Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3018344_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2025
Forvaltningsretskontoret
Frederik Fog Samuelsen
2025-04634
3711545
Besvarelse af spørgsmål nr. 902 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 902 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2025. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Sofie Skou Sandager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 902: Spm. om det er korrekt, at en indsat ved at søge aktindsigt med henvisning til offentlighedsloven kan få udleveret oplysninger som fuldt navn, stilling og uddannelse på ledere og chefer på institutioner i kriminalforsorgen?
Spørgsmål nr. 902 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at en indsat ved at
søge aktindsigt med henvisning til offentlighedsloven kan få ud-
leveret oplysninger som fuldt navn, stilling og uddannelse på
ledere og chefer på institutioner i kriminalforsorgen, og vil mi-
nisteren, såfremt det er tilfældet, svare på, hvordan det stemmer
overens med de sikkerhedsmæssige hensyn til medarbejdere i
kriminalforsorgen, hvor de ansatte for sikre anonymitet ikke de-
ler deres fulde navn med indsatte, men alene u-nummer og for-
navn?”
Svar:
Udgangspunktet efter offentlighedsloven er, at man har ret til aktindsigt i
oplysninger om bl.a. uddannelse, stilling og navn på offentligt ansatte, jf.
lovens § 21, stk. 3, 1. pkt. Dette gælder også ansatte i chefstillinger.
Med henblik på at imødegå chikanøse aktindsigtsanmodninger og gøre det
muligt at undtage navnet på offentligt ansatte af hensyn til deres tryghed tog
regeringen i foråret 2024 initiativ til en ændring af offentlighedslovens § 21,
stk. 3, som Folketinget vedtog ved lov nr. 655 af 11. juni 2024 om ændring
af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven (styrket beskyt-
telse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt).
Efter lovændringen meddeles der ikke indsigt i oplysninger om den ansattes
navn, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod, jf. of-
fentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt. Ændringen sigter først og fremmest
mod offentligt ansatte med borgernære funktioner, hvis arbejdsopgaver in-
debærer en høj risiko for konflikt med borgere.
Ansatte i chefstillinger er kun helt undtagelsesvist omfattet af bestemmel-
sen, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, lovforslag nr. L 116, s. 13.
Dette skal ses i lyset af, at offentligt ansatte i chefstillinger bl.a. på grund af
deres ledelsesansvar skal kunne tåle mere end øvrige medarbejdere. Det vil
bero på en konkret vurdering, i hvilke situationer bestemmelsen alligevel vil
finde anvendelse for navnet på ansatte i chefstillinger.
Det bemærkes, at den nævnte ændring i offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2.
pkt., alene finder anvendelse på offentligt ansattes navne. Med lovændrin-
gen blev den såkaldte chikaneregel i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 902: Spm. om det er korrekt, at en indsat ved at søge aktindsigt med henvisning til offentlighedsloven kan få udleveret oplysninger som fuldt navn, stilling og uddannelse på ledere og chefer på institutioner i kriminalforsorgen?
dog ligeledes ændret, så tærsklen for, hvornår en anmodning om aktindsigt
må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende,
blev sænket betydeligt. I sådanne tilfælde kan myndigheden afslå at be-
handle den konkrete anmodning om aktindsigt. Bestemmelsens anvendel-
sesområde er således nu ikke længere begrænset til klare tilfælde af misbrug,
men vil også omfatte ethvert tilfælde, hvor der efter de foreliggende oplys-
ninger er grundlag for at antage, at anmodningen helt eller delvis er motive-
ret af den aktindsigtssøgendes retsstridige eller chikanøse hensigt mv. Der
kan eksempelvis være tale om en chikanøs hensigt i bestemmelsens for-
stand, hvis en borger har udvist en aggressiv eller intimiderende adfærd over
for en offentligt ansat, f.eks. ved at være fysisk opfarende eller fremkomme
med grove verbale udfald mod de ansatte (a.st., s. 11).
Ligeledes er den i forvaltningsloven forudsatte adgang til at kunne afslå at
behandle anmodninger om partsaktindsigt, der må antages at skulle tjene et
retsstridigt formål eller lignende, nu lovfæstet i forvaltningslovens § 9 a, stk.
2.
Side 3/3