Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
3018725_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2025
Politikontoret
Maya Erhard Huniche
2025-04428
3687038
Besvarelse af spørgsmål nr. 896 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 896 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. april 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sascha Faxe (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 897: MFU spm. om politiets profilering og kriterier for udvælgelse af specifikke borgere, der deltager i disse lovlige demonstrationer
Spørgsmål nr. 896 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”De senere år har der været gentagne eksempler på meget
hårdhændet indgriben fra politiets side i ellers fredelige
demonstrationer og civil ulydighed. Kan ministeren beskrive,
hvilken type demonstrationer, der typisk ender med indgreb fra
politiet? Kan ministeren desuden beskrive, hvad der er den
udløsende årsag til de hårdhændede indgreb?”
Svar:
1.
Som justitsminister er jeg meget optaget af, at borgernes mulighed for
inden for lovgivningens rammer at bruge deres ytrings- og
forsamlingsfrihed sikres. Det er helt afgørende i et demokratisk samfund, at
alle kan udtrykke deres holdninger og frit kan forsamle sig, men man skal
naturligvis holde sig inden for lovens rammer, når man gør brug af disse
rettigheder.
I Danmark har vi gode rammer for, at alle kan benytte deres ytrings- og
forsamlingsfrihed, og det skal vi til enhver tid værne om. Politiet spiller i
den forbindelse en vigtig rolle, da politiet har til opgave at beskytte
borgernes ret til at forsamle sig, herunder ved at sikre, at offentlige
forsamlinger kan gennemføres på fredelig vis. De nærmere regler om
politiets opgaver mv. i tilknytning til offentlige forsamlinger følger bl.a. af
politiloven og ordensbekendtgørelsen.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at jeg generelt har stor tillid til
politiet. Politiet gør en kæmpe indsats for vores fælles tryghed og sikkerhed.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal bemærke, at det følger af politilovens § 7, stk.
1, at politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at
forsamle sig, ligesom politiet i medfør af politilovens § 7, stk. 2,
har ret til at overvære offentlige forsamlinger. Det fremgår af
politilovens § 7, stk. 3, at politiet kan give påbud om, at en
forsamling skal afholdes et andet sted end det påtænkte, eller
fastsætte andre vilkår for forsamlingens afholdelse, når der er
begrundet frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den
offentlige orden, herunder betydelig forstyrrelse af færdslen,
eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Det
følger af politilovens § 7, stk. 4, at politiet kan forbyde
Side 2/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 897: MFU spm. om politiets profilering og kriterier for udvælgelse af specifikke borgere, der deltager i disse lovlige demonstrationer
forsamlinger under åben himmel, når der af dem kan befrygtes
fare for den offentlige fred, ligesom politiet efter politilovens §
7, stk. 5, kan give påbud om, at en forsamling under åben
himmel skal opløses, hvis forsamlingen er til fare for den
offentlige fred. Efter politilovens § 8 kan politiet gribe ind over
for deltagere i en demonstration, hvis deltagerne giver anledning
til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller
fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.
Ifølge ordensbekendtgørelsens § 5 skal optog og møder på veje
anmeldes ved personlig henvendelse til politiet senest 24 timer,
før de skal finde sted. Anmeldelsen skal foretages af arrangøren
eller en repræsentant for denne og indeholde angivelse af
formålet med mødet eller optoget, tidspunktet, mødestedet og
ruten samt det forventede antal deltagere.
Formålet med anmeldelsespligten er at give politiet mulighed
for at foretage nødvendige færdselsmæssige foranstaltninger,
opstille eventuelle vilkår for afholdelsen af demonstrationen
samt at opstille en eventuel politimæssig tilstedeværelse for at
beskytte borgernes ret til at forsamle sig. At en demonstration
ikke er anmeldt til politiet, betyder imidlertid ikke, at
demonstrationen er ulovlig.
Forud for selve demonstrationens afholdelse vurderer politiet
bl.a. behovet for politimæssig tilstedeværelse i forbindelse med
demonstrationen. Dette sker på baggrund af en dialog med
arrangørerne og øvrige interessenter samt under inddragelse af
erfaringer fra tidligere demonstrationer af samme type. På
baggrund heraf foretager politiet en vurdering af risici i forhold
til demonstrationen, der i mange tilfælde fører til, at der ikke er
behov for politimæssig tilstedeværelse, eller at der alene er
behov for politiets bistand til trafikregulering i forbindelse med
demonstrationens afholdelse.
