagt vægt på, at ordningen skal være enkel og let at administrere.
Arbejdsgruppen har endvidere lagt vægt på, at formålet med ordningen er at motivere dømte
til at arbejde for en kriminalitetsfri tilværelse, og at ordningens sigte vil miste sin betydning,
hvis ordningen også skulle omfatte dømte, der har evnen til at betale (og har betalt) deres
straffesagsomkostninger. Arbejdsgruppen har derfor ikke fundet grundlag for, at en kommen-
de overgangsordning skal indeholde en genoptagelsesadgang for dømte, der har indbetalt (de-
le af) deres straffesagsomkostninger.
Unge lovovertrædere, der ikke måtte blive omfattet af overgangsordningen, eksempelvis fordi
de ikke har fået henstand med betaling eller afdragsvis betaling i op til seks måneder hos poli-
tiet, vil have mulighed for at få eftergivet kravet fra straffesagsomkostningerne efter de al-
mindelige regler herom. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.3.2.
120
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0121.png
Noter
1
Justitsministeriets Forskningskontor (2015) udviklingen i antal foranstaltninger til psykiske
syge og til dømte efter § 69. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til udviklin-
gen i antallet af retspsykiatriske patienter, s. 22-23, tilgængelig på:
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/
Forsk-
ning/Forskningsrapporter/2015/Foranstaltninger%201981-2013.pdf.
2
Pager, D., Goldstein, R., Ho, H. & Western, B. (2022) Criminalizing Poverty: The Conse-
quences of Court Fees in a Randomized Experiment.
American Sociological Review, 87(3),
529-553.
3
For lignende resultater, se også Beek, G., de Vogel, V. & van de Mheen, D. (2021) The rela-
tionship between debt and crime: A systematic and scoping review. European Journal of Pro-
bation. Vol. 12(1), tilgængelig på: https://doi.org/10.1177/2066220320964896.
4
Blom M, Weijters G and Van der Laan AM (2011) Problemen met geld en delinquent ge-
drag van adolescenten [Problems with money and delinquent behavior of adolescents]. The
Hague: WODC, tilgængelig på: http://hdl.handle.net/20.500.12832/349.
5
Hoeve M, Stams GJJM, Van der Zouwen M, Vergeer M, et al. (2014) A systematic review
of financial debt in adolescents and young adults: Prevalence, correlates and associations with
crime. PLoS ONE 9: e104909, tilgængelig på: https://doi.org/10.1371/journal.pone.0104909.
6
Hoeve M, Jak S and Stams GJJM Meeus WHJ (2016) Financial problems and delinquency
in adolescents and young adults: A 6-year three-wave study. Crime & Delinquency 62: 1488–
1509, tilgængelig på: https://doi.org/10.1177/0011128714541190. Piquero, A. R., & Jennings,
W. G. (2017). Research Note: Justice System–Imposed Financial Penalties Increase the Like-
lihood of Recidivism in a Sample of Adolescent Offenders. Youth Violence and Juvenile Jus-
tice, 15(3), 325-340.
7
Felson RB, Osgood DW, Horney J, et al. (2012) Having a bad month: General versus specif-
ic effects of stress on crime. Journal of Quantitative Criminology 28: 347–363, tilgængelig på
https://link.springer.com/article/10.1007/s10940-011-9138-6. van Beek, G., de Vogel, V., &
van de Mheen, D. (2023). Financial problems and debt as predictive factors of recidivism.
Criminal Justice and Behavior, 50(9), 1341-1360. Felson, R. B., Osgood, D. W., Horney, J.,
& Wiernik, C. (2012). Having a bad month: General versus specific effects of stress on crime.
Journal of Quantitative Criminology, 28(2), 347–363.
8
Aaltonen M, Oksanen A and Kivivuori J (2016) Debt problems and crime. Criminology 54:
307–331, tilgængelig på: https://doi.org/10.1111/1745-9125.12103.
9
Hoeve M, Stams GJJM, Van der Zouwen M, Vergeer M, et al. (2014) A systematic review
of financial debt in adolescents and young adults: Prevalence, correlates and associations with
crime. PLoS ONE 9: e104909, tilgængelig på: https://doi.org/10.1371/journal.pone.0104909.
121
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0122.png
10
Van Dam, C. (2005) Juvenile criminal recidivism: Relations with personality and post re-
lease environmental risk and protective factors. Radboud University Nijmegen, The Nether-
lands, tilgængelig på: http://hdl.handle.net/2066/55689.
11
Hoeve M, Jurrius K, Van der Zouwen M, et al. (2011) In de schuld, in de fout? Schul-
denproblematiek en crimineel gedrag bij adolescenten en jongvolwassenen [In debt, in fault?
debt problems and criminal behavior in adolescents and young adults]. Amsterdam:
Kohnstamm Institute, tilgængelig på: https://repository.wodc.nl/handle/20.500.12832/1863.
Hoeve, M., Jak, S., Stams, G. J. J. M. & Meeuws, W. H. J. (2016) Financial Problems and
delinquency in adolescents and young adults: a 6-year three-wave study. Crime and Delin-
quency. Vol. 62, tilgængelig på: https://doi.org/10.1177/0011128714541190.
12
Jacobsen, RH., Arendt, JN., Verner, M., Kollin, MS., Halling, C. & Kolstrup, K. (2018)
Socialøkonomisk investeringsmodel (SØM)
–
Dokumentation.
VIVE - Det Nationale Forsk-
nings- og Analysecenter for Velfærd.
13
Okholm, MM.; Pedersen, ML. & Ribe, MØ. (2021)
Økonomiske konsekvenser af indsatser
over for indsatte. Den Socialøkonomiske Investeringsmodel 1. delrapport.
Justitsministeriets
Forskningskontor.
14
Rockwool Fonden (2006)
Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark.
Teknisk note
nr. 15.
15
Økonomer uden grænser (2020)
Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark i 2017.
16
Olesen, A (2013)
Løsladt og gældsat.
København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
17
Harris, A., Evans, H., & Beckett, K. (2010). Drawing blood from stones: Legal debt and
social inequality in the contemporary United States. American Journal of Sociology, 115,
1753-1799; Todd-Kvam,
J. (2019). An Unpaid Debt to Society: How ‘Punishment Debt’ af-
fects reintegration and desistance from crime in Norway.
British Journal of Criminology
(59),
1478–1497; Jørgensen, K., Thage, E., & Olesen, A. (2023). Når børn og unge pålægges sags-
omkostninger i straffesager.
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab,
110(3), 295–311; Ole-
sen, A (2013)
Løsladt og gældsat.
København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
18
Olesen, A (2013)
Løsladt og gældsat.
København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.
19
Farrell, A, Tayler, C & Tennent, L (2004) Building Social Capital in Early Childhood Edu-
cation and Care: An Australian Study.
British Educational Research Journal,
30 (5), 623–
632, Tauchen, H, Witte, A & Griesinger, H (1994) Criminal Deterrence: Revisiting the Issue
with a Birth Cohort.
Review of Economics and Statistics,
76 (3), 399–412.
20
Lochner, L (2004) Education, Work and Crime: A Human Capital Approach.
International
Economic Review,
45 (3), 811–843.
21
Se f.eks. Nuttall, J, Hollmen, L & Staley, ME (2003) The Effect of Earning a GED on Re-
cidivism Rates. Journal of Correctional Education, 54 (3), 90–94, Vacca, JS (2004) Educated
Prisoners Are Less Likely to Return to Prison. Journal of Correctional Education, 55 (4), 297–
305, Blomberg, TG, Bales, WD & Piquero, AR (2012) Is Educational Achievement a Turning
122
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 916: Spm. om, hvordan sagsomkostninger ved straffesager håndteres i de andre nordiske lande
3020483_0123.png
Point for Incarcerated Delinquents across Race and Sex? Journal of Youth and Adolescence,
41 (2), 202–216, Davis, LM (2013) Evaluating the Effectiveness of Correctional Education.
RAND Corporation research report series.
22
Nally, JM et al. (2012) The Post-Release Employment and Recidivism Among Different
Types of Offenders With A Different Level of Education: A 5-Year Follow-Up Study in Indi-
ana. Justice Policy Journal, 9 (1), 1–29.
23
Se f.eks. Sampson, RJ & Laub, JH (1993) Crime in the making. Cambridge: Harvard Uni-
versity Press, Warr, M (1998) Life-Course Transitions and Desistance from Crime. Criminol-
ogy, 36 (2), 183–216, Laub, JH & Sampson, RJ (2003) Shared Beginnings, Divergent Lives:
Delinquent Boys to Age 70. Cambridge: Harvard University Press, Bushway, SD, Stoll, MA
& Weiman, D (2007) Barriers to Reentry? The Labor Market for Released Prisoners in Post-
industrial America. New York: Russell Sage Foundation, Visher, C, Debus, S & Yahner, J
(2008) Employment after Prison: A Longitudinal Study of Releasees in three States. Research
Brief. Washington: Urban Institute, Justice Policy Center. Link, N. W., & Roman, C. G.
(2016). Longitudinal Associations among Child Support Debt, Employment, and Recidivism
after Prison. The Sociological Quarterly, 58(1), 140–160.
24
Tranæs, T et al. (2008) Forbryderen og samfundet: livsvilkår og uformel straf. København:
Gyldendal.
25
Sampson & Laub (1993), se også Laub & Sampson (1993) Turning Points in the Life
Course: Why Change Matters to the Study of Crime, Criminology, 31: 301-324.
26
Jørgensen, K., Thage, E., & Olesen, A. (2023). Når børn og unge pålægges sagsomkostnin-
ger i straffesager.
Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab,
110(3), 295–311.
27 Se også Jørgensen, K. & Thage, E. (2023)
Jeg bliver aldrig fri af gælden. Sagsomkostnin-
ger i straffesager kan fastholde børn og unge i gæld.
Institut for Menneskerettigheder.
28
Levitas, R., C. Pantazis, E. Fahmy, D. Gordon, E. Lloyd & D. Patsios (2007): The Multi-
dimensional Analysis of Social Exclusion. Project Report. Bristol: University of Bristo.
Wagle, U. (2008): Multidimensional poverty measurement. Concepts and applications. New
York: Springer
29
Tallet er baseret på et udtræk fra Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregistret) og er
behæftet med en vis usikkerhed, da det alene er muligt at udtrække data fra én frakendelses-
eller strafkode i registret, selv om den dømte kan have fået flere afgørelse. Der kan således
være tilknyttet mere end én frakendelses- eller strafkode til en afgørelse, hvis der eksempelvis
er sket både udvisning og strafskærpelse efter straffelovens § 81 a. Det er ikke muligt at iden-
tificere hierarkiet mellem de forskellige frakendelses- og strafkoder, hvilket betyder, at der
kan være flere afgørelser, end det der fremgår af datatrækket.
123