Såfremt vurderingen af risici tilsiger det, kan der udarbejdes en
egentlig plan for den politimæssige indsats i forbindelse med en
demonstration. Planen vil omfatte en strategisk hensigt, der
overordnet beskriver den fremgangsmåde, der er styrende for
den politimæssige indsats, samt en beskrivelse af den samlede
politimæssige indsats. I den forbindelse kan både dialogindsats
og anvendelse af det mobile indsatskoncept, som indgår i
politiets håndtering af større menneskemængder, indgå som
elementer, der kan bringes i anvendelse. Der vil endvidere
kunne opstilles en reserve af ressourcer, herunder
mandskabsressourcer, som kan indsættes, såfremt situationen
tilsiger det.
Den politimæssige håndtering af en demonstration vil således i
høj grad afhænge af den vurdering af risici, der udarbejdes, og i
Side 3/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 897: MFU spm. om politiets profilering og kriterier for udvælgelse af specifikke borgere, der deltager i disse lovlige demonstrationer
den forbindelse tages ligeledes højde for den politimæssige
indsats, hvis demonstrationen skulle udvikle sig i en utilsigtet
retning.
Politiet vil alene gribe ind over for en demonstration, hvis der
opstår en begrundet frygt for betydelig forstyrrelse af den
offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den
offentlige sikkerhed. Der må dog i forbindelse med
demonstrationer
accepteres
visse
gener
fra
forsamlingsdeltagerne, herunder kortvarige færdselshindringer,
som politiet ellers ville kunne gribe ind over for, hvis de var
forvoldt af enkeltpersoner eller tilfældigt sammenstimlede
personer.
Det vil altid bero på en politifaglig vurdering i den konkrete
situation, om der er behov for at foretage politimæssige
dispositioner.
Politiets indgriben i forbindelse med en demonstration vil
således altid skulle være afstemt i forhold til den konkrete fare,
der måtte udgå fra demonstrationen, og enhver magtanvendelse
fra politiets side skal ske i overensstemmelse med politilovens
§ 16, der fastslår, at politiets magtanvendelse skal være
nødvendig og forsvarlig og alene må ske med midler og i en
udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der
søges beskyttet. Det skal indgå i vurderingen af forsvarligheden,
om magtanvendelsen indebærer risiko for, at udenforstående
kan komme til skade.
Såfremt politiet skønner det nødvendigt at gribe ind over for en
demonstration, herunder deltagere i en demonstration, vil dette
typisk i første omgang ske gennem dialog og herefter om
nødvendigt gennem udstedelse af påbud. Det kan afhængig af
situationen være påbud om at undlade konkrete handlinger,
påbud om at lade sig visitere med henblik på at konstatere, om
der er tilstedeværelse af genstande, der er egnede til at forstyrre
den offentlige orden, eller påbud om at flytte demonstrationen
til et sted, hvor den ikke udgør en begrundet frygt for betydelig
forstyrrelse af den offentlige orden.
Hvis politiets påbud ikke efterkommes, vil påbuddet efter en
konkret vurdering kunne gennemtvinges ved hjælp af magt, og
i yderste konsekvens kan politiet om nødvendigt frihedsberøve
den eller de personer, der måtte give anledning til faren i medfør
af politilovens § 8, stk. 4, 2. pkt.
Udgangspunktet for politiets håndtering af større
menneskemængder, uanset arrangementets art, vil være dialog,
der ofte har en forebyggende og deeskalerende effekt. Der vil
derfor før, under og efter et arrangement gennemføres en ofte
Side 4/5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 897: MFU spm. om politiets profilering og kriterier for udvælgelse af specifikke borgere, der deltager i disse lovlige demonstrationer
offensiv dialog med relevante aktører med henblik på, at
arrangementet kan gennemføres sikkert og inden for lovens
rammer.
Såfremt et arrangement udvikler sig til uroligheder, eller enkelte
grupper skaber utryghed eller begår lovovertrædelser, indsættes
de nødvendige enheder efter politiets mobile indsatskoncept.
Målet er, at uroligheder bringes til ophør, og/eller
gerningspersoner anholdes og stilles til ansvar for deres
gerninger, således at sikkerhed, ro og orden genoprettes, og
arrangementet og den dialogbaserede indsats kan fortsætte.
Hvis urolighederne eskalerer og tager form af et opløb, vil
politiet efter en konkret vurdering kunne gribe til opløsning af
opløbet og gennemtvinge en sådan opløsning med magt, jf.
politilovens § 9.”
Side 5/5